Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13.
oktober 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1721 af 27.
december 2016, lov nr. 1725 af 27. december 2016, § 4 i lov
nr. 80 af 24. januar 2017 og § 1 i lov nr. 203 af 28. februar
2017, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 71 affattes således:
»Kapitel 71
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation,
dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller
telekommunikation og blokering af hjemmesider.«
2. Efter § 791 c indsættes i kapitel 71:
Ȥ 791 d. Der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis
der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en
overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a.
Stk. 2. Afgørelse om blokering af en hjemmeside træffes
af retten ved kendelse efter politiets begæring. I kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen
kan til enhver tid omgøres.
Stk. 3. Blokering må ikke foretages, såfremt indgrebet står
i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som ind-
grebet må antages at medføre.
Stk. 4. Det påhviler udbydere af elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester og administratorer af internetdomæner
at bistå politiet ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Afviser udbyderen eller administratoren uden lovlig grund
at bistå politiet, finder bestemmelsen i § 178 tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 5. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, an-
modning herom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen
for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal op-
retholdes.«
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
13. oktober 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 34 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Er udbetaling af pension ophørt, jf. § 46 b, genop-
tages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved
fremmøde hos politiet.«
2. § 46 b ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 46 b. Udbetaling af pension ophører, hvis politiet træf-
fer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at an-
tage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden.
Stk. 2. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 med
virkning fra politiets afgørelse. Fik personen inden pasind-
dragelsen sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen
indtil udgangen af den måned, hvor politiet traf afgørelsen.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pen-
sionen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de
øvrige betingelser for udbetaling af pension var opfyldt i pe-
rioden.
§ 46 c. En pensionist har ikke ret til pension i en periode,
hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, personen ved endelig dom findes at
have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage,
Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2016-731-0069
AA010137
hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de nævnte be-
stemmelser.
§ 46 d. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette
Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når
myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straf-
fuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension.
For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Dan-
mark underrettes.
Stk. 2. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark og
kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en per-
son, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formod-
ning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvidere
underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørel-
sen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller
ophæves.
Stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark og kommunen, hvis anklagemyndigheden får for-
modning om, at en person, der ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget pension.«
§ 3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1240 af 13. oktober 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 34 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Er udbetaling af pension ophørt, jf. § 45 b, genop-
tages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved
fremmøde hos politiet.«
2. § 45 b ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 45 b. Udbetaling af pension ophører, hvis politiet træf-
fer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at an-
tage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden.
Stk. 2. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1, med
virkning fra politiets afgørelse. Fik personen inden pasind-
dragelsen sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen
indtil udgangen af den måned, hvor politiet traf afgørelsen.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pen-
sionen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de
øvrige betingelser for udbetaling af pension var opfyldt i pe-
rioden.
§ 45 c. En pensionist har ikke ret til pension i en periode,
hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, personen ved endelig dom findes at
have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage,
hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de nævnte be-
stemmelser.
§ 45 d. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette
Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når
myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. § 45 a, stk. 1, eller straf-
fuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension.
For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Dan-
mark underrettes.
Stk. 2. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark og
kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en per-
son, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formod-
ning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvidere
underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørel-
sen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller
ophæves.
Stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark og kommunen, når anklagemyndigheden får for-
modning om, at en person, der ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget pension.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 128 af 31. januar 2017, som ændret
ved § 2 i lov nr. 173 af 20. februar 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I § 62, stk. 1, nr. 4, ændres »beskæftigelsesindsats, og«
til: »beskæftigelsesindsats,«.
2. I § 62, stk. 1, nr. 5, ændres »beskæftigelsesindsats.« til:
»beskæftigelsesindsats, og«.
3. I § 62, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) har bopæl og opholder sig i Danmark.«
4. I § 62 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om ind-
dragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over
for et medlem, som politiet har formodning om modtager
dagpenge eller feriedagpenge, fordi der er grund til at anta-
ge, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter
2
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.
Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får for-
modning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114
j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens
§ 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget dagpenge eller fe-
riedagpenge.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
5. I § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4 og 5,« til:
»stk. 4-6,«.
6. I § 74 n indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer
afgørelse om inddragelse af et medlems pas i medfør af pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden. Efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet
har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved frem-
møde hos politiet.
Stk. 5. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af efter-
lønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 4, hvis de øvrige be-
tingelser for udbetaling af efterløn var opfyldt i perioden.
Stk. 6. Et medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for
en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, medlemmet ved ende-
lig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrej-
seforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Arbejds-
løshedskassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ef-
terløn for den periode, hvor medlemmet er dømt for over-
trædelse af de nævnte bestemmelser.
Stk. 7. Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om ind-
dragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over
for et medlem, som befinder sig i udlandet og som politiet
får formodning om samtidig modtager efterløn. Politiet skal
endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal
underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget efterløn.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 8-16.
7. I § 75 h indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et med-
lem ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse
om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr.
4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlan-
det deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forø-
ge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller
en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 7. Omgøres en afgørelse om inddragelse af medlem-
mets pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæ-
ves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbeta-
les de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller
ikke er udbetalt, jf. stk. 6, hvis de øvrige betingelser for ud-
betaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden.
Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem
ikke ret til feriedagpenge for en periode, hvor medlemmet
ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en peri-
ode, medlemmet ved endelig dom findes at have været i ud-
landet i strid med et udrejseforbud fastsat efter paslovens § 2
b, stk. 1. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om til-
bagebetaling af feriedagpenge for den periode, hvor med-
lemmet er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmel-
ser.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 9.
§ 5
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april
2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, § 2 i
lov nr. 1413 af 30. november 2016 og § 1 i lov nr. 288 af 29.
marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 49 indsættes:
Ȥ 49 a. En person har ikke ret til barselsdagpenge i en
periode, hvor personen ved endelig dom findes at have over-
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§
114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens §
114 j, stk. 1, eller i en periode, personen ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om til-
bagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen for
den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de i
stk. 1 nævnte bestemmelser.«
2. Efter § 53 indsættes i kapitel 12:
»§ 53 a. Udbetaling af barselsdagpenge ophører, hvis po-
litiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund
til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktivi-
teter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler Udbetaling Dan-
mark barselsdagpenge for den periode, hvor der ikke er ud-
3
betalt barselsdagpenge, mens personens pas var inddraget,
jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af bar-
selsdagpenge var opfyldt i perioden.
§ 53 b. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder
sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig
modtager barselsdagpenge. Politiet skal endvidere underret-
te Udbetaling Danmark, hvis denne afgørelse senere omgø-
res eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget barselsdagpenge.«
§ 6
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af
23. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 624 af 8. juni
2016 og § 3 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71 a. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kom-
munen i en periode, hvor personen ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågæl-
dende ved endelig dom findes at have været i udlandet i
strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2
b.
Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af sygedagpenge udbetalt til personen for den periode,
hvor personen er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte
bestemmelser.«
2. Efter § 76 indsættes i kapitel 27:
»§ 76 a. Udbetaling af sygedagpenge ophører, hvis politi-
et træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at
antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler kommunen syge-
dagpenge i den periode, hvor der ikke er udbetalt, mens per-
sonens pas var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betin-
gelser for udbetaling af sygedagpenge var opfyldt i perio-
den.
§ 76 b. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som politiet får
formodning om samtidig modtager sygedagpenge. Politiet
skal endvidere underrette kommunen, hvis denne afgørelse
senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget sygedagpenge.«
§ 7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17.
september 2015, som ændret ved § 7 i lov nr. 624 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales, hvis politiet træf-
fer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at an-
tage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. Udbetaling af fleksydelse genop-
tages med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har do-
kumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet.
Stk. 4. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af flek-
sydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 3, hvis
de øvrige betingelser for udbetaling af fleksydelse var op-
fyldt i perioden.
Stk. 5. En person har ikke ret til at få udbetalt fleksydelse
for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffe-
lovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved
endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Ud-
betaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling
af fleksydelse for den periode, hvor personen er dømt for
overtrædelse af de nævnte bestemmelser.
Stk. 6. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder
sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig
modtager fleksydelse. Politiet skal endvidere underrette Ud-
betaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndighe-
den skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyn-
digheden får formodning om, at en person, der ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har
modtaget fleksydelse.«
4
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 7-12.
§ 8
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 21. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 a indsættes i kapitel 3:
»§ 10 b. Retten til ydelser efter denne lov ophører, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan in-
debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-
ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet
for politiets afgørelse.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydel-
sen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, såfremt de
øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen var opfyldt i pe-
rioden.
Stk. 3. Er en ydelse efter denne lov ophørt efter stk. 1, er
det en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om
hjælp, at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet.
§ 10 c. En person har ikke ret til ydelser efter denne lov i
en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffe-
lovens § 114 j, stk. 1, eller i den periode, den pågældende
ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med
et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.
§ 10 d. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i
udlandet, og som politiet får formodning om samtidig mod-
tager ydelser efter denne lov. Kommunen skal træffe afgø-
relse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning.
Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørel-
sen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller
ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget ydelser efter denne lov.
§ 10 e. Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere
opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§
10 b og 10 c, når en person søger om integrationsydelse, ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp. Dette kan ske uden for-
udgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal
uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden sam-
tykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.«
2. I § 91, stk. 1, nr. 3, udgår »eller«.
3. I § 91, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller«.
4. I § 91, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk.
1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1.«
§ 9
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
174 af 24. februar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 296 af
22. marts 2016, § 3 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 9 i lov
nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes før overskriften før § 6:
»§ 5 a. Ansøgeren har ikke ret til boligstøtte, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at
antage, at ansøgeren i udlandet deltager i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. En person medregnes ikke i husstanden,
hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågæl-
dendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der
er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i akti-
viteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for sta-
tens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Stk. 2. Har ansøgeren ikke ret til boligstøtte efter stk. 1,
bortfalder boligstøtten for hele husstanden, medmindre der
er en anden ansøger i husstanden.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal ved afgørelse om bort-
fald af boligstøtte vejlede husstandens øvrige medlemmer
om muligheden for at søge boligstøtte.
Stk. 4. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af bo-
ligstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis
de øvrige betingelser for boligstøtte var opfyldt i perioden.
Stk. 5. Ved omgørelse efter stk. 4, skal den boligstøtte,
der er betalt for meget til husstanden under ophøret tilbage-
betales, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. Er udbetaling af boligstøtte bortfaldet eller er bo-
ligstøtten omberegnet, er det en betingelse for fornyet ret til
eller omberegning af boligstøtten, at personen dokumenterer
sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
Har boligstøtten været bortfaldet, skal der ansøges om bolig-
støtte på ny.
Stk. 7. Ansøgeren har ikke ret til boligstøtte, og ansøgeren
og personen medregnes ikke i husstanden i en periode, hvor
ansøgeren eller personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114
d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j, stk.
