Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli
2016, som ændret ved lov nr. 1723 af 27. december 2016, §
1 i lov nr. 1728 af 27. december 2016 og § 3 i lov nr. 189 af
27. februar 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 4, ændres »§ 39, stk. 2 og 3« til: »§ 39, stk.
2-4«.
2. I § 38 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Løsladelse på prøve af en person, som er dømt ef-
ter denne lovs § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forud-
sætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny
ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige om-
stændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en
person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som
ikke er udvist ved dom.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om program-
mer som nævnt i stk. 6.«
3. I § 39, stk. 3, indsættes efter »idømt fængsel i 1 år eller
derover«: », og som ikke er udvist ved dom,«.
4. I § 39 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ved løsladelse på prøve af en person, som er
dømt efter denne lovs § 81 a, og som ikke er udvist ved
dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et
program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-
bygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor
særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på
prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de
i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om program-
mer som nævnt i stk. 4.«
5. I § 40 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., ændres »§ 39, stk.
3« til: »§ 39, stk. 3 og 4«.
6. I § 40 a, stk. 7, ændres »§ 38, stk. 3 og 5« til: »§ 38, stk.
3, 5 og 6«.
7. I § 41, stk. 2, ændres »stk. 4, 3. pkt., og stk. 5« til: »stk. 5,
3. pkt., og stk. 6-8«.
8. I § 41 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Løsladelse på prøve af en person, som er dømt ef-
ter denne lovs § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forud-
sætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny
ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige om-
stændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en
person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som
ikke er udvist ved dom.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
9. I § 41, stk. 5, der bliver til stk. 6, indsættes efter »For en
dømt«: », som ikke er udvist ved dom, og«.
10. I § 41 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Ved løsladelse på prøve af en person, som er
dømt efter denne lovs § 81 a, og som ikke er udvist ved
dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et
program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-
bygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor
særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse
på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af
Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2017-731-0083
AA010145
de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydel-
ser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler om program-
mer som nævnt i stk. 4 og 7.«
11. I § 42, stk. 2, ændres »§ 41, stk. 4 og 5« til: »§ 41, stk.
6-8«.
12. I § 81 a, stk. 1, indsættes efter »123«: », 192 a«.
13. I § 81 a, stk. 1 og 2, indsættes efter »har baggrund i«:
»eller er egnet til at fremkalde«.
14. To steder i § 81 a, stk. 1, ændres »er anvendt« til: »an-
vendes«, og »er begået« ændres til: »begås«.
15. Efter § 81 a indsættes:
»§ 81 b. Begås en af de i denne lov omhandlede lovover-
trædelser på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skyde-
våben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde bety-
delig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet
af § 81 a, kan straffen forhøjes indtil det halve.«
16. I § 286, stk. 1, indsættes efter »indbrudskriminalitet,«:
»eller fordi der er tale om systematisk eller organiseret af-
presning,«.
§ 2
I lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, jf.
lov nr. 907 af 15. oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov nr.
406 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »Politiet kan forbyde enhver
person adgang til en bestemt ejendom,«: »herunder en ejen-
dom der tjener som tilholdssted for en gruppe,«.
2. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, såfremt det angreb,
der er risiko for, må antages at have baggrund i en verseren-
de konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er
begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.«
3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »Forbud nedlægges for et«:
»nærmere«.
4. § 2 affattes således:
»§ 2. Forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af
§ 1, stk. 1 og 2, straffes med fængsel indtil 2 år.«
5. Efter § 3 indsættes:
»§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kon-
gelig anordning sættes helt eller delvis i kraft med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.«
§ 3
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 1728 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr.
203 af 28. februar 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 51 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En indsat, som af politiet skønnes at have tilknyt-
ning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en
verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af perso-
ner, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den
indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten
enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige ka-
rakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, har ikke ret til
at modtage besøg af personer med tilknytning til den
pågældende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør
sig gældende.«
2. I § 53 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Besøg til en indsat, som af politiet skønnes at indtage en
ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer,
som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,
skal overværes af personalet i institutionen, medmindre det
er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge krimi-
nalitet.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. I § 53, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«: »eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet«.
4. I § 55, stk. 2, indsættes efter »der er omfattet af stk. 3«:
»eller stk. 4«.
5. I § 55, stk. 3, indsættes efter »ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn«: »eller af hensyn til at forebygge krimina-
litet«.
6. I § 55 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Breve til og fra en indsat, som af politiet skønnes
at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe
af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig
kriminalitet, skal gennemlæses, medmindre det er åbenbart,
at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
7. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »ordens- el-
ler sikkerhedsmæssige hensyn«: »eller af hensyn til at fore-
bygge kriminalitet«.
8. I § 55, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk.
4« til: »stk. 5«.
9. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
2
»Stk. 4. Telefonsamtaler til og fra en indsat, som af politi-
et skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i
en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende
og alvorlig kriminalitet, skal optages, påhøres eller aflyttes,
medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet. Såfremt samtalen optages, påhøres
eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt
hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes, senest 6 må-
neder efter at de er foretaget.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
10. I § 57, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »stk. 3«: »og 4«.
11. I § 81, 1. pkt. ændres »§ 39, stk. 2 eller 3, § 40 a, stk.
2-4, eller § 41, stk. 4 eller 5« til: »§ 39, stk. 2-4, § 40 a, stk.
2-4, eller § 41, stk. 5-7«.
12. I § 89 b, stk. 1, ændres »en forsøgsordning« til: »for-
søgsordninger«.
13. I § 89 b, stk. 2, ændres »forsøgsordningen« til: »forsøgs-
ordningerne«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 5
Stk. 1. Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1-4, gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
1.2. Baggrunden for lovforslaget
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af reglerne om prøveløsladelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Skærpet straf for skyderi mv. på offentligt tilgængeligt sted
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Skærpelse af straffen for systematisk eller organiseret afpresning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Lettere adgang til lukning af grupperingers klubhuse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.5.4. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.5.4.1. Grundlovens § 79
2.5.4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11
2.5.4.3. Grundlovens § 73
2.6. Afskæring af retten til at modtage besøg under en verserende voldelig konflikt, overværelse af besøg, gennem-
læsning af breve og optagelse, påhøring eller aflytning af telefonsamtaler
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Besøg
2.6.1.2. Brevveksling
2.6.1.3. Telefonsamtaler
4
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.6.3.1. Afskæring af retten til at modtage besøg under en verserende voldelig konflikt
2.6.3.2. Overværelse af besøg, gennemlæsning af breve og optagelse, påhøring eller aflytning af telefonsamtaler
2.6.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.7. Forsøgsordning med elektronisk overvågning (GPS-fodlænke mv.)
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.7.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialde-
mokratiet (aftalepartierne) den 24. marts 2017 indgået en
politisk aftale om en ny rocker- og bandepakke (Bandepak-
ke III).
Lovforslaget har sammen med et lovforslag om forbud mod
anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe, som fremsættes samtidig med dette lovforslag, til
formål at gennemføre de dele af den politiske aftale om
Bandepakke III, hvor lovgivning vurderes at være nødven-
dig, og som ønskes gennemført i indeværende folketingsår.
De øvrige initiativer i den politiske aftale om Bandepakke
III vil blive gennemført administrativt eller ved lovforslag,
som fremsættes i den kommende folketingssamling.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at prøveløsladelse af
personer, som er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ik-
ke er udvist ved dom, skal forudsætte, at den pågældende
har deltaget i et exit-program. Tilsvarende foreslås at gælde,
hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, for prøvel-
øsladelse af en person, som er dømt for overtrædelse af en af
de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydel-
ser. Lovforslaget gennemfører på dette punkt også hand-
lingsplanen fra oktober 2016 om forebyggelse og bekæm-
pelse af ekstremisme og radikalisering.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at udvide
anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a om strafforhø-
jelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med
baggrund i rocker- og banderelaterede konflikter, så bestem-
melsen fremover også vil omfatte de overtrædelser, der er
egnede til at fremkalde en sådan konflikt. Samtidig foreslås
det at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen til også
at omfatte forhold efter straffelovens § 192 a om overtrædel-
se af våbenlovgivningen under særligt skærpende omstæn-
digheder.
Det foreslås også at indføre en ny bestemmelse som § 81 b i
straffeloven, der vil betyde, at straffen for straffelovsover-
trædelser, som begås ved brug af skydevåben eller eksplo-
sivstoffer på offentligt tilgængelige steder, kan forhøjes ind-
til det halve.
Lovforslaget indeholder ligeledes et forslag om at ændre
straffelovens § 286, stk. 1, så straffen for systematisk eller
organiseret afpresning skærpes med en tredjedel. Skærpel-
sen vil bl.a. gælde for grove tilfælde af afpresning, hvor
bander systematisk eller organiseret opkræver såkaldte »be-
skyttelsespenge« af forretningsdrivende for at lade dem væ-
re i fred.
5
Lovforslaget indeholder også forslag om at lempe betingel-
serne for nedlæggelse af forbud mod ophold i bestemte ejen-
domme og at forhøje straffen for forsætlig overtrædelse af et
forbud til fængsel i normalt mindst 60 dage.
Det foreslås herudover, at en indsat, som af politiet skønnes
at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt
involveret i en verserende alvorlig voldelig konflikt med en
anden gruppe af personer, ikke har ret til at modtage besøg
af personer med tilknytning til den pågældende gruppe,
medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.
Det foreslås endvidere, at besøg, telefonsamtaler samt breve
til og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en le-
dende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som
tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal
henholdsvis overværes, optages, påhøres eller aflyttes samt
gennemlæses af personalet i institutionen, medmindre det er
åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge krimi-
nalitet.
Der foreslås tillige en ændring af straffuldbyrdelseslovens §
89 b, således at der kan iværksættes nye forsøgsordninger
med elektronisk overvågning af dømtes færden i forbindelse
med prøveløsladelse og udgang.
1.2. Baggrunden for lovforslaget
Kriminaliteten i rocker- og bandemiljøet er omfattende og
dybt bekymrende. 54 gange var der i 2016 skudepisoder i
det offentlige rum, som havde tilknytning til rocker- og ban-
demiljøet, hvilket udgør mere end en tredobling i forhold til
året forinden. Det har store konsekvenser for trygheden ikke
mindst i lokalsamfundene, når der bliver skudt på hovedga-
den, og almindelige lovlydige borgere oplever at komme i
skudlinjen.
Aftalepartierne har på den baggrund indgået en politisk afta-
le om en Bandepakke III, der styrker indsatsen mod rocker-
og bandekriminalitet.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne vil sikre, at dan-
skerne skal kunne føle sig trygge overalt, hvor de bor og
færdes. Det udfordres af rockere og bander, der skaber
utryghed – ikke mindst lokalt.
Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne ikke vil
se passivt til, mens rockere og bander begår rå og skruppel-
løs kriminalitet. Med den nye aftale skal der sættes hårdt
mod hårdt. Målet er klart: Borgernes tryghed og sikkerhed
skal sikres. Rockernes og bandernes rå og hensynsløse ad-
færd skal mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser
samfundets afstandtagen, og de skal holdes i fængslerne så
længe som muligt, så de ikke kan chikanere, true og skyde
på almindelige borgere. Det skal have vidtrækkende og om-
fattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen
for at blive rocker eller medlem af en bande.
Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre de tiltag
mod radikalisering i fængsler, som er indeholdt i den tidlige-
re regerings handlingsplan fra oktober 2016 om forebyggel-
se og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af reglerne om prøveløsladelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministe-
ren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, om den
dømte skal løslades på prøve, når to tredjedele af straffeti-
den, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse efter
denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke
gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågæl-
dende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og
at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår, der
i medfør af § 39, stk. 2 og 3, fastsættes for løsladelsen, jf. §
38, stk. 4.
Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske
tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den
dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2
måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren el-
ler den, ministeren bemyndiger dertil.
Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1 og 2, kan
ifølge straffelovens § 38, stk. 3, ikke ske med hensyn til den
ubetingede del af en såkaldt kombinationsdom efter § 58,
stk. 1. Efter § 58, stk. 1, kan retten, hvis den skønner det på-
krævet at anvende en ubetinget fængselsstraf, men oplysnin-
gerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af
en betinget dom, bestemme, at en del af den idømte straf,
dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens den resterende
del af straffen gøres betinget.
Efter straffelovens § 38, stk. 5, kan prøveløsladelse ikke ske,
hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en
gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende
voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og poli-
tiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte
skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er
anvendt skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstof-
fer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet
til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse
omfattet af straffelovens § 180.
6
Efter straffelovens § 39, stk. 1, skal prøveløsladelse efter §
38, stk. 1 og 2, som fast vilkår betinges af, at den pågælden-
de ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan
ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger
3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Der kan herudover fastsættes tillægsvilkår for løsladelsen i
form af tilsyn og særvilkår efter straffelovens § 39, stk. 2.
Det kan således fastsættes som vilkår, at den pågældende i
hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn, jf.
straffelovens § 39, stk. 2, 1. pkt.
Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57 (om vil-
kårsfastsættelse ved betingede domme), jf. § 39, stk. 2, 2.
pkt. Henvisningen til § 57 indebærer, at der kan fastsættes
de vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte
overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted,
arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med
bestemte personer, tager ophold i egnet hjem eller institution
eller underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af
alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornø-
dent på hospital eller i særlig institution.
Ved prøveløsladelse af personer, som er dømt for overtræ-
delse af § 191 eller § 192 a (overtrædelse af narkotika- og
våbenlovgivningen under særligt skærpende omstændighe-
der) eller for en forbrydelse, der har været forbundet med
forsætlig vold eller trusler, som er idømt fængsel i 1 år eller
derover, og som af politiet skønnes at have tilknytning til en
gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal der, hvis
ikke særlige omstændigheder taler herimod, fastsættes vilkår
om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder sig sam-
men med eller på anden måde har kontakt med andre med
tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er ta-
le om nærtstående, eller der er tale om ophold eller kontakt
som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål, jf.
straffelovens § 39, stk. 3.
Afgørelsen om prøveløsladelse træffes i øvrigt ud fra en
samlet afvejning af alle omstændigheder, som taler enten for
eller imod prøveløsladelse.
Afgørelse om prøveløsladelse træffes af justitsministeren el-
ler den, ministeren bemyndiger dertil, jf. straffelovens § 38,
stk. 1.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen
til at klage over afgørelser, der er truffet efter straffelovens
§§ 38-43, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed, jf. straffelovens § 44.
Afgørelse om afslag på prøveløsladelse efter straffelovens §
38, stk. 1, kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den dømte, kræves indbragt til prøvelse for retten, jf. lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. (straffuldbyrdelsesloven) § 112,
nr. 6. Afslag på prøveløsladelse efter § 38, stk. 2, kan ikke
kræves indbragt for domstolene.
2.1.1.2. Efter den såkaldte noget for noget-ordning i straffe-
lovens § 40 a kan justitsministeren eller den, ministeren be-
myndiger dertil beslutte, at dømte efter en konkret vurdering
kan prøveløslades, når halvdelen af straffetiden, dog mindst
2 måneder, er udstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen ik-
ke skønnes at tale imod det, og betingelserne i § 40 a, stk. 1,
nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, jf. nedenfor.
Efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan der for det første ske prøvel-
øsladelse efter halvdelen af straffetiden af dømte, der har
ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet,
herunder ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesfor-
løb, arbejdstræning eller arbejde i forbindelse med afsonin-
gen.
Efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, kan der for det andet ske prøvel-
øsladelse efter halvdelen af straffetiden, hvis den dømtes
forhold taler derfor. Bestemmelsen er ifølge lovens forarbej-
der møntet på indsatte, hvis forhold samlet set taler for, at
det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af
straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om sam-
fundstjeneste.
Det følger af lovens forarbejder, at ordningen som udgangs-
punkt kan anvendes, uanset hvilken kriminalitet den pågæl-
dende er dømt for, men at der skal udvises meget betydelig
varsomhed med at anvende bestemmelserne om prøveløsla-
delse efter halv tid i forhold til personer, der afsoner straf for
visse meget alvorlige forbrydelser.
Prøveløsladelse efter § 40 a forudsætter, at den dømtes for-
hold ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret
den pågældende passende ophold og arbejde eller andet un-
derhold, og at den pågældende er egnet til og erklærer sig
villig til at overholde de vilkår, der i medfør af § 40 a, stk. 3
og 4, fastsættes for løsladelsen, jf. § 40 a, stk. 6. Det svarer
– bortset fra kravet om, at den dømte også skal være egnet
til at overholde vilkårene for løsladelsen – til, hvad der i
medfør af § 38, stk. 4, gælder for prøveløsladelse efter § 38,
stk. 1 og 2.
Efter § 40 a, stk. 7, jf. § 38, stk. 3, kan prøveløsladelse efter
§ 40 a – ligesom ved prøveløsladelse efter § 38 – ikke ske,
hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en
gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende
voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og poli-
tiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte
skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er
anvendt skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstof-
fer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet
7
til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse
omfattet af straffelovens § 180.
2.1.1.3. Efter § 40 a, stk. 7, jf. § 39, stk. 1 (om vilkårsfast-
sættelse i prøvetiden), skal prøveløsladelse efter § 40 a – li-
gesom ved løsladelse efter § 38 – som fast vilkår betinges
af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart for-
hold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resteren-
de straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøve-
tid på indtil 5 år.
Herudover skal prøveløsladelse efter § 40 a som fast vilkår
betinges af, at den dømte undergives tilsyn indtil det tids-
punkt, hvor der er forløbet to tredjedele af straffetiden, jf. §
40 a, stk. 2, 1. pkt. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes
vilkår om, at den pågældende fortsat undergives tilsyn, jf.
bestemmelsens 2. pkt.
Ved prøveløsladelse af en person, som er dømt for overtræ-
delse af § 191, § 192 a eller for en forbrydelse, der har været
forbundet med forsætlig vold eller trusler, som er idømt
fængsel i 1 år eller derover, og som af politiet skønnes at ha-
ve tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende
personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimina-
litet, skal der endvidere – medmindre særlige omstændighe-
der taler herimod – fastsættes vilkår om, at den pågældende
i prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller på anden
måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågæl-
dende gruppe, medmindre der er tale om nærstående, eller
der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af
et anerkendelsesværdigt formål, jf. § 40 a, stk. 3, 2. pkt., jf.
§ 39, stk. 3.
Der kan i øvrigt fastsættes tillægsvilkår efter reglerne i straf-
felovens § 57, jf. § 40 a, stk. 3, 1. led, og stk. 4, 2. pkt.
Desuden kan prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 (om
særlig indsats), betinges af, at den dømte udfører ulønnet
samfundstjeneste, jf. § 40 a, stk. 3, 1. led. Prøveløsladelse
efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 (om den dømtes forhold), skal som
fast vilkår betinges af, at den dømte udfører ulønnet sam-
fundstjeneste, jf. § 40 a, stk. 4, 1. pkt.
Afslag på prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, kan –
ligesom ved afslag på prøveløsladelse efter § 38, stk. 2 – ik-
ke indbringes for domstolene.
2.1.1.4. Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået,
afgør justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-
til, om den dømte skal prøveløslades, jf. straffelovens § 41,
stk. 1.
Efter straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter prøveløsladelse,
at den livstidsdømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig,
at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde
eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville
overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter §
41, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5.
Prøveløsladelse af livstidsdømte kan dog ikke ske, hvis den
dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af
personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig
konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oply-
ser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at
have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt
skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som
på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at for-
volde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet
af straffelovens § 180, jf. straffelovens § 41, stk. 3.
Efter § 41, stk. 4, 1. pkt., skal løsladelsen som fast vilkår be-
tinges af, at den livstidsdømte ikke i prøvetiden begår straf-
bart forhold, og at den pågældende overholder de vilkår,
som måtte være fastsat. Efter straffelovens § 41, stk. 4, 2.
pkt., kan prøvetiden ikke overstige 5 år.
Straffelovens § 57 om fastsættelse af vilkår ved betingede
domme finder tilsvarende anvendelse ved prøveløsladelse af
livstidsdømte, jf. straffelovens § 41, stk. 4, 3. pkt. Om de på-
gældende vilkår henvises nærmere til pkt. 2.1.1.1 ovenfor.
Ved prøveløsladelse af livstidsdømte, som af politiet skøn-
nes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de på-
gældende personer tilsammen står bag omfattende og alvor-
lig kriminalitet, skal der endvidere, hvis ikke særlige omstæ-
digheder taler herimod, fastsættes vilkår om, at den pågæl-
dende i prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller på
anden måde har kontakt med andre med tilknytning til den
pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående,
eller der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagel-
sen af et anerkendelsesværdigt formål, jf. § 41, stk. 5.
Afgørelse om, hvorvidt livstidsdømte skal løslades på prøve
efter straffelovens § 41, stk. 1, træffes af Direktoratet for
Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsom-
rådet, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 1.
Afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens
§ 41, stk. 1, kan ikke indbringes for en højere administrativ
myndighed, men kan, når 14 år af straffen på livstid er ud-
stået, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte,
kræves indbragt til prøvelse for retten, jf. straffuldbyrdelses-
lovens § 112, nr. 6.
2.1.1.5. Hvis en person, som er prøveløsladt efter § 38 eller
§ 40 a begår et nyt strafbart forhold i prøvetiden, og der
foretages rettergangsskridt inden prøvetidens udløb, hvorved
den pågældende sigtes for forholdet, fastsætter retten i med-
8
før af straffelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., jf. § 61, stk. 2, som
udgangspunkt en ubetinget fællesstraf for det nye strafbare
forhold og reststraffen for den tidligere pådømte lovovertræ-
delse.
Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet for en
fællesstraf 1) idømme ubetinget straf alene for det nye for-
hold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for
prøveløsladelsen, eller 2) afsige ny betinget dom vedrørende
begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i
overensstemmelse med reglerne i straffelovens kapitel 7 om
betingede fængsel eller kapitel 8 om samfundstjeneste.
Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4, været
forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved
fastsættelsen af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af
den udførte samfundstjeneste, jf. § 40, stk. 1, 2. pkt.
Reststraffen efter prøveløsladelse ligestilles således med en
betinget dom, og de samme reaktionsmuligheder, som efter
§ 61, stk. 2, kan anvendes ved strafbart forhold begået i prø-
vetiden for en betinget dom, finder anvendelse, når en lov-
overtrædelse er begået i prøvetiden for en prøveløsladelse.
Hvis en prøveløsladt i øvrigt overtræder de fastsatte vilkår,
kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-
til, i medfør af straffelovens § 40, stk. 2, 1) tildele den på-
gældende en advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prø-
vetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller 3) un-
der særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende
skal indsættes til udståelse af reststraffen.
Det samme gælder efter § 40, stk. 3, hvis den prøveløsladte
begår strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale
herfor, eller hvis den prøveløsladte i udlandet dømmes for
strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindel-
se med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyr-
delse af reststraffen.
Er der tale om overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af §
39, stk. 3, eller § 40 a, stk. 4, 3. pkt. (vilkår om ikke at op-
holde sig sammen med eller på anden måde have kontakt
med personer med tilknytning til rocker- og bandegruppe-
ringer o.lign.), er det klare udgangspunkt ifølge lovens for-
arbejder, at den pågældende skal genindsættes til fortsat af-
soning, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 112 som frem-
sat, side 40.
Hvis der ikke træffes bestemmelse om fuldbyrdelse af rests-
traffen efter § 40, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, anses straffen i
medfør af § 40, stk. 5, for udstået på det tidspunkt, da prø-
veløsladelsen fandt sted.
2.1.1.6. Hvis en livstidsdømt begår nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og der inden prøvetidens udløb foretages retter-
gangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for forholdet,
kan retten ved dom træffe afgørelse om, at den pågældende
skal genindsættes til udståelse af livstidsstraffen, jf. straffe-
lovens § 42, stk. 1. Når omstændighederne taler derfor, kan
retten dog i stedet idømme en straf alene for det nye forhold,
eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for prø-
veløsladelsen.
Overtræder den livstidsdømte i øvrigt vilkårene for prøvel-
øsladelsen, følger det af straffelovens § 42, stk. 2, at bestem-
melserne i § 40, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse. Der
henvises til beskrivelsen herom ovenfor under pkt. 2.1.1.4.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at af-
talepartierne er enige om at holde antallet af kriminelle roc-
kere og bandemedlemmer på fri fod i Danmark så langt nede
som muligt. Derfor skal dømte rockere og bandemedlem-
mer, der ikke er indstillet på at forlade de kriminelle miljøer,
holdes i fængsel så længe som muligt.
På den baggrund foreslår aftalepartierne, at prøveløsladelse
af personer, som er dømt efter straffelovens § 81 a, skal be-
tinges af, at den pågældende har deltaget i et exit-forløb
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny
kriminalitet.
Aftalepartierne foreslår samtidig, at det skal fastsættes som
et vilkår for en eventuel prøveløsladelse, at den pågældende
fortsat deltager i et exit-forløb.
Den tidligere regering fremlagde i oktober måned 2016 en
national handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af
ekstremisme og radikalisering. Handlingsplanen indeholder
et forslag om, at prøveløsladelsesreglerne skærpes, således
at prøveløsladelse af indsatte, som er dømt for overtrædelse
af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser (forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øver-
ste statsmyndigheder, terrorisme mv.), forudsætter, at den
indsatte forud for løsladelsen har deltaget i et program fast-
sat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny li-
geartet kriminalitet.
Initiativerne i den politiske aftale om Bandepakke III og i
den nævnte nationale handlingsplan er således i det store
hele enslydende og angår de samme lovbestemmelser. Ju-
stitsministeriet finder på den baggrund anledning til at gen-
nemføre initiativerne samlet.
9
Justitsministeriet finder, at initiativerne bør gennemføres
ved at indsætte nye bestemmelser i straffelovens § 38, stk. 6,
§ 39, stk. 5, § 40 a, § 41, stk. 4, og § 41, stk. 8, så det frem-
over vil være en betingelse for prøveløsladelse af en person,
som er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist
ved dom, at den pågældende har deltaget i et program fastsat
af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligear-
tet kriminalitet, ligesom det vil skulle fastsættes som et vil-
kår for prøveløsladelsen, at den dømte deltager i et program
fastsat af kriminalforsorgen. Tilsvarende vil, hvor særlige
omstændigheder ikke taler herimod, være gældende for prø-
veløsladelse af en person, som er dømt for overtrædelse af
en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Det foreslås, at prøveløsladelsesreglerne skærpes,
således at prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter
straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forud-
sætter, at den indsatte forud for løsladelsen har deltaget i et
program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-
bygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende foreslås, hvor
særlige omstændigheder ikke taler herimod, at gælde løsla-
delse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af
en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Dette foreslås at gælde, uanset om der i forbindelse med på-
dømmelsen er fastsat en tidsbestemt straf, eller den pågæl-
dende er idømt fængsel på livstid.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning vil finde anvendel-
se, uanset hvilken af bestemmelserne nævnt i straffelovens §
81 a, den indsatte er dømt for overtrædelse af.
På samme måde vil den foreslåede ordning finde anvendel-
se, uanset hvilken af bestemmelserne i straffelovens 12. eller
13. kapitel, den indsatte er dømt for overtrædelse af. Ordnin-
gen vil ligeledes finde anvendelse, uanset baggrunden for
den kriminalitet, som den indsatte er dømt for. Det er såle-
des ikke en betingelse, at den pådømte kriminalitet udsprin-
ger af f.eks. religiøs ekstremisme, eller at den indsatte er ra-
dikaliseret.
Det afgørende er således alene, at der er tale om en indsat,
som er dømt efter straffelovens § 81 a, eller for overtrædelse
af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Det vil efter den foreslåede ordning være op til kriminalfor-
sorgen at fastsætte et relevant program for den indsatte un-
der hensyntagen til bl.a. karakteren af den pådømte krimina-
litet og den dømtes forhold i øvrigt.
I forhold til indsatte dømt efter straffelovens § 81 a, vil et
relevant program navnlig kunne bestå af et exit-forløb med
henblik på at få den indsatte til at forlade en rocker- eller
bandegruppering.
I forhold til indsatte dømt for overtrædelse af de i straffelo-
vens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, hvor kri-
minaliteten udspringer af religiøs ekstremisme, vil et rele-
vant program navnlig kunne være et afradikaliserings-forløb
med henblik på at få den dømte ud af et radikaliseret eller
ekstremistisk miljø.
Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager i pro-
grammet fastsat af kriminalforsorgen på aktiv og tilfredsstil-
lende vis. Dette indebærer bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt,
at den indsatte blot møder op til det fastsatte program, hvis
ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interes-
se for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel in-
tention om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
bandegruppering mv. eller det radikaliserede eller ekstremi-
stisk miljø. Kriminalforsorgen vil skulle foretage en konkret
vurdering heraf i forbindelse med afgørelse af spørgsmålet
om prøveløsladelse.
Med henblik på at undgå misbrug forudsættes det med lov-
forslaget, at programforløbet skal være påbegyndt så længe
før tidspunktet for prøveløsladelsen, at det er muligt at vur-
dere den indsattes reelle intention mv.
Hvis den indsatte ikke har deltaget i det fastsatte program-
forløb på tilfredsstillende vis, bl.a. ved at den pågældende i
forbindelse med forløbet ikke har givet udtryk for en reel in-
tention om at om at forlade henholdsvis den relevante rock-
er- eller bandegruppering mv. eller det radikaliserede eller
ekstremistisk miljø, vil vedkommende ikke kunne
prøveløslades.
Det programforløb, som kriminalforsorgen fastsætter, vil
kunne afvikles under inddragelse af eksterne aktører, herun-
der f.eks. politiet eller en kommune.
Det bemærkes, at en endelig administrativ afgørelse om at
nægte prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, og §
41, som hidtil vil kunne kræves indbragt for domstolene ef-
ter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6, inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte.
Det foreslås, at nærmere regler om kriminalforsorgens pro-
gramforløb fastsættes administrativt.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om,
hvilke elementer forløbet vil skulle bestå af, ligesom der vil
blive fastsat generelle retningslinjer for, hvor lang tid inden
10
tidspunktet for den eventuelle prøveløsladelse, at program-
forløbet vil skulle iværksættes mv.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere retningslinjer
for, hvilke omstændigheder kriminalforsorgen vil skulle
lægge vægt på i forbindelse med vurderingen af, om den
indsatte har deltaget i programforløbet på tilfredsstillende
vis.
2.1.3.2. For på bedst mulig vis at understøtte den dømtes
løsladelse foreslås det, at reglerne om fastsættelse af vilkår
skærpes, således at kriminalforsorgen ved prøveløsladelse af
indsatte, som er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke
er udvist ved dom, skal stille vilkår om, at den indsatte fort-
sætter med at deltage i et program fastsat af kriminalforsor-
gen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Tilsvarende foreslås at gælde ved løsladelse på prøve af en
person, som er dømt for overtrædelse af en af de i straffelo-
vens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som
ikke er udvist ved dom.
Det forudsættes med lovforslaget, at der alene vil skulle
fastsættes vilkår om deltagelse i et program fastsat af krimi-
nalforsorgen i prøvetiden, hvis den indsatte som betingelse
for prøveløsladelsen har deltaget i et sådant program.
Forslaget indebærer, at der ved prøveløsladelsen af indsatte,
som er dømt efter straffelovens § 81 a, som ikke er udvist
ved dom, og som efter den foreslåede ordning har deltaget i
et program fastsat af kriminalforsorgen forud for prøveløsla-
delsen, fremover vil skulle fastsættes vilkår om, at den døm-
te i prøvetiden fortsætter med at deltage i et program fastsat
af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligear-
tet kriminalitet. Forslaget indebærer endvidere, at der vil
skulle fastsættes tilsvarende vilkår ved løsladelse på prøve
af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
og som ikke er udvist ved dom.
Det vil efter den foreslåede ordning være op til kriminalfor-
sorgen at fastsætte et relevant program for den indsatte un-
der hensyntagen til bl.a. karakteren af den pådømte krimina-
litet og den dømtes forhold i øvrigt.
I forhold til indsatte dømt efter straffelovens § 81 a, vil et
relevant program navnlig kunne bestå af et exit-forløb med
henblik på at få den indsatte til at forlade en rocker- eller
bandegruppering.
I forhold til indsatte dømt for overtrædelse af de i straffelo-
vens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, hvor kri-
minaliteten udspringer af religiøs ekstremisme, vil et rele-
vant program navnlig kunne være et afradikaliserings-forløb
med henblik på at få den dømte ud af et radikaliseret eller
ekstremistisk miljø.
Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager i pro-
grammet fastsat af kriminalforsorgen på aktiv og tilfredsstil-
lende vis. Dette indebærer bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt,
at den indsatte blot møder op til det fastsatte program, hvis
ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interes-
se for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel in-
tention om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
bandegruppering mv. eller det radikaliserede eller ekstremi-
stisk miljø. Kriminalforsorgen vil skulle foretage en konkret
vurdering heraf i forbindelse med afgørelse af spørgsmålet
om prøveløsladelse.
Hvis en indsat, som prøveløslades efter den foreslåede ord-
ning, overtræder et vilkår om fortsat deltagelse i et program,
vil kriminalforsorgen som i dag kunne 1) tildele den pågæl-
dende en advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøveti-
den eller 3) under særlige omstændigheder bestemme, at den
pågældende skal indsættes til afsoning af reststraffen, jf. §
40.
I den forbindelse forudsættes det med lovforslaget, at det i
sager om overtrædelse af et vilkår om fortsat deltagelse i et
program fastsat af kriminalforsorgen vil være det klare ud-
gangspunkt, at den løsladte genindsættes til fortsat afsoning
af reststraffen.
Der vil efter omstændighederne undtagelsesvist kunne rea-
geres ved at tildele en advarsel, herunder hvis en enkeltstå-
ende vilkårsovertrædelse er begået umiddelbart inden prøve-
tidens udløb, eller der i øvrigt foreligger undskyldende om-
stændigheder.
2.1.3.3. Den foreslåede ordning, om deltagelse i et program
fastsat af kriminalforsorgen som forudsætning for prøvel-
øsladelse og som vilkår i prøvetiden, finder ikke anvendelse
i forhold til prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som af-
soner en tidsbestemt straf eller fængsel på livstid, og som er
udvist ved dom og kan udsendes af landet i forbindelse med
løsladelsen. Dette indebærer, at udenlandske indsatte, som
er udvist ved dom, fortsat vil kunne prøveløslades i overens-
stemmelse med de almindelige regler herom, hvis udsendel-
sen må forventes at kunne effektueres i praksis.
Den foreslåede ordning, om deltagelse i et program fastsat
af kriminalforsorgen som forudsætning for prøveløsladelse
og som vilkår i prøvetiden, vil således finde anvendelse i
forhold til prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som er
udvist ved dom, men hvor der ikke udsigt til, at udsendelsen
af den pågældende kan effektueres i praksis.
11
I forhold til personer dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
finder den foreslåede ordning, om deltagelse i et program
fastsat af kriminalforsorgen som forudsætning for prøvel-
øsladelse og som vilkår i prøvetiden anvendelse, hvis ikke
særlige omstændigheder taler herimod.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil kriminalfor-
sorgen således kunne undlade at fastsætte et programforløb,
som den dømte skal deltage i, med den konsekvens, at den
indsatte vil kunne prøveløslades uden forud herfor at have
deltaget i et sådant forløb. Det er således Justitsministeriets
opfattelse, at der vil kunne forekomme situationer, hvor der
efter en konkret samlet vurdering ikke bør stilles krav om, at
den indsatte skal deltage i et programforløb forud for prø-
veløsladelsen.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor den pådømte krimi-
nalitet ikke er terrorrelateret eller har karakter af en enkelt-
stående handling, som ikke kan antages at være udtryk for,
hvordan den dømte generelt agerer. Det er endvidere en for-
udsætning, at den dømtes personlige forhold, herunder ek-
sempelvis alder og helbredstilstand, tilsiger, at den indsatte
ikke vil begå ny ligeartet kriminalitet eller påvirke andre
hertil efter prøveløsladelsen.
Forslaget indebærer endvidere ingen ændringer i forhold til
de øvrige betingelser, der gælder for prøveløsladelse af ind-
satte, som afsoner en tidsbestemt straf eller fængsel på livs-
tid.
Prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter § 81 a, eller
overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, som har deltaget i et program fast-
sat af kriminalforsorgen skal således fortsat afslås, hvis det
f.eks. findes utilrådeligt, jf. straffelovens § 38, stk. 4, og §
40 a, stk. 6, henholdsvis § 41, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-11 og nr. §
3, nr. 11, samt bemærkningerne hertil.
2.1.3.4. Det bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale
om bandepakke III, at den nationale rammemodel for exit-
programmer for rocker- og bandemedlemmer skal revideres,
så andre end dem, der hos Rigspolitiet er registreret som væ-
rende tilknyttet rocker- og bandemiljøet, kan indgå i et exit-
program. Det fremgår endvidere, at personer, der deltager i
det nationale exitprogram, som led i aftalen om gennemfø-
relse af programmet skal kunne indlevere deres våben uden
at blive straffet for ulovlig våbenbesiddelse.
Rigsadvokaten har oplyst, at man inden for rammerne af
retsplejelovens § 722, stk. 2, vil administrere sin praksis for
tiltalefrafald således, at der kan gives tiltalefrafald for exit-
deltageres ulovlige våbenbesiddelse, hvis exit-deltageren af
egen drift afleverer våbnet, og den pågældende vurderes at
have en reel intention om at gennemføre exit-forløbet og at
forlade rocker- og bandemiljøet.
Der vil ikke efter den nævnte praksis kunne meddeles tilta-
lefrafald for kriminelle handlinger, hvortil våbnet måtte væ-
re anvendt. For at undgå misbrug vil der heller ikke kunne
meddeles tiltalefrafald i situationer, hvor den pågældende al-
lerede er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og først herefter
deltager i et exit-forløb.
2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens §
81 a
2.2.1. Gældende ret
Straffelovens § 81 a indeholder en bestemmelse om straffor-
højelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser
med baggrund i rocker- og banderelaterede konflikter mv.,
hvor der mindst én gang er anvendt skydevåben mv. eller er
begået brandstiftelse.
Det følger af § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i
straffelovens §§ 119, 123 og 244, § 244, jf. § 247, § 245, §
245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, §
252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285,
stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288, kan forhø-
jes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i
en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt vå-
ben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles
farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller
er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Efter
§ 81 a, stk. 2, skal det ved fastsættelse af straffen for over-
trædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2, og § 237 i al-
mindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændig-
hed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt som
nævnt i stk. 1.
Det er en betingelse for at anvende straffelovens § 81 a, at
lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt mellem grupper
af personer, hvor der som led i konflikten tidligere er an-
vendt skydevåben mv. eller er begået brandstiftelse.
Lovovertrædelsen skal have »baggrund i« en konflikt. Det
indebærer, at det skal kunne lægges til grund, at den person,
der har begået lovovertrædelsen, helt eller delvis har været
motiveret af at ville deltage i eller reagere på en eksisterende
konflikt mellem grupper af personer. Det er uden betydning,
om der tillige er andre motiver for angrebet, herunder f.eks.
personlige uoverensstemmelser, hævn for tidligere krænkel-
ser, fornærmelser eller lignende.
12
Begrebet »konflikt« skal forstås bredt. Enhver uoverens-
stemmelse eller uenighed mellem to eller flere grupper vil
kunne udgøre en konflikt i § 81 a’s forstand. Det er uden be-
tydning for vurderingen af, om en konflikt er omfattet af
straffelovens § 81 a, hvad der er årsagen til konflikten, og
hvad konflikten drejer sig om. Det er ligeledes uden betyd-
ning, om konflikten er begrundet i et eller flere forhold. Det
er endvidere ikke en betingelse for at anvende § 81 a, at det
fastslås, hvilket af flere mulige underliggende forhold, der
har motiveret gerningsmanden. Det er således tilstrækkeligt,
at det kan lægges til grund, at gerningsmanden helt eller del-
vist er motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflik-
ten.
Der skal endvidere være tale om en konflikt mellem »grup-
per af personer«. Det vil sige, at der skal være mere end én
person på hver side i konflikten. Som grupper anses ikke
kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefor-
deling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn
eller lignende. Bestemmelsen omfatter også mere løse grup-
peringer, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller
mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situatio-
ner, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alarme-
ret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse
med bestemte voldelige eller truende begivenheder, som
indtræffer.
Betingelsen om, at der skal være tale om en konflikt, hvor
der som led heri enten er anvendt skydevåben eller er an-
vendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse efter straffelovens § 180,
indebærer et krav om, at der mindst én gang forud for den
aktuelle forbrydelse har været anvendt skydevåben mv. Det
betyder, at eksempelvis den første skudepisode i en konflikt
ikke i dag er omfattet af straffelovens § 81 a.
Straffelovens § 81 a omfatter tillige forsøg på og medvirken
til de opregnede forbrydelser, jf. straffelovens §§ 21 og 23.
Straffelovens bestemmelser om strafudmåling findes i kapi-
tel 10, der bl.a. indeholder almindelige regler om straffens
fastsættelse og regler om skærpende og formildende om-
stændigheder. Bestemmelsen i § 81 a udelukker ikke anven-
delse af de almindelige regler om strafudmåling, herunder
de i § 81 anførte strafskærpelsesgrunde. Det gælder både
med hensyn til forhold, der måtte blive henført under § 81 a,
og med hensyn til forhold, der efter en konkret vurdering ik-
ke måtte blive det.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Rigspolitiet har opgjort, at der i 2016 har været otte voldeli-
ge konflikter i rocker- og bandemiljøet, og at der fortsat er
stor risiko for voldelige hændelser i visse områder af landet.
Rigspolitiet har samtidig vurderet, at der i 2016 har været 54
skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at relatere
sig til rocker- og bandemiljøet. Skudepisoderne har fundet
sted flere steder i landet, og alene i hovedstadsområdet har
der i den nævnte periode været over 25 skudepisoder. Rigs-
politiet har i perioden registreret tre døde og 36 sårede i re-
lation til skudafgivelser, knivstikkeri mv. i rocker- og ban-
demiljøet. Disse skudepisoder er også gået ud over helt til-
fældige almindelige borgere, som er blevet såret af skud.
Som det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III,
er aftalepartierne enige om, at rockernes og bandernes rå og
hensynsløse adfærd skal mødes med hårdere straffe, der
utvetydigt viser samfundets afstandtagen.
Straffelovens § 81 a finder i dag alene anvendelse, når en
rocker- og bandekonflikt allerede er i gang og således ikke
på den eller de handlinger, der fremkalder konflikten.
På den baggrund vil aftalepartierne udvide straffelovens §
81 a, så bestemmelsen også omfatter den kriminalitet, der
kan fremkalde en konflikt, ligesom bestemmelsen også skal
omfatte grove våbenlovsovertrædelser efter straffelovens §
192 a.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for straffelovens
§ 81 a til også at omfatte de straffelovsovertrædelser, der er
opregnet i bestemmelsen, i tilfælde hvor de pågældende
overtrædelser er egnede til at fremkalde en konflikt mellem
grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten an-
vendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstof-
fer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet
til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse om-
fattet af straffelovens § 180. Samtidig foreslås det at udvide
anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte
forhold efter straffelovens § 192 a om overtrædelse af vå-
benlovgivningen under særligt skærpende omstændigheder.
Med de foreslåede ændringer gives § 81 a et bredere anven-
delsesområde end i dag. Det vil således fremover være til-
strækkeligt, at den aktuelle lovovertrædelse er egnet til at
fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der
anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse, og an-
klagemyndigheden vil således ikke som i dag skulle føre be-
vis for, at gerningen har baggrund i en konflikt.
Begreberne konflikt og grupper skal forstås i overensstem-
melse med gældende ret, jf. nærmere herom ovenfor pkt.
2.2.1.
Ved vurderingen af, om en lovovertrædelse er »egnet til at
fremkalde« en konflikt af den nævnte art, vil det bl.a. kunne
13
tillægges betydning, om en eller begge af grupperne i almin-
delighed er kendt for at besidde skydevåben mv., herunder
om de har et kendt reaktionsmønster ved konflikter med an-
dre grupper, hvori det bl.a. indgår, at der anvendes skydevå-
ben mv. eller begås brandstiftelse. Det vil også kunne tillæg-
ges betydning, om gerningspersonen eller personer fra en af
grupperne eksempelvis er eller har været i besiddelse af
ulovlige skydevåben mv. eller skudsikre veste eller lignende
genstande, der tyder på, at de pågældende er beredte på en
konflikt med anvendelse af skydevåben mv. eller regner
med at kunne møde modstandere, som er i besiddelse af
skydevåben mv. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på den
aktuelle situation i de to grupper, herunder f.eks. om der er
en anspændt stemning mellem grupperne, en uenighed om
kriminelle markeder mv. eller en aggressiv adfærd i øvrigt,
og om den omhandlede lovovertrædelse i den sammenhæng
kan være egnet til at fremkalde en konflikt i § 81 a’s for-
stand.
Det bemærkes i den forbindelse, at de straffelovsovertrædel-
ser, som er opregnet i § 81 a, alle er meget grove forbrydel-
ser. Visse af lovovertrædelserne vil dog for en generel be-
tragtning være mere egnede til at fremkalde en konflikt i be-
stemmelsens forstand end andre. Eksempelvis vil forbrydel-
ser som drab, drabsforsøg, grov vold eller frihedsberøvelse,
som udgangspunkt skulle anses for egnet til at fremkalde en
konflikt, når de begås af en person fra eksempelvis en rock-
er- eller bandegruppe mod en person fra en rivaliserende
gruppe, medmindre der foreligger ganske særlige forhold,
der taler for et andet resultat. I denne vurdering vil der også
skulle indgå oplysninger om de konkrete grupper, herunder
f.eks. om deres medlemmer og kendte reaktionsmønstre mv.
som nærmere anført ovenfor.
Omvendt vil en række af lovovertrædelserne i § 81 a for en
generel betragtning ikke på tilsvarende vis være egnede til at
fremkalde en konflikt i § 81 a’s forstand. Eksempelvis vil
forbrydelser som vold mod personer i offentlig tjeneste eller
ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstæn-
digheder i almindelighed næppe kunne anses for egnede til
at fremkalde en konflikt mellem grupper i bestemmelsens
forstand.
Det vil ligeledes kunne indgå i vurderingen, om den pågæl-
dende lovovertrædelse på tidspunktet for pådømmelsen he-
raf rent faktisk har fremkaldt en konflikt. Omvendt betyder
fraværet af en sådan konflikt ikke, at lovovertrædelsen der-
med er uegnet til at fremkalde en konflikt. Det afgørende vil
under alle omstændigheder være de oplysninger, der forelig-
ger om grupperne og deres medlemmer mv. og den konkrete
forbrydelse, og om sammenhængen mellem disse oplysnin-
ger gør, at lovovertrædelsen efter en konkret vurdering må
anses for egnet til at fremkalde en konflikt mellem de på-
gældende grupper.
Det foreslås endvidere at udvide opregningen af bestemmel-
ser i § 81 a til ligeledes at omfatte straffelovens § 192 a om
overtrædelse af våbenlovgivningen under særligt skærpende
omstændigheder.
Det indebærer, at straffen for besiddelse mv. af bl.a. enkelt-
skudsvåben, halvautomatiske våben, repetervåben, fuldauto-
matiske skydevåben, panserværnsraketter, morterer, hånd-
granater, bomber, miner, eksplosivstoffer, springknive og
faldknive vil kunne forhøjes i medfør af straffelovens § 81
a, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.
Som eksempel på et tilfælde, hvor en overtrædelse af straf-
felovens § 192 a kan have baggrund i en konflikt omfattet af
straffelovens § 81 a, kan nævnes, at en person fra en gruppe
ulovligt besidder en pistol under særligt skærpende omstæn-
digheder, hvis pistolen bl.a. besiddes med henblik på gene-
relt at kunne forsvare sig selv eller andre mod angreb fra en
anden gruppe eller besiddes med henblik på at kunne angri-
be en person fra en anden gruppe. Bestemmelsen vil også
kunne finde anvendelse på ulovlig indførsel af skydevåben,
ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre, der helt
eller delvist har baggrund i en konflikt med en anden grup-
pe.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12-14, og be-
mærkningerne hertil.
2.3. Skærpet straf for skyderi mv. på offentligt tilgænge-
ligt sted
2.3.1. Gældende ret
Det følger af straffelovens § 192 a, stk. 1, at den, der over-
træder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller arti-
kel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skær-
pende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, er-
hverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle
eller med henblik på udvikling forske i skydevåben (straffe-
lovens § 192 a, stk. 1, nr. 1) eller andre våben eller eksplo-
sivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde bety-
delig skade (straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2), straffes med
fængsel fra 1 år indtil 6 år.
Efter straffelovens § 192 a, stk. 3, skal det ved fastsættelse
af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben efter stk. 1,
nr. 1, indgå som en skærpende omstændighed, at skydevåb-
net besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Besiddes der
samtidig ammunition, der kan affyres med skydevåbnet,
skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed
ved straffastsættelsen.
14
Det er i forarbejderne til straffelovens § 192 a forudsat, hvil-
ke strafniveauer der skal tages udgangspunkt i ved strafud-
målingen i sager omfattet af bestemmelsen. Eksempelvis er
det forudsat, at straffen for besiddelse mv. af skydevåben så-
som et enkeltskudsvåben med ammunition, der kan affyres
med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted i første-
gangstilfælde som udgangspunkt vil skulle fastsættes til
ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. bemærkningerne
til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksom-
hed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. Folketingstiden-
de 2013-14, A, L 112 som fremsat, side 17.
Det er endvidere forudsat i forarbejderne, at hvis et våben
eller eksplosivstof omfattet af straffelovens § 192 a ikke blot
har været i gerningsmandens besiddelse mv., men også har
været anvendt enten på offentligt eller ikke-offentligt til-
gængeligt sted, vil straffen som udgangspunkt skulle fast-
sættes noget over de strafpositioner, der er angivet i forar-
bejderne, jf. bemærkningerne til forslag til lov om ændring
af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets
virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvalt-
ningsloven, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side
8073.
Straffelovens kapitel 10 indeholder almindelige regler om
straffens fastsættelse og regler om skærpende og formilden-
de omstændigheder. Det følger bl.a. af straffelovens § 80,
stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til
ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovover-
trædelsens grovhed. Ved vurderingen af lovovertrædelsens
grovhed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen
forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gernings-
manden indså eller burde have indset herom, jf. straffelo-
vens § 80, stk. 2, 1. pkt.
Straffelovens § 81 angiver herudover en række forhold, som
i almindelighed skal anses som skærpende omstændigheder
ved straffens fastsættelse, herunder § 81, nr. 5, som fastslår,
at det i almindelighed skal indgå som en skærpende om-
stændighed, at gerningsmanden har udvist særlig hensyns-
løshed. Med ordet »særlig« markeres, at bestemmelsen er
forbeholdt omstændigheder, der rækker videre end til den
hensynsløshed, som normalt indgår i den pågældende for-
brydelse. Som eksempel på tilfælde, hvor bestemmelsen kan
tænkes anvendt, nævnes bl.a. væbnet røveri, hvorunder der
tillige affyres skarpe varselsskud, jf. bemærkningerne til for-
slag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3322.
Som nævnt under pkt. 2.2.1 ovenfor indeholder straffeloven
herudover i § 81 a en bestemmelse om strafforhøjelse og
skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med bag-
grund i rocker- og banderelaterede konflikter mv.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Som anført i den politiske aftale om Bandepakke III, er der i
2016 sket en forøget forråelse af rocker- og bandekriminali-
teten. Det har ført til, at antallet af rocker- og banderelatere-
de skudepisoder på offentlige steder er blevet mere end tre-
doblet fra 2015 til 2016, og at lovlydige borgere gentagne
gange har været i fare for at komme i skudlinjen.
Rigspolitiet har således opgjort, at der i 2016 har været 54
skudepisoder på offentlige steder, som – selv om de er rela-
teret til rocker- og bandekonflikter – flere gange er gået ud
over helt tilfældige, almindelige borgere. Der har blandt an-
det været skyderier ved en kiosk, en børnehave og foran en
restaurant. Skudepisoderne har fundet sted flere steder i lan-
det, men alene i hovedstadsområdet har der i den nævnte pe-
riode været 25 skudepisoder. I 2016 har Rigspolitiet regi-
streret tre døde og 36 sårede i relation til skyderier, knivstik-
keri mv. i rocker- og bandemiljøet.
Endvidere har der i 2016 også været anvendt skydevåben
mod fængsels- og politibetjente, hvor en er blevet dræbt og
flere alvorligt sårede af skuddene.
Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at af-
talepartierne ikke vil se passivt til, mens rockere og bande-
medlemmer begår rå og skruppelløs kriminalitet. Aftalepar-
tierne er på den baggrund enige om, at straffen for lovover-
trædelser, hvor der er brugt skydevåben eller eksplosivstof-
fer på offentligt tilgængelige steder, skal kunne forhøjes ind-
til det halve.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved
at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 81 b,
hvorefter straffen kan forhøjes indtil det halve, hvis en straf-
felovsovertrædelse begås på offentligt tilgængeligt sted ved
brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer,
som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til
at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at for-
holdet er omfattet af § 81 a.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven
som § 81 b, hvoraf det fremgår, at hvis en af de i straffelo-
ven omhandlede lovovertrædelser begås på offentligt tilgæn-
geligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eks-
plosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karak-
ter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1,
uden at forholdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes
indtil det halve.
15
Straffelovens § 81 b skal ses som et supplement til straffelo-
vens § 81 a og vil således alene finde anvendelse på forhold,
som ikke samtidig omfattes af § 81 a.
Den foreslåede bestemmelse er bl.a. tiltænkt at skulle finde
anvendelse i de tilfælde, hvor skydevåben mv. bruges til
personangreb på offentligt tilgængeligt sted, hvor der gene-
relt er en risiko for, at også tilfældigt udenforstående perso-
ner kan blive ramt, som det eksempelvis har været tilfældet
ved en række skyderier med tilknytning til rocker- eller ban-
demiljøet i 2016, jf. også pkt. 2.3.2 ovenfor. Personer uden
tilknytning til rocker- eller bandemiljøet vil imidlertid også
være omfattet af bestemmelsen.
Formålet med bestemmelsen er således først og fremmest at
sætte ind over for brugen af skydevåben eller eksplosivstof-
fer på offentligt tilgængeligt sted, hvor der også kan befinde
sig andre personer end det tilsigtede offer, idet en sådan
brug i modsætning til brugen af andre midler generelt inde-
bærer en betragtelig risiko for, at også andre personer end
det tilsigtede offer kommer alvorligt til skade eller mister li-
vet.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alle overtrædelser af
straffeloven, men forventes i praksis navnlig at få betydning
i forbindelse med overtrædelser af straffelovens bestemmel-
ser om manddrab (§ 237), legemsangreb af særlig farlig ka-
rakter (§§ 245-246) og forsætlig fareforvoldelse (§ 252).
Det er en betingelse, at der samtidig med en overtrædelse af
en af straffelovens bestemmelser begås en overtrædelse af
straffelovens § 192 a, stk. 1, om ulovlig våbenbesiddelse
mv. under særligt skærpende omstændigheder. Våbentyper
omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, vil f.eks. kunne væ-
re enkeltskudsvåben, halvautomatiske våben, repetervåben,
fuldautomatiske skydevåben, panserværnsraketter, morterer,
håndgranater, bomber, miner og eksplosivstoffer.
Det er efter den foreslåede bestemmelse endvidere en betin-
gelse, at lovovertrædelsen begås ved »brug« af skydevåben
mv. Dette udtryk indebærer et krav om, at skydevåbnet mv.
er affyret (eller forsøgt affyret), eller at eksplosivstoffet,
håndgranaten mv. er bragt til sprængning (eller forsøgt bragt
til sprængning) i forbindelse med den pågældende overtræ-
delse af straffeloven.
Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betin-
gelse, at lovovertrædelsen begås på »offentligt tilgængeligt
sted«. Offentligt tilgængeligt sted skal forstås som steder,
hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, of-
fentlige transportmidler, restauranter, butikker, butikscentre,
forlystelsessteder og offentlige kontorer. En straffelovsover-
trædelse, som begås ved brug af skydevåben mv. i en bil,
som befinder sig på offentligt tilgængeligt sted, er også om-
fattet af begrebet.
Det forudsættes i den forbindelse, at en lovovertrædelse bl.a.
anses for begået på offentligt tilgængeligt sted, hvis enten
gerningsmanden eller offeret befinder sig på offentligt til-
gængeligt sted. For eksempel vil et skud afgivet fra en privat
lejlighed være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis
skuddet er rettet mod en person, der befinder sig på offent-
ligt tilgængeligt sted. På samme måde vil et skud afgivet fra
offentligt tilgængeligt sted være omfattet af den foreslåede
bestemmelse, selv om skuddet er rettet mod en person, der
befinder sig i en privat bolig. Tilsvarende gælder, hvor
skuddet passerer et offentligt tilgængeligt sted på vej fra en
privat bolig til en anden.
Bestemmelsen omfatter både strafudmålingen for overtræ-
delsen af straffelovens § 192 a, stk. 1, og den overtrædelse
af straffeloven, som er begået ved brug af skydevåben mv.
Straffen for disse lovovertrædelser kan efter straffelovens §
81 b forhøjes indtil det halve i forhold til den straf, der ville
blive fastsat af domstolene for tilsvarende lovovertrædelser,
hvor den foreslåede bestemmelse i § 81 b ikke finder anven-
delse. Dette gælder uanset den pågældende lovovertrædelses
strafferamme.
Uanset den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 b
kan der dog højest udmåles en tidsbestemt straf på fængsel i
20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og be-
mærkningerne hertil.
2.4. Skærpelse af straffen for systematisk eller organise-
ret afpresning
2.4.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 281, nr. 1, straffes for afpresning den,
som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin-
ding, truer nogen med bl.a. vold, betydelig skade på gods el-
ler frihedsberøvelse, uden at forholdet falder ind under straf-
felovens § 288 om røveri.
Afpresning straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan dog stige til
fængsel indtil 6 år, når forbrydelsen er af særlig grov be-
skaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi
16
forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medta-
gelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller
når et større antal forbrydelser er begået, jf. § 286, stk. 1.
Når der er tale om grove afpresningssager, jf. straffelovens §
286, stk. 1, vil der almindeligvis blive udmålt en længere
frihedsstraf. Det er imidlertid vanskeligt præcist at angive
strafniveauet for disse sager, da der er tale om et begrænset
antal sager på området.
Som eksempel på trykt retspraksis vedrørende overtrædelse
af straffelovens § 281, jf. § 286, stk. 1, kan nævnes Vestre
Landsrets dom af 2. juli 2014 (gengivet i TfK 2014.965V),
hvor tre personer blev idømt fængsel for henholdsvis 4 og 5
tilfælde af afpresning. En af de tiltalte blev straffet med 8
måneders fængsel, idet retten lagde vægt på, at han havde
haft en underordnet rolle, og at han ikke tidligere var straffet
af betydning for sagen. En anden tiltalt blev straffet med
fængsel i 2 år (730 dage), hvoraf en reststraf udgjorde 250
dage, mens en tredje tiltalt blev straffet med fængsel i 3 år
og 6 måneder (1277 dage), hvoraf en reststraf udgjorde 790
dage.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at af-
talepartierne er enige om, at straffelovens § 286, stk. 1, skal
ændres, således at straffen for systematisk eller organiseret
afpresning skærpes med en tredjedel. Det vil bl.a. gælde for
grove tilfælde af afpresning, hvor bander systematisk eller
organiseret opkræver beskyttelsespenge af forretningsdri-
vende for at lade dem være i fred.
Der er i flere byer set eksempler på rocker- og bandemed-
lemmer, som afpresser lokale erhvervsdrivende. Denne type
kriminalitet udføres typisk af organiserede grupper, som
kræver, at erhvervsdrivende skal betale såkaldte »beskyttel-
sespenge« for at lade dem være i fred. Der er bl.a. konstate-
ret tilfælde inden for prostitutions-, restaurations-, kiosk- og
tatovørbranchen. Kendetegnende for disse brancher er, at de
har stor kundekontakt og umiddelbart tilgængelige forret-
ningslokaler.
I den indledende afpresningsfase udføres kriminaliteten of-
test af flere rocker- og bandemedlemmer, som er voldspara-
te. Når opkrævningen af »beskyttelsespenge« herefter er
blevet systematiseret til regelmæssig betaling, bliver op-
krævningen typisk varetaget af en enkelt person, der ved
henvendelse på stedet får udbetalt kontanter.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved
en ændring af straffelovens § 286, stk. 1, der udtrykkelig
fastslår, at straffen for afpresning kan stige til fængsel i ind-
til 6 år, når der er tale om systematisk eller organiseret af-
presning. Samtidig bør det tilkendegives i lovforslagets be-
mærkninger, at der som udgangspunkt skal ske en forhøjelse
af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den fri-
hedsstraf for systematisk eller organiseret afpresning, der
hidtil har været fastsat af domstolene.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre straffelovens § 286, stk. 1, således at
det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at straffen for af-
presning kan stige til fængsel i indtil 6 år, når der er tale om
systematisk eller organiseret afpresning.
Den foreslåede bestemmelse er navnlig tiltænkt at skulle fin-
de anvendelse på grove tilfælde af afpresning, hvor personer
med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet gentagne gan-
ge opkræver såkaldte »beskyttelsespenge« af erhvervsdri-
vende for at lade dem være i fred, jf. herom ovenfor pkt.