5
1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes
at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte for de
dage, ansøgeren eller personen er dømt for overtrædelse af
de nævnte bestemmelser.«
2. Efter § 52 indsættes i kapitel 9:
»Underretning om inddragelse af pas m.v.
§ 53. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder
sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig
modtager boligstøtte. Politiet skal endvidere underrette Ud-
betaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget boligstøtte.«
§ 10
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober
2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014 og §
1 i lov nr. 999 af 30. august 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Efter kapitel 2 b indsættes:
»Kapitel 2 c
Ophør af ret til tilskud efter loven
§ 10 h. Udbetaling af tilskud efter §§ 2-4 og 10 a ophører,
hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage,
at det barn, som tilskuddet tilkommer, i udlandet deltager i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud efter §§ 10 b-d ophører, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
en forælder, som tilskuddet tilkommer, i udlandet deltager i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Stk. 3. Udbetalingen af tilskud ophører efter stk. 1 og 2
med virkning fra det kvartal, der følger efter det kvartal,
hvor politiet traf afgørelse. Udbetales tilskuddet månedsvis,
ophører udbetalingen ved udgangen af den måned, hvor per-
sonen har fået inddraget sit pas.
Stk. 4. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af til-
skuddet, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1 eller 2,
hvis tilskuddet ikke er udbetalt til en anden, jf. §§ 8 og 9, og
de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt
i perioden.
Stk. 5. Er udbetalingen af børnetilskuddet ophørt efter stk.
1 eller 2, er det en betingelse for fornyet ret til udbetaling af
børnetilskud, at den, som tilskuddet tilkommer, har doku-
menteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet.
§ 10 i. Der skal ske tilbagebetaling af børnetilskud efter
§§ 2-4 og 10 a, som er udbetalt i perioder, hvor barnet ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en peri-
ode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i
udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af pas-
lovens § 2 b, stk. 1.
Stk. 2. Der skal ske tilbagebetaling af tilskud efter §§ 10
b-d, som er udbetalt i perioder, hvor forælderen ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den
pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet
i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2
b, stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om til-
bagebetaling af tilskud for den periode, barnet eller forælde-
ren er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 og 2 nævnte be-
stemmelser.
§ 10 j. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for et barn eller en forælder,
som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning
om samtidig modtager tilskud efter §§ 2-4, eller 10 a-d. Po-
litiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis
afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres
eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 2-4 eller 10 a-
d.«
2. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a. Bidrag udbetales ikke forskudsvis til den person,
der er berettiget til at kræve bidraget fastsat, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at
antage, at personen deltager i aktiviteter i udlandet, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
6
Stk. 2. Udbetalingen ophører efter stk. 1 med virkning fra
den bidragsperiode, som følger efter den periode, hvor per-
sonen har fået inddraget sit pas.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af bi-
draget, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de
øvrige betingelser for udbetalingen var opfyldt i perioden.
Stk. 4. Har udbetaling af bidrag været ophørt efter stk. 1,
genoptages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt,
hvor personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Dan-
mark ved fremmøde hos politiet.
§ 12 b. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en bidragsmodtager,
som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning
om får udbetalt børnebidrag forskudsvis. Politiet skal endvi-
dere underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.«
§ 11
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, § 1 i
lov nr. 633 af 12. maj 2015, § 42 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, § 22 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og § 23 i lov
nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 c og« til: »§ 2 c,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 2 d.« til: »§ 2 d, og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e
og 2 f.«
4. Efter § 2 d indsættes i kapitel 1:
»§ 2 e. Retten til uddannelsesstøtte ophører, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af en uddannelsessøgendes
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund
til at antage, at den uddannelsessøgende i udlandet deltager i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Udbetaling af uddannel-
sesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden,
hvor den uddannelsessøgende har fået inddraget sit pas.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ud-
dannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk.
1, såfremt de øvrige støttebetingelser var opfyldt i perioden.
Stk. 3. Er uddannelsesstøtte ophørt efter stk. 1, er det en
betingelse for fornyet udbetaling af uddannelsesstøtte, at den
uddannelsessøgende har dokumenteret sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet.
§ 2 f. En uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelses-
støtte i de måneder, hvor den pågældende er dømt for at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffe-
lovens § 114 j, stk. 1, eller i de måneder, den uddannelsessø-
gende er dømt for at have været i udlandet i strid med et ud-
rejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Sty-
relsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannel-
sesstøtte for den periode, den uddannelsessøgende er dømt
for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.«
5. I § 24, stk. 3, nr. 7, udgår »eller«.
6. I § 24, stk. 3, nr. 8, ændres »§ 2 d, stk. 1 og 2.« til: »§ 2 d,
stk. 1 og 2, eller«.
7. I § 24, stk. 3, indsættes som nr. 9:
»9) ikke kan få stipendium eller slutlån som følge af be-
stemmelserne i § 2 e, stk. 1, og § 2 f.«
8. I § 29, stk. 3, ændres »§§ 2-2 d,« til: »§§ 2-2 f,«.
9. I § 39 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Politiet skal underrette styrelsen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i
udlandet, og som politiet får formodning om samtidig mod-
tager uddannelsesstøtte. Politiet skal endvidere underrette
styrelsen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal
underrette styrelsen, hvis anklagemyndigheden får formod-
ning om, at en person, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget uddan-
nelsesstøtte.«
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
§ 12
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 694 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 14 a indsættes:
Ȥ 14 b. Retten til SVU bortfalder for den resterende del
af uddannelsesforløbet, hvis politiet træffer afgørelse om
inddragelse af en uddannelsessøgendes pas i medfør af pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden. Bortfald af SVU sker med udgangen af den
kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende har fået inddra-
get sit pas.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en
efterfølgende domstolsprøvelse, kan ansøgeren søge om at
blive stillet som om, der ikke var sket bortfald af SVU, jf.
7
stk. 1, såfremt betingelserne for tildeling i øvrigt var opfyldt
i perioden.
Stk. 3. Er SVU ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for
fornyet udbetaling af SVU, at den uddannelsessøgende har
dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde
hos politiet.
§ 14 c. En uddannelsessøgende har ikke ret til SVU i de
uger, hvor den uddannelsessøgende ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i de uger, den pågældende
ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med
et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.
Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af SVU
for den periode, den uddannelsessøgende er dømt for over-
trædelse af de nævnte bestemmelser.«
2. I § 20 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Politiet skal underrette styrelsen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i
udlandet, og som politiet får formodning om samtidig mod-
tager SVU. Politiet skal endvidere underrette styrelsen, hvis
afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres
eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette styrel-
sen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en
person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b,
stk. 1, modtager eller har modtaget SVU.«
§ 13
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 609 af 3. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Udbetaling af børne- og ungeydelse til ydelses-
modtageren ophører, hvis politiet træffer afgørelse om ind-
dragelse af ydelsesmodtagerens pas i medfør af paslovens §
2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at ydelses-
modtageren i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden. Udbetaling af børneydelse ophører fra det kvartal,
der følger efter det kvartal, hvor ydelsesmodtageren har fået
inddraget sit pas. Udbetaling af ungeydelse ophører fra den
måned, der følger efter måneden, hvor ydelsesmodtageren
har fået inddraget sit pas.
Stk. 2. Er udbetalingen ophørt efter stk. 1, udbetales bør-
ne- og ungeydelsen til den person, som barnet bor hos. Ud-
betaling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydelsen
skal udbetales til barnet selv, hvis det skønnes bedst for bar-
net.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af ydelses-
modtagerens pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, el-
ler ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales børne- og ungeydelsen, der ikke er udbetalt til
ydelsesmodtageren under ophøret, jf. stk. 1, ikke.
Stk. 4. Er udbetalingen ophørt efter stk. 1, er det en betin-
gelse for fornyet udbetaling af børne- og ungeydelse til
ydelsesmodtageren, der er truffet afgørelse om pasinddra-
gelse mod som nævnt i stk. 1, at denne har dokumenteret sin
tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Udbe-
taling efter stk. 2 ophører, når ydelsesmodtageren, der er
truffet afgørelse om pasinddragelse mod som nævnt i stk. 1,
opnår fornyet udbetaling efter 1. pkt.
§ 4 b. Udbetaling af børne- og ungeydelse ophører, hvis
politiet træffer afgørelse om pasinddragelse mod barnet,
som børne- og ungeydelsen udbetales for, i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at bar-
net i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sik-
kerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Udbetaling af børneydelse ophører fra det kvartal, der følger
efter det kvartal, hvor barnet har fået inddraget sit pas. Ud-
betaling af ungeydelse ophører fra den måned, der følger ef-
ter måneden, hvor den unge har fået inddraget sit pas.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af barnets
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves
den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales
børne- og ungeydelsen, der ikke er udbetalt til barnet under
ophøret, jf. stk. 1, såfremt betingelserne for udbetaling af
børne- og ungeydelse i øvrigt var opfyldt i perioden.
Stk. 3. Er udbetalingen ophørt efter stk. 1, er det en betin-
gelse for fornyet udbetaling af børne- og ungeydelse, at bar-
net, der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod som
nævnt i stk. 1, har dokumenteret sin tilstedeværelse i Dan-
mark ved fremmøde hos politiet.
§ 4 c. Der skal ske tilbagebetaling af børne- og ungeydel-
se udbetalt i en periode, for hvilken ydelsesmodtageren ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i den pe-
riode, den pågældende ved endelig dom findes at have været
i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b, stk. 1. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis bar-
net, som børne- og ungeydelsen udbetales for, dømmes efter
de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om til-
bagebetaling af børne- og ungeydelse udbetalt til personen i
den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de i
stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3. Er der sket tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt., ud-
betales børne- og ungeydelsen for perioden til den person,
som barnet bor hos. Udbetaling Danmark kan bestemme, at
børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet selv, hvis det
skønnes bedst for barnet.
§ 4 d. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en ydelsesmodtager,
som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning
om modtager eller har modtaget børne- og ungeydelse. 1.
8
pkt. gælder tilsvarende, hvis afgørelsen om pasinddragelse
træffes mod barnet, som børne- og ungeydelsen udbetales
for.
Stk. 2. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod barnet, som
børne- og ungeydelsen udbetales for, senere omgøres eller
ophæves.
Stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en ydelsesmodtager, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget børne-
og ungeydelse. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis barnet, som
børne- og ungeydelsen udbetales for, dømmes efter de
nævnte bestemmelser.«
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens §§ 2-13 finder ikke anvendelse for afgørel-
ser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikraft-
træden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens
ikrafttræden.
§ 15
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Håndtering af ekstremistisk propaganda og forebyggelse af online-radikalisering
2.2. Hård kurs mod fremmedkrigere
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Blokering af adgangen til hjemmesider
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Justitsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Stop for udbetaling af offentlige ydelser til fremmedkrigere
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Udbetaling af offentlige ydelser
3.2.1.1.1. Udbetaling af folkepension og førtidspension
3.2.1.1.2. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge
3.2.1.1.3. Udbetaling af barselsdagpenge
3.2.1.1.4. Udbetaling af sygedagpenge
3.2.1.1.5. Udbetaling af efterløn
3.2.1.1.6. Udbetaling af fleksydelse
3.2.1.1.7. Udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
3.2.1.1.8. Udbetaling af boligstøtte
3.2.1.1.9. Udbetaling af børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
3.2.1.1.10. Udbetaling af Statens Uddannelsesstøtte (SU)
3.2.1.1.11. Udbetaling af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
3.2.1.1.12. Udbetaling af børne- og ungeydelse
3.2.1.1.13. Ophør af udbetaling af visse offentlige ydelser i strafunddragelsestilfælde
3.2.1.1.14. Betydning af ydelsesstop for ægtefælle/samlever
3.2.1.2. Inddragelse af pas og udrejseforbud
3.2.1.3. Forbud mod indrejse og ophold i visse konfliktområder
3.2.1.4. Bestemmelser i straffeloven om tilslutning til væbnede styrker og terrortræning mv.
3.2.1.5. Forvaltningslovens regler om partshøring
3.2.1.6. Regler om partshøring i arbejdsløshedskasserne
3.2.2. Justitsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Skatteministeriets over-
vejelser
3.2.2.1. Behovet for lovændring
3.2.2.2. Offentlige ydelser, som foreslås omfattet af ordningen
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3.1. Valg af lovmodel
3.2.3.2. Afgørelse om udbetalingsstop og afgørelse om fornyet udbetaling
3.2.3.3. Tilbagebetalingskrav som følge af straffedomme mod fremmedkrigere
3.2.3.4. Videregivelse af oplysninger til de udbetalende myndigheder og arbejdsløshedskasserne
3.2.3.5. Særligt om arbejdsløshedsdagpenge
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10.Sammenfattende skema
10
1. Indledning
Den tidligere regering fremlagde i oktober måned 2016 en
national handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af
ekstremisme og radikalisering. Dette lovforslag har til for-
mål at gennemføre en række af handlingsplanens punkter.
Lovforslaget indeholder to hovedpunkter:
Lovforslaget indeholder for det første et forslag til en ny be-
stemmelse i retsplejeloven, hvorefter der efter retskendelse
kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at
antage, at der fra den pågældende hjemmeside begås nær-
mere bestemte overtrædelser af straffeloven.
Bestemmelsen vil f.eks. skulle bruges over for hjemmesider,
der indeholder propaganda til fordel for terrororganisationer
mv. Det skyldes, at ekstremisters og terroristers brug af in-
ternet og sociale medier i rekrutteringsøjemed er steget bety-
deligt inden for de senere år. Et væsentligt element i indsat-
sen mod online radikalisering består således i at reducere
omfanget af voldeligt ekstremistisk materiale på internettet.
Lovforslaget indeholder for det andet forslag til ændringer
af en række ydelseslove med henblik på at skabe hjemmel til
at forhindre, at fremmedkrigere kan finansiere deres ophold
i konfliktområder med offentlige ydelser.
Med de foreslåede ændringer vil der blive indført en klar
hjemmel til standsning af udbetalingen af offentlige ydelser
til fremmedkrigere og – i tilfælde, hvor ydelserne allerede
måtte være udbetalt – at kræve dem tilbagebetalt. De fore-
slåede ændringer skaber bl.a. en mere sikker og effektiv pro-
cedure i sager om standsning eller tilbagebetaling af de
ydelser, som der allerede i dag helt eller delvist er hjemmel
til at inddrage. Desuden skaber de foreslåede ændringer mu-
lighed for at standse – eller kræve tilbagebetaling af – en
række offentlige ydelser, som der ikke i dag er den fornødne
hjemmel til at inddrage.
2. Baggrund
Den tidligere regering fremlagde i oktober måned 2016 en
national handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af
ekstremisme og radikalisering. Handlingsplanen indeholder
en række initiativer om bl.a. håndtering af ekstremistisk pro-
paganda og forebyggelse af online-radikalisering, hård kurs
mod fremmedkrigere og styrket indsats mod radikalisering i
fængsler.
2.1. Håndtering af ekstremistisk propaganda og forebyg-
gelse af online-radikalisering
Af handlingsplanen fremgår det bl.a., at Center for Terror-
analyse (CTA), som er en del af Politiets Efterretningstjene-
ste (PET), vurderer, at navnlig Islamisk Stat og andre mili-
tante islamistiske gruppers propaganda bidrager til at radika-
lisere personer og miljøer i Danmark. CTA vurderer, at pro-
pagandaen kan have en radikaliserende effekt på især socialt
marginaliserede og andre sårbare unge. Endvidere kan virtu-
elle fællesskaber på sociale medier samt gruppefællesskaber
som dem, man finder i kriminelle miljøer, fængsler og isla-
mistiske miljøer, virke fremmende for radikalisering.
CTA peger på, at militant islamistiske budskaber i stigende
grad finder klangbund hos voldsparate unge, der føler sig
socialt marginaliserede og søger identitet og status. Disse
budskaber bæres i høj grad frem af lettilgængelig, eksplicit
propaganda på sociale medier, som taler direkte til de unge.
Den sikkerhedsmæssige trussel fra radikalisering og ekstre-
misme udspringer ikke kun fra militant islamisme. CTA
vurderer, at der også findes politisk ekstremistiske miljøer i
Danmark, som er parate til at anvende vold for at fremme
deres dagsorden. Volden kan være rettet mod politiske mod-
standere, minoritetsgrupper, herunder flygtninge og migran-
ter, samt mod organisationer og virksomheder, som man
vurderer har symbolsk værdi. Terrortruslen fra politisk eks-
tremistiske miljøer i Danmark er dog begrænset.
I lyset af trusselsbilledet mod Danmark er indsatsen mod
ekstremisme og radikalisering et højt prioriteret fokusområ-
de i det danske samfunds indsats mod terror.
2.2. Hård kurs mod fremmedkrigere
Af handlingsplanen fremgår det endvidere, at truslen fra
hjemvendte fremmedkrigere er reel. Ophold i konfliktzoner i
udlandet kan føre til bl.a. radikalisering, brutalisering og
(øget) voldsparathed, og personer, som kommer til Danmark
fra konfliktzonen, kan være motiveret til at gennemføre et
angreb herhjemme. Samtidig kan hjemvendte fremmedkri-
gere påvirke og radikalisere andre med deres ekstremistiske
synspunkter.
Det fremgår, at den hårde kurs mod fremmedkrigere skal
fastholdes og suppleres med yderligere initiativer, som kan
supplere og understøtte de tiltag, der allerede er iværksat. I
den forbindelse skal der sættes fokus på, hvordan det gøres
mindre attraktivt for herboende at rejse ud som fremmedkri-
gere, og hvordan børn og unge, som er sårbare over for eks-
tremistisk påvirkning, skærmes fra hjemvendte fremmedkri-
geres radikalisering.
Fremmedkrigere skal ikke kunne finansiere deres ophold i
konfliktzoner med offentlige ydelser. Det anføres, at det så-
11
ledes i højere grad end tilfældet er i dag bør være muligt at
standse udbetaling af offentlige ydelser eller at kræve dem
tilbagebetalt, hvis den person, der modtager ydelserne, op-
holder sig i konfliktområder i udlandet uden et anerkendel-
sesværdigt formål på det tidspunkt, hvor ydelsen udbetales.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Blokering af adgangen til hjemmesider
3.1.1. Gældende ret
Det er i dag ikke muligt efter retsplejelovens bestemmelser
om strafferetsplejen at blokere en hjemmeside.
Retsplejeloven indeholder imidlertid bestemmelser om be-
slaglæggelse. Der kan bl.a. ske beslaglæggelse af genstande,
som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over som
led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergi-
vet offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at gen-
standen kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lov-
overtrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilba-
ge, jf. retsplejelovens § 803, stk. 1. Efter retspraksis omfat-
ter genstande også dokumenter på hjemmesider, og der kan
derfor ske beslaglæggelse heraf, jf. f.eks. Højesterets ken-
delse af 13. april 2007 (gengivet i UfR 2007.1831 H).
Beslaglæggelse sker som udgangspunkt efter rettens kendel-
se. Afgørelse om beslaglæggelse kan dog træffes af politiet,
såfremt den, som indgrebet retter sig mod, meddeler skrift-
ligt samtykke til indgrebet.
Beslaglæggelse af hjemmesider anvendes hovedsageligt af
politiet i de tilfælde, hvor hjemmesiden administreres i Dan-
mark. Det vil i praksis være hjemmesider, der ender på ”.
dk”, som er administreret af DK Hostmaster.
En retskendelse sendes til administratoren af den pågælden-
de hjemmeside (DK Hostmaster), hvorefter administratoren
træffer de nødvendige tekniske foranstaltninger til at overfø-
re rettighederne til hjemmesiden til politiet/anklagemyndig-
heden. Hvis man herefter forsøger at tilgå hjemmesiden, vil
man typisk i en periode blive mødt med en besked om, at
rettighederne til hjemmesiden er overført til politiet/anklage-
myndigheden.
I det omfang, der er tale om en hjemmeside, som admini-
streres i udlandet, kan det i praksis være vanskeligt at gen-
nemføre en beslaglæggelse, idet der kræves bistand fra det
land, hvor hjemmesiden administreres.
Det er muligt at anmode andre lande om retshjælp til gen-
nemførslen af en beslaglæggelse af en udenlandsk hjemme-
side, men det er ofte meget tidskrævende, og erfaringsmæs-
sigt er der lande, hvor det ikke er muligt at få denne rets-
hjælp.
Blokering af hjemmesider anvendes aktuelt i Danmark på
aftalebaseret basis i form af Netfilterordningen. Rigspolitiet
har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen
af internetudbyderne i Danmark i bestræbelserne på at for-
hindre adgang via internettet til materiale vedrørende seksu-
elt misbrug af børn. Som led i samarbejdet med internetud-
byderne videregiver Rigspolitiet løbende på grundlag af
konkrete samarbejdsaftaler oplysninger til internetudbyder-
ne om internetadresser, der efter Rigspolitiets vurdering in-
deholder ulovligt materiale af den omtalte karakter. Interne-
tudbyderne iværksætter herefter en såkaldt DNS-blokering
af hjemmesiden.
En DNS-blokering, der er iværksat i forbindelse med Netfil-
terordningen, medfører, at man i forbindelse med forsøg på
at tilgå blokerede hjemmesider vil blive mødt med en be-
sked om, at adgangen til den hjemmeside, som man har for-
søgt at tilgå, er blokeret, fordi hjemmesiden indeholder ma-
teriale, som er omfattet af straffelovens § 235. Det er dog
muligt at omgå en sådan blokering for en person med en vis
teknisk indsigt.