2.4.2. Personer uden tilknytning til rocker- eller bandemiljø-
et vil imidlertid også være omfattet af den foreslåede straf-
skærpelse.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om
systematisk eller organiseret afpresning. Der vil i den for-
bindelse navnlig skulle lægges vægt på, om der er tale om
gentagne tilfælde af afpresning over for f.eks. en bestemt er-
hvervsdrivende eller erhvervsdrivende i samme kvarter eller
branche. Der er ikke krav om, at alle tilfælde af afpresning
udføres af den samme gerningsperson, hvis afpresningen
udøves af de pågældende efter aftale, eller hvis gerningsper-
sonen f.eks. har viden om, at det afpresningsforhold, som
den pågældende begår, indgår i en systematisk eller organi-
seret afpresning af en eller flere forurettede udført af f.eks.
andre medlemmer af samme gruppering.
Som nævnt ovenfor pkt. 2.4.2 vil dette eksempelvis kunne
være tilfældet, hvor den indledende afpresning er udøvet af
en eller flere personer, og hvor den efterfølgende afpresning
udøves af en anden person, der ikke har medvirket til den
indledende afpresning, men som er bekendt med afpresnin-
gen.
Tilfælde, hvor en enkeltperson systematisk afpresser et stør-
re antal erhvervsdrivende, vil også være omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Det er med forslaget forudsat, at der som udgangspunkt skal
ske en forhøjelse af straffen med omkring en tredjedel i for-
hold til den frihedsstraf for systematisk eller organiseret af-
presning, der hidtil har været fastsat af domstolene.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
17
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der tilsigtes ikke i øvrigt med forslaget en skærpelse af
straffen for afpresning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og be-
mærkningerne hertil.
2.5. Lettere adgang til lukning af grupperingers klubhu-
se
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Ved lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod
ophold i bestemte ejendomme blev der indført adgang til
midlertidigt at forbyde enkeltpersoner – og i visse tilfælde
enhver person – at tage ophold i såkaldte rockerborge mv.
Lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttel-
se af naboer, forbipasserende og personer, som i øvrigt måt-
te befinde sig i nærheden af ejendommen, og som er uden-
forstående i forhold til rocker- og bandegrupperingernes
voldelige konflikter. Nedlæggelse af et forbud medfører, at
en ejendoms egnethed som angrebsmål bliver stærkt be-
grænset, og at faren for naboer og forbipasserende dermed
mindskes.
Anvendelsen af opholdsforbud er ikke begrænset til rocker-
grupper og personer med tilknytning hertil, men vil også
kunne finde anvendelse på andre grupper, der bekæmper hi-
nanden på samme voldsomme måde.
Efter lovens § 1, stk. 1, kan politiet således forbyde en per-
son at opholde sig i en bestemt ejendom (individuelt for-
bud), hvis ejendommen tjener som tilholdssted for en grup-
pe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning
til, og den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og
omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for
angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befin-
der sig i nærheden af ejendommen.
Endvidere kan politiet efter § 1, stk. 2, forbyde enhver per-
son adgang til en bestemt ejendom (generelt forbud), hvis
tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt
skønnes at indebære en betydelig risiko for angreb, der vil
være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærhe-
den af ejendommen. Det fremgår af bemærkningerne til for-
slag til lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (L
22 af 3. oktober 1996), jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg
A, side 1000 og 1003, at et generelt forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme bl.a. kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor
risikoen for angreb er så akut, at det ikke praktisk er muligt
at nedlægge individuelle forbud. Der kan også tænkes tilfæl-
de, hvor der er behov for at kunne nedlægge forbud mod op-
hold i ejendomme, der ikke tjener som gruppens tilholds-
sted, og hvor betingelserne i stk. 1, nr. 1, derfor ikke er op-
fyldt. Det kan f.eks. gøre sig gældende, hvis et bandearran-
gement for en enkelt aften henlægges til en restaurant, der
ikke i øvrigt tjener som tilholdssted for gruppen.
Efter lovens § 1, stk. 3, er det en betingelse for at udstede et
forbud mod ophold i en bestemt ejendom, at det angreb, der
er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør
mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anven-
des voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstof-
fer. Bestemmelsens anvendelsesområde er ifølge forarbej-
derne afgrænset til tilfælde, hvor der på begge sider som mi-
nimum er anvendt skydevåben eller sprængstoffer. Der kan
således ikke nedlægges et individuelt eller generelt forbud
mod ophold i en bestemt ejendom, hvor der er (betydelig) ri-
siko for angreb, der vil være til fare for naboer eller forbi-
passerende, hvis der som led i det gensidige opgør mellem
grupper af personer alene er anvendt kraftige slagvåben,
knive, økser eller lignende, eller hvis anvendelsen af skyde-
våben eller sprængstoffer mv. ikke har været gensidig.
2.5.1.2. Det følger af § 1, stk. 4, at forbud nedlægges for et
bestemt tidsrum eller indtil videre. Ved nedlæggelse af for-
bud skal politiet vælge den løsning, der er mindst indgriben-
de i forhold til det formål, der søges opfyldt. Er der således
f.eks. tale om en forbigående risiko, hvor det vil være til-
strækkeligt at nedlægge forbud for et bestemt antal dage, må
der ikke nedlægges forbud indtil videre. På den anden side
er bestemmelsen ikke til hinder for, at et forbud forlænges i
tilfælde, hvor grundlaget for forbuddet fortsat er til stede.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at et forbud, der er
givet efter § 1, stk. 2, (generelt forbud) normalt kun vil kun-
ne meddeles for et meget kort tidsrum, typisk en til to dage,
og at anvendelsesområdet er forholdsvis begrænset.
2.5.1.3. Overtrædelse af et opholdsforbud straffes med
fængsel i indtil 2 år. Det fremgår af bemærkningerne til § 2 i
forslag til lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
(L 22 af 3. oktober 1996), jf. Folketingstidende 1996-97, til-
læg A, side 1004, at det forudsættes, at straffen – også i før-
stegangstilfælde – fastsættes til fængsel (dvs. i mindst 30
dage, da frihedsstraf af under 30 dages varighed efter den
dagældende straffelov blev fastsat til hæftestraf).
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.2.1. Det er politiets vurdering, at muligheden for midler-
tidigt at lukke rocker- og bandegrupperingers klubhuse mv.
udgør et effektivt redskab til at afværge angreb, der vil være
18
til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af
klubhusene.
Efter de gældende regler er det som nævnt en betingelse, at
der foreligger et opgør med en meget betydelig intensitet
(der skal være anvendt skydevåben eller sprængstoffer på
begge sider).
Politiet har tilkendegivet, at behovet for midlertidigt at luk-
ke et klubhus mv., og dermed afværge fare for naboer og
forbipasserende, kan opstå, selvom der ikke foreligger et
gensidigt opgør, hvor der er anvendt skydevåben eller
sprængstoffer på begge sider. De eksisterende regler inde-
bærer således, at det alt efter karakteren af den forudgående
konflikt i nogle tilfælde kan være udelukket midlertidigt at
lukke en rocker- eller bandegrupperings klubhus, selvom der
er risiko for et angreb, der kan udgøre en fare for personer,
der bor eller befinder sig i nærheden af det pågældende
klubhus mv.
Ifølge politiet kan problemet f.eks. opstå, når der er en kon-
flikt mellem to grupperinger, hvor kun den ene gruppering
har anvendt skydevåben mod den anden gruppering. Selv
om politiet i det konkrete tilfælde – på baggrund af de fore-
liggende omstændigheder i sagen – vurderer, at dette inde-
bærer en betydelig risiko for et gengældelsesangreb mod
f.eks. den første grupperings klubhus mv., er der efter de nu-
gældende regler ikke mulighed for at afværge et angreb, der
vil være til fare for naboer og forbipasserende, ved at ned-
lægge forbud mod ophold i den pågældende grupperings
klubhus, idet der ikke er anvendt skydevåben på begge si-
der.
Aftalepartierne er i lyset heraf enige om, at det fremover ik-
ke skal være en forudsætning for politiets udstedelse af op-
holdsforbud eller midlertidige lukning af rockerborge mv.
efter rockerloven, at der er tale om et gensidigt opgør, hvor
der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder sky-
devåben og eksplosivstoffer.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovens hovedformål er at
nedbringe risikoen for alvorlig personskade i forbindelse
med angreb på rocker- og bandegrupperingers klubhuse mv.
i tæt bebyggede områder. Den konkrete risiko for et gengæl-
delsesangreb, der vil være til fare for naboer mv., bør såle-
des have en langt mere central betydning end intensiteten af
den forudgående personfarlige kriminalitet begået indbyrdes
mellem grupperingerne, når der skal tages stilling til, om der
er grundlag for at nedlægge et opholdsforbud.
Aftalepartierne finder i den forbindelse, at et forbuds indgri-
bende betydning for medlemmer af grupperingerne er be-
skeden i forhold til beskyttelsen af naboer og forbipasseren-
de, der uforskyldt udsættes for fare.
2.5.2.2. Politiet har oplyst, at der siden vedtagelsen af loven
i 1996 er sket en udvikling i rocker- og bandemiljøet med
flere grupperinger, herunder også af international karakter,
som samlet set indebærer, at antallet af rocker- og bandere-
laterede personer i Danmark, der potentielt kan indgå i kon-
flikter, væsentligt er forøget.
Samtidig er flere af de nuværende grupperinger kendetegnet
ved løse og mindre gennemsigtige strukturer, hvor det kan
være vanskeligt at identificere de personer, der er medlem-
mer, eller i øvrigt har en tilknytning til de enkelte grupperin-
ger, og hvor nye alliancer (eller stridigheder) mellem grup-
peringerne kan opstå fra dag til dag.
På den baggrund kan det – trods en systematisk politimæs-
sig monitering – være vanskeligt for politiet at opretholde et
detaljeret overblik over, hvilke personer der er medlemmer
af – eller i øvrigt har en tilknytning til – de enkelte gruppe-
ringer, hvilket i betydelig grad vanskeliggør muligheden for
på effektiv vis at anvende individuelle besøgsforbud rettet
mod personer i rocker- og bandemiljøet med henblik på at
afværge risikoen for angreb i forbindelse med konflikter.
Politiet har desuden oplyst, at gengældelsesangreb i dag i
stigende grad ses rettet mod en hvilken som helst person,
der er medlem af eller tilknyttet en relevant gruppering, her-
under også mere løst tilknyttede personer. Den blotte tilste-
deværelse af et klubhus mv., hvor der under en konflikt op-
holder sig medlemmer eller personer tilknyttet en gruppe-
ring, vil således kunne udgøre et grundlag for et gengældel-
sesangreb, uanset om de personer, som har stået bag det op-
rindelige angreb, ikke – eller kun i begrænset omfang – op-
holder sig i ejendommen.
Det er derfor politiets vurdering, at anvendelsen af forbud
mod ophold i bestemte ejendomme rettet mod en bestemt
person (individuelt forbud), som reglerne er i dag, i mange
tilfælde ikke vil være formålstjenlige til at beskytte naboer
og forbipasserende mod risikoen for angreb. Da faren for
angreb herudover kan foreligge i et længere tidsrum end én
til to dage, vil det for effektivt at kunne beskytte naboer og
forbipasserende ofte være nødvendigt at nedlægge forbud
over for enhver person (generelt forbud) i et længere tids-
rum.
På den baggrund er aftalepartierne enige om, at der er behov
for, at politiet kan forbyde enhver person adgang til en be-
stemt ejendom, der tjener som tilholdssted for en rocker- el-
ler bandegruppering, i et længere tidsrum, end det som ud-
gangspunkt er tilfældet i dag.
2.5.2.3. Når der under en verserende konflikt nedlægges et
forbud mod ophold i en bestemt ejendom, bliver ejendom-
mens egnethed som angrebsmål stærkt begrænset, idet der
ikke (længere) opholder sig personer på ejendommen. Faren
19
for naboer og forbipasserende mindskes dermed. Det er så-
ledes vigtigt for beskyttelsen af naboer mv., at forbuddet er
effektivt, og der skal derfor være en mærkbar konsekvens
ved en forsætlig overtrædelse af et forbud.
Aftalepartierne er derfor enige om, at straffen for forsætlig
overtrædelse af et opholdsforbud skal forhøjes til fængsel i
normalt mindst 60 dage.
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.5.3.1. Det foreslås at lempe betingelserne for, hvornår po-
litiet kan nedlægge midlertidigt forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme.
Med den foreslåede ændring vil der kunne nedlægges et op-
holdsforbud, hvis der blot er foretaget ét voldeligt angreb
mod en eller flere personer med tilhørsforhold til en gruppe-
ring, som fører til risiko for et gengældelsesangreb, der vil
være til (betydelig) fare for personer, der bor eller befinder
sig i nærheden af ejendommen. Det vil således ikke længere
være et krav, at der skal foreligge et gensidigt opgør. Endvi-
dere vil det ikke længere være et krav, at der som minimum
er anvendt enten skydevåben eller eksplosivstoffer. Hvis der
nedlægges forbud på baggrund af et enkelt angreb, kan for-
buddet imidlertid kun nedlægges over for den gruppering,
der allerede har foretaget et angreb.
Det er efter den foreslåede ændring en betingelse, at angre-
bet, som der er risiko for, har baggrund i en konflikt mellem
grupper af personer, hvor der som led i konflikten er an-
vendt våben eller eksplosivstoffer eller er begået brandstif-
telse efter straffelovens § 180.
Formålet med ændringen er, at risikoen for angreb og der-
med faren for naboer og forbipasserende skal have en mere
central betydning end karakteren af grupperingernes kon-
flikthistorik.
Det vil fortsat være et krav for nedlæggelse af forbud mod
ophold i bestemte ejendomme, at der er en verserende kon-
flikt, hvor der foreligger en reel og aktuel risiko for angreb.
Det bemærkes, at anvendelsen af betegnelsen »eksplosiv-
stoffer« alene er udtryk for en sproglig – og ikke indholds-
mæssig – ændring af bestemmelsen, idet »eksplosivstoffer«
i dag almindeligvis anvendes på våbenområdet frem for be-
tegnelsen »sprængstoffer«.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
2.5.3.2. Det vil med den foreslåede ordning som hidtil være
muligt for politiet at nedlægge forbud over for enhver mod
ophold i en bestemt ejendom (generelt forbud), hvis der
skønnes at være betydelig risiko for angreb, der vil være til
fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af
ejendommen. Den foreslåede ændring skal derfor ses i sam-
menhæng med ændringen af § 1, stk. 4, om den tidsmæssige
udtrækning af et generelt forbud.
Politiet skal, når der nedlægges et forbud, vælge den løs-
ning, der er mindst indgribende i forhold til afværgelsen af
faren for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af
den pågældende ejendom. Det generelle forbud efter § 1,
stk. 2, forudsættes således anvendt i tilfælde, hvor nedlæg-
gelse af et eller flere individuelle forbud efter stk. 1 ikke vil
være formålstjenligt i forhold til at afværge den betydelige
risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor
eller befinder sig i nærheden. Det generelle forbud kan såle-
des f.eks. anvendes, hvor det ikke er muligt nærmere at
identificere og dermed nedlægge individuelle opholdsforbud
efter stk. 1 til samtlige af de personer, hvis tilstedeværelse i
ejendommen indebærer betydelig risiko for angreb. Det kan
i den forbindelse bemærkes, at det i visse tilfælde fortsat vil
kunne være relevant i den nævnte situation samtidig at ned-
lægge individuelle forbud over for de personer, som kan
identificeres, hvis de pågældende personers tilstedeværelse i
ejendommen indebærer risiko for angreb.
Endvidere vil et generelt forbud efter den foreslåede § 1, stk.
2, typisk skulle nedlægges for et kortere tidsrum på højst 14
dage ad gangen, hvis det vedrører en ejendom, der tjener
som tilholdssted for en gruppe. Er der derimod tale om en
ejendom, der ikke tjener som tilholdssted for en gruppe, vil
forbuddet normalt kun kunne meddeles for et meget kort
tidsrum, typisk nogle få dage.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.5.3.3. I lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod op-
hold i bestemte ejendomme samt i lov nr. 406 af 26. juni
1998, der indeholder en ændring til lov om forbud mod op-
hold i bestemte ejendomme, er der ikke indsat bestemmelser
om territorial gyldighed.
Da loven og dens ændringslov ikke indeholder en territorial-
bestemmelse om lovens gyldighed for Færøerne, er loven og
ændringsloven som udgangspunkt gældende for Færøerne.
Lovene er imidlertid ikke kundgjort i landsstyrets kundgø-
relsestidende for Færøerne og er derfor ikke trådt i kraft for
Færøerne.
Lovene indeholder heller ikke en territorialbestemmelse om
lovenes gyldighed for Grønland og er derfor gældende for
Grønland.
20
Det er Justitsministeriets vurdering, at der af lovtekniske år-
sager er behov for at foretage en ændring af lov nr. 907 af
15. oktober 1996, som ændret ved lov nr. 406 af 26. juni
1998, således at der indsættes en territorialbestemmelse,
som fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne, samt en
anordningshjemmel, som gør det muligt ved kongelig anord-
ning at sætte loven helt eller delvis i kraft for Færøerne med
de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Ændringen
vil medføre, at lov om forbud mod ophold i bestemte ejen-
domme ikke gælder for Færøerne, men kan sættes helt eller
delvis i kraft ved kongelig anordning i den skikkelse, som
loven har fået med lov nr. 406 af 26. juni 1998, med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 5, samt be-
mærkningerne hertil.
2.5.4. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention
2.5.4.1. Grundlovens § 79
Det følger af grundlovens § 79, at borgerne har ret til uden
forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede.
Højesteret har ved dom af 16. august 1999 (gengivet i UfR
1999.1798H), taget stilling til, om forbudsordningen i lov
om forbud mod ophold i bestemte ejendomme er forenelig
med grundlovens § 79. Højesteret anførte i dommen bl.a., at
betingelserne for at nedlægge forbud i lovens § 1, stk. 1, nr.
2, og § 1, stk. 3, »må forstås således, at forbud kun kan ned-
lægges, hvis der foreligger en reel og aktuel – og ikke blot
abstrakt – risiko for et farligt angreb«. Højesteret anførte
endvidere, at »ordningens betydning for grupper, som gen-
nem deltagelse i gensidigt væbnet opgør selv har gjort sig til
angrebsmål, er beskeden i forhold til den tilstræbte beskyt-
telse af omkringboende og forbipasserende, der uforskyldt
udsættes for fare«. Højesteret fandt på den baggrund, at lo-
ven ikke stred mod grundlovens § 79.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil der med lovforslaget
ikke blive ændret afgørende ved de forudsætninger, som
Højesteret lagde vægt på i dommen.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at det
fortsat er en betingelse for at nedlægge forbud, at tilstedevæ-
relsen af (bestemte) personer i ejendommen skønnes at inde-
bære en reel og aktuel risiko for angreb, der vil være til fare
for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejen-
dommen. Den konkrete politifaglige risiko- og farevurde-
ring af, om de nævnte betingelser er til stede, vil således
fortsat være en afgørende betingelse for, om der er grundlag
for at nedlægge og opretholde forbud efter loven.
Det vil desuden være en betingelse, at det angreb, der er risi-
ko for, må antages at have baggrund i en verserende konflikt
mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten er
anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er begået alvorlig
brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at kravet om,
at gruppen selv skal have gjort sig til angrebsmål ved at an-
vende våben eller eksplosivstoffer som led i konflikten, op-
retholdes. Der vil således – som hidtil – ikke kunne nedlæg-
ges forbud, hvis den gruppe, som der er risiko for vil blive
angrebet med skydevåben eller eksplosivstoffer, ikke tidli-
gere som led i opgøret har angrebet den anden gruppe.
Som anført i Højesterets dom fra 1999 må hensynet til grup-
peringer, som har vist sig villige til at anvende våben som
led i en konflikt, og derved har gjort sig selv til muligt an-
grebsmål, være beskedent i forhold til beskyttelsen af om-
kringboende og forbipasserende, som uforskyldt udsættes
for fare. Dette må – efter Justitsministeriets opfattelse – også
gælde, selvom kravene til den type af våben, der tidligere
har været anvendt i konflikten, lempes.
Justitsministeriet har desuden lagt vægt på, at udviklingen i
rocker- og bandemiljøet, som anført ovenfor under pkt.
2.5.2, har gjort det individuelle opholdsforbud utilstrække-
ligt til at sikre naboer og forbipasserende mod risiko for an-
greb, idet persontilknytningen til rocker- og bandemiljøet er
mere flygtig og skiftende end hidtil, hvorfor det ikke i sam-
me omfang er muligt at identificere den eller de personer,
hvis tilstedeværelse på et tilholdssted skønnes at indebære
risiko for angreb. Ligeledes er gengældelsesangreb ikke
nødvendigvis rettet mod enkelte personer (f.eks. den eller de
personer, der har udført det angreb, der skal gengældes),
men snarere mod gruppen eller tilholdsstedet som sådan.
Den foreslåede udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af
generelle forbud rettet mod ejendomme, der tjener som til-
holdssted for grupperingerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, er
således udtryk for en nødvendig tilpasning af forbudsordnin-
gen for at imødegå de ændrede strukturer og handlemønstre
i rocker- og bandemiljøet.
Justitsministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at
politiet – som hidtil – skal vælge den løsning, der er mindst
indgribende i forhold til det formål, der søges opnået. Hvis
der er tale om en forbigående risiko, hvor det er tilstrække-
ligt at nedlægge forbud for et bestemt antal dage, må der så-
ledes ikke nedlægges forbud indtil videre. Et opholdsforbud
kan dog kun opretholdes så længe, konflikten verserer, og
forbuddet skal ophæves, når den risiko for angreb, der gav
anledning til forbuddet, ikke længere foreligger, jf. lovens §
1, stk. 4 og 5.
21
Endelig har ministeriet lagt vægt på, at et opholdsforbud
(fortsat) ikke retter sig mod en forsamling som sådan, og at
der ikke gribes ind i anledning af den meningstilkendegivel-
se, som en forsamling eventuelt måtte være udtryk for. Op-
holdsforbuddet er knyttet til den konkrete fare for de om-
kringboende og forbipasserende, som personers ophold i en
bestemt ejendom udgør en risiko for, og personerne hindres
ikke i at forsamles på et andet sted end i ejendommen, som
er omfattet af opholdsforbuddet.
Justitsministeriet vurderer på baggrund af ovennævnte syns-
punkter, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne
af grundlovens § 79.
2.5.4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 11
Efter EMRK artikel 11, stk. 1, har enhver ret til frit at delta-
ge i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed.
Artikel 11, stk. 2, fastsætter, at der ikke må gøres ind-
skrænkninger i udøvelsen af forsamlings- og foreningsfrihe-
den, medmindre det er foreskrevet ved lov og er nødvendigt
i et demokratisk samfund (proportionalt) af hensyn til bl.a.
den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse el-
ler at beskytte andres rettigheder og friheder.
Politiets afgørelser om forbud mod ophold i bestemte ejen-
domme vil kunne udgøre en indskrænkning i forsamlingsfri-
heden og dermed et indgreb i EMRK artikel 11, stk. 1. Det
gælder uanset, om der er tale om et forbud rettet mod en be-
stemt person (individuelt forbud) eller et forbud rettet mod
selve ejendommen (generelt forbud).
Forslaget er begrundet i hensynet til at beskytte naboer og
forbipasserende personer, som er udenforstående i forhold
til rocker- og bandegrupperingers voldelige konflikter. For-
slaget vil således varetage hensynene til den offentlige tryg-
hed, at forebygge uro eller forbrydelse eller at beskytte an-
dres rettigheder og friheder.
I forhold til kravet om proportionalitet, vurderer Justitsmini-
steriet, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nødven-
digt for at varetage de nævnte hensyn, og at forslaget derfor
kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 11.
Ministeriet henviser herved til de synspunkter, der er anført
ovenfor under pkt. 2.5.4.1.
2.5.4.3. Grundlovens § 73
Der er i pkt. 4.1 og 4.3 i de almindelige bemærkninger til
forslag til lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
(L 22 af 3. oktober 1996), jf. Folketingstidende 1996-97, til-
læg A, side 1001-1002, redegjort for forbudsordningens for-
hold til grundlovens § 73. Det fremgår heraf, at det næppe
på forhånd helt kan udelukkes, at et opholdsforbud under
særlige omstændigheder kan ramme ejeren eller brugeren af
den pågældende ejendom så økonomisk intensivt, at der
uanset det angivne formål er tale om afståelse af ejendom.
Det anføres endvidere, at der ved vurderingen heraf bl.a. vil
kunne lægges vægt på forbuddets tidsmæssige udstrækning.
Som anført ovenfor under pkt. 2.5.3.2 vil et generelt forbud
efter lovforslagets § 2, nr. 1 (den foreslåede bestemmelse i
lovens § 1, stk. 2), kunne nedlægges for et kortere tidsrum
på højst 14 dage ad gangen, når forbuddet vedrører en ejen-
dom, der tjener som tilholdssted for en gruppe. Et opholds-
forbud kan dog kun opretholdes så længe, konflikten verse-
rer. Et forbud skal endvidere ophæves, når den risiko for an-
greb, der gav anledning til forbuddet, ikke længere forelig-
ger, jf. lovens § 1, stk. 4 og 5.
Det må bero på en konkret vurdering, om nedlæggelse af
forbud efter de foreslåede bestemmelser i det enkelte tilfæl-
de vil indebære ekspropriation. Er indgrebet ekspropriativt,
vil den pågældende have krav på erstatning. Kan der ikke
opnås enighed herom, må spørgsmålet indbringes for dom-
stolene.
2.6. Afskæring af retten til at modtage besøg under en
verserende voldelig konflikt, overværelse af besøg, gen-
nemlæsning af breve og optagelse, påhøring eller aflyt-
ning af telefonsamtaler
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Besøg
En indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én
times varighed og så vidt muligt af to timers varighed, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, men der kan i den en-
kelte institution gives tilladelse til besøg i videre omfang.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2, har en indsat
uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret til at modtage be-
søg af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den
pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til
indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag.
Det samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter
retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at be-
skikkes som offentlige forsvarere.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 3, har en uden-
landsk indsat uden de i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1,
nævnte begrænsninger endvidere ret til samtale med hjem-
landets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.
22
Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at de besøgende
skal indhente forudgående tilladelse til at besøge den indsat-
te, ligesom det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse,
at den besøgende lader sig undersøge, jf. straffuldbyrdelses-
lovens § 52.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de
indsattes ret til besøg og om begrænsninger i denne ret ud
fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder om
adgang for kriminalforsorgsområdet til at træffe bestemmel-
se om forbud mod besøg af bestemte personer og om gen-
nemførelse af besøg under overværelse af personale i insti-
tutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1. Det er i
samme bestemmelse fastsat, at besøg af en advokat altid
skal være uoverværet.
Med udtrykket »ordensmæssige hensyn« sigtes navnlig til
foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt
miljø og trivsel i bred forstand såvel mellem de indsatte ind-
byrdes som i forhold til personalet.
Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« sigtes navnlig
til foranstaltninger til opretholdelse af frihedsberøvelsen ved
at forebygge og forhindre, at de indsatte undviger, og at
forebygge kriminalitet ved at modvirke, at indsatte begår
kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller
vold mod personalet eller medindsatte, fængselsoptøjer samt
handel med og indsmugling af narkotika og lignende i for-
bindelse med besøg.
For så vidt angår den nærmere forståelse af de nævnte be-
greber henvises til side 106 i betænkning om en lov om
fuldbyrdelse af straf mv. nr. 1181/1989 afgivet af en ar-
bejdsgruppe nedsat af Straffelovrådet.
Kriminalforsorgsområdet fastsætter i øvrigt regler om be-
søgenes afvikling, jf. straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 2.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om besøg suppleres
af en række administrative forskrifter, som findes i bekendt-
gørelse nr. 178 af 9. februar 2017 om adgangen til besøg
mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kri-
minalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen).
Efter § 4, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse kan besøg af
bestemte personer forbydes, og en meddelt besøgstilladelse
inddrages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af
ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde.
Inden tilladelse til at besøge en indsat i et fængsel eller et ar-
resthus meddeles, skal der til brug for sagen almindeligvis
indhentes oplysninger om ansøgeren i Det Centrale Krimi-
nalregister, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Besøg er i almindelighed uoverværede, jf. bekendtgørelsens
§ 5, stk. 1, men hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan det
bestemmes, at besøg skal gennemføres under overværelse af
personale i institutionen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan
der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som
den, der overværer besøget, forstår. Hvis forholdene taler
derfor, kan der anvendes tolk, jf. bekendtgørelsens § 5, stk.
4.
Besøg kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. be-
kendtgørelsens § 6.
2.6.1.2. Brevveksling
En indsat har ret til brevveksling, jf. straffuldbyrdelseslo-
vens § 55.
Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse åbne og
lukke breve til og fra den indsatte. Det sker i den indsattes
påsyn bortset fra de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 2.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3, kan gennemlæs-
ning af breve til og fra den indsatte alene ske, hvis dette af
kriminalforsorgsområdet skønnes påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller for at beskytte den foruret-
tede ved lovovertrædelsen. For så vidt angår den nærmere
forståelse af begrebet »ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn« henvises til pkt. 2.6.1.1 ovenfor.
I tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet sted, kan et brev
efter bestemmelse af kriminalforsorgsområdet tilbageholdes,
hvis det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædel-
sen ikke bør afsendes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55, stk.
4.
I straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 5, er det fastsat, at et til-
sendt brev, der af grunde som nævnt i stk. 4 ikke bør udleve-
res, skal tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog tilbagehol-
des, hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkræ-
vet.
Afsenderen skal gøres bekendt med tilbageholdelsen af
brevet. Orientering af afsenderen kan dog undlades i indtil 4
uger, i det omfang formålet med tilbageholdelsen ellers ville
forspildes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 6.
23
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de
indsattes ret til brevveksling, jf. straffuldbyrdelseslovens §
55, stk. 7.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, har en indsat ret
til ukontrolleret brevveksling med en række nærmere angiv-
ne danske og internationale myndigheder, institutioner og
personer mv.
Justitsministeren fastsætter regler om ukontrolleret brev-
veksling, herunder om kontrol af afsenderens identitet, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 2. Efter samme bestem-
melse kan justitsministeren endvidere fastsætte regler om
adgang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltper-
soner eller danske, udenlandske eller internationale offentli-
ge myndigheder.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om brevveksling
suppleres af en række administrative forskrifter, som findes
i bekendtgørelse nr. 401 af 9. april 2016 om adgangen til
brevveksling for indsatte, der udstår fængselsstraf eller for-
varing i kriminalforsorgens institutioner (brevbekendtgørel-
sen).