3.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af handlingsplanen, udnytter ekstremisti-
ske miljøer systematisk internettet og sociale medier som
platform til at sprede propaganda, rekruttere nye tilhængere
og koordinere aktiviteter, og de opnår hurtig spredning af
symboler, billeder, film, musik og nyheder med antidemo-
kratiske og voldelige budskaber. I handlingsplanen lægges
der op til en flerstrenget indsats for at bekæmpe ekstremi-
stisk propaganda og forebygge radikalisering via internettet
og sociale medier. Et af tiltagene går på at begrænse udbre-
delsen af ekstremistisk online-indhold.
Det skal blandt andet ske gennem etableringen af en ny en-
hed forankret i PET, som – i samarbejde med bl.a. interne-
tindustrien – skal sikre, at voldeligt ekstremistisk online-ma-
teriale hurtigst muligt identificeres og fjernes fra nettet, så
børn og unge i mindre grad eksponeres for det. Desuden
skal der indføres et internetblokeringsfilter, som skal be-
grænse adgangen til udenlandske hjemmesider, som spreder
terrorpropaganda mv.
Som det fremgår ovenfor, er der efter retsplejeloven ikke ad-
gang til at blokere en hjemmeside, der anvendes til strafbare
handlinger, og det er ofte meget tidskrævende og forbundet
med betydelige vanskeligheder at få beslaglagt sådanne
hjemmesider i udlandet, ligesom der er lande, hvor det ikke
er muligt at få bistand til at gennemføre en beslaglæggelse
af en hjemmeside.
12
Efter Justitsministeriets opfattelse er de nugældende mulig-
heder for at beslaglægge hjemmesider derfor ikke tilstræk-
kelige til at sætte effektivt ind over for udenlandsk baserede
hjemmesider, hvorfra der udbredes terrorpropaganda mv.
Selvom problemstillingen omkring anvendelsen af uden-
landske hjemmesider til formål, der er i strid med dansk lov-
givning, ikke er begrænset til radikalisering, er det vurderin-
gen, at en ny bestemmelse om blokering af hjemmesider på
nuværende tidspunkt bør begrænses til sager om overtrædel-
se af straffelovens regler om terrorisme mv., herunder ud-
bredelse af terrorpropaganda, og til sager om overtrædelse
af straffelovens regler om trusler mod samt chikane og mål-
udpegning af offentligt ansatte.
Det er således vurderingen, at en ny bestemmelse om bloke-
ring af hjemmesider bør begrænses til de områder, hvor der
på nuværende tidspunkt vurderes at være et praktisk behov
for et stærkere værn mod straffelovsovertrædelser foretaget
fra hjemmesider.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestem-
melse i retsplejeloven, som giver politiet adgang til at få
blokeret adgangen til en hjemmeside, hvis der er grund til at
antage, at der fra den pågældende hjemmeside foretages
overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a.
Justitsministeriet er opmærksom på, at det er muligt at omgå
en blokering af en hjemmeside for en person med en vis tek-
nisk indsigt. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse,
at indgrebet vil have en effekt i forhold til at begrænse ud-
bredelsen af det ulovlige materiale for den gennemsnitlige
internetbruger.
Justitsministeriet finder, at der alene bør foretages bloke-
ring, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt, som i
vidt omfang svarer til reglerne om andre efterforsknings-
midler som eksempelvis beslaglæggelse og edition, herun-
der navnlig at indgrebet alene kan anvendes ved visse be-
stemte overtrædelser af straffeloven efter forudgående rets-
kendelse, og at indgrebet skal være proportionalt.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i retspleje-
loven som § 791 d, hvorefter politiet gives adgang til at blo-
kere adgangen til en hjemmeside, hvis der er grund til at an-
tage, at der fra den pågældende hjemmeside foretages en
overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a.
Retsplejelovens regler om beslaglæggelse opretholdes ved
siden af den foreslåede blokeringsbestemmelse. Reglerne
om beslaglæggelse forudsættes anvendt, når denne frem-
gangsmåde vurderes praktisk anvendelig.
Justitsministeriet er opmærksom på, at bestemmelsen til
trods herfor fortsat potentielt vil kunne finde anvendelse på
et større antal sager. Politiet forudsættes derfor at foretage
en vurdering af, om ressourceforbruget ved indgrebet står
mål med lovovertrædelsens grovhed, og om indgrebet er eg-
net i det konkrete tilfælde.
Der skal endvidere foretages en proportionalitetsafvejning,
inden der træffes afgørelse om blokering. Blokering må så-
ledes ikke foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til
sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må antages
at medføre.
Det skal bl.a. indgå i vurderingen, at det på nuværende tids-
punkt kun er teknisk muligt ved hjælp af en DNS-blokering
at blokere en hel hjemmeside, også selv om det kun er en lil-
le del af indholdet på hjemmesiden, der udgør en lovover-
trædelse. Det vil eksempelvis ikke være muligt kun at bloke-
re en profil på et socialt medie. Med en DNS-blokering er
det kun muligt at blokere hele det sociale medie, hvilket ge-
nerelt må antages at ville være et uproportionalt indgreb.
Det foreslås endvidere, at udbydere af elektroniske kommu-
nikationsnet og -tjenester og administratorer af internetdo-
mæner skal bistå politiet med at gennemføre blokering af en
hjemmeside. Afviser den pågældende udbyder eller admini-
strator uden lovlig grund at bistå politiet, finder tvangsmid-
lerne over for vidner anvendelse (bøder, erstatning mv.), jf.
retsplejelovens § 178.
Politiet forudsættes at foretage underretning af den, som
indgrebet retter sig mod, dvs. lejeren af den hjemmeside (re-
gistranten), som retten har givet tilladelse til at blokere. In-
deholder hjemmesiden ikke kontaktoplysninger, og kan po-
litiet ikke umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på an-
den vis, kan underretning undlades. Underretning af perso-
ner i udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler
om underretning til personer i andre lande.
Det forudsættes endvidere, at såfremt politiet bliver bekendt
med, at grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede –
for eksempel fordi det ulovlige indhold er fjernet fra hjem-
mesiden – skal politiet hurtigst muligt fjerne blokeringen.
Politiet pålægges dog ikke hermed en pligt til løbende at
kontrollere indholdet af de blokerede hjemmesider.
Det foreslås tillige, at kendelsen til enhver tid kan omgøres
af retten.
Det foreslås endelig, at hvis den, mod hvem indgrebet retter
sig, fremsætter anmodning herom, skal politiet snarest mu-
ligt efter modtagelsen af anmodningen forelægge sagen for
retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opret-
13
holdes. En kendelse vil kunne kæres efter de almindelige
regler herom.
Henvender den, mod hvem indgrebet retter sig, til politiet,
skal politiet vejlede den pågældende om adgangen til at få
spørgsmålet indbragt for retten.
Justitsministeriet vil foretage en evaluering af erfaringerne
med den foreslåede mulighed for at blokere adgangen til en
hjemmeside, hvorfra der er grund til at antage, at der foreta-
ges en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller
119 a. Det tilstræbes, at evalueringen gennemføres 3 år efter
lovforslagets ikrafttræden.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede mulig-
hed for at blokere adgangen til en hjemmeside – også i lyset
af, at der er tale om et nyt retsmiddel – bør have været gæl-
dende i nogen tid, inden det vurderes, om der måtte være be-
hov for ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkninger-
ne hertil.
3.2. Stop for udbetaling af offentlige ydelser til fremmed-
krigere
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Udbetaling af offentlige ydelser
3.2.1.1.1. Udbetaling af folkepension og førtidspension
Folkepension er en offentlig social pension, der sikrer de be-
rettigede en indkomst, når de når folkepensionsalderen.
Reglerne om folkepension fremgår af lov om social pension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 13. oktober 2016.
Førtidspension sikrer et forsørgelsesgrundlag til personer
mellem 18 år og folkepensionsalderen, hvis arbejdsevne er
varig og væsentligt nedsat i et sådant omfang, at personen
ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde,
heller ikke i et fleksjob. Reglerne om førtidspension fremgår
af lov om social pension for så vidt angår førtidspension til-
kendt efter reglerne gældende fra 1. januar 2003 (ny førtids-
pension) og i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1240 af 13. oktober 2016, for så vidt angår førtidspension
tilkendt efter reglerne fra før 2003 (gammel førtidspension).
Som udgangspunkt, skal man bo i Danmark for at få tilkendt
og udbetalt dansk pension. En pensionist kan modtage pen-
sionen i forbindelse med ferie og kortere ophold i udlandet.
Pensionister, der har fast bopæl i Danmark, skal meddele
Udbetaling Danmark, hvis pensionisten tager midlertidigt
ophold af mere end to måneders varighed i lande uden for
EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller
på Færøerne.
Pensionslovene indeholder en række undtagelser, der bety-
der, at pensionister med fast bopæl i udlandet kan få udbe-
talt pension, hvis pensionisten i øvrigt opfylder kravene her-
for. Tager pensionisten fast bopæl i lande uden for EU/ØES
og Schweiz kan dette få betydning for retten til og størrelsen
af pensionen, herunder eventuelle tillæg.
Danmark har indgået overenskomster med en række lande,
som betyder, at dansk pension kan udbetales ved fast bopæl
i disse lande, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
3.2.1.1.2. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og ferie-
dagpenge
Arbejdsløshedsdagpenge reguleres af lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 31. ja-
nuar 2017, samt bekendtgørelser fastsat med hjemmel heri.
Reglerne om arbejdsløshedsdagpenge administreres af ar-
bejdsløshedskasserne.
Der er fastsat nærmere regler om rådighedsforpligtelsen og
dermed retten til dagpenge i bekendtgørelse nr. 701 af 27.
maj 2015 om rådighed. Efter § 4 i bekendtgørelsen skal et
medlem have bopæl og opholde sig i Danmark, jf. dog for-
ordning (EF) nr. 883/2004, artikel 64 og 65. Forordningen
indebærer bl.a. situationer, hvor medlemmet kan søge arbej-
de i et andet EU/EØS land i en begrænset periode.
Efter bekendtgørelsens § 5 kan et medlem få dagpenge un-
der arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden
afrejsen godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en
aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det
andet land. Medlemmet skal give meddelelse om opholdets
varighed til jobcenteret og arbejdsløshedskassen før rejsen.
Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5
dage. Udover ovennævnte tilfælde er det ikke muligt at
modtage arbejdsløshedsdagpenge under ophold i udlandet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregi-
ve underretninger om medlemmers ophold i udlandet til
medlemmets arbejdsløshedskasse.
Hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på forhold,
der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge,
f.eks. at medlemmet opholder sig i udlandet, skal arbejdsløs-
hedskassen undersøge sagen nærmere.
Efter gældende regler i § 65 a, stk. 4, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. skal arbejdsløshedskassen høre medlem-
14
met i de situationer, hvor arbejdsløshedskassen forventer, at
der senere skal træffes en afgørelse til ugunst for medlem-
met, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at arbejdsløs-
hedskassen er i besiddelse af oplysningerne, eller at arbejds-
løshedskassen vil benytte bestemte oplysninger i en afgørel-
se om medlemmets ret til ydelser.
Det fremgår af § 65 a, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., at hvis der udbetales ydelser til medlemmet på
tidspunkt for høringen, skal arbejdsløshedskassen fortsætte
med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse,
som er meddelt medlemmet.
Samtidig skal arbejdsløshedskassen oplyse medlemmet om,
at ydelser, der udbetales efter, at arbejdsløshedskassen har
sendt høringen, og til der er truffet en afgørelse, bliver udbe-
talt med forbehold for, om medlemmet har ret til dem.
Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller an-
dre ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal betale ydelsesbe-
løbet tilbage, hvis medlemmet har givet arbejdsløshedskas-
sen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er
af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i
øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet
var uberettiget, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Endelig fremgår af lovens § 86, stk. 2, sidste pkt., at forud-
betalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne
for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.
Efter gældende regler i § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. er retten til feriedagpenge betinget af, at
medlemmet på ferietidspunk-tet er i et arbejdsforhold som
lønmodtager eller er ledigt, ville have dagpengeret i tilfælde
af ledighed og har afholdt sin optjente ferie med feriegodt-
gørelse eller løn.
Efter gældende regler i § 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. er der i bekendtgørelse nr. 698 af 27.
maj 2015 om feriedagpenge fastsat nærmere regler om ferie-
dagpenge.
Det fremgår heraf, at medlemmet bl.a. på ferietidspunktet
skal holde ferie, have fået ret til feriedagpenge og have bo-
pæl i Danmark eller i et andet EØS-land og være omfattet af
artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004.
Det fremgår endvidere, at medlemmet under ferien som ud-
gangspunkt skal opfylde de samme betingelser for at få dag-
penge, som hvis man var ledig. Medlemmet skal dog ikke
stå til rådighed, jf. § 62 i lov om arbejdsløsheds-forsikring
m.v. Det betyder bl.a., at det ikke er krav om ophold og bo-
pæl i Danmark under ferien.
Hvis medlemmet bliver syg eller frihedsberøvet under fe-
rien, har pågældende stadig ret til feriedagpenge. Det gælder
dog kun, hvis medlemmet ikke før ferien vidste, at den på-
gældende ville blive syg eller frihedsberøvet.
Retten til feriedagpenge bortfalder, hvis arbejdsløshedskas-
sen ikke har modtaget ansøgningen om feriedagpenge for et
ferieår senest den 31. maj i det følgende ferieår. Udbetaling
kan tidligst ske en uge før ferien.
3.2.1.1.3. Udbetaling af barselsdagpenge
Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015 med senere
ændringer, regulerer forældres ret til fravær i forbindelse
med graviditet, fødsel og adoption og retten til barselsdag-
penge under fraværet. De nærmere regler om ret til barsels-
dagpenge er fastsat i bekendtgørelse nr. 1109 af 26. novem-
ber 2012 med senere ændringer. Barselsdagpenge admini-
streres af Udbetaling Danmark.
For at opnå ret til barselsdagpenge kræves opfyldelse af et
beskæftigelseskrav.
En lønmodtager skal enten have været tilknyttet arbejdsmar-
kedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværet og i denne pe-
riode have været beskæftiget i mindst 120 timer, eller ville
have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge (eller en
ydelse, der træder i stedet herfor) eller midlertidig arbejds-
markedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
eller inden for den seneste måned have afsluttet en erhvervs-
mæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller
være elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret
ved eller i henhold til lov, eller være ansat i fleksjob efter §
70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er forudsat i barselsloven, at det er en betingelse for ret
til barselsdagpenge, at den pågældende er sammen med bar-
net i fraværsperioden. Der stilles i loven ikke krav om, at
forældrene opholder sig i Danmark under orloven, og der er
derfor ikke noget i vejen for, at forældrene under hele eller
dele af orloven opholder sig i udlandet, så længe de/den af
forældrene, der modtager barselsdagpenge, er sammen med
barnet.
Barselsdagpengene udbetales af Udbetaling Danmark til den
barslende eller dennes arbejdsgiver, hvis der udbetales løn
under fraværet.
3.2.1.1.4. Udbetaling af sygedagpenge
15
Sygedagpenge reguleres af lov om sygedagpenge, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1032 af 23. juni 2016, som ændret ved § 5 i
lov nr. 624 af 8. juni 2016.
Sygedagpenge udbetales – uanset alder – til lønmodtagere,
selvstændige erhvervsdrivende eller ledige, der er uarbejds-
dygtige på grund af egen sygdom og som har en aktuel til-
knytning til arbejdsmarkedet, jf. beskæftigelseskravet i
sygedagpengelovens §§ 30, 32, 34 og 42.
Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, træf-
fes af ansøgerens opholdskommune og sker på grundlag af
en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på
den sygemeldtes arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7,
stk. 1.
Det er bl.a. efter sygedagpengelovens § 4 en betingelse, at
den sygemeldte persons indtægt kan beskattes i Danmark.
Denne betingelse gælder dog ikke for personer, der efter
EU-lovgivningen eller international aftale om social sikring
er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Det er endvidere efter sygedagpengelovens § 3 en betingel-
se, at den sygemeldte har lovligt ophold her i landet.
Sygedagpenge kan trods hovedreglen om ophold i Danmark
efter sygedagpengelovens § 3, stk. 2, i visse tilfælde udbeta-
les til personer, der opholder sig i udlandet.
Sygedagpenge udbetales til den sygemeldte af kommunen
eller til arbejdsgiveren, hvis denne udbetaler løn under syge-
fraværet. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de
første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), hvis den sy-
gemeldte har været ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 8
uger og har haft mindst 74 timers beskæftigelse i perioden.
3.2.1.1.5. Udbetaling af efterløn
Efterløn reguleres af kapitel 11 a i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., samt bekendtgørelser fastsat med hjemmel
heri. Efterlønsordningen administreres af arbejdsløshedskas-
serne.
Efterløn giver medlemmer af en arbejdsløshedskasse med en
længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed
for at trække sig helt eller delvis tilbage fra arbejdsmarkedet
på fleksible vilkår i op til 5 år før folkepensionsalderen, jf.
lov om social pension.
De grundlæggende betingelser for at få ret til efterløn frem-
går af §§ 74 og 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det er herunder en betingelse, at medlemmet har nået efter-
lønsalderen, jf. lovens § 74, og har bopæl her i riget eller i et
andet EØS-land, jf. lovens § 74 a.
Efterløn kan tages med under ophold inden for EØS-områ-
det uden tidsbegrænsning, og det er herunder muligt at bo-
sætte sig i et andet EØS-land og samtidig modtage efterløn.
Efter lovens § 74 n, stk. 2, kan der ikke udbetales efterløn til
et medlem, der opholder sig i lande uden for EØS-området,
Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl
der. Der er i bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013
om fleksibel efterløn med senere ændringer fastsat nærmere
regler herom, og det følger heraf, at et medlem kan få udbe-
talt efterløn under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-
området, Grønland, Færøerne og Schweiz i op til sammen-
lagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.
3.2.1.1.6. Udbetaling af fleksydelse
Fleksydelse reguleres af lov om fleksydelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som ændret ved § 7
i lov nr. 624 af 8. juni 2016, samt bekendtgørelse nr. 559 af
29. april 2015 om fleksydelse.
Fleksydelse er en tilbagetrækningsordning for fleksjobbere,
som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden
de når folkepensionsalderen. Fleksydelsesordningen admini-
streres af Udbetaling Danmark.
De grundlæggende betingelser for at få ret til fleksydelse
fremgår af §§ 1 a-2 a i lov om fleksydelse. Det er herunder
en betingelse, at medlemmet har nået fleksydelsesalderen, jf.
lovens § 1 a, og har bopæl her i riget eller i et andet EØS-
land, jf. lovens § 2.
Fleksydelse kan tages med under ophold inden for EØS-om-
rådet uden tidsbegrænsning, og det er herunder muligt at bo-
sætte sig i et andet EØS-land og samtidig modtage fleks-
ydelse.
Efter §§ 54 og 60-63 i bekendtgørelse om fleksydelse kan
der ikke udbetales fleksydelse til en person, der opholder sig
i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i læn-
gere tid, eller som tager bopæl der. Efter bekendtgørelsen
kan en person få udbetalt fleksydelse under midlertidigt op-
hold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og
Schweiz i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert ka-
lenderår.
3.2.1.1.7. Udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpo-
litik
16
Betingelserne for ret til og udbetaling af integrationsydelse,
uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, res-
sourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydel-
se i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse, samt hjælp i
særlige tilfælde og hjælp til efterlevende (kapitel 10 og 10
a), fremgår af lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 269 af 21. marts 2017.
Det er en betingelse for ret til hjælp efter lov om aktiv so-
cialpolitik, at personen opholder sig lovligt her i landet, jf.
lovens § 3.
Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 5, stk. 1. Kommunen
kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares
under kortvarige ophold i udlandet, hvis modtageren delta-
ger i aktiveringstilbud, udøver samvær, som ikke kan foregå
her i landet med egne børn under 18 år, modtager nødvendig
lægebehandling, som ikke kan fås her i landet, eller der i øv-
rigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en
nær pårørende, der er alvorligt syg, jf. § 5, stk. 2.
Personer, der har modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp
og revalideringsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 4 ugers ferie. En ferieperiode må dog højst vare
2 uger. Personer, der har modtaget ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb og ressourceforløbsydelse i jobafklarings-
forløb i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5
ugers ferie. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at
personen har indgået aftale med kommunen om feriens pla-
cering. Personer, der er visiteret til fleksjob og modtager
fleksløntilskud eller ledighedsydelse, har ret til at holde op
til 25 dages ferie med ledighedsydelse. Personer, der efter
aftale med kommunen holder ferie, kan i ferieperioden op-
holde sig i udlandet, jf. § 5, stk. 4.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter lo-
vens § 91, stk. 1, nr. 2, såfremt personer, mod bedre vidende
uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Kommunen kan endvidere træffe afgørelse om fremadrettet
nedsættelse af hjælpen med 1/3 i en periode eller tilbagebe-
taling af en del af hjælpen, når en person mod bedre vidende
uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet, jf.
reglerne i lovens § 42 og § 43.
3.2.1.1.8. Udbetaling af boligstøtte
Boligstøtte udbetales efter lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016 med senere
ændringer. Størrelsen på boligstøtten beregnes på grundlag
af lejens størrelse, husstandens indkomst samt boligens areal
og husstandens sammensætning.
Boligstøtte er delt op i to ydelser, boligydelse og boligsik-
ring. Boligydelse ydes til folkepensionister og førtidspensio-
nister, som er tilkendt pension efter reglerne fra før 1. januar
2003. Boligsikring ydes til lejere og til førtidspensionister,
som er tilkendt pension efter reglerne fra 1. januar 2003. Bo-
ligsikring og boligydelse administreres af Udbetaling Dan-
mark.