Efter bekendtgørelsens § 4 skal den indsatte, når der træffes
afgørelse om gennemlæsning af breve efter straffuldbyrdel-
seslovens § 55, stk. 3, gøres bekendt hermed. Efter samme
bestemmelse kan orientering af den indsatte dog undlades i
indtil 4 uger i det omfang, formålet med gennemlæsningen
ellers ville forspildes.
Når der træffes afgørelse om gennemlæsning og tilbagehol-
delse mv. af breve efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk.
3-6, skal der gøres notat om grunden hertil og resultatet af
gennemlæsningen, jf. bekendtgørelsens § 5.
I bekendtgørelsens § 5 er det endvidere fastsat, at hvis afgø-
relsen vedrører tilbageholdelse af et brev efter straffuldbyr-
delseslovens § 55, stk. 4, skal det fremgå af notatet, at den
indsatte er orienteret om muligheden for at påklage afgørel-
sen til Direktoratet for Kriminalforsorgen og om fristen for
at indgive klage i overensstemmelse med bekendtgørelsens
regler herom.
I bekendtgørelsens § 5 er det endelig fastsat, at hvis en tilba-
geholdelse sker af hensyn til beskyttelse af den forurettede
ved lovovertrædelsen, skal notatet tillige indeholde oplys-
ning om, at den indsatte er vejledt om, at den endelige admi-
nistrative afgørelse om tilbageholdelse kan kræves indbragt
for retten i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens
regler herom.
Breve, der tilbageholdes efter straffuldbyrdelseslovens § 55,
stk. 4 og 5, opbevares af kriminalforsorgsområdet, jf. be-
kendtgørelsens § 6. Hvis indholdet af et tilbageholdt brev
må antages at give politiet eller en anden af kriminalforsor-
gens myndigheder anledning til videre foranstaltning, afle-
veres det til vedkommende myndighed, jf. samme bestem-
melse.
2.6.1.3. Telefonsamtaler
En indsat har, i det omfang det er praktisk muligt, ret til at
føre telefonsamtaler, jf. straffuldbyrdelseslovens § 57. Efter
straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, kan adgangen til at fø-
re telefonsamtaler nægtes, hvis dette findes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til
beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen. For så
vidt angår den nærmere forståelse af begrebet »ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn« henvises til pkt. 2.6.1.1 oven-
for.
I lukkede institutioner optages, påhøres eller aflyttes telefon-
samtalen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes
nødvendigt af de i stk. 2 nævnte hensyn. Såfremt samtalen
optages, påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden
gøres bekendt hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes,
senest 6 måneder efter at de er foretaget, jf. straffuldbyrdel-
seslovens § 57, stk. 3.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 4, optages, påhøres
eller aflyttes telefonsamtaler med en række nærmere angiv-
ne danske og internationale myndigheder, institutioner og
personer mv. ikke.
Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af
de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Der kan endvidere
fastsættes regler om optagelse af telefonsamtaler efter stk. 3
og om kontrol af optagelserne, jf. straffuldbyrdelseslovens §
57, stk. 5.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om telefonsamtaler
suppleres af en række administrative forskrifter, som findes
i bekendtgørelse nr. 400 af 9. april 2015 om adgangen til at
telefonere for indsatte, der udestår fængselsstraf eller forva-
ring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørel-
sen).
I bekendtgørelsens § 5 er det fastsat, at afgørelser om de
indsattes adgang til at telefonere træffes af kriminalforsorgs-
området.
Ved telefonsamtaler, der påhøres eller aflyttes af personale i
institutionen, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres
på et sprog, som den, der påhører eller aflytter samtalen, for-
står, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, og § 11, stk. 2.
24
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er politiets vurdering, at personer, som indtager en le-
dende eller koordinerende rolle i rocker- og bandemiljøet
mv. i vidt omfang opretholder denne position under deres
afsoning og i kraft heraf understøtter grupperingens ulovlige
aktiviteter. Der er på den baggrund en formodning for, at
disse personer udnytter adgangen til besøg, brevveksling og
telefonsamtaler til at kommunikere om planlægning eller
udførelse af ulovlige aktiviteter i eller uden for fængslet.
Det er i dag ikke muligt at afskære indsatte tilknyttet en
rocker- eller bandegruppering fra at modtage besøg fra per-
soner tilknyttet den samme gruppering, medmindre dette i
det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn.
Endvidere er det i dag alene muligt at overvære indsatte til-
knyttet en rocker- eller bandegrupperings besøg under hen-
visning til, at det konkret er nødvendigt af ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn.
Endelig er det i dag alene muligt at gennemlæse breve til og
fra indsatte tilknyttet en rocker- eller bandegruppering under
henvisning til, at det konkret er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Aftalepartierne finder på den baggrund, at der er behov for
at indføre nye regler, hvorefter indsatte, der har en ledende
eller koordinerende rolle i en rocker- eller bandegruppering,
skal have overværet deres besøg og gennemlæst deres breve,
medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet.
Aftalepartierne finder endvidere, at under en verserende vol-
delig bandekonflikt skal alle indsatte tilknyttet en rocker- el-
ler bandegruppering, som er aktivt involveret i konflikten,
afskæres fra at modtage besøg fra personer, der tilhører den
samme gruppering, medmindre ganske særlige grunde gør
sig gældende.
Justitsministeriet finder, at initiativerne bør gennemføres
ved at indsætte nye bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens
§ 51, stk. 4, § 53, stk. 2, og § 55, stk. 4, således at indsatte,
der har en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af
personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig
kriminalitet, som det klare udgangspunkt skal have overvæ-
ret deres besøg, og gennemlæst deres breve, ligesom alle
indsatte tilknyttet en sådan gruppering under en verserende
voldelig konflikt skal afskæres fra at modtage besøg fra per-
soner, der tilhører den samme gruppering.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at der i dag ik-
ke kan ske optagelse, påhøring eller aflytning af telefonsam-
taler i lukkede fængsler, hvis det er begrundet i hensynet til
at forebygge kriminalitet uden for fængslet.
Justitsministeriet finder, at der bør skabes parallelitet mel-
lem straffuldbyrdelseslovens regler om, under hvilke om-
stændigheder henholdsvis besøg skal overværes, breve gen-
nemlæses og telefonsamtaler optages, påhøres eller aflyttes.
Justitsministeriet finder på den baggrund anledning til at
indsætte en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 57,
stk. 4, således at telefonsamtaler til og fra en indsat, som af
politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende
rolle i en gruppe af personer som tilsammen står bag omfat-
tende og alvorlig kriminalitet skal optages, påhøres eller af-
lyttes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til
at forebygge kriminalitet.
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.6.3.1. Afskæring af retten til at modtage besøg under en
verserende voldelig konflikt
Det foreslås, at en indsat, som af politiet skønnes at have til-
knytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i
en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af per-
soner, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som
den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i kon-
flikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben
eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er be-
gået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, ikke har
ret til at modtage besøg af personer med tilknytning til den
pågældende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør
sig gældende.
Det forudsættes i den forbindelse, at også en allerede med-
delt besøgstilladelse under de nævnte omstændigheder ind-
drages, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.
2.6.3.1.1. Begrebet »tilknytning« indebærer, at der må fore-
ligge en antagelse om en stærk tilknytning til gruppen som
sådan. Forslaget omfatter således ikke personer med en løse-
re tilknytning til den pågældende persongruppe. Det blotte
bekendtskab med enkeltpersoner fra den pågældende gruppe
falder således uden for den foreslåede bestemmelses anven-
delsesområde.
Det afgørende for at bringe den foreslåede bestemmelse i
anvendelse er på det punkt alene, at den indsatte ifølge poli-
tiets skøn har en sådan tilstrækkelig tilknytning til den på-
gældende persongruppe.
25
Det forhold, at en indsat på tidspunktet for afsoningens på-
begyndelse har haft tilknytning til rocker- og bandemiljøet
mv., men under afsoningen har forladt dette miljø, vil som
udgangspunkt indebære, at den pågældende ikke længere
har den fornødne tilknytning til gruppen.
En tilknytning til en rocker- eller bandegruppe mv., der først
er opstået under afsoningen, vil medføre, at besøg afskæres
under de nævnte omstændigheder.
Begrebet »grupper af personer« indebærer, at der skal være
mere end én person på hver side i konflikten. Som grupper
anses ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur
og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted
og med navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter også
mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fæl-
les sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i be-
stemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel
bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i
forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenhe-
der, som indtræffer.
2.6.3.1.2. Begrebet »voldelig« indebærer for det første, at
konflikten må have givet sig udslag i mindst én hændelse,
der kan karakteriseres som voldelig. Hermed sigtes navnlig
til voldelige angreb, hvor en eller flere personer med tilknyt-
ning til en persongruppe har overfaldet en eller flere perso-
ner med tilknytning til en anden gruppe. Også situationer,
hvor en eller flere personer fra de involverede grupper er
stødt sammen efter aftale eller indbyrdes forståelse, og hvor
der derfor ikke kan siges at være tale om et egentligt angreb,
er omfattet, hvis sammenstødet har indebåret en voldelig
konfrontation.
For at en konflikt kan anses for voldelig, må der dog være
tale om et voldeligt præg af en vis styrke. Handlinger, som
alene må anses for omfattet af straffelovens § 244 om sim-
pel vold, vil således ikke i sig selv kunne føre til, at en kon-
flikt skal betragtes som voldelig. Det omfatter eksempelvis i
almindelighed slag, spark og lignende.
De foreslåede bestemmelser tager derimod navnlig sigte på
tilfælde, hvor der som led i konflikten er sket angreb eller
sammenstød under anvendelse af stik- eller slagvåben eller
lignende. Anvendelse af skydevåben mv. vil også medføre,
at konflikten skal betragtes som voldelig. Som udgangs-
punkt må der således som led i konflikten være begået hand-
linger, der som minimum kan karakteriseres som kvalifice-
ret vold, jf. straffelovens § 245.
Det er ikke en betingelse, at der er tale om en gensidigt vol-
delig konflikt. Der vil også være tale om en verserende vol-
delig konflikt i de foreslåede bestemmelsers forstand i til-
fælde, hvor en gruppe af personer ensidigt forfølger en an-
den gruppe af personer. I sådanne tilfælde vil konflikten dog
alene have konsekvenser for adgangen til at modtage besøg
for personer med tilknytning til den gruppe i konflikten, der
udfører angrebene.
2.6.3.1.3. Begrebet »verserende« indebærer, at der må være
en aktuel risiko for yderligere hændelser af den ovenfor
nævnte karakter. Det gælder, uanset om et besøg kan frygtes
at virke som katalysator for yderligere hændelser eller ej.
Det vil bero på et politifagligt skøn, om der er tale om en
verserende voldelig konflikt. Det vil i den forbindelse i al-
mindelighed kunne lægges til grund, at der vil være en aktu-
el risiko for yderligere voldelige hændelser, og at den volde-
lige konflikt således fortsat er verserende, hvis konflikten
inden for de seneste tre måneder er kommet til udtryk i en
eller flere voldelige hændelser.
Finder der en ny voldelig hændelse sted i denne periode, vil
konflikten i almindelighed fortsat skulle anses for at være
aktuelt voldelig i yderligere en periode på tre måneder. Der
kan imidlertid også være tale om en verserende voldelig
konflikt, selv om der er forløbet mere end tre måneder, uden
at der har fundet voldelige hændelser sted. En sådan længere
periode uden angreb kan således ikke i sig selv tages som
udtryk for, at risikoen for nye voldelige hændelser er drevet
over.
Der kan således være flere grunde til, at en konflikt i en pe-
riode ikke konkret har givet sig udslag i voldelige angreb el-
ler sammenstød. Der kan f.eks. være tale om, at de grupper,
der er involveret i konflikten, har haft behov for at bruge tid
på at planlægge et nyt angreb eller for at skaffe våben.
Endvidere kan der f.eks. være tale om, at flere af en gruppes
medlemmer har været frihedsberøvet. Den eller de pågæl-
dende grupper kan derfor have ønsket at afvente f.eks. prø-
veløsladelse af en eller flere af de frihedsberøvede medlem-
mer, således at den enkelte gruppe vil stå stærkere ved et se-
nere angreb.
Også mere tilfældige omstændigheder kan have betydet, at
de stridende grupper ikke fysisk er stødt sammen, ligesom
der kan være tale om, at de pågældende grupper nok har haft
sammenstød, men at disse ikke har haft en voldelig karakter.
I det politifaglige skøn af, om der er en aktuel risiko for nye
voldelige hændelser mv., kan der indgå andre momenter.
Politiet vil således – ud over den forløbne tid siden seneste
voldelige hændelse – eksempelvis kunne lægge vægt på, om
personer med tilknytning til de involverede persongrupper
er eller har været i besiddelse af våben som led i konflikten,
eller om der som led i konflikten anvendes eller har været
anvendt skud- eller stiksikre veste eller lignende, ligesom
26
episoder med utryghedsskabende adfærd i øvrigt vil kunne
tillægges betydning.
Sådanne handlinger vil kunne tale for, at der fortsat er en ak-
tuel risiko for voldelige hændelser, uanset om der har været
tale om en forberedelse af eller en forholdsregel mod et vol-
deligt angreb eller sammenstød. Det vil i den forbindelse til-
lige kunne tillægges betydning, om konflikten har ført til op-
rettelse af visitationszoner.
Herudover vil også andre momenter af relevans kunne indgå
i den politifaglige vurdering af risikosituationen. Omvendt
vil der også kunne forekomme særlige tilfælde, hvor der ik-
ke kan siges at være en aktuel risikosituation, selv om der
har fundet en voldelig hændelse sted inden for de seneste tre
måneder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er et klart
grundlag for at anse den voldelige konflikt som afsluttet,
f.eks. hvis den ene gruppe i konflikten må anses for opløst.
Afskæring af retten til besøg vil alene ramme personer med
tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involve-
ret i den verserende voldelige konflikt. Denne betingelse in-
debærer, at mindst én af de handlinger, som medfører, at
konflikten anses for verserende voldelig, jf. herom ovenfor,
skal være begået inden for den gruppe, som den dømte er
knyttet til.
Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om
et (første) angreb, eller om handlingen er begået som eksem-
pelvis et modangreb eller en hævnaktion. Det er heller ikke
nogen betingelse, at den dømte eller gruppen som helhed
står bag voldshandlingen.
Det er imidlertid en betingelse, at voldsudøvelsen er begået
som led i konflikten. Dette indebærer eksempelvis, at et en-
kelt voldeligt angreb vil kunne begrænse muligheden for ud-
gang og prøveløsladelse for personer knyttet til den angri-
bende gruppe, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis
der senere udføres en hævnaktion, vil også medlemmer mv.
af den gruppe, som tager hævn, herved blive afskåret fra ud-
gang og prøveløsladelse, forudsat at betingelserne i øvrigt er
til stede.
2.6.3.1.4. Begrebet »konflikt« skal forstås bredt. Enhver
uoverensstemmelse eller uenighed mellem to eller flere
grupper vil kunne udgøre en konflikt i den foreslåede be-
stemmelses forstand. Det er uden betydning for vurderingen
af, om en konflikt er omfattet af den foreslåede bestemmel-
se, hvad der er årsagen til konflikten, og hvad konflikten
drejer sig om. Det er ligeledes uden betydning, om konflik-
ten er begrundet i et eller flere forhold. Det vil bero på et po-
litifagligt skøn, om der er tale om en konflikt.
Det er en betingelse for den foreslåede ordnings anvendelse,
at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes knyttet
til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er
anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse efter straffelovens § 180.
De våbentyper, der er omfattet af de foreslåede bestemmel-
ser, svarer således til de våbentyper, der er omfattet af straf-
felovens § 192 a, stk. 1.
Denne betingelse skal ses i lyset af, at hvis en part i en kon-
flikt mellem forskellige grupper på et tidspunkt i konflikten
har anvendt et så alvorligt våben mv., som de omfattede, må
konflikten i almindelighed antages at have en sådan grad af
alvor, at den vil kunne udvikle sig til en trussel mod tilfældi-
ge personer.
Det er ikke en betingelse, at den dømte eller gruppen som
helhed står bag anvendelsen af skydevåben mv., men det er
en betingelse, at skydevåbnet mv. er anvendt som led i kon-
flikten. Er der således anvendt skydevåben mv. en enkelt
gang, uden at der i øvrigt foreligger en konflikt, vil den fore-
slåede ordning ikke finde anvendelse.
Det er ikke en betingelse, at anvendelsen af skydevåben mv.
er sket som led i den voldsudøvelse, som gør, at konflikten
betragtes som verserende voldelig, jf. herom ovenfor. Også i
tilfælde, hvor der ikke aktuelt har været anvendt skydevå-
ben, men hvor konflikten ikke desto mindre må karakterise-
res som verserende voldelig, vil adgangen til besøg blive af-
skåret, hvis der én gang tidligere har været anvendt skydevå-
ben mv. som led i konflikten. Det gælder, uanset hvor lang
tid der måtte være gået siden anvendelsen af skydevåbnet
mv.
Eksempelvis vil adgangen til besøg i almindelighed være af-
skåret for personer med tilknytning til en gruppe, der flere år
tidligere har anvendt et skydevåben som led i en konflikt
med en anden persongruppe, og som nu har begået et knivo-
verfald mod den anden gruppe som led i samme konflikt. I
dette tilfælde vil betingelsen om anvendelse af skydevåben
mv. være opfyldt, ligesom betingelsen om, at konflikten skal
være verserende voldelig, vil være opfyldt i kraft af knivo-
verfaldet.
Omvendt vil anvendelsen af et skydevåben mv. også i sig
selv kunne udgøre den begivenhed, som medfører, at en
konflikt nu må betegnes som verserende voldelig. Anven-
delsen af et skydevåben mv. vil således i sig selv kunne væ-
re den udløsende begivenhed, som bevirker, at adgangen til
besøg afskæres, uanset at der ikke herudover er begået
voldshandlinger inden for den pågældende gruppe.
Eksempelvis vil adgangen til besøg være afskåret for perso-
ner med tilknytning til en gruppe, der nu har anvendt et sky-
27
devåben som led i en konflikt med en anden persongruppe,
uanset at der aldrig tidligere har været begået voldshandlin-
ger eller har været anvendt skydevåben som led i konflikten.
Her vil den aktuelle anvendelse af skydevåbnet således i sig
selv opfylde både betingelsen om, at der skal være anvendt
skydevåben mv., og betingelsen om, at konflikten skal være
verserende voldelig. I begge tilfælde vil adgangen til besøg
alene blive afskåret for dømte, der skønnes at have tilknyt-
ning til den gruppe som den eller de personer, der har an-
vendt skydevåbnet mv.
2.6.3.1.5. Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil
finde anvendelse, hvis ganske særlige grunde gør sig gæl-
dende.
Det bemærkes i den forbindelse, at besøg også fra nærtstå-
ende som det klare udgangspunkt under de foreslåede om-
stændigheder vil være afskåret.
Ganske særlige grunde vil navnlig kunne foreligge, hvis hu-
manitære eller lignende tungtvejende hensyn gør sig gæl-
dende.
I tilfælde, hvor den foreslåede ordning ikke finder anvendel-
se, idet ganske særlige grunde gør sig gældende, vil der væ-
re mulighed for at træffe bestemmelse om, at besøg skal
gennemføres under overværelse af personale i institutionen
eller politiet, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. pkt.
2.6.3.2 nedenfor.
2.6.3.1.6. Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen skal
træffe afgørelse om, hvorvidt adgangen til at modtage besøg
skal afskæres under de foreslåede omstændigheder.
Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet, som
vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i
de pågældende sager. Dette gælder såvel i forhold til oplys-
ninger om den indsattes tilknytning til en rocker- eller ban-
degruppering mv. som i forhold til oplysninger om hvorvidt
den, der ansøger om besøg har tilknytning til en sådan grup-
pering.
Politiet vil således i disse tilfælde skulle udtale sig om be-
søgsspørgsmålet, og politiets udtalelse vil herefter indgå i
kriminalforsorgens vurdering af, om adgangen til besøg skal
afskæres.
Kriminalforsorgens formodning om et muligt tilhørsforhold
til f.eks. rocker- eller bandemiljøet vil normalt basere sig på,
at politiet i forbindelse med underretningen om, at den på-
gældende skal afsone fængselsstraf, har oplyst, at den dømte
har tilknytning til dette miljø.
Men kriminalforsorgen vil også kunne have en formodning
om et særligt gruppetilhørsforhold på baggrund af eksem-
pelvis oplysninger fra dommen eller fra tidligere ophold i
kriminalforsorgens institutioner mv.
Endelig kan kriminalforsorgen selv have opnået viden om
den pågældendes tilknytning til en rocker- eller bandegrup-
pe mv. under vedkommendes afsoning af den aktuelle straf,
herunder hvis den pågældende selv har gjort opmærksom
herpå over for kriminalforsorgen.
Hvis lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelse nr. 178 af 9.
februar 2017 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der ud-
står fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens insti-
tutioner (besøgsbekendtgørelsen), blive ændret.
Det vil således i den nævnte bekendtgørelse nærmere blive
fastsat, at kriminalforsorgen til brug for behandlingen af
spørgsmål om tilladelse til besøg til indsatte, som har en til-
knytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende per-
soner tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminali-
tet, indhenter en udtalelse fra politiet.
Det bemærkes i den forbindelse, at kriminalforsorgen ikke
hermed forudsættes at skulle indhente en udtalelse fra politi-
et forud for hvert besøg, der ansøges om, men at kriminal-
forsorgen efter omstændighederne vil kunne lægge tidligere
udtalelser fra politiet til grund for deres afgørelser.
Kriminalforsorgens afgørelser om afskæring af retten til at
modtage besøg vil ikke kunne påklages administrativt. Kri-
minalforsorgens afgørelser om afskæring af retten til at
modtage besøg af en nærtstående person vil dog kunne på-
klages administrativt. Ved nærtstående personer forstås æg-
tefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende,
bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem
den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan ligestilles
med de nævnte familiebånd.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.6.3.2. Overværelse af besøg, gennemlæsning af breve og
optagelse, påhøring eller aflytning af telefonsamtaler
Det foreslås, at indsatte, der af politiet skønnes at indtage en
ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer,
hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende
og alvorlig kriminalitet, skal have overværet deres besøg,
gennemlæst deres breve og optaget, påhørt eller aflyttet de-
res telefonsamtaler, medmindre det er åbenbart, at det ikke
er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn el-
ler af hensyn til at forebygge kriminalitet.
28
Anvendelsen af den foreslåede ordning forudsætter, at den
dømte efter politiets oplysninger skønnes at indtage en le-
dende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, hvor
de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet.
Med udtrykket »grupper af personer« sigtes til, at der skal
være mere end én person på hver side i konflikten. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.6.3.1.1 ovenfor.
Spørgsmålet om, hvorvidt en gruppe af personer »tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet«, vil bero på en
politifaglig vurdering.
Den foreslåede betingelse vil omfatte tilfælde, hvor grup-
pens medlemmer står bag organiseret eller systematisk kri-
minalitet, men også situationer, hvor (nogle af) de enkeltper-
soner, som har tilknytning til gruppen, hver især har begået
lovovertrædelser af en sådan grovhed og i et sådant omfang
eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må
anses for omfattende og alvorlig, falder ind under bestem-
melsen.
Det er således ikke et krav, at alle de personer, der har en
fastere tilknytning til gruppen, er dømt for kriminalitet, men
det kræves, at andelen af personer, som er dømt, i sammen-
hæng med antallet og grovheden af de kriminelle forhold
gør, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses
for omfattende og alvorlig. Vurderingen heraf forudsættes at
være baseret på fældende strafferetlige afgørelser.
Ved vurderingen af, om personerne knyttet til gruppen sam-
let set står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der
endvidere skulle lægges vægt på, om de pådømte forhold er
overtrædelser af straffeloven, og om overtrædelserne har
ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe. Det vil li-
geledes skulle tillægges betydning, hvor lang tid der er gået,
siden forholdene blev begået. Hvis forholdene er begået af
personer, der må anses for ledende eller toneangivende figu-
rer inden for gruppen, vil dette ligeledes skulle tillægges be-
tydelig vægt.
Der tænkes med den foreslåede betingelse særligt på rocker-
og bandegrupperinger mv.
Det er ikke en betingelse, at den dømte afsoner en straf for
rocker- eller banderelateret kriminalitet, ligesom det ikke er
en betingelse, at den dømte selv har begået kriminalitet, der
kan karakteriseres som omfattende og alvorlig.
2.6.3.2.1. Anvendelsen af den foreslåede ordning forudsæt-
ter, at den dømte efter politiets oplysninger skønnes at indta-
ge en »ledende eller koordinerende rolle« i den pågældende
gruppe. Begrebet indebærer, at den pågældende enten offici-
elt er udnævnt til at varetage en ledende funktion i gruppen
eller blot gennem sin adfærd og sine handlinger har påtaget
sig en styrende rolle i gruppen i forhold til gruppens aktivi-
teter og udvikling, f.eks. i forhold til rekruttering af nye
medlemmer, opbygning af alliancer, påvirkning af konflikt-
situationer samt tilpasning af territorier og kriminelle mar-
keder.
Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen skal træffe afgø-
relse om, hvorvidt en indsats besøg skal være overværede,
om den pågældendes breve skal gennemlæses og om ved-
kommendes telefonsamtaler skal optages, påhøres eller af-
lyttes.
Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet, som
vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i
de pågældende sager.
Som nærmere beskrevet under pkt. 2.6.3.1.6 ovenfor baserer
kriminalforsorgens oplysninger om en indsats tilknytning til
en rocker- eller bandegruppering sig i almindelighed på op-
lysninger fra politiet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil bero på et politi-
fagligt skøn, om en indsat kan antages at indtage en ledende
eller koordinerende rolle i den gruppering, som den pågæl-
dende har en tilknytning til.
Det vil være personalet i den institution, hvor den indsatte er
placeret, der vil skulle henholdsvis overvære besøg, gen-
nemlæse breve og optage, påhøre eller aflytte telefonsamta-
ler.
Det foreslås i tilknytning hertil, at breve til og fra indsatte,
der tilhører den relevante persongruppe, skal kunne åbnes
uden, at det sker i den indsattes påsyn.
Kriminalforsorgen vil således med forslaget få adgang til
uden retskendelse at gennemlæse breve til og fra en indsat
og optage, påhøre eller aflytte den pågældendes telefonsam-
taler, hvis de nævnte betingelser er opfyldt. Forslaget vil så-
ledes – i sammenhæng med bestemmelsen i straffuldbyrdel-
seslovens § 55, stk. 2 – udgøre en særegen undtagelse i
grundlovens § 72’s forstand.
2.6.3.2.2. Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil
finde anvendelse, hvis det er åbenbart, at de nævnte foran-
staltninger ikke er nødvendige af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Med udtrykket »ordensmæssige hensyn« sigtes navnlig til
foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt
29
miljø og trivsel i bred forstand såvel mellem de indsatte ind-
byrdes som i forhold til personalet.
Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« sigtes navnlig
til foranstaltninger til opretholdelse af frihedsberøvelsen ved
at forebygge og forhindre, at de indsatte undviger, og at
forebygge kriminalitet ved at modvirke, at indsatte begår
kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller
vold mod personalet eller medindsatte, fængselsoptøjer,
samt handel med og indsmugling af narkotika og lignende i
forbindelse med besøg.
Med udtrykket »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes
til kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som
uden for kriminalforsorgens institutioner.
Ved vurderingen af, om det er åbenbart, at de foreslåede for-
anstaltninger ikke er nødvendige af ordensmæssige hensyn,
vil kriminalforsorgen i almindelighed kunne lægge egne op-
lysninger til grund uden at indhente en udtalelse fra politiet.
Ved vurderingen af, om det er åbenbart, at de foreslåede for-
anstaltninger ikke er nødvendige af henholdsvis sikkerheds-
mæssige hensyn og hensyn til at forebygge kriminalitet, vil
kriminalforsorgen som udgangspunkt skulle indhente en ud-
talelse fra politiet.
2.6.3.2.3. Hvis lovforslaget vedtages skal de nævnte foran-
staltninger iværksættes, medmindre det er åbenbart, at det
ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Den nævnte undtagelse tager navnlig sigte navnlig på tilfæl-
de, hvor der er tale om besøg af eller henholdsvis brevveks-
ling og telefonsamtale med nærtstående.
Ved nærtstående personer forstås ægtefælle eller samlever,
børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, olde-
forældre og andre personer, til hvem den indsatte har en så-
dan tilknytning, at denne kan ligestilles med de nævnte fa-
miliebånd.
I forhold til denne persongruppe vil der være en formodning
for, at det er åbenbart, at de foreslåede foranstaltninger ikke
er nødvendige at iværksætte af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Dette gælder dog ikke nærtstående, der har tilknytning til
den samme gruppering som den indsatte, hvor de foreslåede
foranstaltninger derfor som det klare udgangspunkt vil skul-
le iværksættes.
Også i situationer, hvor politiet eller kriminalforsorgen er i
besiddelse af oplysninger om, at en indsat har misbrugt eller
vil misbruge adgangen til at kommunikere med nærtstående
til at opretholde en kontakt med den pågældendes gruppe-
ring vil de foreslåede foranstaltninger skulle iværksættes i
forhold til nærtstående.
Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor den indsatte gennem
kommunikation med nærtstående har opretholdt eller forsøgt
at opretholde sin position som ledende eller koordinerende i
rocker- eller bandemiljøet mv. og i kraft heraf har understøt-
tet eller direkte deltaget i planlægning eller udførsel af ulov-
lige aktiviteter.
Det bemærkes, at besøg af advokat altid skal være uovervæ-
ret, og at en indsat har ret til ukontrolleret brevveksling og
telefonsamtaler med en række nærmere angivne danske og
internationale myndigheder, institutioner og personer mv.,
jf. straffuldbyrdelseslovens regler herom. De nævnte regler
er nærmere omtalt under pkt. 2.6.1 ovenfor.
2.6.3.2.4. Indsatte, der får gennemlæst deres breve og opta-
get eller aflyttet deres telefonsamtaler, vil skulle orienteres
herom i overensstemmelse med de gældende regler i be-
kendtgørelse nr. 401 af 9. april 2016 om adgangen til brev-
veksling for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring
i kriminalforsorgens institutioner (brevbekendtgørelsen) og
bekendtgørelse nr. 400 af 9. april 2015 om adgangen til at
telefonere for indsatte, der udestår fængselsstraf eller forva-
ring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørel-
sen).
Det bemærkes i den forbindelse, at institutionen i forbindel-
se med et overværet besøg i overensstemmelse med de gæl-
dende regler i bekendtgørelse nr. 178 af 9. februar 2017 om
adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf
eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbe-
kendtgørelsen) vil kunne træffe afgørelse om, at besøget
skal afbrydes, hvis det findes påkrævet.
Det bemærkes endvidere, at i tilfælde, hvor gennemlæsning
af et brev har fundet sted, kan brevet efter omstændigheder-
ne tilbageholdes af kriminalforsorgsområdet, jf. straffuld-
byrdelseslovens § 55, stk. 4.