Boligstøtten er efter gældende regler i boligstøttelovens § 5
betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i landet og benytter
boligen til helårsbeboelse. Ved midlertidigt ophold i udlan-
det normalt ikke over 6 måneder er formodningen for, at der
stadig vil være tale om fast bopæl.
Som medlemmer af husstanden medregnes efter boligstøtte-
lovens § 7, stk. 1, ansøgeren, dennes ægtefælle, (hjemmevæ-
rende børn) og andre, der har fast ophold i boligen. Det er
personer, der faktisk har fast ophold i boligen, som indgår i
husstanden. Ved enkelte husstandsmedlemmers kortere op-
hold normalt ikke over 6 måneder uden for hjemmet, eksem-
pelvis i forbindelse med strafafsoning, rekreationsophold el-
ler kortere fravær i uddannelsesøjemed, vil formodningen
være for fast ophold.
3.2.1.1.9. Udbetaling af børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag
3.2.1.1.9.1. Børnetilskud ydes til børn under 18 år efter reg-
lerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober
2014.
Børnetilskud tilkommer som hovedregel barnet. Reglerne
om børnetilskud har et socialt sigte, idet børn af enlige for-
sørgere og visse pensionistforældre samt børn, der mangler
en forsøger, er de primære målgrupper. Desuden ydes der
tilskud til børn fra en flerbørnsfødsel.
Herudover ydes der efter loven tilskud til forældre, der
adopterer et udenlandsk barn, og til forældre, der deltager i
visse uddannelsesforløb.
Det er bl.a. en betingelse for at få ret til tilskud efter loven,
at barnet faktisk opholder sig her i landet, jf. lovens § 5, stk.
1, nr. 2. Dog kan der udbetales børnetilskud ved kortvarige
ophold i udlandet, eller hvis barnet opholder sig midlertidigt
i udlandet som led i barnets uddannelsesforløb med henblik
på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fort-
sat ophold her i landet, jf. herved lovens § 5, stk. 3.
Børnetilskud udbetales som udgangspunkt til moderen, men
kan udbetales til andre i visse situationer.
17
3.2.1.1.9.2. Bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter
lov om børns forsørgelse, kan, når det ikke betales på for-
faldsdatoen, efter ansøgning udbetales af Udbetaling Dan-
mark for tiden indtil barnet fylder 18 år til den person, der er
berettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov
om børns forsørgelse, jf. kapitel 3 i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det er en betingelse for ret til at få bidrag udbetalt forskuds-
vis af Udbetaling Danmark, at forældrene ikke lever sam-
men, jf. § 18 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag.
Udbetaling Danmark indtræder herefter i retten til at indkræ-
ve bidraget hos bidragsbetaleren.
3.2.1.1.10. Udbetaling af Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere æn-
dringer, og bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015
med senere ændringer (SU-bekendtgørelsen).
SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddan-
nelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad. SU
udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et
kalenderår (støtteåret), og gives som udgangspunkt til ud-
dannelse i Danmark. SU kan endvidere under visse betingel-
ser gives til uddannelse i udlandet.
De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessøgen-
de skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens ka-
pitel 1.
Den uddannelsessøgende skal være indskrevet på og gen-
nemgå en uddannelse, der er godkendt som SU-berettigen-
de, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den uddannelsessøgende skal
endvidere være studieaktiv, jf. SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Regler herom er med hjemmel i lovens § 2, stk. 2, fastsat i
SU-bekendtgørelsens kapitel 2. Det er udgangspunktet, at
den uddannelsessøgende er studieaktiv indtil andet konstate-
res, jf. SU-bekendtgørelsens § 11, stk. 1. Uddannelsessøgen-
de i ungdomsuddannelser skal deltage i obligatorisk under-
visning og foreskrevne prøver, aflevere opgaver mv. efter de
regler, der gælder for uddannelsen. Uddannelsessøgende ved
videregående eller privat uddannelse er studieaktive indtil
de er mere end 6 måneder svarende til 30 ECTS forsinket i
uddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 1. pkt.
Den uddannelsessøgende skal være dansk statsborger eller
udenlandsk statsborger, der kan ligestilles med en dansk
statsborger, jf. SU-bekendtgørelsens §§ 1-8.
Den uddannelsessøgende skal endelig være fyldt 18 år, jf.
SU-lovens § 2 a, stk. 1.
3.2.1.1.11. Udbetaling af Statens Voksenuddannelsesstøtte
(SVU)
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) reguleres af SVU-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 8. juni 2016, og be-
kendtgørelse nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenud-
dannelsesstøtte, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1152 af
30. august 2016 (SVU-bekendtgørelsen).
SVU gives til en række uddannelser på folkeskoleniveau el-
ler gymnasialt niveau og til efter- og videreuddannelse på
videregående niveau. For at få SVU skal den uddannelsessø-
gende opfylde en række betingelser, jf. SVU-lovens § 2, stk.
1, nr. 1-8.
Der er i SVU-lovens § 14 hjemmel til at standse udbetalin-
gen af SVU, hvis de uddannelsessøgende ophører med at
deltage i et planlagt uddannelsesforløb. Udbetalingen bort-
falder den resterende del af uddannelsesforløbet med udgan-
gen af den kalenderuge, hvori den uddannelsessøgende er
holdt op.
3.2.1.1.12. Udbetaling af børne- og ungeydelse
Børne- og ungeydelse reguleres af lov om en børne- og un-
geydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016.
Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri bør-
ne- og ungeydelse, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 1,
stk. 1 og 2, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt, herun-
der, at den person, der har forældremyndigheden over barnet
eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er
fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerde-
del i hvert kvartal, jf. lovens § 5, stk. 3. Ydelsen udbetales
første gang for det kvartal efter det kvartal, hvori barnet er
født. Børneydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For
børn under 3 år er beløbet 17.964 kr. årligt, for børn mellem
3 og 6 år er beløbet 14.220 kr. årligt, og for børn og unge
mellem 7 og 14 år er beløbet 11.184 kr. årligt (2017-ni-
veau).
For unge mellem 15 og 17 år sker udbetalingen månedsvist
og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år. I
den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen
forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens
begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af
dage i måneden, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 5, stk.
18
4. For unge mellem 15 og 17 år er beløbet 11.184 kr. (2017-
niveau).
Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til bar-
nets mor, jf. § 4. Andre ydelsesmodtagere kan eksempelvis
være barnets far, hvis barnet bor hos ham, eller den person,
som har taget barnet i pleje med henblik på adoption.
Retten til den fulde ydelse er endvidere betinget af, at
mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over
for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i
mindst to år inden for de seneste 10 år forud for den periode,
udbetalingen vedrører, jf. børne- og ungeydelseslovens § 2,
stk. 1, nr. 7. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så der
efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct.
af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter halvandet år
75 pct. og efter 2 år 100 pct.
3.2.1.1.13. Ophør af udbetaling af visse offentlige ydelser i
strafunddragelsestilfælde
For alle de under punkt 3.2.1.1.1-3.2.1.1.7 samt punkt
3.2.1.1.10 og 3.2.1.1.11 omtalte ydelser gælder det, at retten
til ydelserne ophører for personer, som bevidst unddrager
sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågæl-
dende er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågæl-
dende med henblik på varetægtsfængsling, eller der forelig-
ger en varetægtsfængslingskendelse. Ligeledes bortfalder
retten til ydelserne for den, som bevidst unddrager sig straf-
fuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
3.2.1.1.14. Betydning af ydelsesstop for ægtefælle/samlever
Det har betydning for mange sociale ydelser, om en person
er enlig eller gift/samlevende. Det ændrer som udgangs-
punkt ikke på en persons status som enlig eller gift/samle-
vende, om ægtefællen eller den samlevende tager på ferie el-
ler tager midlertidigt ophold i udlandet. Det har heller ikke
betydning for status som enlig eller samlevende, hvilken
indtægt en ægtefælle eller samlever har, men det kan få be-
tydning for tildeling og udmåling af mange af ydelserne.
Hvis en ægtefælle eller samlever til en person, der befinder
sig i udlandet, mener, at samlivet er ophørt, må en herboen-
de ægtefælle eller samlever indgive ansøgning om separati-
on eller skilsmisse eller på anden vis godtgøre, at samlivet
er ophævet. Det vil således være en konkret vurdering efter
gældende regler og praksis, om det i den enkelte sag er til-
strækkeligt godtgjort, at samlivet er ophørt.
3.2.1.2. Inddragelse af pas og udrejseforbud
3.2.1.2.1. Ved lov nr. 176 af 24. februar 2015 om ændring af
lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og
retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede
konflikter i udlandet m.v.), der trådte i kraft den 1. marts
2015, blev der bl.a. indført hjemmel til at nægte udstedelse
af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede ud-
stedt pas, når der er grund til at antage, at den pågældende
har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden (paslovens § 2, stk. 1, nr. 4).
For så vidt angår vurderingen af, hvorvidt en persons formo-
dede deltagelse i aktiviteter i udlandet kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed mv., fremgår følgende
af punkt 2.3.1.3 og 2.3.1.4 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling,
A, L 99 som fremsat, side 10-11:
”2.3.1.3. Vurderingen af, om en persons formodede delta-
gelse i aktiviteter i udlandet kan indebære eller forøge en fa-
re for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væ-
sentlig trussel mod den offentlige orden, vil […] bero på et
konkret skøn, der foretages af politiet.
Det vil i den forbindelse være afgørende, hvorvidt formålet
med og karakteren af de aktiviteter, som en person forventes
at deltage i i udlandet, i almindelighed må antages at påvirke
den pågældende i sådan grad, at det vil kunne indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det er
således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at
den pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i
f.eks. Danmark eller at påvirke andre hertil.
[…]
2.3.1.4. Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed
må antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i et konflikt-
område i udlandet. Det gælder navnlig i relation til personer,
der tager aktivt del i kamphandlingerne. Også personer, der
opholder sig i et konfliktområde uden at tage aktivt del i
kamphandlingerne, kan imidlertid blive udsat for en sådan
påvirkning og forråelse, der kan øge deres evne eller vilje til
at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være tilfæl-
det for personer, som opholder sig i en konfliktzone for at
passe på familierne eller engagere sig i aktiviteter, der støt-
ter de kæmpende. Som eksempel på sidstnævnte kan nævnes
logistisk bistand.
Begrebet »konfliktområde« skal i denne henseende forstås
som det geografiske område, hvor kampene foregår.
19
[…]
Som et andet eksempel på aktiviteter, der i almindelighed
må antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i træningslej-
re hos yderligtgående politiske organisationer eller gruppe-
ringer, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder.
[…]
Også ophold hos en gruppe eller organisation, der driver or-
ganiseret kriminalitet, vil efter omstændighederne kunne in-
debære eller forøge risikoen for, at de pågældende vil begå
alvorlige strafbare forhold, herunder eksempelvis drab, fri-
hedsberøvelse eller ildspåsættelse, i Danmark med den kon-
sekvens, at politiet vil kunne træffe afgørelse om f.eks. pa-
sinddragelse og udrejseforbud efter de foreslåede bestem-
melser.