Kriminalforsorgens afgørelser om, at besøg skal være over-
været, breve gennemlæses og telefonsamtaler optages, påhø-
res eller aflyttes vil ikke kunne påklages administrativt. Kri-
minalforsorgens afgørelser om, at besøg fra en nærtstående
skal være overværet eller, at brevveksling med nærtstående
gennemlæses vil dog kunne påklages administrativt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 2-10, og be-
mærkningerne hertil.
30
2.6.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention
2.6.4.1. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (EMRK) artikel 8 har enhver ret til respekt for sit pri-
vatliv, familieliv og hjem samt sin korrespondance. Ingen
offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne
ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (proportionalt) af hen-
syn til bl.a. forebyggelse af uro eller forbrydelse, beskyttelse
af sundheden eller andres rettigheder og friheder.
Der lægges med lovforslaget op til, at kriminalforsorgen kan
træffe afgørelse om at afskære eller kontrollere bestemte
indsattes adgang til at modtage besøg, at gennemlæse breve
til og fra de pågældende indsatte og at optage, påhøre eller
aflytte deres telefonsamtaler. Sådanne afgørelser vil udgøre
et indgreb i EMRK artikel 8, stk. 1.
Justitsministeriet vurderer imidlertid, at indgrebene vil være
nødvendige af hensyn til at forebygge uro eller forbrydelse
og beskytte andres rettigheder og friheder.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at afgørelser efter lov-
forslagets § 1, nr. 1, om at afskære besøg fra personer, som
tilhører den samme gruppering som den indsatte vurderes at
tilhøre, er begrænset til situationer, hvor grupperingen er in-
volveret i en verserende voldelig konflikt, hvori der anven-
des særdeles farlige våben, der kan bringe tilfældige perso-
ner i fare.
Indgrebet varetager således et tungtvejende hensyn til at for-
hindre den indsatte i at påvirke en sådan aktuel voldelig
konflikt uden for fængslet eller modtage instrukser fra per-
soner uden for fængslet om at foretage handlinger, som har
til formål at skabe konflikt uden for fængslet.
Hvad angår afgørelser efter lovforslagets § 3, nr. 2, 5 og 8,
er der navnlig lagt vægt på, at afgørelserne er rettet mod per-
soner, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller ko-
ordinerende rolle i en gruppe af personer, hvor de pågælden-
de personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kri-
minalitet.
Indgrebene varetager således et tungtvejende hensyn til at
forhindre, at indsatte, der indtager sådanne roller i f.eks. en
rocker- eller bandegruppering, udnytter adgangen til besøg
og brevveksling til at kommunikere med sin gruppe om
planlægning eller udførelse af ulovlige aktiviteter i eller
uden for fængslet.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at politiet vurderer, at
personer, som indtager en ledende eller koordinerende rolle
i rocker- og bandemiljøet mv., i vidt omfang opretholder
denne position under deres afsoning og i den udstrækning,
der er mulighed for det, understøtter grupperingens ulovlige
aktiviteter.
Der er endvidere lagt vægt på, at kriminalforsorgen skal
undlade at træffe afgørelse efter de foreslåede bestemmelser,
hvis ganske særlige grunde gør sig gældende (§ 3, nr. 1), el-
ler foranstaltningen er åbenbart unødvendig (§ 3, nr. 2, 5 og
8).
Det gælder f.eks. besøg, breve og telefonsamtaler fra et
nærtstående familiemedlem, som ikke er involveret i den
indsattes gruppering, og som der ikke er grund til at antage
formidler kontakt mellem den indsatte og dennes gruppe-
ring. Samtidig fremgår det udtrykkeligt, at der ikke kan gri-
bes ind over for besøg fra eller korrespondance med den
indsattes advokat.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at lovforslaget kan
gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.
2.6.4.2. EMRK artikel 14 indeholder et diskriminationsfor-
bud, hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-
tigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbe-
visning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet
forhold.
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset der-
ved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvri-
ge bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan an-
vendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser.
Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være
krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende
situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområ-
de (»ambit«).
Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden
bestemmelses anvendelsesområde (f.eks. artikel 8 om ret til
bl.a. privat- og familieliv samt korrespondance), indeholder
artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
indebærer dette, at personer i sammenlignelige situationer
som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehand-
ling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og
samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Afgørelser efter lovforslagets § 3, nr. 1, 2, 5 og 8, om hen-
holdsvis at afskære eller begrænse retten til besøg, gennem-
læse breve og optage, påhøre eller aflytte telefonsamtaler vil
31
være udtryk for forskelsbehandling af den pågældende grup-
pe af indsatte i forhold til andre indsatte, som har begået til-
svarende kriminalitet, men som ikke vurderes henholdsvis at
tilhøre eller at indtage en ledende eller koordinerende rolle i
de i lovforslaget omtalte grupperinger.
Justitsministeriet vurderer imidlertid, at en sådan forskelsbe-
handling vil være nødvendig af hensyn til at forebygge uro
eller forbrydelse og beskytte andres rettigheder og friheder.
Der henvises herved til de synspunkter, som er anført oven-
for under pkt. 2.6.4.1.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåe-
de ordning i lovforslagets § 3, nr. 1, der alene gælder for
indsatte, som vurderes at tilhøre en gruppe af personer, som
er involveret i en aktuel konflikt med anden gruppe, hvori
der anvendes særdeles farlige våben, er forenelig med
EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.
Tilsvarende vurderer ministeriet, at de foreslåede ordninger i
lovforslagets § 3, nr. 2, 5 og 8, der alene gælder for indsatte,
der vurderes at indtage en ledende eller koordinerende rolle
i en gruppe af personer, hvor personerne tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet, er forenelig med EMRK
artikel 14 sammenholdt med artikel 8.
2.7. Forsøgsordning med elektronisk overvågning (GPS-
fodlænke mv.)
2.7.1. Gældende ret
I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 733 af 25. juni 2014
om initiativer mod rocker- og bandekriminalitet blev der i
straffuldbyrdelseslovens kapitel 15 a etableret det lovgiv-
ningsmæssige grundlag for en forsøgsordning, hvor det som
vilkår for prøveløsladelse eller udgangstilladelse kan fast-
sættes, at den dømte skal undergive sig elektronisk overvåg-
ning af sin færden, f.eks. ved hjælp af en såkaldt GPS-fod-
lænke.
En GPS-fodlænke er en elektronisk fodlænke, der indehol-
der en GPS-modtager og en sender. GPS-modtageren regi-
strerer løbende, hvor den befinder sig, og senderen sender
herefter oplysningerne herom til den, der foretager overvåg-
ningen.
Det fremgår af pkt. 6.2.4.1 i bemærkningerne til lovforslag
nr. L 112, jf. Folketingstidende 2013-14, L 112 som fremsat
s. 41, at forsøgsordningen vil blive evalueret, når der er for-
løbet cirka ét år efter iværksættelsen.
I perioden fra den 1. august 2014 til den 1. august 2015 har
kriminalforsorgen gennemført et forsøg, hvor GPS-fodlæn-
ker er anvendt i forbindelse med udgang og prøveløsladelse
fra to af kriminalforsorgens institutioner.
Kriminalforsorgen har efterfølgende gennemført en evalue-
ring af forsøget og har i den forbindelse udarbejdet en eva-
lueringsrapport, som Justitsministeriet efterfølgende har
sendt til Folketingets Retsudvalg.
I kriminalforsorgens evalueringsrapport peges på en række
hovedkonklusioner, herunder at der ved brug af GPS-over-
vågning opnås en vis information om, hvor den pågældende
person befinder sig, men at tekniske begrænsninger gør, at
dette ikke sker fuldt ud, og at kriminalforsorgen har oplevet
forsøget som mere tids- og ressourcekrævende end ventet.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at af-
talepartierne er enige om at skabe et lovgivningsmæssigt
grundlag for, at der kan iværksættes et nyt forsøg med GPS-
fodlænke i forbindelse med prøveløsladelse og udgang for
indsatte, som af politiet skønnes at have tilknytning til en
gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet.
I lyset af den løbende teknologiske udvikling er det således
vurderingen, at der bør ske en udvidelse af den eksisterende
hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 89 b, således at der
kan iværksættes nye forsøgsordninger med elektronisk over-
vågning af dømtes færden i forbindelse med prøveløsladelse
og udgang.
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.7.3.1. Det foreslås at gennemføre en ændring af straffuld-
byrdelseslovens § 89 b således, at der kan iværksættes nye
forsøgsordninger med elektronisk overvågning af dømtes
færden i forbindelse med prøveløsladelse og udgang.
Den foreslåede adgang tænkes primært udnyttet i forbindel-
se med prøveløsladelse eller udgangstilladelse for personer,
som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af
personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet.
Den forslåede adgang til at iværksætte forsøgsordninger
med elektronisk overvågning af dømtes færden i forbindelse
med prøveløsladelse og udgang vil dog tillige kunne udnyt-
tes i forbindelse med prøveløsladelse eller udgangstilladelse
for andre persongrupper.
Det forudsættes derfor, at vilkår om elektronisk overvågning
ikke fastsættes, hvis den herved forvoldte forstyrrelse af den
32
dømtes forhold vil stå i misforhold til den kriminalitet, som
den pågældende har begået og hensynet bag det vilkår, som
den elektroniske overvågning skal sikre overholdelsen af.
Det foreslås, at de nærmere regler for nye forsøgsordninger
fastsættes administrativt. Det vil således i forbindelse med
iværksættelse af fremtidige forsøgsordninger i bekendtgørel-
se bl.a. blive fastsat, hvilke institutioner der omfattes. Det
vil også blive fastsat, ved hvilke former for prøveløsladelse
og udgang den relevante forsøgsordning skal gælde.
Forsøg vil således kunne gennemføres på den eller de insti-
tutioner, som findes mest egnede til at indgå i et forsøg, li-
gesom adgangen til at fastsætte vilkår om elektronisk over-
vågning vil kunne begrænses til de prøveløsladelses- og ud-
gangsformer, som findes mest egnede til at indgå i forsøget.
Vilkår om elektronisk overvågning vil udgøre et selvstæn-
digt vilkår ved prøveløsladelse og udgangstilladelse. I den
forbindelse skal der indenfor rammerne af de almindelige
regler tages hensyn til, at der er tale om en forsøgsordning,
herunder f.eks. i forbindelse med reaktioner ved overtrædel-
se af et vilkår om elektronisk overvågning.
Det bemærkes, at den dømtes eventuelle deltagelse i en for-
søgsordning med vilkår om elektronisk overvågning ikke i
øvrigt vil have betydning for vurderingen af, om prøveløsla-
delse skal ske, eller om tilladelse til udgang skal gives.
Det er hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning skal
kunne fastsættes, hvis det findes formålstjenligt for at sikre
overholdelsen af et andet vilkår, der fastsættes for prøvel-
øsladelsen eller udgangen. Dette andet vilkår vil skulle være
et vilkår, der indebærer begrænsninger i den dømtes adgang
til færden eller kontakt med andre personer.
Der vil f.eks. kunne være tale om vilkår om, at den dømte
ikke må indfinde sig bestemte steder eller omvendt skal op-
holde sig bestemte steder på bestemte tidspunkter. Der vil
også kunne være tale om vilkår om, at den dømte ikke må
opsøge den forurettede eller andre nærmere bestemte perso-
ner.
Som eksempel på situationer, hvor vilkår om elektronisk
overvågning som led i et forsøg kan fastsættes, kan nævnes
tilfælde, hvor der fastsættes skærpede vilkår for prøveløsla-
delse, eller hvor der med hjemmel i straffelovens § 39, stk.
3, fastsættes særlige vilkår for personer, som af politiet
skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor
de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være muligt at
fastsætte vilkåret om elektronisk overvågning for et kortere
tidsrum end øvrige vilkår.
Det er derimod ikke hensigten, at vilkår om elektronisk
overvågning skal kunne fastsættes med henblik på at sikre,
at den dømte overholder det faste vilkår ved prøveløsladelse
om ikke at begå strafbart forhold i prøvetiden eller et vilkår
om, at den pågældende undergives tilsyn.
Tilsvarende er det ikke hensigten, at vilkår om elektronisk
overvågning ved udgangstilladelse skal kunne fastsættes
med henblik på at sikre, at den indsatte ikke begår strafbart
forhold under udgangen.
Der vil administrativt blive fastsat regler om, hvordan den
elektroniske overvågning som led i et forsøg skal foregå.
Det forudsættes, at forsøgsordningerne tilrettelægges såle-
des, at den elektroniske overvågning i forhold til den dømte
gennemføres på den mindst muligt indgribende måde, der er
tilstrækkelig til at opnå formålet.
Forsøgsordninger vil skulle administreres inden for ramme-
rne af persondataloven. I forbindelse med udarbejdelsen af
bekendtgørelser om forsøgsordningerne vil der blive indhen-
tet en udtalelse fra Datatilsynet.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis tilsynsmyndigheden bliver
opmærksom på, at formålet med et vilkår om elektronisk
overvågning ikke længere er til stede, vil tilsynet skulle ind-
stille til den myndighed, der har fastsat vilkåret, at det ophæ-
ves.
2.7.3.2. Adgangen til at iværksætte nye forsøgsordninger vil
i første omgang blive udnyttet i forbindelse med udmøntnin-
gen af den politiske aftale om Bandepakke III.
Når der er forløbet ca. et år efter iværksættelsen af den for-
søgsordning, som der med den politiske aftale om Bande-
pakke III forudsættes gennemført, vil forsøget blive evalue-
ret. Forsøgsordningen vil eventuelt kunne forlænges heref-
ter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 12 og 13, og
bemærkningerne hertil.
2.7.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention
Forslaget indebærer, at der etableres hjemmel til at iværk-
sætte en forsøgsordning med anvendelse af elektronisk over-
vågning af den dømtes færden ved prøveløsladelse og ud-
gang. En sådan ordning vil efter omstændighederne kunne
indebære et indgreb i de pågældendes ret til respekt for pri-
33
vatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 8.
Efter artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privat-
liv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Udøvelsen
af denne ret kan imidlertid underkastes begrænsninger, jf.
artikel 8, stk. 2, hvis begrænsningerne er i overensstemmel-
se med loven og er nødvendige i et demokratisk samfund til
varetagelse af visse nærmere i bestemmelsen angivne aner-
kendelsesværdige formål, herunder for at forebygge uro el-
ler forbrydelser.
Som anført over for under pkt. 2.7.3 vil forsøgsordningen
kunne gennemføres under anvendelse af elektroniske fod-
lænker med GPS.
Det er hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning alene
skal kunne fastsættes, hvis det findes formålstjenligt for at
sikre overholdelsen af et andet vilkår, der fastsættes for prø-
veløsladelsen eller udgangen. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvilke personer der inddrages i forsøget, og det
vil skulle indgå i vurderingen, at et vilkår om elektronisk
overvågning udgør et ikke uvæsentlig indgreb over for den
dømte.
Det forudsættes derfor, at vilkår om elektronisk overvågning
ikke fastsættes, hvis den herved forvoldte forstyrrelse af den
dømtes forhold ville stå i misforhold til den kriminalitet,
som den pågældende har begået, og hensynet bag det vilkår,
som den elektroniske overvågning skal sikre overholdelsen
af. Forsøgsordningen forudsættes herudover tilrettelagt såle-
des, at den elektroniske overvågning i forhold til den dømte
gennemføres på den mindst muligt indgribende måde, der er
tilstrækkelig til at opnå formålet.
Hertil kommer, at forsøgsordningen vil skulle administreres
inden for rammerne af persondataloven.
Med gennemførelsen af den foreslåede bestemmelse vil en
forsøgsordning med anvendelse af elektronisk overvågning
af den dømtes færden ved prøveløsladelse og udgang have
udtrykkelig hjemmel i straffuldbyrdelsesloven.
Som anført oven for under pkt. 2.7.3.1 er formålet med den
elektroniske overvågning at sikre, at den dømte overholder
et eventuelt vilkår for prøveløsladelsen eller udgangstilladel-
sen, som indebærer begrænsninger i den dømtes adgang til
færden eller kontakt med andre personer.
Som nævnt ovenfor forudsættes den foreslåede ordning til-
rettelagt således, at den elektroniske overvågning i forhold
til den dømte gennemføres på den mindst muligt indgriben-
de måde, der er tilstrækkelig til at opnå formålet, hvorfor
den foreslåede ordning efter Justitsministeriets opfattelse
opfylder kravet om proportionalitet.
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den
foreslåede ordning ikke er i strid med Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Med lovforslaget vil straffen for straffelovsovertrædelser,
hvor der er brugt skydevåben eller eksplosivstoffer på of-
fentligt tilgængeligt sted, kunne forhøjes indtil det halve.
Strafskærpelsen forventes at medføre en forøgelse af straf-
massen og dermed kapacitetsbehovet i kriminalforsorgen.
Dette skønnes at medføre merudgifter i kriminalforsorgen
på 10,8 mio. kr. i 2017 stigende til 34,4 mio. kr. årligt fra
2020 og frem.
Det foreslås også at udvide anvendelsesområdet for straffe-
lovens § 81 a, så bestemmelsen fremover vil omfatte den
kriminalitet, der er egnet til at fremkalde en konflikt, lige-
som bestemmelsen også vil skulle omfatte forhold efter
straffelovens § 192 a om overtrædelse af våbenlovgivningen
under særligt skærpende omstændigheder. Strafskærpelsen
forventes at medføre en forøgelse af strafmassen og dermed
kapacitetsbehovet i kriminalforsorgen. Dette skønnes at
medføre merudgifter i kriminalforsorgen på 3,2 mio. kr. i
2017 stigende til 9,5 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.
Det forslås desuden, at personer, der er dømt efter straffelo-
vens § 81 a, og som har en tilknytning til en gruppe af per-
soner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-
nalitet, ikke skal kunne prøveløslades, medmindre de pågæl-
dende har deltaget i exit-forløb. Håndteringen af det øgede
kapacitetsbehov i kriminalforsorgen skønnes at medføre
merudgifter i kriminalforsorgen på 1,6 mio. kr. i 2017 sti-
gende til 3,2 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
Det forslås endvidere, at indsatte, som har tilknytning til en
gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, skal underlægges brev- og besøgskon-
trol i videst muligt omfang. Forslaget indebærer merudgifter
på 7,6 mio. kr. i 2017 stigende til 10,1 mio. kr. årligt fra
2018 og frem.
Der forslås herudover, at der skal iværksættes et forsøg med
GPS-fodlænke baseret på ny teknologi i forbindelse med
prøveløsladelse af indsatte, som har en tilknytning til en
gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet. Initiativet skønnes at medføre merud-
gifter på 5 mio. kr. årligt i kriminalforsorgen i forsøgsperio-
den 2017-2019.
34
Initiativerne finansieres ved en reduktion af rammen til by-
fornyelse, rebudgettering af reserven til politiets internatio-
nale beredskab og en stramning af optjeningsprincippet for
børne- og ungeydelser.
Derudover foreslås det, at straffelovens § 286, stk. 1, æn-
dres, så straffen for systematisk eller organiseret afpresning
skærpes med en tredjedel. Forslaget vil medføre begrænsede
merudgifter, som vil kunne afholdes inden for Justitsmini-
steriets eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslagets øvrige initiativer forventes ikke at have admi-
nistrative eller økonomiske konsekvenser af betydning for
det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. marts 2017
til den 24. april 2017 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet,
Juridisk Institut, Advokatrådet, Amnesty International, Co-
penhagen Business School, Juridisk Institut, Danmarks Jæ-
gerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vå-
benhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsfor-
bund, DI, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria For-
ening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Våbenhandle-
re, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Krimi-
nalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Fængselsforbundet, Faggruppen af Socialrådgivere i
Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Foreningen af Statsadvokater, Friluftsrådet, Hjælp
Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK
Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politi-
et, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Ju-
stitsministeriets Skydebaneinspektør, KL, Københavns Uni-
versitet, Det Juridiske Fakultet, Kriminalforsorgsforeningen,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen
KRIM, Nordisk Våbenforum, Offerrådgivningen, Østre
Landsret, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspo-
litisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grøn-
land, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, samtli-
ge byretter, SAVN, Sø- og Handelsretten, Syddansk Univer-
sitet, Juridisk Institut, Vaabenhistorisk Selskab, Vestre
Landsret.
35
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre mer-
udgifter på 57,2 mio. kr. (fuldt indfaset)
til håndtering af det øgede kapacitetsbe-
hov i kriminalforsorgen og brev- og be-
søgskontrol samt 5 mio. kr. årligt i
2017-2019 til forsøg med GPS-fodlænke.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i straffelovens § 38, stk. 4, forud-
sætter prøveløsladelse, at den dømtes forhold ikke gør prø-
veløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende
passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den
pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsla-
delsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at der i straffelovens § 38, stk. 4, indsættes en
henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
39, stk. 4, hvorefter der ved prøveløsladelse af indsatte, der
er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved
dom, vil skulle fastsættes vilkår om, at den indsatte fortsæt-
ter med at deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen
med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Til-
svarende foreslås at gælde, hvor særlige omstændigheder ik-
ke taler herimod, ved løsladelse på prøve af en person, som
er dømt for overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller
13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist
ved dom.
Den foreslåede henvisning indebærer, at prøveløsladelse af
indsatte, der er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke
er udvist ved dom, ud over de betingelser der i øvrigt følger
af straffelovens § 38, stk. 4, forudsætter, at den indsatte er-
klærer at ville overholde de vilkår for prøveløsladelse, der
følger af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 39,
stk. 4. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ik-
ke taler herimod, ved løsladelse på prøve af en person, som
er dømt for overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller
13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist
ved dom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Der gælder i dag ikke særlige regler for prøveløsladelse af
indsatte, der er dømt efter straffelovens § 81 a eller for over-
trædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel om-
handlede forbrydelser.
Det foreslås, at der i straffelovens § 38 indsættes et nyt stk.
6, hvorefter prøveløsladelse af en person, som er dømt efter
straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forud-
36
sætter at den dømte har deltaget i et program fastsat af kri-
minalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kri-
minalitet. Tilsvarende foreslås at gælde, hvor særlige om-
stændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse på prøve af
en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i straffe-
lovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som
ikke er udvist ved dom.
Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 38, stk. 6, in-
debærer, at prøveløsladelsesreglerne skærpes, således at der
alene vil kunne ske prøveløsladelse af en indsat, som er
dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved
dom, hvis den dømte forud for løsladelsen har deltaget i et
program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-
bygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor
særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse
på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af
de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydel-
ser, og som ikke er udvist ved dom.
Den foreslåede ordning finder ikke anvendelse i forhold til
prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som afsoner en
tidsbestemt straf eller fængsel på livstid, og som er udvist
ved dom og kan udsendes af landet i forbindelse med løsla-
delsen. Dette indebærer, at indsatte, som er udvist ved dom,
fortsat vil kunne prøveløslades i overensstemmelse med de
almindelige regler herom, hvis udsendelsen må forventes at
kunne effektueres i praksis.
Den foreslåede ordning vil således finde anvendelse i for-
hold til prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som er ud-
vist ved dom, men hvor der ikke udsigt til, at udsendelsen af
den pågældende kan effektueres i praksis.
I forhold til personer dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
finder den foreslåede ordning som nævnt anvendelse, hvis
ikke særlige omstændigheder taler herimod.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil kriminalfor-
sorgen således kunne undlade at fastsætte et programforløb,
som den dømte skal deltage i, med den konsekvens, at den
indsatte vil kunne prøveløslades uden forud herfor at have
deltaget i et sådant forløb.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor den pådømte krimi-
nalitet ikke er terrorrelateret eller har karakter af en enkelt-
stående handling, som ikke kan antages at være udtryk for,
hvordan den dømte generelt agerer. Det er endvidere en for-
udsætning, at den dømtes personlige forhold, herunder ek-
sempelvis alder og helbredstilstand, tilsiger, at den indsatte
ikke vil begå ny ligeartet kriminalitet eller påvirke andre
hertil efter prøveløsladelsen.
Det vil efter den foreslåede ordning være op til kriminalfor-
sorgen at fastsætte et relevant program for den indsatte un-
der hensyntagen til bl.a. karakteren af den pådømte krimina-
litet og den dømtes forhold i øvrigt.
I forhold til indsatte dømt efter straffelovens § 81 a, vil et
relevant program navnlig kunne bestå af et exit-forløb med
henblik på at få den indsatte til at forlade en rocker- eller
bandegruppering.
I forhold til indsatte dømt for overtrædelse af de i straffelo-
vens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, hvor kri-
minaliteten udspringer af religiøs ekstremisme, vil et rele-
vant program navnlig kunne være et afradikaliserings-forløb
med henblik på at få den dømte ud af et radikaliseret eller
ekstremistisk miljø.
Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager i pro-
grammet fastsat af kriminalforsorgen på aktiv og tilfredsstil-
lende vis. Dette indebærer bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt,
at den indsatte blot møder op til det fastsatte program, hvis
ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interes-
se for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel in-
tention om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
bandegruppering eller det radikaliserede eller ekstremistisk
miljø.
Med henblik på at undgå misbrug forudsættes det med lov-
forslaget, at programforløbet skal være påbegyndt så længe
før tidspunktet for prøveløsladelsen, at det er muligt at vur-
dere den indsattes reelle intention mv.
Hvis den indsatte ikke har deltaget i det fastsatte program-
forløb på tilfredsstillende vis, bl.a. ved at den pågældende i
forbindelse med forløbet ikke har givet udtryk for en reel in-
tention om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
bandegruppering eller det radikaliserede eller ekstremistisk
miljø, vil vedkommende ikke kunne prøveløslades.
Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til de øvrige
betingelser, der gælder for prøveløsladelse af indsatte, der
afsoner en tidsbestemt straf.
Prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter straffelovens
§ 81 a eller for overtrædelse af en af de i straffelovens 12.
eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som har delta-
get i et program fastsat af kriminalforsorgen, vil således
fortsat skulle afslås, hvis prøveløsladelse f.eks. findes utilrå-
deligt, jf. straffelovens § 38, stk. 4.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse
i straffelovens § 38, stk. 7, hvorefter justitsministeren kan
fastsætte regler om de i forslagets § 38, stk. 6, nævnte pro-
grammer, der skal fastsættes af kriminalforsorgen som for-
udsætning for prøveløsladelse af personer, der er dømt efter
37
straffelovens § 81 a eller for overtrædelse af en af de i straf-
felovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og
som ikke er udvist ved dom.
Der vil i den forbindelse blive fastsat, nærmere regler om,
hvilke elementer forløbet vil skulle bestå af, ligesom der vil
blive fastsat generelle retningslinjer for, hvor lang tid inden
tidspunktet for den eventuelle prøveløsladelse, at program-
forløbet vil skulle iværksættes mv.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere retningslinjer
for, hvilke omstændigheder kriminalforsorgen vil skulle
lægge vægt på i forbindelse med vurderingen af, om den
indsatte har deltaget i programforløbet på tilfredsstillende
vis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i straffelovens § 39, stk. 3, skal der
ved afgørelse om at meddele prøveløsladelse for personer,
som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af
personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet, fastsættes vilkår om, at
den dømte i prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller
på anden måde har kontakt med andre med tilknytning til
den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærstå-
ende, eller der er tale om ophold eller kontakt som led i va-
retagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.
Det foreslås, at der i straffelovens § 39, stk. 3, indsættes en
passus, hvorefter de skærpede prøveløsladelsesvilkår ikke
gælder for personer, som er udvist ved dom.
Den foreslåede ordning indebærer, at de nævnte vilkår ikke
vil skulle fastsættes ved prøveløsladelse af udenlandske ind-
satte, som er udvist ved dom og kan udsendes af landet i for-
bindelse med løsladelsen. Udenlandske indsatte, som er ud-
vist ved dom, vil således kunne prøveløslades uden fastsæt-
telse af de nævnte vilkår, hvis udsendelsen må forventes at
kunne effektueres i praksis.
Ved prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som er udvist
ved dom, men hvor der ikke udsigt til, at udsendelsen af den
pågældende kan effektueres i praksis, vil de nævnte vilkår
fortsat skulle fastsættes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Der gælder i dag ikke særlige regler om vilkårsfastsættelse
ved prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter straffelo-
vens § 81 a eller for overtrædelse af en af de i straffelovens
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser.
Det foreslås, at der i straffelovens § 39 indsættes et nyt stk.
4, hvorefter der ved prøveløsladelse af en person, som er
dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved
dom, skal fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et
program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-
bygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende foreslås at gæl-
de, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved
løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtræ-
delse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhand-
lede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kriminalforsor-
gen ved prøveløsladelse af en person, som er dømt efter
straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, der for-
ud for prøveløsladelsen har deltaget i et program fastsat af
kriminalforsorgen, som følge af den foreslåede bestemmelse
i § 38, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, skal stille vilkår om,
at den indsatte fortsætter med at deltage i et program fastsat
af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligear-
tet kriminalitet ved løsladelsen. Tilsvarende gælder, hvor
særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse
på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af
de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydel-
ser, og som ikke er udvist ved dom.
Der vil alene skulle fastsættes vilkår om deltagelse i et pro-
gram fastsat af kriminalforsorgen i prøvetiden, hvis den ind-
satte som betingelse for prøveløsladelsen har deltaget i et så-
dant program.
I forhold til indsatte dømt efter straffelovens § 81 a, vil et
relevant program navnlig kunne bestå af et exit-forløb med
henblik på at få den indsatte til at forlade en rocker- eller
bandegruppering.
I forhold til indsatte dømt for overtrædelse af de i straffelo-
vens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, hvor kri-
minaliteten udspringer af religiøs ekstremisme, vil et rele-
vant program navnlig kunne være et afradikaliserings-forløb
med henblik på at få den dømte ud af et radikaliseret eller
ekstremistisk miljø.
Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager i pro-
grammet fastsat af kriminalforsorgen på aktiv og tilfredsstil-
lende vis. Dette indebærer bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt,
at den indsatte blot møder op til det fastsatte program, hvis
ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interes-
se for det fastsatte program og give udtryk for en reel inten-
tion om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
38
bandegruppering eller det radikaliserede eller ekstremistisk
miljø. Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at
kriminalforsorgen løbende foretager en konkret vurdering
heraf.
I den forbindelse forudsættes det med lovforslaget, at det i
sager om overtrædelse af et vilkår om fortsat deltagelse i et
program fastsat af kriminalforsorgen vil være udgangspunk-
tet, at den løsladte genindsættes til fortsat afsoning af rests-
traffen.
Der vil efter omstændighederne undtagelsesvist kunne rea-
geres ved at tildele en advarsel, herunder hvis en enkeltstå-
ende vilkårsovertrædelse er begået umiddelbart inden prøve-
tidens udløb, eller der i øvrigt foreligger undskyldende om-
stændigheder.