Ovenstående eksempler er ikke udtryk for en udtømmende
opremsning af tilfælde, hvor politiet vil kunne træffe afgø-
relse efter de foreslåede bestemmelser. ”
For så vidt angår det mistankekrav (”grund til at antage”),
der skal være opfyldt for, at der kan træffes afgørelse efter
bestemmelsen, fremgår bl.a. følgende af punkt 2.3.1.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingsti-
dende 2014-15, 1. samling, A, L 99 som fremsat, side 10:
”Det vil bero på et konkret skøn, der foretages af politiet,
om der i den enkelte sag foreligger tilstrækkelige oplysnin-
ger til at opfylde mistankekravet. Politiets skøn vil kunne ef-
terprøves af domstolene under en eventuel domstolsprøvel-
se, jf. pkt. 2.3.5.
[…]
Som et andet eksempel på oplysninger, der i almindelighed
vil være tilstrækkelige til at opfylde mistankegrundlaget,
kan nævnes oplysninger om, at en person opholder sig i et
konfliktområde uden et anerkendelsesværdigt formål. Også
oplysninger om, at en person har opholdt sig i et konflikt-
område uden et anerkendelsesværdigt formål, vil efter om-
stændighederne kunne være tilstrækkelige til at opfylde mis-
tankegrundlaget. ”
Det bemærkes, at de oplysninger, der indgår i politiets afgø-
relser om pasinddragelse, i praksis ofte vil stamme fra PET.
PET tilvejebringer således oplysninger om fremmedkrigere
som led i varetagelsen af tjenestens opgaver med at forebyg-
ge, efterforske og modvirke handlinger, der udgør eller vil
kunne udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt, de-
mokratisk og sikkert samfund. PET vil i visse tilfælde være i
besiddelse af oplysninger, som eventuelt vil kunne berettige,
at der træffes afgørelse om pasinddragelse og evt. udrejse-
forbud, men som PET på grund af oplysningernes karakter
ikke videregiver til politikredsene. For nærmere herom hen-
vises til punkt 2.3.1.6 og 2.3.1.7 i Folketingstidende
2014-15, 1. samling, A, L 99 som fremsat, side 12.
Når politiet efter bestemmelsen inddrager et allerede udstedt
pas fra en person, der opholder sig i udlandet, skal politiet af
egen drift søge rettens godkendelse af den trufne afgørelse,
inden passet inddrages, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.
3.2.1.2.2. Politiet kan efter paslovens § 2 b, stk. 1, meddele
en person, hvem pas er nægtet, eller hvis pas er inddraget, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 4, forbud mod at udrejse i det tidsrum, som
passet i henhold til § 2, stk. 2, er inddraget i. Bestemmelsen
supplerer således pasinddragelseshjemlen i § 2, stk. 1, nr. 4.
Politiet kan dog ikke meddele udrejseforbud til en person,
der befinder sig i udlandet.
Efter paslovens § 2 b, stk. 2, kan politiet under særlige om-
stændigheder skriftligt give tilladelse til, at en person, der er
meddelt forbud efter stk. 1, kan foretage en specifik rejse.
Efter § 2 b, stk. 3, kan den, udrejseforbuddet retter sig mod,
kræve spørgsmålet om ophævelse af forbuddet forelagt ret-
ten til afgørelse. Politiet skal uden unødigt ophold indbringe
begæringen for retten, der ved kendelse snarest muligt afgør,
om udrejseforbuddet skal opretholdes eller ophæves.
Efter paslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., straffes overtrædelse af et
udrejseforbud meddelt efter § 2 b, stk. 1, med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
3.2.1.2.3. Politiets beslutning om pasinddragelse eller med-
delelse af et udrejseforbud er en afgørelse, jf. forvaltningslo-
vens § 2, stk. 1. Omfanget af politiets forpligtelse til at
partshøre den person, afgørelsen retter sig imod, herunder
om den pågældende persons mulighed for at varetage sine
interesser, er nærmere behandlet i punkt 2.3.4.1.1-2.3.4.1.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget bag den omtal-
te ændring af pasloven, jf. Folketingstidende 2014-15, 1.
samling, A, L 99 som fremsat, side 13-14.
De stedlige politidirektørers afgørelse om bl.a. pasinddragel-
se i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan i medfør af §
27, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013
med senere ændringer (pasbekendtgørelsen) påklages til
Rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelse kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed, jf. stk. 2.
Det følger endvidere af paslovens § 2 b, stk. 3, at den, som
et udrejseforbud efter § 2 b, stk. 1, retter sig mod, kan kræve
spørgsmålet om ophævelse af forbuddet forelagt retten til af-
20
gørelse. Politiet skal uden unødigt ophold indbringe begæ-
ringen for retten, der ved kendelse snarest muligt afgør, om
udrejseforbuddet skal opretholdes eller ophæves.
Det bemærkes, at hverken klagen til Rigspolitichefen eller
indbringelsen for domstolene har opsættende virkning.
3.2.1.2.4. Ved lov nr. 176 af 24. februar 2015 om ændring af
lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og
retsplejeloven blev der desuden indført en bestemmelse i ud-
lændingelovens § 21 b, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse el-
ler opholdsret bortfalder, hvis en udlænding opholder eller
har opholdt sig uden for landet, og der er grund til at antage,
at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller
har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller for-
øge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed el-
ler en væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmin-
dre bortfald vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af EU-regle-
rne, kan bortfald af opholdsret kun ske i overensstemmelse
med de principper, der efter EU-reglerne gælder for be-
grænsning af retten til fri bevægelighed.
3.2.1.3. Forbud mod indrejse og ophold i visse konfliktom-
råder
3.2.1.3.1. Ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 om ændring straf-
feloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra
dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter (Væb-
nede konflikter i udlandet m.v.), der trådte i kraft den 1. juli
2016, blev § 114 j om forbud mod indrejse og ophold i visse
konfliktområder indsat i straffeloven.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at den, der har dansk
indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden tilla-
delse indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i §
114 j, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år. Det
gælder dog ikke for indrejse og ophold som led i udøvelse af
dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller
hverv, jf. bestemmelsens stk. 2.
I medfør af straffelovens § 114 j, stk. 3, er justitsministeren
bemyndiget til efter forhandling med udenrigsministeren og
forsvarsministeren at indføre indrejse- og opholdsforbud i
særlige områder i udlandet, hvor en terrororganisation er
part i en væbnet konflikt.
Det fremgår af straffelovens § 114 j, stk. 4, at justitsministe-
ren eller den, ministeren bemyndiger til det, efter ansøgning
kan tillade, at en person indrejser eller opholder sig i et om-
råde, der er omfattet af indrejse- og opholdsforbuddet, hvis
indrejsen eller opholdet har et anerkendelsesværdigt formål.
En tilladelse kan omfatte en gruppe af personer, der er til-
knyttet en bestemt virksomhed eller organisation mv. (en så-
kaldt kollektiv tilladelse).
Ved anerkendelsesværdigt formål forstås ifølge bemærknin-
gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
187 som fremsat, side 17, formål, der ikke har med den
væbnede konflikt at gøre, og som der vurderes at være rime-
lig anledning til at foretage på trods af den verserende væb-
nede konflikt. Indrejse og ophold med henblik på at udføre
journalistisk arbejde, yde humanitær bistand, besøge sin
nærmeste familie eller drive en igangværende erhvervsvirk-
somhed vil således i almindelighed være anerkendelsesvær-
dige formål.
Endelig fremgår det af straffelovens § 114 j, stk. 5, at justits-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af
ansøgninger efter stk. 4, herunder om fristen herfor. Justits-
ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser om
hvorvidt der kan gives tilladelse til indrejse i et forbudsramt
område ikke kan indbringes for højere administrativ myn-
dighed.
3.2.1.3.2. I medfør af bemyndigelserne i straffelovens § 114
j, stk. 3-5, er fastsat bekendtgørelse nr. 1200 af 28. septem-
ber 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse kon-
fliktområder. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 30. sep-
tember 2016, indeholder bl.a. nærmere regler om, hvilke
områder der for tiden er omfattet af indrejse- og opholdsfor-
buddet samt regler for sagsbehandlingen i forbindelse med
ansøgninger om tilladelse til at indrejse eller opholde sig i
de udpegede forbudsramte områder.
Om de for tiden udpegede forbudsramte områder fremgår
det af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, at Al-Bab-distriktet
i Aleppo-provinsen, al-Thawrah-distriktet og al-Raqqa-dis-
triktet i Raqqa-provinsen samt Deir al-Zour-provinsen i Sy-
rien er blandt de områder, hvortil indrejse eller ophold kræ-
ver tilladelse. Herudover fremgår det af bekendtgørelsens §
1, stk. 1, nr. 2, at Mosul-distriktet i Ninewa-provinsen i Irak
er omfattet af forbudsordningen.
Bekendtgørelsens §§ 4-8 indeholder nærmere regler om til-
bagekaldelse, frister for indgivelse af ansøgning og sagsop-
lysning. I forbindelse med sagsbehandlingen vil der blive
udvekslet oplysninger om ansøgeren med PET, jf. bekendt-
gørelsens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at en person også vil
skulle søge om tilladelse til at opholde sig i et forbudsramt
område, selvom området først efter indrejsen ved en efter-
følgende bekendtgørelsesændring blev omfattet af de for-
budsramte områder.
Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 9, at politidirek-
tørens afgørelse kan påklages til Rigspolitichefen.
21
3.2.1.4. Bestemmelser i straffeloven om tilslutning til væbne-
de styrker og terrortræning mv.
Straffeloven indeholder endvidere en række regler, som på
forskellig vis kriminaliserer tilslutning til væbnede styrker,
og som således efter omstændighederne vil kunne anvendes
til strafforfølgning af fremmedkrigere på baggrund af kamp-
handlinger begået i udlandet.
Det fremgår således af straffelovens § 101 a, stk. 1, om
landsforræderi, at den, der har dansk indfødsret eller bopæl i
den danske stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken
den danske stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for en
part, som kæmper mod den danske stat, straffes med fængs-
el indtil 10 år. Under særligt skærpende omstændigheder
kan straffen stige til fængsel indtil på livstid. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den
pågældende har deltaget i kamphandlinger. Bestemmelsen
kan efter omstændighederne anvendes til at strafforfølge
fremmedkrigere, der har tilsluttet sig en fjendtlig væbnet
styrke, der deltager i kamphandlinger mod danske styrker.
Det fremgår endvidere af straffelovens § 114 c, stk. 3, at
den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af §
114 eller § 114 a, straffes med fængsel indtil 6 år. Er den på-
gældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til
fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende omstæn-
digheder til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende om-
stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende
har deltaget i kamphandlinger. Det er anklagemyndighedens
opfattelse, at en person, der tilslutter sig terrorgrupper i ek-
sempelvis Syrien og Irak, vil kunne straffes for overtrædelse
af denne bestemmelse.