Den foreslåede ordning finder ikke anvendelse i forhold til
prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som afsoner en
tidsbestemt straf eller fængsel på livstid, og som er udvist
ved dom og kan udsendes af landet i forbindelse med løsla-
delsen. Dette indebærer, at indsatte, som er udvist ved dom,
fortsat vil kunne prøveløslades i overensstemmelse med de
almindelige regler herom, hvis udsendelsen må forventes at
kunne effektueres i praksis.
Den foreslåede ordning vil således finde anvendelse i for-
hold til prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som er ud-
vist ved dom, men hvor der ikke udsigt til, at udsendelsen af
den pågældende kan effektueres i praksis.
I forhold til personer dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
finder den foreslåede ordning som nævnt anvendelse, hvis
ikke særlige omstændigheder taler herimod.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil kriminalfor-
sorgen således kunne undlade at fastsætte et programforløb,
som den dømte i prøvetiden skal deltage i.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor den pådømte krimi-
nalitet ikke er terrorrelateret eller har karakter af en enkelt-
stående handling, som ikke kan antages at være udtryk for,
hvordan den dømte generelt agerer. Det er endvidere en for-
udsætning, at den dømtes personlige forhold, herunder ek-
sempelvis alder og helbredstilstand, tilsiger, at den indsatte
ikke vil begå ny ligeartet kriminalitet eller påvirke andre
hertil efter prøveløsladelsen.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse i straffelo-
vens § 39, stk. 4, at det klare udgangspunkt i sager om over-
trædelse af et vilkår om fortsat at deltage i et program fastsat
af kriminalforsorgen i prøvetiden vil være, at den løsladte
genindsættes til fortsat afsoning af reststraffen.
Der vil efter omstændighederne undtagelsesvist kunne rea-
geres på en vilkårsovertrædelse efter den foreslåede bestem-
melse i § 39, stk. 4, ved at tildele en advarsel. Dette vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis en enkeltstående vilkårso-
vertrædelse er begået umiddelbart inden prøvetidens udløb,
eller der i øvrigt foreligger undskyldende omstændigheder.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse
i straffelovens § 39, stk. 5, hvorefter justitsministeren kan
fastsætte regler om de i forslagets § 39, stk. 4, nævnte pro-
grammer, der skal fastsættes som vilkår ved prøveløsladelse
af personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a, eller
overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom,
med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Det vil i den forbindelse blive fastsat, nærmere regler om,
hvilke elementer forløbet vil skulle bestå af, ligesom det vil
blive fastsat generelle retningslinjer for, hvor lang tid inden
tidspunktet for den eventuelle prøveløsladelse, at program-
forløbet vil skulle iværksættes mv.
Det vil endvidere kunne fastsættes nærmere retningslinjer
for, hvilke omstændigheder kriminalforsorgen vil skulle
lægge vægt på i forbindelse med vurderingen af, om den
indsatte har deltaget i programforløbet på tilfredsstillende
vis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Der gælder ikke i dag særlige regler om vilkårsfastsættelse
ved tidlig prøveløsladelse efter den såkaldte noget for noget-
ordningen i straffelovens § 40 a af indsatte, der er dømt efter
straffelovens § 81 a eller for overtrædelse af en af de i straf-
felovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning i straffelovens §
40 a, stk. 3, 2. pkt., og § 40 a, stk. 4, 3. pkt., til den foreslåe-
de bestemmelse i straffelovens § 39, stk. 4, hvorefter denne
bestemmelse finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede henvisning indebærer, at der ved tidlig prø-
veløsladelse efter noget for noget-ordningen i straffelovens
§ 40 a tilsvarende skal fastsættes vilkår om fortsat deltagelse
i et program fastsat af kriminalforsorgen for indsatte, som er
dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved
dom. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke
taler herimod, ved løsladelse på prøve af en person, som er
dømt for overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13.
39
kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved
dom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 4, og til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Der gælder ikke i dag særlige regler for tidlig prøveløsladel-
se efter noget for noget-ordningen i straffelovens § 40 a af
indsatte, der er dømt efter straffelovens § 81 a eller for over-
trædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel om-
handlede forbrydelser.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning i straffelovens §
40 a, stk. 7, hvorefter den foreslåede bestemmelse i straffe-
lovens § 38, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede henvisning indebærer, at der ikke vil kunne
ske tidlig prøveløsladelse efter noget for noget-ordningen i
straffelovens § 40 a, hvis der er tale om en indsat, som er
dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved
dom, medmindre den dømte forud for løsladelse har deltaget
i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at
forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor
særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på
prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de
i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
og som ikke er udvist ved dom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2, og til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Efter straffelovens § 41, stk. 1, afgør justitsministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil, når 12 år af en straf af
fængsel på livstid er udstået, om den dømte skal prøveløsla-
des.
Efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 41, stk. 2,
forudsætter prøveløsladelse, at den livstidsdømtes forhold
ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågælden-
de passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at
den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår, som
fastsættes for løsladelsen.
Det foreslås, at der i straffelovens § 41, stk. 2, indsættes en
henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
41, stk. 8.
Den foreslåede henvisning indebærer, at prøveløsladelse af
livstidsindsatte, der er dømt efter straffelovens § 81 a, og
som ikke er udvist ved dom, ud over de betingelser der i øv-
rigt følger af straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter, at den
indsatte erklærer at ville overholde de vilkår for prøveløsla-
delse, der følger af den foreslåede bestemmelse i straffelo-
vens § 41, stk. 8. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstæn-
digheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en per-
son, som er dømt for overtrædelse af en af de i straffelovens
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke
er udvist ved dom.
De resterende ændringer i den foreslåede bestemmelse er en
konsekvens som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk.
4 i straffelovens § 41.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 10, og til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
Der gælder ikke i dag særlige regler for prøveløsladelse ef-
ter straffelovens § 41 af livstidsindsatte, der er dømt efter
straffelovens § 81 a eller for overtrædelse af en af de i straf-
felovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser.
Det foreslås, at der i straffelovens § 41 indsættes et nyt stk.
4, hvorefter prøveløsladelse af livstidsindsatte, der er dømt
efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom,
endvidere vil forudsætte, at den indsatte forud for prøvel-
øsladelsen har deltaget i et program fastsat af kriminalfor-
sorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler
herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for
overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den bestemmelse,
som for dømte med tidsbestemte fængselsstraffe foreslås
indsat i straffelovens § 38, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 41, stk. 4, in-
debærer, at prøveløsladelsesreglerne skærpes, således at prø-
veløsladelse af livstidsindsatte, som er dømt efter straffelo-
vens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter, at
den indsatte forud for løsladelsen har deltaget i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny
ligeartet kriminalitet. Dette gælder uanset hvilken af bestem-
melserne nævnt i straffelovens § 81 a, som den livstidsind-
satte er dømt for. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstæn-
digheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en per-
son, som er dømt for overtrædelse af en af de i straffelovens
40
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke
er udvist ved dom.
Den foreslåede ordning finder ikke anvendelse i forhold til
prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som afsoner en
tidsbestemt straf eller fængsel på livstid, og som er udvist
ved dom og kan udsendes af landet i forbindelse med løsla-
delsen. Dette indebærer, at indsatte, som er udvist ved dom,
fortsat vil kunne prøveløslades i overensstemmelse med de
almindelige regler herom, hvis udsendelsen må forventes at
kunne effektueres i praksis.
Den foreslåede ordning vil således finde anvendelse i for-
hold til prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som er ud-
vist ved dom, men hvor der ikke udsigt til, at udsendelsen af
den pågældende kan effektueres i praksis.
I forhold til personer dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
finder den foreslåede ordning som nævnt anvendelse, hvis
ikke særlige omstændigheder taler herimod.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil kriminalfor-
sorgen således kunne undlade at fastsætte et programforløb,
som den dømte skal deltage i, med den konsekvens, at den
indsatte vil kunne prøveløslades uden forud herfor at have
deltaget i et sådant forløb.
Det vil efter den foreslåede ordning være op til kriminalfor-
sorgen at fastsætte et relevant program for den indsatte un-
der hensyntagen til bl.a. karakteren af den pådømte krimina-
litet og den dømtes forhold i øvrigt.
I forhold til indsatte dømt efter straffelovens § 81 a, vil et
relevant program navnlig kunne bestå af et exit-forløb med
henblik på at få den indsatte til at forlade en rocker- eller
bandegruppering.
I forhold til indsatte dømt for overtrædelse af de i straffelo-
vens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, hvor kri-
minaliteten udspringer af religiøs ekstremisme, vil et rele-
vant program navnlig kunne være et afradikaliserings-forløb
med henblik på at få den dømte ud af et radikaliseret eller
ekstremistisk miljø.
Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager i pro-
grammet fastsat af kriminalforsorgen på aktiv og tilfredsstil-
lende vis. Dette indebærer bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt,
at den indsatte blot møder op til det fastsatte program, hvis
ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interes-
se for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel in-
tention om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
bandegruppering eller det radikaliserede eller ekstremistisk
miljø. Kriminalforsorgen vil skulle foretage en konkret vur-
dering heraf i forbindelse med afgørelse af spørgsmålet om
prøveløsladelse.
Med henblik på at undgå misbrug forudsættes det med lov-
forslaget, at programforløbet skal være påbegyndt så længe
før tidspunktet for prøveløsladelsen, at det er muligt at vur-
dere den indsattes reelle intention mv.
Hvis den indsatte ikke har deltaget i det fastsatte program-
forløb på tilfredsstillende vis, bl.a. ved at den pågældende i
forbindelse med forløbet ikke har givet udtryk for en reel in-
tention om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
bandegruppering eller det radikaliserede eller ekstremistisk
miljø, vil vedkommende ikke kunne prøveløslades.
Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til de øvrige
betingelser, der gælder for prøveløsladelse af indsatte, der
afsoner en tidsbestemt straf.
Prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter straffelovens
§ 81 a eller for overtrædelse af en af de i straffelovens 12.
eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som har delta-
get i et program fastsat af kriminalforsorgen, vil således
fortsat skulle afslås, hvis prøveløsladelse f.eks. findes utilrå-
deligt, jf. straffelovens § 41, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i straffelovens § 41, stk. 5, der med
lovforslaget bliver til § 41, nr. 6, skal der ved afgørelse om
at meddele prøveløsladelse af livstidsindsatte, som af politi-
et skønnes at have tilknytning til en rocker- eller bandegrup-
pering, fastsættes vilkår om, at den dømte i prøvetiden ikke
opholder sig sammen med eller på anden måde har kontakt
med andre med tilknytning til den pågældende gruppe, med-
mindre der er tale om nærstående, eller der er tale om op-
hold eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendel-
sesværdigt formål.
Det foreslås, at der i straffelovens § 41, stk. 5, der med lov-
forslaget bliver til § 41, stk. 6, indsættes en passus, hvorefter
de skærpede prøveløsladelsesvilkår ikke gælder for perso-
ner, som er udvist ved dom.
Den foreslåede ordning indebærer, at de nævnte vilkår ikke
vil skulle fastsættes ved prøveløsladelse af udenlandske livs-
tidsindsatte, som er udvist ved dom og kan udsendes af lan-
det i forbindelse med løsladelsen. Udenlandske livstidsind-
satte, som er udvist ved dom, vil således kunne prøveløsla-
41
des uden fastsættelse af de nævnte vilkår, hvis udsendelsen
må forventes at kunne effektueres i praksis.
Ved prøveløsladelse af udenlandske livstidsindsatte, som er
udvist ved dom, men hvor der ikke udsigt til, at udsendelsen
af den pågældende kan effektueres i praksis, vil de nævnte
vilkår fortsat skulle fastsættes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Der gælder ikke i dag særlige regler om vilkårsfastsættelse
ved prøveløsladelse efter straffelovens § 41 af livstidsindsat-
te, der er dømt efter straffelovens § 81 a eller for overtrædel-
se af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandle-
de forbrydelser..
Det foreslås, at der i straffelovens § 41 indsættes et nyt stk.
8, hvorefter det ved prøveløsladelse af livstidsindsatte, som
er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved
dom, skal fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et
program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-
bygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende foreslås at gæl-
de, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved
løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtræ-
delse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhand-
lede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den bestemmelse,
som foreslås indsat i straffelovens § 39, stk. 4, for dømte
med tidsbestemte fængselsstraffe, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kriminalforsor-
gen ved prøveløsladelse af en livstidsindsat, som er dømt ef-
ter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, der i
medfør af straffelovens § 41, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.
8, forud for prøveløsladelsen har deltaget i et program fast-
sat af kriminalforsorgen, skal fastsætte vilkår om, at den
indsatte fortsætter med at deltage i et program fastsat af kri-
minalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kri-
minalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder
ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er
dømt for overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13.
kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved
dom.
Der vil alene skulle fastsættes vilkår om deltagelse i et pro-
gram fastsat af kriminalforsorgen i prøvetiden, hvis den ind-
satte som betingelse for prøveløsladelsen har deltaget i et så-
dant program.
I forhold til indsatte dømt efter straffelovens § 81 a, vil et
relevant program navnlig kunne bestå af et exit-forløb med
henblik på at få den indsatte til at forlade en rocker- eller
bandegruppering.
I forhold til indsatte dømt for overtrædelse af de i straffelo-
vens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, hvor kri-
minaliteten udspringer af religiøs ekstremisme, vil et rele-
vant program navnlig kunne være et afradikaliserings-forløb
med henblik på at få den dømte ud af et radikaliseret eller
ekstremistisk miljø.
Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager i pro-
grammet fastsat af kriminalforsorgen på aktiv og tilfredsstil-
lende vis. Dette indebærer bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt,
at den indsatte blot møder op til det fastsatte program, hvis
ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interes-
se for det fastsatte program og give udtryk for en reel inten-
tion om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller
bandegruppering eller det radikaliserede eller ekstremistisk
miljø.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse i straffelo-
vens § 41, stk. 8, at det klare udgangspunkt i sager om over-
trædelse af et vilkår om fortsat at deltage i et program fastsat
af kriminalforsorgen vil være, at den løsladte genindsættes
til fortsat afsoning af reststraffen.
Der vil efter omstændighederne undtagelsesvist kunne rea-
geres på en vilkårsovertrædelse efter den foreslåede bestem-
melse i § 41, stk. 8, ved at tildele en advarsel. Dette vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis en enkeltstående vilkårso-
vertrædelse er begået umiddelbart inden prøvetidens udløb,
eller der i øvrigt foreligger undskyldende omstændigheder.
Den foreslåede ordning finder ikke anvendelse i forhold til
prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som afsoner en
tidsbestemt straf eller fængsel på livstid, og som er udvist
ved dom og kan udsendes af landet i forbindelse med løsla-
delsen. Dette indebærer, at indsatte, som er udvist ved dom,
fortsat vil kunne prøveløslades i overensstemmelse med de
almindelige regler herom, hvis udsendelsen må forventes at
kunne effektueres i praksis.
Den foreslåede ordning vil således finde anvendelse i for-
hold til prøveløsladelse af udenlandske indsatte, som er ud-
vist ved dom, men hvor der ikke udsigt til, at udsendelsen af
den pågældende kan effektueres i praksis.
I forhold til personer dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
finder den foreslåede ordning som nævnt anvendelse, hvis
ikke særlige omstændigheder taler herimod.
42
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil kriminalfor-
sorgen således kunne undlade at fastsætte et programforløb,
som den dømte skal deltage i, med den konsekvens, at den
indsatte vil kunne prøveløslades uden forud herfor at have
deltaget i et sådant forløb.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor den pådømte krimi-
nalitet ikke er terrorrelateret eller har karakter af en enkelt-
stående handling, som ikke kan antages at være udtryk for
hvordan den dømte generelt agerer. Det er endvidere en for-
udsætning, at den dømtes personlige forhold, herunder ek-
sempelvis alder og helbredstilstand, tilsiger, at den indsatte
ikke vil begå ny ligeartet kriminalitet eller påvirke andre
hertil efter prøveløsladelsen.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse
i straffelovens § 41, stk. 9, hvorefter justitsministeren kan
fastsætte regler om de i forslagets § 41, stk. 4 og 8, nævnte
programmer, der skal fastsættes af kriminalforsorgen som
forudsætning for prøveløsladelse og vilkår ved prøveløsla-
delse af personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a eller
for overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapi-
tel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved
dom.
Det vil i den forbindelse blive fastsat, nærmere regler om,
hvilke elementer forløbet vil skulle bestå af, ligesom det vil
blive fastsat generelle retningslinjer for, hvor lang tid inden
tidspunktet for den eventuelle prøveløsladelse, at program-
forløbet vil skulle iværksættes og retningslinjer for forløbet
under prøvetiden.
Det vil endvidere kunne fastsættes nærmere retningslinjer
for, hvilke omstændigheder kriminalforsorgen vil skulle
lægge vægt på i forbindelse med vurderingen af, om den
indsatte har deltaget i programforløbet på tilfredsstillende
vis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 42, stk. 2,
finder bestemmelserne i straffelovens § 40, stk. 2-5, jf. § 41,
stk. 4 og 5, om vilkårsovertrædelse tilsvarende anvendelse
for livstidsindsatte.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning i straffelovens §
42, stk. 2, hvorefter den foreslåede bestemmelse i straffelo-
vens § 41, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede henvisning indebærer, at straffelovens § 40,
stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse, når der er tale om
vilkår fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 41,
stk. 8.
De øvrige ændringer i den foreslåede bestemmelse er en
konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i straffe-
lovens § 41.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er
foreskrevet i straffelovens §§ 119, 123 og 244, § 244, jf. §
247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245,
jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, §
266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288,
kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har
baggrund i en konflikt mellem grupper af personer, hvor der
som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er
anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af denne lovs §
180.
Det foreslås at udvide opregningen af bestemmelser i § 81 a
til ligeledes at omfatte straffelovens § 192 a om overtrædel-
se af våbenlovgivningen under særligt skærpende omstæn-
digheder.
Det indebærer, at straffen for besiddelse mv. af bl.a. enkelt-
skudsvåben, halvautomatiske våben, repetervåben, fuldauto-
matiske skydevåben, panserværnsraketter, morterer, hånd-
granater, bomber, miner, eksplosivstoffer, springknive og
faldknive, vil kunne forhøjes i medfør af straffelovens § 81
a, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.
Som eksempel på et tilfælde, hvor en overtrædelse af straf-
felovens § 192 a kan have baggrund i en konflikt omfattet af
straffelovens § 81 a, kan nævnes, at en person fra en gruppe
ulovligt besidder en pistol under særligt skærpende omstæn-
digheder, hvis pistolen bl.a. besiddes med henblik på gene-
relt at kunne forsvare sig selv eller andre mod angreb fra en
anden gruppe eller besiddes med henblik på at kunne angri-
be en person fra en anden gruppe. Bestemmelsen vil også
kunne finde anvendelse på ulovlig indførsel af skydevåben,
ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre, der helt
eller delvist har baggrund i en konflikt med en anden grup-
pe.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
43
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er
foreskrevet i straffelovens §§ 119, 123 og 244, § 244, jf. §
247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245,
jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, §
266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288,
kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har
baggrund i en konflikt mellem grupper af personer, hvor der
som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er
anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens
§ 180. Efter § 81 a, stk. 2, skal det ved fastsættelse af straf-
fen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2, og
§ 237 i almindelighed indgå som en særdeles skærpende
omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i en
konflikt som nævnt i stk. 1.
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for straffelovens
§ 81 a til også at omfatte de straffelovsovertrædelser, der er
opregnet i bestemmelsen, i tilfælde hvor de pågældende
overtrædelser er egnede til at fremkalde en konflikt mellem
grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten an-
vendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstof-
fer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet
til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse om-
fattet af straffelovens § 180.
Begreberne konflikt og grupper skal forstås i overensstem-
melse med gældende ret, jf. nærmere herom pkt. 2.2.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger. Det indebærer bl.a., at
begrebet konflikt skal forstås bredt, og at enhver uoverens-
stemmelse eller uenighed mellem to eller flere grupper vil
kunne udgøre en konflikt i § 81 a’s forstand. Med grupper
forstås, at der skal være mere end én person på hver side i
konflikten. Som grupper anses ikke kun formaliserede grup-
per med en fast struktur og rollefordeling medlemmerne
imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestem-
melsen omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen
dog virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast
reaktionsmønster i bestemte situationer.
Ved vurderingen af, om en lovovertrædelse er »egnet til at
fremkalde« en konflikt af den nævnte art, vil det bl.a. kunne
tillægges betydning, om en eller begge af grupperne i almin-
delighed er kendt for at besidde skydevåben mv., herunder
om de har et kendt reaktionsmønster ved konflikter med an-
dre grupper, hvori det bl.a. indgår, at der anvendes skydevå-
ben mv. eller begås brandstiftelse. Det vil også kunne tillæg-
ges betydning, om gerningspersonen eller personer fra en af
grupperne eksempelvis er eller har været i besiddelse af
ulovlige skydevåben mv. eller skudsikre veste eller lignende
genstande, der tyder på, at de pågældende er beredte på en
konflikt med anvendelse af skydevåben mv. eller regner
med at kunne møde modstandere, som er i besiddelse af
skydevåben mv. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på den
aktuelle situation i de to grupper, herunder f.eks. om der er
en anspændt stemning mellem grupperne, en uenighed om
kriminelle markeder mv. eller en aggressiv adfærd i øvrigt,
og om den omhandlede lovovertrædelse i den sammenhæng
kan være egnet til at fremkalde en konflikt i § 81 a’s for-
stand.
Det bemærkes i den forbindelse, at de straffelovsovertrædel-
ser, som er opregnet i § 81 a, alle er meget grove forbrydel-
ser. Visse af lovovertrædelserne vil dog for en generel be-
tragtning være mere egnede til at fremkalde en konflikt i be-
stemmelsens forstand end andre. Eksempelvis vil forbrydel-
ser som drab, drabsforsøg, grov vold eller frihedsberøvelse,
som udgangspunkt skulle anses for egnet til at fremkalde en
konflikt, når de begås af en person fra eksempelvis en rock-
er- eller bandegruppe mod en person fra en rivaliserende
gruppe, medmindre der foreligger ganske særlige forhold,
der taler for et andet resultat. I denne vurdering vil der også
skulle indgå oplysninger om de konkrete grupper, herunder
f.eks. om deres medlemmer og kendte reaktionsmønstre mv.
som nærmere anført ovenfor.
Omvendt vil en række af lovovertrædelserne i § 81 a for en
generel betragtning ikke på tilsvarende vis være egnede til at
fremkalde en konflikt i § 81 a’s forstand. Eksempelvis vil
forbrydelser som vold mod personer i offentlig tjeneste eller
ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstæn-
digheder i almindelighed næppe kunne anses for egnede til
at fremkalde en konflikt mellem grupper i bestemmelsens
forstand.
Det vil ligeledes kunne indgå i vurderingen, om den pågæl-
dende lovovertrædelse på tidspunktet for pådømmelsen he-
raf rent faktisk har fremkaldt en konflikt. Omvendt betyder
fraværet af en sådan konflikt ikke, at lovovertrædelsen der-
med er uegnet til at fremkalde en konflikt. Det afgørende vil
under alle omstændigheder være de oplysninger, der forelig-
ger om grupperne og deres medlemmer mv. og den konkrete
forbrydelse, og om sammenhængen mellem disse oplysnin-
ger gør, at lovovertrædelsen efter en konkret vurdering må
anses for egnet til at fremkalde en konflikt mellem de på-
gældende grupper.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
44
Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er
foreskrevet i straffelovens §§ 119, 123 og 244, § 244, jf. §
247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245,
jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, §
266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288,
kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har
baggrund i en konflikt mellem grupper af personer, hvor der
som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er
anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens
§ 180.
Det foreslås, at udtrykket »er anvendt« to steder i § 81 a,
stk. 1, ændres til »anvendes«, og at udtrykket »er begået«
ændres til »begås«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 13, hvorefter straffelovens § 81 a fremover også vil
skulle omfatte de lovovertrædelser, som er egnet til at frem-
kalde en konflikt mellem grupper af personer. Der henvises
derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15
Straffeloven indeholder ikke i dag en selvstændig bestem-
melse om strafforhøjelse for lovovertrædelser på offentligt
tilgængeligt sted ved brug af skydevåben mv.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven
som § 81 b, hvoraf det fremgår, at hvis en af de i straffelo-
ven omhandlede lovovertrædelser begås på offentligt tilgæn-
geligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eks-
plosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karak-
ter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1,
uden at forholdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes
indtil det halve.
Straffelovens § 81 b skal ses som et supplement til straffelo-
vens § 81 a og vil således alene finde anvendelse på forhold,
som ikke samtidig omfattes af § 81 a.
Den foreslåede bestemmelse er bl.a. tiltænkt at skulle finde
anvendelse i de tilfælde, hvor skydevåben mv. bruges til
personangreb på offentligt tilgængeligt sted, hvor der gene-
relt er en risiko for, at også tilfældigt udenforstående perso-
ner kan blive ramt, som det eksempelvis har været tilfældet
ved en række skyderier med tilknytning til rocker- eller ban-
demiljøet i 2016. Personer uden tilknytning til rocker- eller
bandemiljøet vil imidlertid også være omfattet af bestem-
melsen.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alle overtrædelser af
straffeloven, herunder også forsøg på og medvirken til lov-
overtrædelserne, jf. straffelovens §§ 21 og 23.
I praksis forventes bestemmelsen navnlig at få betydning i
forbindelse med overtrædelser af straffelovens bestemmel-
ser om manddrab (§ 237), legemsangreb af særlig farlig ka-
rakter (§§ 245-246) og forsætlig fareforvoldelse (§ 252).
Det er en betingelse, at der samtidig med en overtrædelse af
en af straffelovens bestemmelser begås en overtrædelse af
straffelovens § 192 a, stk. 1, om ulovlig våbenbesiddelse
mv. under særligt skærpende omstændigheder. Våbentyper
omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, vil f.eks. kunne væ-
re enkeltskudsvåben, halvautomatiske våben, repetervåben,
fuldautomatiske skydevåben, panserværnsraketter, morterer,
håndgranater, bomber, miner og eksplosivstoffer.
Det er efter den foreslåede bestemmelse endvidere en betin-
gelse, at lovovertrædelsen begås ved »brug« af skydevåben
mv. Dette udtryk indebærer et krav om, at skydevåbnet mv.
er affyret (eller forsøgt affyret), eller at eksplosivstoffet,
håndgranaten mv. er bragt til sprængning (eller forsøgt bragt
til sprængning) i forbindelse med den pågældende overtræ-
delse af straffeloven.
Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betin-
gelse, at lovovertrædelsen begås på »offentligt tilgængeligt
sted«. Offentligt tilgængeligt sted skal forstås som steder,
hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, of-
fentlige transportmidler, restauranter, butikker, butikscentre,
forlystelsessteder og offentlige kontorer. En straffelovsover-
trædelse, som begås ved brug af skydevåben mv. i en bil,
som befinder sig på offentligt tilgængeligt sted, er også om-
fattet af begrebet.
Det forudsættes i den forbindelse, at en lovovertrædelse bl.a.
anses for begået på offentligt tilgængeligt sted, hvis enten
gerningsmanden eller offeret befinder sig på offentligt til-
gængeligt sted. For eksempel vil et skud afgivet fra en privat
lejlighed være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis
skuddet er rettet mod en person, der befinder sig på offent-
ligt tilgængeligt sted. På samme måde vil et skud afgivet fra
offentligt tilgængeligt sted være omfattet af den foreslåede
bestemmelse, selv om skuddet er rettet mod en person, der
befinder sig i en privat bolig. Tilsvarende gælder, hvor
skuddet passerer offentligt tilgængeligt sted på vej fra en
privat bolig til en anden.
Bestemmelsen omfatter både strafudmålingen for overtræ-
delsen af straffelovens § 192 a, stk. 1, og den overtrædelse
45
af straffeloven, som er begået ved brug af skydevåben mv.
Straffen for disse lovovertrædelser kan efter straffelovens §
81 b forhøjes indtil det halve i forhold til den straf, der ville
blive fastsat af domstolene for tilsvarende lovovertrædelser,
hvor den foreslåede bestemmelse i § 81 b ikke finder anven-
delse. Dette gælder uanset den pågældende lovovertrædelses
strafferamme.
Uanset den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 b
kan der dog højest udmåles en tidsbestemt straf på fængsel i
20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
Det forudsættes, at den øvre del af strafskærpelsesrammen –
dvs. hvor straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes med
det halve – først og fremmest vil skulle finde anvendelse i
forbindelse med lovovertrædelser, hvor skydevåben mv.
bruges til personangreb på åben gade og andre lignende of-
fentligt tilgængelige steder, hvor andre mennesker i almin-
delighed færdes, og hvor der er en risiko for, at forbipasse-
rende eller omkringboende mv. kan blive ramt. Det er i den
forbindelse ikke afgørende, om der aktuelt befandt sig men-
nesker i det pågældende område, herunder om angrebet er
foregået om aftenen eller om natten.
Det indebærer bl.a., at straffen i en sag, hvor en person ek-
sempelvis afgiver skud mod en anden person på åben gade,
en villavej eller gennem vinduet til en café mv., som ud-
gangspunkt vil skulle forhøjes med det halve i forhold til
den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. I tilfæl-
de, hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på 8 års
fængsel – f.eks. i en sag om drabsforsøg på åben gade ved
brug af skydevåben – er det således forudsat, at der frem-
over som udgangspunkt fastsættes en straf på 12 års fængs-
el.
Såfremt en person derimod overtræder straffeloven ved brug
af f.eks. skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted, hvor
der typisk ikke er risiko for, at tilfældigt udenforstående kan
blive ramt, eksempelvis i en forladt grusgrav eller et andet
meget øde sted, vil der som udgangspunkt alene skulle fast-
sættes en straf noget over de strafpositioner, der i dag ville
blive fastsat af domstolene.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Endvidere vil de øvrige almindelige regler i straffeloven om
bl.a. strafbarhedsbetingelser og straffe mv. finde uændret
anvendelse.
Bestemmelsen i § 81 b udelukker ikke anvendelse af de al-
mindelige strafskærpelsesgrunde i § 81 både med hensyn til
forhold, der måtte blive henført under § 81 b, og med hen-
syn til forhold, der efter en konkret vurdering ikke måtte bli-
ve det.
I sager, hvor et forhold konkret ikke henføres under straffe-
lovens § 81 b, kan der således efter omstændighederne være
grund til at overveje, om der foreligger skærpende omstæn-
digheder efter § 81.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Afpresning straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan dog stige til
fængsel indtil 6 år, når forbrydelsen er af særlig grov be-
skaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi
forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medta-
gelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller
når et større antal forbrydelser er begået, jf. § 286, stk. 1.
Det foreslås at ændre straffelovens § 286, stk. 1, således at
det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at straffen for af-
presning kan stige til fængsel i indtil 6 år, når der er tale om
systematisk eller organiseret afpresning.
Den foreslåede bestemmelse er navnlig tiltænkt at skulle fin-
de anvendelse på grove tilfælde af afpresning, hvor personer
med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet gentagne gan-
ge opkræver såkaldte »beskyttelsespenge« af erhvervsdri-
vende for at lade dem være i fred, jf. herom ovenfor pkt.
2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Personer
uden tilknytning til rocker- eller bandemiljøet vil imidlertid
også være omfattet af den foreslåede strafskærpelse.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om
systematisk eller organiseret afpresning. Der vil i den for-
bindelse navnlig skulle lægges vægt på, om der er tale om
gentagne tilfælde af afpresning over for f.eks. en bestemt er-
hvervsdrivende eller erhvervsdrivende i samme kvarter eller
branche. Der er ikke krav om, at alle tilfælde af afpresning
udføres af den samme gerningsperson, hvis afpresningen
udøves af de pågældende efter aftale, eller hvis gerningsper-
sonen f.eks. har viden om, at det afpresningsforhold, som
den pågældende begår, indgår i en systematisk eller organi-
seret afpresning af en eller flere forurettede udført af f.eks.
andre medlemmer af samme gruppering.
Som nævnt ovenfor pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger vil dette eksempelvis kunne være tilfældet,
hvor den indledende afpresning er udøvet af en eller flere
46
personer, og hvor den efterfølgende afpresning udøves af en
anden person, der ikke har medvirket til den indledende af-
presning, men som er bekendt med afpresningen.
Tilfælde, hvor en enkeltperson systematisk afpresser et stør-
re antal erhvervsdrivende, vil også være omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Det er med forslaget forudsat, at der som udgangspunkt skal
ske en forhøjelse af straffen med omkring en tredjedel i for-
hold til den frihedsstraf for systematisk eller organiseret af-
presning, der hidtil har været fastsat af domstolene.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme, at politiet kan forbyde enhver person ad-
gang til en bestemt ejendom, hvis der skønnes at være bety-
delig risiko for angreb som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2. Det føl-
ger endvidere, at forbud tilkendegives ved skiltning.
Det foreslås at tydeliggøre, at forbud efter § 1, stk. 2, både
kan meddeles i forhold til ejendomme, der tjener som til-
hørssted for en gruppe af personer, og andre ejendomme.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af § 1, stk. 4, om den tidsmæssige ud-
strækning af et generelt forbud, hvorefter politiet kan forby-
de enhver person adgang til en bestemt ejendom i typisk 14
dage ad gangen, hvis ejendommen tjener som tilholdssted
for en gruppe, og i typisk 1-2 dage ved andre ejendomme, jf.
nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
3.
Bestemmelsen vil som hidtil kunne anvendes, når det ikke
vil være formålstjenligt i forhold til at søge afværget den be-
tydelige risiko for angreb, der vil være til fare for personer,
der bor eller befinder sig i nærheden, at nedlægge individu-
elle opholdsforbud efter lovens § 1, stk. 1. Det generelle for-
bud kan således f.eks. anvendes, hvor det ikke er muligt
nærmere at identificere og dermed nedlægge individuelle
opholdsforbud efter stk. 1 til samtlige af de personer, hvis
tilstedeværelse i ejendommen indebærer betydelig risiko for
angreb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 1, stk. 3, i lov om forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme, at stk. 1 og 2 kun kan anvendes, såfremt
det angreb, der er risiko for, må antages at være led i et gen-
sidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge
sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben eller
sprængstoffer.
Det foreslås at ændre betingelsen i § 1, stk. 3, således at det
fremover ikke skal være et krav for nedlæggelse af et forbud
efter lovens stk. 1 eller 2, at der som minimum er anvendt
skydevåben eller sprængstoffer, og at sådanne midler har
været anvendt på begge sider af konflikten.
Med den foreslåede ændring vil der kunne nedlægges forbud
mod ophold i bestemte ejendomme, såfremt det angreb, der
er risiko for, må antages at have baggrund i en verserende
konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er
begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Adgan-
gen til at nedlægge forbud mod ophold i bestemte ejendom-
me udvides således.
Det vil fremover være en betingelse, at der mindst én gang
som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer
eller begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Med udtrykket konflikt, hvor der er »anvendt våben« sigtes
til udøvelse af grov personfarlig kriminalitet, der som mini-
mum er omfattet af straffelovens § 245, eller forsætlig fare-
forvoldelse efter § 252, stk. 1, som kan begrunde risiko for
et gengældelsesangreb. Det betyder, at brug af f.eks. knive,
økser, skydevåben mv., kan udgøre grundlaget for at ned-
lægge et forbud, hvis det medfører risiko for et angreb. End-
videre vil risikoen for et angreb i form af alvorlig brandstif-
telse omfattet af straffelovens § 180 også kunne begrunde et
forbud. Angreb, der udøves uden anvendelse af våben eller
redskaber, der i øvrigt kan sidestilles hermed, vil derimod
ikke være omfattet af bestemmelsen. Dette vil eksempelvis
være tilfældet ved udøvelse af vold ved f.eks. kraftige spark.
Ændringen af den nuværende betegnelse »sprængstoffer« til
»eksplosivstoffer« er alene af redaktionel karakter, jf. også
pkt. 2.5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
47
Det er en betingelse for at anvende den foreslåede bestem-
melse, at angrebet, som der er risiko for, har baggrund i en
verserende konflikt mellem grupper af personer.
Udtrykket »baggrund i« indebærer, at det skal kunne lægges
til grund, at det angreb, som risikeres, helt eller delvist er
motiveret af at ville deltage i eller reagere på en verserende
konflikt mellem grupper af personer. Det er uden betydning,
om der tillige er andre motiver for angrebet, herunder f.eks.
personlige uoverensstemmelser, hævn for tidligere krænkel-
ser, fornærmelser eller lignende.
Det er ikke en betingelse, at det kan fastslås, hvilket af flere
mulige underliggende forhold, der risikerer at motivere ger-
ningsmanden. Der er endvidere ikke noget krav til konflik-
tens indhold, men alene et krav om, at konflikten – uanset
hvad den handler om – er baggrund for det angreb, som der
er risiko for.
Begrebet »konflikt« skal således forstås bredt. Enhver
uoverensstemmelse eller uenighed mellem to eller flere
grupper vil kunne udgøre en konflikt i lovens forstand. Det
er uden betydning for vurderingen af, om en konflikt er om-
fattet af den foreslåede bestemmelse, hvad der er årsagen til
konflikten, og hvad konflikten drejer sig om. Det er ligele-
des uden betydning, om konflikten er begrundet i et eller
flere forhold. Det er dog et krav for nedlæggelse af forbud,
at der er tale om en verserende konflikt, hvor der foreligger
en reel og aktuel risiko for angreb. I tilfælde, hvor en grup-
pering aftaler med en anden gruppering, at sidstnævnte
gruppering skal foretage et gengældelsesangreb på vegne af
den første gruppering, anses sidstnævnte gruppering også
for omfattet af konflikten.
Hvis der er foretaget et angreb mod en gruppe, som fører til
en risiko for et gengældelsesangreb, vil der som altoverve-
jende hovedregel være tale om en konflikt i lovens forstand.
Med udtrykket »grupper af personer« sigtes til, at der skal
være mere end én person på hver side i konflikten. Som
grupper anses ikke kun formaliserede grupper med en fast
struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast til-
holdssted og navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter
også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med
et fælles sigte eller mål eller har et fast reaktionsmønster i
bestemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som re-
gel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæ-
der i forbindelse med bestemte voldelige eller truende begi-
venheder, som indtræffer.
Hvis der nedlægges opholdsforbud på baggrund af en enkelt
hændelse, vil forbuddet alene kunne meddeles over for de
personer eller i forhold til det tilholdssted, der tilhører eller
har tilknytning til den angribende gruppering. Opholdsfor-
bud kan dog fortsat nedlægges over for personer, som ikke
nødvendigvis selv tilhører den pågældende gruppering. Der
kan f.eks. således også være tale om såkaldte »supportere«
eller »hangarounds«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 1, stk. 4, i lov om forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme, at forbud efter loven nedlægges for et
bestemt tidsrum eller indtil videre.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det præciseres, at et
forbud nedlægges for et »nærmere« bestemt tidsrum eller
indtil videre.
Det følger af almindelige proportionalitetsprincipper, at po-
litiet skal vælge den løsning, der er mindst indgribende i for-
hold til det formål, der søges opnået. Hvis der er tale om en
forbigående risiko, hvor det er tilstrækkeligt at nedlægge
forbud for et bestemt antal dage, må der ikke nedlægges for-
bud indtil videre. På den anden side er bestemmelsen ikke til
hinder for, at et tidsbegrænset forbud forlænges, hvis betin-
gelserne for forbuddet fortsat er opfyldt.
Hvis forbuddet retter sig mod en ejendom, der tjener som
tilholdssted for en gruppe, og de øvrige betingelser i lovens
§ 1, stk. 2, er opfyldt, kan et generelt forbud således typisk
nedlægges for et kortere tidsrum på højst 14 dage ad gan-
gen.
Et generelt forbud efter stk. 2, der er rettet mod en ejendom,
der ikke tjener som tilholdssted for en gruppe, vil dog kun
kunne nedlægges for et meget kort tidsrum, typisk nogle få
dage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 2 i lov om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme, at forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i
medfør af § 1, stk. 1 og 2, straffes med fængsel indtil 2 år.
Forsætlig overtrædelse af et nedlagt opholdsforbud straffes
med fængsel, uanset om der er tale om et forbud rettet mod
en bestemt person (individuelt forbud) eller et forbud over
for enhver (generelt forbud). En forsætlig overtrædelse af et
forbud vil f.eks. foreligge, hvis en person tager ophold i den
48
pågældende ejendom, selvom vedkommende er bekendt
med, at opholdet er i strid med et nedlagt forbud.
Strafferammen indebærer, at bøde ikke kan anvendes. Be-
stemmelsen affattes med samme ordlyd, idet det dog forud-
sættes, at straffen fordobles i forhold til det nuværende for-
udsatte strafniveau (dvs. mindst 30 dages fængsel), således
at straffen fremover i førstegangstilfælde fastsættes til
fængsel i normalt mindst 60 dage.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Den foreslåede strafferamme giver mulighed for, at en per-
son, som overtræder et nedlagt opholdsforbud, kan vare-
tægtsfængsles efter retsplejelovens § 762, stk. 1, hvis de øv-
rige betingelser herfor er opfyldt, f.eks. såfremt der er be-
stemte grunde til at frygte, at den pågældende ellers vil
overtræde forbuddet på ny.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme indeholder ikke en bestemmelse om ter-
ritorialgyldighed. Det betyder, at loven som udgangspunkt
er direkte gældende for Færøerne og Grønland. Lov nr. 406
af 2. juni 1998 indeholder heller ikke en territorialbestem-
melse, hvorfor denne lov som udgangspunkt også gælder di-
rekte for Færøerne og Grønland. Lovene er imidlertid ikke
kundgjort i landsstyrets kundgørelsestidende for Færøerne
og er derfor ikke trådt i kraft for Færøerne.
Det foreslås, at der indsættes en § 5 i lov om forbud mod op-
hold i bestemte ejendomme, hvoraf fremgår, at loven ved
kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger. Dette vil således give hjemmel til at udstede en anord-
ning, der helt eller delvis sætter lov om forbud mod ophold i
bestemte ejendomme i kraft i den skikkelse, som loven har
fået i medfør af lov nr. 406 af 2. juni 1998, med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger.
Det bemærkes, at der i § 5 i dette lovforslag foreslås indsat
en territorialbestemmelse med anordningshjemmel for så
vidt angår ændringerne i § 2, nr. 1-4, hvilket vil medføre, at
de foreslåede ændringer til lov om forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme, vil kunne sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
ke og grønlandske forhold tilsiger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende ret er det ikke muligt, at afskære indsatte til-
knyttet en rocker- eller bandegruppering fra at modtage be-
søg fra personer, der tilhører den samme gruppering, med-
mindre dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 51 indsættes
et nyt stk. 4, hvorefter en indsat, som af politiet skønnes at
have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt in-
volveret i en verserende voldelig konflikt med en anden
gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den
gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til,
som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er
anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens
§ 180, afskæres fra at modtage besøg af personer med til-
knytning til den pågældende gruppe, medmindre ganske
særlige grunde gør sig gældende.
Det forudsættes i den forbindelse, at også en allerede med-
delt besøgstilladelse under de nævnte omstændigheder ind-
drages, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.
Begrebet »tilknytning« indebærer, at der må foreligge en an-
tagelse om en stærk tilknytning til gruppen som sådan. For-
slaget omfatter således ikke personer med en løsere tilknyt-
ning til den pågældende persongruppe. Det blotte bekendt-
skab med enkeltpersoner fra den pågældende gruppe falder
således uden for den foreslåede bestemmelses anvendelses-
område.
Det afgørende for at bringe den foreslåede bestemmelse i
anvendelse er på det punkt alene, at den indsatte ifølge poli-
tiets skøn har en sådan tilstrækkelig tilknytning til den på-
gældende persongruppe.
Det forhold, at en indsat på tidspunktet for afsoningens på-
begyndelse har haft tilknytning til rocker- og bandemiljøet
mv., men under afsoningen har forladt dette miljø, vil som
udgangspunkt indebære, at den pågældende ikke længere
har den fornødne tilknytning til gruppen.
49
En tilknytning til en rocker- eller bandegruppe mv., der først
er opstået under afsoningen, vil medføre, at besøg afskæres
under de nævnte omstændigheder.
Begrebet »grupper af personer« indebærer, at der skal være
mere end én person på hver side i konflikten. Som grupper
anses ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur
og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted
og med navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter også
mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fæl-
les sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i be-
stemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel
bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i
forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenhe-
der, som indtræffer.
Begrebet »voldelig« indebærer for det første, at konflikten
må have givet sig udslag i mindst én hændelse, der kan ka-
rakteriseres som voldelig. Hermed sigtes navnlig til voldeli-
ge angreb, hvor en eller flere personer med tilknytning til en
persongruppe har overfaldet en eller flere personer med til-
knytning til en anden gruppe. Også situationer, hvor en eller
flere personer fra de involverede grupper er stødt sammen
efter aftale eller indbyrdes forståelse, og hvor der derfor ik-
ke kan siges at være tale om et egentligt angreb, er omfattet,
hvis sammenstødet har indebåret en voldelig konfrontation.
For at en konflikt kan anses for voldelig, må der dog være
tale om et voldeligt præg af en vis styrke. Handlinger, som
alene må anses for omfattet af straffelovens § 244 om sim-
pel vold, vil således ikke i sig selv kunne føre til, at en kon-
flikt skal betragtes som voldelig. Det omfatter eksempelvis i
almindelighed slag, spark og lignende.
Den foreslåede bestemmelse tager derimod navnlig sigte på
tilfælde, hvor der som led i konflikten er sket angreb eller
sammenstød under anvendelse af stik- eller slagvåben eller
lignende. Anvendelse af skydevåben mv. vil også medføre,
at konflikten skal betragtes som voldelig. Som udgangs-
punkt må der således som led i konflikten være begået hand-
linger, der som minimum kan karakteriseres som kvalifice-
ret vold, jf. straffelovens § 245.
Det er ikke en betingelse, at der er tale om en gensidigt vol-
delig konflikt. Der vil også være tale om en verserende vol-
delig konflikt i de foreslåede bestemmelsers forstand i til-
fælde, hvor en gruppe af personer ensidigt forfølger en an-
den gruppe af personer. I sådanne tilfælde vil konflikten dog
alene have konsekvenser for adgangen til at modtage besøg
for personer med tilknytning til den gruppe i konflikten, der
udfører angrebene.
Begrebet »verserende« indebærer, at der må være en aktuel
risiko for yderligere hændelser af den ovenfor nævnte karak-
ter. Det gælder, uanset om et besøg kan frygtes at virke som
katalysator for yderligere hændelser eller ej.
Det vil bero på et politifagligt skøn, om der er tale om en
verserende voldelig konflikt. Det vil i den forbindelse i al-
mindelighed kunne lægges til grund, at der vil være en aktu-
el risiko for yderligere voldelige hændelser, og at den volde-
lige konflikt således fortsat er verserende, hvis konflikten
inden for de seneste tre måneder er kommet til udtryk i en
eller flere voldelige hændelser.
Finder der en ny voldelig hændelse sted i denne periode, vil
konflikten i almindelighed fortsat skulle anses for at være
aktuelt voldelig i yderligere en periode på tre måneder. Der
kan imidlertid også være tale om en verserende voldelig
konflikt, selv om der er forløbet mere end tre måneder, uden
at der har fundet voldelige hændelser sted. En sådan længere
periode uden angreb kan således ikke i sig selv tages som
udtryk for, at risikoen for nye voldelige hændelser er drevet
over.
Der kan således være flere grunde til, at en konflikt i en pe-
riode ikke konkret har givet sig udslag i voldelige angreb el-
ler sammenstød. Der kan f.eks. være tale om, at de grupper,
der er involveret i konflikten, har haft behov for at bruge tid
på at planlægge et nyt angreb eller for at skaffe våben.
Endvidere kan der f.eks. være tale om, at flere af en gruppes
medlemmer har været frihedsberøvet. Den eller de pågæl-
dende grupper kan derfor have ønsket at afvente f.eks. prø-
veløsladelse af en eller flere af de frihedsberøvede medlem-
mer, således at den enkelte gruppe vil stå stærkere ved et se-
nere angreb.
Også mere tilfældige omstændigheder kan have betydet, at
de stridende grupper ikke fysisk er stødt sammen, ligesom
der kan være tale om, at de pågældende grupper nok har haft
sammenstød, men at disse ikke har haft en voldelig karakter.
I det politifaglige skøn af, om der er en aktuel risiko for nye
voldelige hændelser mv., kan der indgå andre momenter.
Politiet vil således – ud over den forløbne tid siden seneste
voldelige hændelse – eksempelvis kunne lægge vægt på, om
personer med tilknytning til de involverede persongrupper
er eller har været i besiddelse af våben som led i konflikten,
eller om der som led i konflikten anvendes eller har været
anvendt skud- eller stiksikre veste eller lignende, ligesom
episoder med utryghedsskabende adfærd i øvrigt vil kunne
tillægges betydning.
Sådanne handlinger vil kunne tale for, at der fortsat er en ak-
tuel risiko for voldelige hændelser, uanset om der har været
tale om en forberedelse af eller en forholdsregel mod et vol-
deligt angreb eller sammenstød. Det vil i den forbindelse til-
50
lige kunne tillægges betydning, om konflikten har ført til op-
rettelse af visitationszoner.
Herudover vil også andre momenter af relevans kunne indgå
i den politifaglige vurdering af risikosituationen. Omvendt
vil der også kunne forekomme særlige tilfælde, hvor der ik-
ke kan siges at være en aktuel risikosituation, selv om der
har fundet en voldelig hændelse sted inden for de seneste tre
måneder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er et klart
grundlag for at anse den voldelige konflikt som afsluttet,
f.eks. hvis den ene gruppe i konflikten må anses for opløst.
Afskæring af retten til besøg vil alene ramme personer med
tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involve-
ret i den verserende voldelige konflikt. Denne betingelse in-
debærer, at mindst én af de handlinger, som medfører, at
konflikten anses for verserende voldelig, jf. herom ovenfor,
skal være begået inden for den gruppe, som den dømte er
knyttet til.
Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om
et (første) angreb, eller om handlingen er begået som eksem-
pelvis et modangreb eller en hævnaktion. Det er heller ikke
nogen betingelse, at den dømte eller gruppen som helhed
står bag voldshandlingen.
Det er imidlertid en betingelse, at voldsudøvelsen er begået
som led i konflikten. Dette indebærer eksempelvis, at et en-
kelt voldeligt angreb vil kunne begrænse muligheden for ud-
gang og prøveløsladelse for personer knyttet til den angri-
bende gruppe, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis
der senere udføres en hævnaktion, vil også medlemmer mv.
af den gruppe, som tager hævn, herved blive afskåret fra ud-
gang og prøveløsladelse, forudsat at betingelserne i øvrigt er
til stede.
Begrebet »konflikt« skal forstås bredt. Enhver uoverens-
stemmelse eller uenighed mellem to eller flere grupper vil
kunne udgøre en konflikt i den foreslåede bestemmelses for-
stand. Det er uden betydning for vurderingen af, om en kon-
flikt er omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvad der er
årsagen til konflikten, og hvad konflikten drejer sig om. Det
er ligeledes uden betydning, om konflikten er begrundet i et
eller flere forhold. Det vil bero på et politifagligt skøn, om
der er tale om en konflikt.
Det er en betingelse for den foreslåede ordnings anvendelse,
at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes knyttet
til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er
anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse efter straffelovens § 180.
De våbentyper, der er omfattet af de foreslåede bestemmel-
ser, svarer således til de våbentyper, der er omfattet af straf-
felovens § 192 a, stk. 1.
Denne betingelse skal ses i lyset af, at hvis en part i en kon-
flikt mellem forskellige grupper på et tidspunkt i konflikten
har anvendt et så alvorligt våben mv., som de omfattede, må
konflikten i almindelighed antages at have en sådan grad af
alvor, at den vil kunne udvikle sig til en trussel mod tilfældi-
ge personer.
Det er ikke en betingelse, at den dømte eller gruppen som
helhed står bag anvendelsen af skydevåben mv., men det er
en betingelse, at skydevåbnet mv. er anvendt som led i kon-
flikten. Er der således anvendt skydevåben mv. en enkelt
gang, uden at der i øvrigt foreligger en konflikt, vil den fore-
slåede ordning ikke finde anvendelse.
Det er ikke en betingelse, at anvendelsen af skydevåben mv.
er sket som led i den voldsudøvelse, som gør, at konflikten
betragtes som verserende voldelig, jf. herom ovenfor. Også i
tilfælde, hvor der ikke aktuelt har været anvendt skydevå-
ben, men hvor konflikten ikke desto mindre må karakterise-
res som verserende voldelig, vil adgangen til besøg blive af-
skåret, hvis der én gang tidligere har været anvendt skydevå-
ben mv. som led i konflikten. Det gælder, uanset hvor lang
tid der måtte være gået siden anvendelsen af skydevåbnet
mv.
Eksempelvis vil adgangen til besøg i almindelighed være af-
skåret for personer med tilknytning til en gruppe, der flere år
tidligere har anvendt et skydevåben som led i en konflikt
med en anden persongruppe, og som nu har begået et knivo-
verfald mod den anden gruppe som led i samme konflikt. I
dette tilfælde vil betingelsen om anvendelse af skydevåben
mv. være opfyldt, ligesom betingelsen om, at konflikten skal
være verserende voldelig, vil være opfyldt i kraft af knivo-
verfaldet.
Omvendt vil anvendelsen af et skydevåben mv. også i sig
selv kunne udgøre den begivenhed, som medfører, at en
konflikt nu må betegnes som verserende voldelig. Anven-
delsen af et skydevåben mv. vil således i sig selv kunne væ-
re den udløsende begivenhed, som bevirker, at adgangen til
besøg afskæres, uanset at der ikke herudover er begået
voldshandlinger inden for den pågældende gruppe.
Eksempelvis vil adgangen til besøg være afskåret for perso-
ner med tilknytning til en gruppe, der nu har anvendt et sky-
devåben som led i en konflikt med en anden persongruppe,
uanset at der aldrig tidligere har været begået voldshandlin-
ger eller har været anvendt skydevåben som led i konflikten.
Her vil den aktuelle anvendelse af skydevåbnet således i sig
selv opfylde både betingelsen om, at der skal være anvendt
skydevåben mv., og betingelsen om, at konflikten skal være
verserende voldelig. I begge tilfælde vil adgangen til besøg
alene blive afskåret for dømte, der skønnes at have tilknyt-
51
ning til den gruppe som den eller de personer, der har an-
vendt skydevåbnet mv.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil finde an-
vendelse, hvis ganske særlige grunde gør sig gældende.
Det bemærkes i den forbindelse, at besøg også fra nærtstå-
ende som det klare udgangspunkt under de foreslåede om-
stændigheder vil være afskåret.
Ganske særlige grunde vil navnlig kunne foreligge, hvis hu-
manitære eller lignende tungtvejende hensyn gør sig gæl-
dende.
Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen skal træffe afgø-
relse om, hvorvidt adgangen til at modtage besøg skal af-
skæres under de foreslåede omstændigheder.
Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet, som
vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i
de pågældende sager. Dette gælder såvel i forhold til oplys-
ninger om den indsattes tilknytning til en rocker- eller ban-
degruppering mv. som i forhold til oplysninger om hvorvidt
den, der ansøger om besøg har tilknytning til en sådan grup-
pering.
Det vil administrativt blive fastsat, at kriminalforsorgens af-
gørelser om afskæring af retten til at modtage besøg ikke vil
kunne påklages administrativt. Det vil dog samtidig blive
fastsat, at kriminalforsorgens afgørelser om afskæring af ret-
ten til at modtage besøg af en nærtstående person vil kunne
påklages administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1, er det alene mu-
ligt at overvære indsatte tilknyttet en rocker- eller bande-
grupperings besøg under henvisning til, at det konkret er
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1,
indsættes en bestemmelse, hvorefter besøg til en indsat, som
af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende
rolle i en gruppe af personer som tilsammen står bag omfat-
tende og alvorlig kriminalitet skal overværes af personalet i
institutionen, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nød-
vendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet.
Anvendelsen af den foreslåede ordning forudsætter, at den
dømte efter politiets oplysninger skønnes at indtage en »le-
dende eller koordinerende rolle« i den pågældende gruppe.
Begrebet indebærer, at den pågældende enten officielt er ud-
nævnt til at varetage en ledende funktion i gruppen eller blot
gennem sin adfærd og sine handlinger har påtaget sig en sty-
rende rolle i gruppen i forhold til gruppens aktiviteter og ud-
vikling, f.eks. i forhold til rekruttering af nye medlemmer,
opbygning af alliancer, påvirkning af konfliktsituationer
samt tilpasning af territorier og kriminelle markeder.
Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet, som
vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i
de pågældende sager.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil bero på et politi-
fagligt skøn, om en indsat kan antages at indtage en ledende
eller koordinerende rolle i den gruppering, som den pågæl-
dende har en tilknytning til.
Begrebet »gruppe af personer« indebærer, at der skal være
mere end én person på hver side i konflikten. Som grupper
anses ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur
og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted
og med navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter også
mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fæl-
les sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i be-
stemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel
bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i
forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenhe-
der, som indtræffer.
Spørgsmålet om, hvorvidt en gruppe af personer »tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet«, vil bero på en
politifaglig vurdering.
Den foreslåede betingelse vil omfatte tilfælde, hvor grup-
pens medlemmer står bag organiseret eller systematisk kri-
minalitet, men også situationer, hvor (nogle af) de enkeltper-
soner, som har tilknytning til gruppen, hver især har begået
lovovertrædelser af en sådan grovhed og i et sådant omfang
eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må
anses for omfattende og alvorlig, falder ind under bestem-
melsen.
Det er således ikke et krav, at alle de personer, der har en
fastere tilknytning til gruppen, er dømt for kriminalitet, men
det kræves, at andelen af personer, som er dømt, i sammen-
hæng med antallet og grovheden af de kriminelle forhold
gør, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses
for omfattende og alvorlig. Vurderingen heraf forudsættes at
være baseret på fældende strafferetlige afgørelser.
52
Ved vurderingen af, om personerne knyttet til gruppen sam-
let set står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der
endvidere skulle lægges vægt på, om de pådømte forhold er
overtrædelser af straffeloven, og om overtrædelserne har
ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe. Det vil li-
geledes skulle tillægges betydning, hvor lang tid der er gået,
siden forholdene blev begået. Hvis forholdene er begået af
personer, der må anses for ledende eller toneangivende figu-
rer inden for gruppen, vil dette ligeledes skulle tillægges be-
tydelig vægt.
Der tænkes med den foreslåede betingelse særligt på rocker-
og bandegrupperinger mv.
Den foreslåede ordning indebærer, at kriminalforsorgen skal
træffe afgørelse om, hvorvidt besøg skal overværes under de
nævnte omstændigheder. Det vil i den forbindelse være op-
lysninger fra politiet, som vil skulle danne grundlag for kri-
minalforsorgens afgørelse i de pågældende sager. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det vil bero på et politifagligt
skøn, om betingelserne for den foreslåede ordnings anven-
delse er opfyldt.
En indsats besøg vil under de nævnte forudsætninger skulle
overværes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nød-
vendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet.
Med udtrykket »ordensmæssige hensyn« sigtes navnlig til
foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt
miljø og trivsel i bred forstand såvel mellem de indsatte ind-
byrdes som i forhold til personalet.
Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« sigtes navnlig
til foranstaltninger til opretholdelse af frihedsberøvelsen ved
at forebygge og forhindre, at de indsatte undviger, og at
forebygge kriminalitet ved at modvirke, at indsatte begår
kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller
vold mod personalet eller medindsatte, fængselsoptøjer samt
handel med og indsmugling af narkotika og lignende i for-
bindelse med besøg.
Med udtrykket »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes
til kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som
uden for kriminalforsorgens institutioner.
Den nævnte undtagelse tager navnlig sigte på tilfælde, hvor
der er tale om besøg af nærtstående. I forhold til denne per-
songruppe vil der være en formodning for, at det er åben-
bart, at de foreslåede foranstaltninger ikke er nødvendige at
iværksætte af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller
af hensyn til at forebygge kriminalitet. Dette gælder dog ik-
ke nærtstående, der har tilknytning til den samme gruppe-
ring som den indsatte, hvor den forslåede foranstaltning der-
for som det klare udgangspunkt vil skulle iværksættes.
Også i situationer, hvor politiet eller kriminalforsorgen er i
besiddelse af oplysninger om, at en indsat har misbrugt eller
vil misbruge adgangen til at kommunikere med nærtstående
til at opretholde en kontakt med den pågældendes gruppe-
ring, vil den foreslåede foranstaltning skulle iværksættes i
forhold til nærtstående.
Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor den indsatte gennem
kommunikation med nærtstående har opretholdt eller forsøgt
at opretholde sin position som ledende eller koordinerende i
rocker- eller bandemiljøet mv. og i kraft heraf har understøt-
tet eller direkte deltaget i planlægning eller udførsel af ulov-
lige aktiviteter.
Det bemærkes, at besøg af en advokat altid skal være uover-
været, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2.
Det vil administrativt blive fastsat, at kriminalforsorgens af-
gørelser om at besøg skal være overværet ikke vil kunne på-
klages administrativt. Det vil dog samtidig blive fastsat, at
kriminalforsorgens afgørelser om, at besøg fra en nærtståen-
de skal være overværet, vil kunne påklages administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1, kan justitsmini-
steren alene fastsætte regler om begrænsninger i indsattes ret
til besøg ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Der foreslås en udvidelse af straffuldbyrdelseslovens § 53,
stk. 1, 2. pkt., der med lovforslaget bliver til stk. 2, 2. pkt.,
således at justitsministeren tillige bemyndiges til at fastsætte
regler om begrænsninger i de indsattes ret til besøg ud fra
hensyn til at forebygge kriminalitet.
Med udtrykket »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes
til kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som
uden for kriminalforsorgens institutioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Efter straffuldbyrdelseslovens § 55 stk. 2, kan Kriminalfor-
sorgsområdet kan uden retskendelse åbne og lukke breve til
53
og fra den indsatte. Det sker i den indsattes påsyn bortset fra
de tilfælde, der er omfattet af stk. 3.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3, kan gennemlæs-
ning af breve til og fra den indsatte kan alene ske, hvis dette
af kriminalforsorgsområdet skønnes påkrævet af ordens- el-
ler sikkerhedsmæssige hensyn eller for at beskytte den for-
urettede ved lovovertrædelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at der i straffuldbyr-
delseslovens § 55 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter breve til
og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en leden-
de eller koordinerende rolle i en gruppe af personer som til-
sammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet skal
gennemlæses, medmindre det er åbenbart, at det ikke er
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller
af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Det foreslås på den baggrund, at breve til og fra indsatte, der
tilhører den nævnte persongruppe, skal kunne åbnes uden, at
det sker i den indsattes påsyn.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4, kan gennemlæs-
ning af breve til og fra indsatte alene ske, hvis dette af kri-
minalforsorgsområdet skønnes påkrævet af ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn eller for at beskytte den forurettede
ved lovovertrædelsen.
Der foreslås en udvidelse af straffuldbyrdelseslovens § 55,
stk. 3, således at gennemlæsning tillige skal kunne finde
sted af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Med udtrykket »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes
til kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som
uden for kriminalforsorgens institutioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3, kan gennemlæs-
ning af breve til og fra indsatte alene ske, hvis dette skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller
for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.
Der foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 55 indsættes
et nyt stk. 4, hvorefter breve til og fra en indsat, som af poli-
tiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i
en gruppe af personer som tilsammen står bag omfattende
og alvorlig kriminalitet skal gennemlæses, medmindre det er
åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge krimi-
nalitet.
Anvendelsen af den foreslåede ordning forudsætter således,
at den dømte efter politiets oplysninger skønnes at indtage
en »ledende eller koordinerende rolle« i den pågældende
gruppe. Begrebet indebærer, at den pågældende enten offici-
elt er udnævnt til at varetage en ledende funktion i gruppen
eller blot gennem sin adfærd og sine handlinger har påtaget
sig en styrende rolle i gruppen i forhold til gruppens aktivi-
teter og udvikling, f.eks. i forhold til rekruttering af nye
medlemmer, opbygning af alliancer, påvirkning af konflikt-
situationer samt tilpasning af territorier og kriminelle mar-
keder.
Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet, som
vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i
de pågældende sager.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil bero på et politi-
fagligt skøn, om en indsat kan antages at indtage en ledende
eller koordinerende rolle i den gruppering, som den pågæl-
dende har en tilknytning til.
Begrebet »grupper af personer« indebærer, at der skal være
mere end én person på hver side i konflikten. Som grupper
anses ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur
og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted
og med navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter også
mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fæl-
les sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i be-
stemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel
bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i
forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenhe-
der, som indtræffer.
Spørgsmålet om, hvorvidt en gruppe af personer »tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet«, vil bero på en
politifaglig vurdering.
Den foreslåede betingelse vil omfatte tilfælde, hvor grup-
pens medlemmer står bag organiseret eller systematisk kri-
minalitet, men også situationer, hvor (nogle af) de enkeltper-
soner, som har tilknytning til gruppen, hver især har begået
lovovertrædelser af en sådan grovhed og i et sådant omfang
eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må
anses for omfattende og alvorlig, falder ind under bestem-
melsen.
54
Det er således ikke et krav, at alle de personer, der har en
fastere tilknytning til gruppen, er dømt for kriminalitet, men
det kræves, at andelen af personer, som er dømt, i sammen-
hæng med antallet og grovheden af de kriminelle forhold
gør, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses
for omfattende og alvorlig. Vurderingen heraf forudsættes at
være baseret på fældende strafferetlige afgørelser.
Ved vurderingen af, om personerne knyttet til gruppen sam-
let set står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der
endvidere skulle lægges vægt på, om de pådømte forhold er
overtrædelser af straffeloven, og om overtrædelserne har
ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe. Det vil li-
geledes skulle tillægges betydning, hvor lang tid der er gået,
siden forholdene blev begået. Hvis forholdene er begået af
personer, der må anses for ledende eller toneangivende figu-
rer inden for gruppen, vil dette ligeledes skulle tillægges be-
tydelig vægt.
Der tænkes med den foreslåede betingelse særligt på rocker-
og bandegrupperinger mv.
Den foreslåede ordning indebærer, at kriminalforsorgen skal
træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ske gennemlæsning af
breve til og fra den indsatte under de nævnte omstændighe-
der. Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet,
som vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgø-
relse i de pågældende sager. Det bemærkes i den forbindel-
se, at det vil bero på et politifagligt skøn, om betingelserne
for den foreslåede ordnings anvendelse er opfyldt.
Den foreslåede ordning vil ikke finde anvendelse, hvis den
nævnte foranstaltning ikke er nødvendig af ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kri-
minalitet.
Med udtrykket »ordensmæssige hensyn« sigtes navnlig til
foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt
miljø og trivsel i bred forstand såvel mellem de indsatte ind-
byrdes som i forhold til personalet.
Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« sigtes navnlig
til foranstaltninger til opretholdelse af frihedsberøvelsen ved
at forebygge og forhindre, at de indsatte undviger, og at
forebygge kriminalitet ved at modvirke, at indsatte begår
kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller
vold mod personalet eller medindsatte, fængselsoptøjer samt
handel med og indsmugling af narkotika og lignende i for-
bindelse med besøg.
Med udtrykket »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes
til kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som
uden for kriminalforsorgens institutioner.
Den nævnte undtagelse tager navnlig sigte navnlig på tilfæl-
de, hvor der er tale om brevveksling med nærtstående. I for-
hold til denne persongruppe vil der være en formodning for,
at det er åbenbart, at de foreslåede foranstaltninger ikke er
nødvendige at iværksætte af ordens- eller sikkerhedsmæssi-
ge hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Dette
gælder dog ikke nærtstående, der har tilknytning til den
samme gruppering som den indsatte, hvor de foreslåede for-
anstaltninger derfor som det klare udgangspunkt vil skulle
iværksættes.
Også i situationer, hvor politiet eller kriminalforsorgen er i
besiddelse af oplysninger om, at en indsat har misbrugt eller
vil misbruge adgangen til at kommunikere med nærtstående
til at opretholde en kontakt med den pågældendes gruppe-
ring, vil den foreslåede foranstaltning skulle iværksættes i
forhold til nærtstående.
Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor den indsatte gennem
kommunikation med nærtstående har opretholdt eller forsøgt
at opretholde sin position som ledende eller koordinerende i
rocker- eller bandemiljøet mv. og i kraft heraf har understøt-
tet eller direkte deltaget i planlægning eller udførsel af ulov-
lige aktiviteter.
Det bemærkes, at indsatte efter straffuldbyrdelseslovens §
56, stk. 2, har ret til ukontrolleret brevveksling med en ræk-
ke nærmere angivne danske og internationale myndigheder,
institutioner og personer.
Det vil administrativt blive fastsat, at kriminalforsorgens af-
gørelser om at breve skal gennemlæses ikke vil kunne på-
klages administrativt. Det vil dog samtid blive fastsat, at kri-
minalforsorgens afgørelser om at breve fra en nærtstående
skal gennemlæses vil kunne påklages administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4, kan et brev alene
tilbageholdes, hvis det af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved
lovovertrædelsen ikke bør afsendes.
Der foreslås en udvidelse af straffuldbyrdelseslovens § 56,
stk. 4, der med lovforslaget bliver til stk. 5, således at ju-
stitsministeren tillige bemyndiges til at fastsætte regler om
tilbageholdelse af breve ud fra hensyn til at forebygge kri-
minalitet.
55
Med udtrykket »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes
til kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som
uden for kriminalforsorgens institutioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Med lovforslagets § 3, nr. 5, foreslås der indsat et nyt stk. 4 i
straffuldbyrdelseslovens § 55. Stk. 4-7 bliver herefter stk.
5-8.
Henvisningen til stk. 4 i lovens § 55, stk. 5, 1. pkt., der bli-
ver til stk. 6, 1. pkt., skal som en konsekvens heraf ændres
til en henvisning til stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Efter gældende ret kan der ikke kan ske optagelse, påhøring
eller aflytning af telefonsamtaler i lukkede fængsler, hvis
det er begrundet i hensynet til at forebygge kriminalitet uden
for fængslet.
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 57 indsættes
et nyt stk. 4, hvorefter telefonsamtaler til og fra en indsat,
som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordine-
rende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet, skal optages, påhøres
eller aflyttes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nød-
vendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet.
Anvendelsen af den foreslåede ordning forudsætter således,
at den dømte efter politiets oplysninger skønnes at indtage
en »ledende eller koordinerende rolle« i den pågældende
gruppe. Begrebet indebærer, at den pågældende enten offici-
elt er udnævnt til at varetage en ledende funktion i gruppen
eller blot gennem sin adfærd og sine handlinger har påtaget
sig en styrende rolle i gruppen i forhold til gruppens aktivi-
teter og udvikling, f.eks. i forhold til rekruttering af nye
medlemmer, opbygning af alliancer, påvirkning af konflikt-
situationer samt tilpasning af territorier og kriminelle mar-
keder.
Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet, som
vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i
de pågældende sager.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil bero på et politi-
fagligt skøn, om en indsat kan antages at indtage en ledende
eller koordinerende rolle i den gruppering, som den pågæl-
dende har en tilknytning til.
Begrebet »grupper af personer« indebærer, at der skal være
mere end én person på hver side i konflikten. Som grupper
anses ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur
og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted
og med navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter også
mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fæl-
les sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i be-
stemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel
bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i
forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenhe-
der, som indtræffer.
Spørgsmålet om, hvorvidt en gruppe af personer »tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet«, vil bero på en
politifaglig vurdering.
Den foreslåede betingelse vil omfatte tilfælde, hvor grup-
pens medlemmer står bag organiseret eller systematisk kri-
minalitet, men også situationer, hvor (nogle af) de enkeltper-
soner, som har tilknytning til gruppen, hver især har begået
lovovertrædelser af en sådan grovhed og i et sådant omfang
eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må
anses for omfattende og alvorlig, falder ind under bestem-
melsen.
Det er således ikke et krav, at alle de personer, der har en
fastere tilknytning til gruppen, er dømt for kriminalitet, men
det kræves, at andelen af personer, som er dømt, i sammen-
hæng med antallet og grovheden af de kriminelle forhold
gør, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses
for omfattende og alvorlig. Vurderingen heraf forudsættes at
være baseret på fældende strafferetlige afgørelser.
Ved vurderingen af, om personerne knyttet til gruppen sam-
let set står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der
endvidere skulle lægges vægt på, om de pådømte forhold er
overtrædelser af straffeloven, og om overtrædelserne har
ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe. Det vil li-
geledes skulle tillægges betydning, hvor lang tid der er gået,
siden forholdene blev begået. Hvis forholdene er begået af
personer, der må anses for ledende eller toneangivende figu-
rer inden for gruppen, vil dette ligeledes skulle tillægges be-
tydelig vægt.
Der tænkes med den foreslåede betingelse særligt på rocker-
og bandegrupperinger mv.
Den foreslåede ordning indebærer, at kriminalforsorgen skal
træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ske optagelse, påhø-
56
ring eller aflytning af telefonsamtaler til og fra den indsatte
under de foreslåede omstændigheder. Det vil i den forbin-
delse være oplysninger fra politiet, som vil skulle danne
grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i de pågældende
sager. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil bero på et
politifagligt skøn, om betingelserne for den foreslåede ord-
nings anvendelse er til stede.
Den foreslåede ordning vil ikke finde anvendelse, hvis det er
åbenbart, at den nævnte foranstaltning ikke er nødvendig af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet.
Med udtrykket »ordensmæssige hensyn« sigtes navnlig til
foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt
miljø og trivsel i bred forstand såvel mellem de indsatte ind-
byrdes som i forhold til personalet.
Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« sigtes navnlig
til foranstaltninger til opretholdelse af frihedsberøvelsen ved
at forebygge og forhindre, at de indsatte undviger, og at
forebygge kriminalitet ved at modvirke, at indsatte begår
kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller
vold mod personalet eller medindsatte, fængselsoptøjer samt
handel med og indsmugling af narkotika og lignende i for-
bindelse med besøg.
Med udtrykket »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes
til kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som
uden for kriminalforsorgens institutioner.
Den nævnte undtagelse tager navnlig sigte på tilfælde, hvor
der er tale om telefonsamtaler med nærtstående. I forhold til
denne persongruppe vil der være en formodning for, at det
er åbenbart, at den foreslåede foranstaltning ikke er nødven-
dig at iværksætte af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Dette gælder
dog ikke nærtstående, der har tilknytning til den samme
gruppering som den indsatte, hvor de foreslåede foranstalt-
ninger derfor som det klare udgangspunkt vil skulle iværk-
sættes.
Også i situationer, hvor politiet eller kriminalforsorgen er i
besiddelse af oplysninger om, at en indsat har misbrugt eller
vil misbruge adgangen til at kommunikere med nærtstående
til at opretholde en kontakt med den pågældendes gruppe-
ring, vil den foreslåede foranstaltning skulle iværksættes i
forhold til nærtstående.
Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor den indsatte gennem
kommunikation med nærtstående har opretholdt eller forsøgt
at opretholde sin position som ledende eller koordinerende i
rocker- eller bandemiljøet mv. og i kraft heraf har understøt-
tet eller direkte deltaget i planlægning eller udførsel af ulov-
lige aktiviteter.
Såfremt samtalen optages, påhøres eller aflyttes, skal samta-
leparterne forinden gøres bekendt hermed. Optagelser af te-
lefonsamtaler slettes, senest 6 måneder efter at de er foreta-
get.
Det bemærkes, at telefonsamtaler med de i straffuldbyrdel-
seslovens § 56, stk. 1, nævnte danske og internationale myn-
digheder, institutioner og personer mv. ikke vil skulle opta-
ges, påhøres eller aflyttes.
Det vil administrativt blive fastsat, at kriminalforsorgens af-
gørelser om at telefonsamtaler skal optages, påhøres eller af-
lyttes ikke vil kunne påklages administrativt. Det vil dog
samtidig blive fastsat, at kriminalforsorgens afgørelser om at
telefonsamtaler med nærtstående skal optages vil kunne på-
klages administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 5, er justitsministe-
ren bemyndiget til at fastsætte regler om optagelse af tele-
fonsamtaler efter lovens § 57, stk. 3.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, at i luk-
kede institutioner optages, påhøres eller aflyttes telefonsam-
taler uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nød-
vendigt af de i stk. 2 nævnte hensyn, dvs. ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn.
Med lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås der indsat et nyt stk. 4 i
straffuldbyrdelseslovens § 57, hvorefter telefonsamtaler til
og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en leden-
de eller koordinerende rolle i en gruppe af personer som til-
sammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet skal
optages, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødven-
digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hen-
syn til at forebygge kriminalitet.
Straffuldbyrdelseslovens stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
Den gældende henvisning til stk. 3 i lovens § 57, stk. 5, 2.
pkt., der bliver til stk. 6, 2. pkt., foreslås som følge heraf ud-
videt med en henvisning til lovens § 57, stk. 4.
Den foreslåede ordning indebærer, at justitsministeren vil
være bemyndiget til at fastsætte regler om optagelse af de
57
nævnte indsattes telefonsamtaler efter den bestemmelse, der
med lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås indsat i straffuldbyrdel-
seslovens § 57, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 81 gennemføres tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er
fastsat efter straffelovens § 39, stk. 2 eller 3, § 40 a, stk. 2-4,
eller § 41, stk. 4 eller 5, af kriminalforsorgen, medmindre
andet er bestemt i afgørelsen.
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 81, 1. pkt.,
indsættes henvisninger til straffelovens § 39, stk. 4, og § 41,
stk. 8.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en henvisning, hvor-
efter den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 8, tilsvarende
finder anvendelse.
De foreslåede henvisninger indebærer, at fastsatte vilkår, i
forbindelse med prøveløsladelse af indsatte, der er dømt ef-
ter straffelovens § 81 a, eller for overtrædelse af en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser
(terrordømte mv.), gennemføres af kriminalforsorgen, med-
mindre andet er bestemt i afgørelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Efter de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens § 89 b,
stk. 1, kan justitsministeren iværksætte en forsøgsordning,
hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller udgangstilla-
delse kan fastsættes, at den dømte skal undergive sig elek-
tronisk overvågning af sin færden, f.eks. ved hjælp af en så-
kaldt GPS-fodlænke.
I perioden fra den 1. august 2014 til den 1. august 2015 gen-
nemførte kriminalforsorgen et forsøg, hvor der blev anvendt
GPS-fodlænker i forbindelse med udgang og prøveløsladel-
se fra to af kriminalforsorgens institutioner.
Det forslås, at der gennemføres en ændring af straffuldbyr-
delseslovens § 89 b, stk. 1, således at ministerens bemyndi-
gelse udvides til at omfatte iværksættelse af flere forsøgs-
ordninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skabes lov-
givningsmæssigt grundlag for, at der kan iværksættes nye
forsøgsordninger med elektronisk overvågning af dømtes
færden, herunder ved hjælp af en såkaldt GPS-fodlænke, i
forbindelse med prøveløsladelse og udgang.
Den foreslåede adgang tænkes primært udnyttet i forbindel-
se med prøveløsladelse eller udgangstilladelse for personer,
som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af
personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet.
Den forslåede adgang til at iværksætte forsøgsordninger
med elektronisk overvågning af dømtes færden i forbindelse
med prøveløsladelse og udgang vil dog tillige kunne udnyt-
tes i forbindelse med prøveløsladelse eller udgangstilladelse
for andre persongrupper.
Det forudsættes derfor, at vilkår om elektronisk overvågning
ikke fastsættes, hvis den herved forvoldte forstyrrelse af den
dømtes forhold vil stå i misforhold til den kriminalitet, som
den pågældende har begået, og hensynet bag det vilkår, som
den elektroniske overvågning skal sikre overholdelsen af.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens § 89 b,
stk. 2, fastsætter justitsministeren nærmere regler om for-
søgsordningen omfattet af stk. 1.
Det foreslås på samme måde, at de nærmere regler for nye
forsøgsordninger fastsættes administrativt.
Det forudsættes, at forsøgsordningerne tilrettelægges såle-
des, at den elektroniske overvågning i forhold til den dømte
gennemføres på den mindst muligt indgribende måde, der er
tilstrækkelig til at opnå formålet.
Forsøgsordninger vil skulle administreres inden for ramme-
rne af persondataloven. I forbindelse med udarbejdelsen af
bekendtgørelser om forsøgsordningerne vil der blive indhen-
tet en udtalelse fra Datatilsynet.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis tilsynsmyndigheden bliver
opmærksom på, at formålet med et vilkår om elektronisk
overvågning ikke længere er til stede, vil tilsynet skulle ind-
stille til den myndighed, der har fastsat vilkåret, at det ophæ-
ves.
58
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Det følger af straffelovens § 3, at spørgsmålet om straf for
handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter
lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at
afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere
regler.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og bestemmelsens stk. 1 fastslår, at lovens § 1 ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder
en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel
til at sætte lovforslagets § 1 om ændringer af straffeloven i
kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at lovens § 2, nr. 1-4, om
ændring af forbud mod ophold i bestemte ejendomme ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 2, nr. 5.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at lovens § 3
om ændring af straffuldbyrdelsesloven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
Straffuldbyrdelsesloven gælder ikke for Grønland. De gæl-
dende regler om fuldbyrdelse af straf findes i den grønland-
ske kriminallov.
Straffuldbyrdelsesloven gælder heller ikke for Færøerne,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
Det foreslås på den baggrund, at lovforslagets § 3 ved kon-
gelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Fæ-
røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
59
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016,
som ændret ved lov nr. 1723 af 27. december 2016, § 1 i lov
nr. 1728 af 27. december 2016 og § 3 i lov nr. 189 af 27.
februar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 38. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes for-
hold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham
passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at han
erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som
fastsættes efter § 39, stk. 2 og 3.
1. I § 38, stk. 4, ændres »§ 39, stk. 2 og 3« til: »§ 39, stk.
2-4«.
Stk. 5. ---
2. I § 38 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Løsladelse på prøve af en person, som er dømt ef-
ter denne lovs § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forud-
sætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny
ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige om-
stændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en
person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som
ikke er udvist ved dom.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om program-
mer som nævnt i stk. 6.«
§ 39. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt
for overtrædelse af § 191 eller § 192 a eller for en forbrydel-
se, der har været forbundet med forsætlig vold eller trusler,
som er idømt fængsel i 1 år eller derover, og som af politiet
skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor
de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, fastsættes, hvis ikke særlige omstæn-
digheder taler herimod, vilkår om, at den pågældende i prø-
vetiden ikke opholder sig sammen med eller på anden måde
har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende
gruppe, medmindre der er tale om nærtstående eller der er
tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et an-
erkendelsesværdigt formål.
3. I § 39, stk. 3, indsættes efter »idømt fængsel i 1 år eller
derover«: », og som ikke er udvist ved dom,«.
4. I § 39 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt
efter denne lovs § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fast-
sættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny
ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige om-
60
stændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en
person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som
ikke er udvist ved dom.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om program-
mer som nævnt i stk. 4.«
§ 40 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i
§ 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet sam-
fundstjeneste. § 39, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
5. I § 40 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., ændres »§ 39, stk.
3« til: »§ 39, stk. 3 og 4«.
Stk. 4. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2,
fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjene-
ste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i § 57.
§ 39, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5-6. ---
Stk. 7. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 5, § 39, stk. 1 og
stk. 2, 3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
6. I § 40 a, stk. 7, ændres »§ 38, stk. 3 og 5« til: »§ 38, stk.
3, 5 og 6«.
§ 41. ---
Stk. 2. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes for-
hold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den på-
gældende passende ophold og arbejde eller andet underhold,
og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår
for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 4, 3. pkt., og stk. 5.
7. I § 41, stk. 2, ændres »stk. 4, 3. pkt., og stk. 5« til: »stk. 5,
3. pkt., og stk. 6-8«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Løsladelse betinges af, at den dømte ikke i prøveti-
den begår strafbart forhold, og at den pågældende overhol-
der de vilkår, som måtte være fastsat. Prøvetiden kan ikke
overstige 5 år. § 57 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. For en dømt, som af politiet skønnes at have til-
knytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende per-
soner tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminali-
tet, fastsættes, hvis ikke særlige omstændigheder taler heri-
mod, vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke ophol-
der sig sammen med eller på anden måde har kontakt med
andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmin-
dre der er tale om nærtstående eller der er tale om ophold el-
ler kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt
formål.
8. I § 41 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Løsladelse på prøve af en person, som er dømt ef-
ter denne lovs § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forud-
sætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny
ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige om-
stændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en
person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som
ikke er udvist ved dom.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
9. I § 41, stk. 5, der bliver til stk. 6, indsættes efter »For en
dømt«: », som ikke er udvist ved dom, og«.
10. I § 41 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt
efter denne lovs § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fast-
sættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny
ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige om-
stændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse på prøve af
en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som
ikke er udvist ved dom.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler om program-
mer som nævnt i stk. 4 og 7.«
61
§ 42. ---
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt vilkårene,
finder § 40, stk. 2-5, jf. § 41, stk. 4 og 5, tilsvarende anven-
delse.
11. I § 42, stk. 2, ændres »§ 41, stk. 4 og 5« til: »§ 41, stk.
6-8«.
§ 81 a. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119,
123 og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246,
jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk.
1, § 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286,
stk. 1, jf. § 281, og § 288, kan forhøjes indtil det dobbelte,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt mellem
grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten er
anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosiv-
stoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brand-
stiftelse omfattet af denne lovs § 180.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af den-
ne lovs § 180, § 183, stk. 2, og § 237 skal det i almindelig-
hed indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt som nævnt i stk.
1.
12. I § 81 a, stk. 1, indsættes efter »123«: », 192 a«.
13. I § 81 a, stk. 1 og 2, indsættes efter »har baggrund i«:
»eller er egnet til at fremkalde«.
14. To steder i § 81 a, stk. 1, ændres »er anvendt« til: »an-
vendes«, og »er begået« ændres til: »begås«.
15. Efter § 81 a indsættes:
»§ 81 b. Begås en af de i denne lov omhandlede lovover-
trædelser på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skyde-
våben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde bety-
delig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet
af § 81 a, kan straffen forhøjes indtil det halve.«
§ 286. Straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, når de i §§
276, 281 og 282 nævnte forbrydelser er af særligt grov be-
skaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi
forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medta-
gelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller
på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de
forhold, under hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale
om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet,
eller når et større antal forbrydelser er begået.
16. I § 286, stk. 1, indsættes efter »indbrudskriminalitet,«:
»eller fordi der er tale om systematisk eller organiseret af-
presning,«.
Stk. 2. ---
§ 2
I lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, jf. lov
nr. 907 af 15. oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov nr.
406 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Politiet kan forbyde enhver person adgang til en be-
stemt ejendom, hvis der skønnes at være betydelig risiko for
et angreb som nævnt i stk. 1, nr. 2. Forbud tilkendegives ved
skiltning.
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »Politiet kan forbyde enhver
person adgang til en bestemt ejendom,«: »herunder en ejen-
dom der tjener som tilholdssted for en gruppe,«.
2. § 1, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, såfremt det angreb,
der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør
62
mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anven-
des voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstof-
fer.
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, såfremt det angreb,
der er risiko for, må antages at have baggrund i en verseren-
de konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er
begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.«
3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »Forbud nedlægges for et«:
»nærmere«.
Stk. 4. Forbud nedlægges for et bestemt tidsrum eller indtil
videre.
Stk. 5. ---
§ 2. Forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af §
1, stk. 1 og 2, straffes med fængsel indtil 2 år.
4. § 2 affattes således:
»§ 2. Forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af
§ 1, stk. 1 og 2, straffes med fængsel indtil 2 år.«
5. Efter § 3 indsættes:
»§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kon-
gelig anordning sættes helt eller delvis i kraft med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.«
§ 3
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1242 af 11. november 2015, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1728 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr.
203 af 28. februar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 51. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 51 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En indsat, som af politiet skønnes at have tilknyt-
ning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en
verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af perso-
ner, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den
indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten
enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige ka-
rakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, har ikke ret til
at modtage besøg af personer med tilknytning til den pågæl-
dende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig
gældende.«
§ 53. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
sen af de indsattes ret til besøg. Justitsministeren fastsætter
endvidere regler om begrænsninger i denne ret ud fra or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder om adgang
for kriminalforsorgsområdet til at træffe bestemmelse om
forbud mod besøg af bestemte personer og om gennemførel-
se af besøg under overværelse af personale i institutionen.
Besøg af advokat, jf. § 51, stk. 2, skal dog altid være uover-
været.
Stk. 2. ---
2. I § 53 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Besøg til en indsat, som af politiet skønnes at indtage en
ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer,
som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,
skal overværes af personalet i institutionen, medmindre det
er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge krimi-
nalitet.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. I § 53, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«: »eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet«.
63
§ 55. ---
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse åb-
ne og lukke breve til og fra den indsatte. Det sker i den ind-
sattes påsyn bortset fra de tilfælde, der er omfattet af stk. 3
4. I § 55, stk. 2, indsættes efter »der er omfattet af stk. 3«:
»eller stk. 4«.
Stk. 3. Gennemlæsning af breve til og fra den indsatte kan
alene ske, hvis dette af kriminalforsorgsområdet skønnes på-
krævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller for
at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.
5. I § 55, stk. 3, indsættes efter »ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn«: »eller af hensyn til at forebygge krimina-
litet«.
Stk. 4. I tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet sted, kan
et brev efter bestemmelse af kriminalforsorgsområdet tilba-
geholdes, hvis det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lov-
overtrædelsen ikke bør afsendes.
Stk. 5. Et tilsendt brev, der af grunde som nævnt i stk. 4
ikke bør udleveres, skal tilbagesendes. Et tilsendt brev kan
dog tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn an-
ses for påkrævet.
6. I § 55 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Breve til og fra en indsat, som af politiet skønnes at
indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af
personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig
kriminalitet, skal gennemlæses, medmindre det er åbenbart,
at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
Stk. 6-7. --- 7. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »ordens- el-
ler sikkerhedsmæssige hensyn«: »eller af hensyn til at fore-
bygge kriminalitet«.
8. I § 55, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk.
4« til: »stk. 5«.
§ 57. ---
Stk. 2-4. --- 9. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennem-
førelsen af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Der
kan endvidere fastsættes regler om optagelse af telefonsam-
taler efter stk. 3 og om kontrol af optagelserne.
»Stk. 4. Telefonsamtaler til og fra en indsat, som af politi-
et skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i
en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende
og alvorlig kriminalitet, skal optages, påhøres eller aflyttes,
medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet. Såfremt samtalen optages, påhøres
eller aflyttes skal samtaleparterne forinden gøres bekendt
hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes, senest 6 må-
neder efter at de er foretaget.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
10. I § 57, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »stk. 3«: »og 4«.
§ 81. Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter
straffelovens § 39, stk. 2 eller 3, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41,
stk. 4 eller 5, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre
andet er bestemt i afgørelsen. Vilkår om samfundstjeneste,
der er fastsat efter straffelovens § 40 a, stk. 3 eller 4, gen-
nemføres af kriminalforsorgen. For gennemførelse af vilkår
om samfundstjeneste finder reglerne i § 101, stk. 4, § 102 og
§ 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende anvendelse.
11. I § 81, 1. pkt. ændres »§ 39, stk. 2 eller 3, § 40 a, stk.
2-4, eller § 41, stk. 4 eller 5« til: »§ 39, stk. 2-4, § 40 a, stk.
2-4, eller § 41, stk. 5-7«.
§ 89 b. Justitsministeren kan iværksætte en forsøgsord-
ning, hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller udgangs-
tilladelse fra en eller flere institutioner kan fastsættes, at den
dømte skal undergive sig elektronisk overvågning af sin fær-
den.
12. I § 89 b, stk. 1, ændres »en forsøgsordning« til: »for-
søgsordninger«.
64
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om forsøgs-
ordningen.
13. I § 89 b, stk. 2, ændres »forsøgsordningen« til: »forsøgs-
ordningerne«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 5
Stk. 1. Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1-4, gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
65