Herudover indeholder straffeloven i § 114 d en bestemmelse
om terrortræning. Bestemmelsens stk. 1 og 2 retter sig mod
træning, instruktion og anden oplæring til handlinger af den
i §§ 114-114 b omhandlede beskaffenhed. Bestemmelsen i §
114 d, stk. 3, retter sig mod den, der lader sig træne, instrue-
re eller på anden måde oplære til at begå handlinger omfattet
af §§ 114 eller 114 a. Straffelovens § 114 d, stk. 3, blev bl.a.
anvendt ved Vestre Landsrets dom af 23. juni 2014 (gengi-
vet i UfR 2014.3017 V). I sagen idømte landsretten to års
fængsel for forsøg på overtrædelse af bestemmelsen. Den
ene af de tiltalte i sagen rejste i november 2011 til Somalia,
hvor han frem til marts 2012 i en Al-Shabaab træningslejr
modtog træning, instruktion eller anden oplæring til at begå
terrorhandlinger.
Endvidere fremgår det af straffelovens § 114 e, at den, som i
øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller
en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå
handlinger omfattet af §§ 114-114 d, straffes med fængsel
indtil 6 år. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke,
kan straffen stige til fængsel indtil 10 år eller under særligt
skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år.
Endelig fremgår det af straffelovens § 114 g, at den, som,
uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 f, deltager i ulovlig
militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
3.2.1.5. Forvaltningslovens regler om partshøring
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part
ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i
besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske
grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må myndighe-
den ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten
bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet
denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse (partshø-
ring). Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurde-
ringerne er til ugunst for den pågældende part og er af væ-
sentlig betydning for sagens afgørelse.
I bestemmelsens stk. 2 fremgår dog en række situationer,
hvor der kan gøres undtagelse fra ovennævnte hovedregel
om partshøring. Af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1,
fremgår det således, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis
det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sa-
gens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgø-
relse i sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen
tager ifølge dens forarbejder, jf. Folketingstidende 1985-86,
tillæg A, spalte 153, navnlig sigte på tilfælde, hvor der ikke
er rimelig grund til at tro, at de yderligere oplysninger, der
er tilvejebragt i forbindelse med sagens behandling, vil kun-
ne korrigeres eller suppleres af den pågældende part, og det
heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses
for påkrævet at gennemføre en høring. Der skal endvidere
foretages en bedømmelse af, om parten kan antages at have
mulighed for ved tilvejebringelse af yderligere oplysninger
at afsvække den pågældende oplysnings betydning for sa-
gens afgørelse. Efter omstændighederne må sagens beskaf-
fenhed indgå som et selvstændigt element i vurderingen, så-
ledes navnlig hvis den påtænkte afgørelse vil være af indgri-
bende betydning for den pågældende part som f.eks. forbud,
påbud, fratagelse af rettigheder mv.
3.2.1.6. Regler om partshøring i arbejdsløshedskasserne
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn udbeta-
les af arbejdsløshedskasserne, som er private foreninger, der
er godkendt til at udbetale ydelser. Arbejdsløshedskasserne
er ikke omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven el-
ler af retssikkerhedsloven.
Selvom arbejdsløshedskasserne ikke er omfattet af forvalt-
ningsloven, stilles der i lovgivningen i det væsentlige de
22
samme krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og
afgørelser, som der stilles til offentlige myndigheder efter
forvaltningsloven.
Med hensyn til partshøring følger det af § 65 a, stk. 4, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., at arbejdsløshedskassen
skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt
med, at arbejdsløshedskassen er i besiddelse af, eller at ar-
bejdsløshedskassen vil benytte bestemte oplysninger, som er
til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i arbejdsløsheds-
kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets
ret til ydelser. Partshøringen af medlemmet svarer dermed
til principperne herom i forvaltningslovens § 19.
I høringen skal arbejdsløshedskassen oplyse medlemmet om
baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på
det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker
til sagens oplysning inden for en nærmere angivet frist. Fri-
sten for medlemmets svar er fastsat til 1 uge efter, at hørin-
gen er kommet frem, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 160
af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes
sagsbehandling og afgørelser.
Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for
høringen, fremgår det af lovens § 65 a, stk. 5, at arbejdsløs-
hedskassen skal fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil
der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydel-
serne skal udbetales med forbehold for, at medlemmet har
ret til dem. I høringen skal arbejdsløshedskassen samtidig
oplyse medlemmet om, at de ydelser, der udbetales, indtil
der er meddelt en afgørelse, udbetales med forbehold for, at
medlemmet har ret til dem, og at ydelserne skal betales til-
bage, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har
haft ret til ydelserne.
Endelig fremgår af lovens § 65 a, stk. 6, at hvis medlemmet
ikke medvirker til sagens oplysning, træffer arbejdsløsheds-
kassen afgørelse på det foreliggende grundlag.
Der er med hjemmel i lovens § 65 a, stk. 7, fastsat nærmere
regler i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kra-
vene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørel-
ser. Det gælder bl.a. regler om, i hvilke situationer arbejds-
løshedskassen ikke skal høre medlemmet. Det fremgår af §
6, stk. 1, at arbejdsløshedskassen ikke skal høre medlemmet
om oplysninger, som arbejdsløshedskassen kommer i besid-
delse af, hvis oplysningerne ikke indgår i en afgørelse til
ugunst for medlemmet, eller hvis medlemmet er bekendt
med, at oplysningerne vil indgå i en sådan afgørelse. Videre
fremgår af stk. 2, at arbejdsløshedskassen ikke skal høre
medlemmet om oplysninger, som medlemmet selv har givet,
og som medlemmet er bekendt med vil kunne blive brugt i
en afgørelse til ugunst for medlemmet. Endelig fremgår af
stk. 3, at arbejdsløshedskassen ikke skal høre medlemmet
om oplysninger, som arbejdsløshedskassen har indhentet i
egne registre, indkomstregistret eller andre offentlige regi-
stre.
Der er således ikke i de gældende regler i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. en bestemmelse svarende til forvalt-
ningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.
3.2.2. Justitsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets og Skatteministeriets
overvejelser
3.2.2.1. Behovet for lovændring
PET’s Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at en bety-
delig del af de personer, der menes at opholde sig eller have
opholdt sig i konfliktområder i Syrien eller Irak, har modta-
get overførselsindkomster, mens de opholdte sig i konflikt-
områderne.
Der er i dag et almindeligt myndighedssamarbejde mellem
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og PET, hvor
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra PET mod-
tager oplysninger om kontanthjælps- og dagpengemodtage-
re, der er udrejst i relation til konflikten i Syrien og Irak,
medmindre PET af andre grunde, herunder som følge af op-
lysningernes karakter, ikke kan videregive disse. Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering videreformidler disse.
For så vidt angår kontanthjælpsmodtagere sker viderefor-
midlingen til rette myndighed (kommune), jf. § 7, stk. 2, i
forvaltningsloven og for så vidt angår dagpengemodtagere
til rette arbejdsløshedskasse, jf. § 91, stk. 9, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager an-
meldelsen fra PET, fordi styrelsen har tilsynet med kommu-
ner og arbejdsløshedskasser, herunder om de pågældende
personer opfylder den rådighedsforpligtigelse, der er knyttet
til modtagelsen af kontanthjælp og dagpenge. Det betyder,
at man som modtager af kontanthjælp og dagpenge som alt-
overvejende hovedregel skal opholde sig her i landet for at
være berettiget til ydelserne. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering har desuden hjemmel til at følge op på re-
sultatet af anmeldelserne i kommunen eller arbejdsløsheds-
kassen, jf. § 45 i lov om aktiv social politik og § 91, stk. 9, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Indtil videre har der i
alt været 37 indberetninger fra PET til Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, og der er rejst et samlet tilba-
gebetalingskrav på ca. 672.000 kr.
Der er imidlertid en række andre offentlige ydelser, som ik-
ke forudsætter, at man er til stede i Danmark, og som man
således ikke i dag kan standse udbetalingen af eller kræve
tilbagebetalt, selvom modtageren har deltaget i kamphand-
linger for terrororganisationer i eksempelvis Syrien eller
Irak. Endvidere giver den nuværende ordning ikke altid en
23
tilstrækkelig hurtig mulighed for at standse udbetalingen af
de relevante offentlige ydelser allerede imens, den pågæl-
dende er udrejst som fremmedkriger til f.eks. konflikten i
Syrien eller Irak. Det kan f.eks. skyldes, at der skal foretages
en konkret vurdering af, om en række nærmere betingelser –
der ikke direkte vedrører, om den pågældende er fremmed-
kriger – er opfyldt, før udbetaling af ydelsen kan stoppes.
Det kunne f.eks. være i forhold til, om den pågældende står
til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er ikke acceptabelt, at fremmedkrigeres ophold i kon-
fliktområder med henblik på deltagelse i konflikter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed
mv., i et vist omfang finansieres af offentlige ydelser betalt
af den danske statskasse. Det skal derfor i højere grad end
tilfældet er i dag være muligt at standse udbetaling af offent-
lige ydelser til fremmedkrigere under deres ophold i kon-
fliktområderne og – i tilfælde hvor de allerede er udbetalt –
at kræve dem tilbagebetalt.
3.2.2.2. Offentlige ydelser, som foreslås omfattet af ordnin-
gen
PET har oplyst, at tjenesten har kendskab til, at der er blevet
udbetalt barselspenge, dagpenge, kontanthjælp, førtidspensi-
on, SU, SVU og sygedagpenge til personer, der formodes at
være udrejst til konfliktområder i udlandet. Justitsministeri-
et, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet og Skatteministeriet finder på den baggrund, at
ordningen med ydelsesstop til fremmedkrigere for det første
bør omfatte disse ydelser.
PET har endvidere påpeget, at også andre offentlige ydelser
kan være relevante at overveje at medtage i ordningen, selv-
om tjenesten ikke konkret har kendskab til, at fremmedkri-
gere hidtil har modtaget disse ydelser i udlandet.
Ministerierne har i forlængelse heraf bl.a. set på de ydelser,
som er omfattet af lov nr. 327 af 18. maj 2005 om ændring
af lov om social pension og andre love (Ophør af udbetaling
af social pension og andre ydelser ved unddragelse af straf-
forfølgning eller straffuldbyrdelse), hvorved der i en række
love om udbetaling af offentlige ydelser blev etableret hjem-
mel til at standse udbetalingen af de omfattede ydelser, hvis
ydelsesmodtageren bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet. Den omtalte strafunddragelsesordning, der blev
indført i 2005 omfatter udbetaling af folkepension og før-
tidspension, visse ydelser omfattet af lov om social service,
fleksydelse, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, dagpenge
ved sygdom eller fødsel, visse ydelser omfattet af lov om
aktiv socialpolitik, integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp, ledighedsydelse, revalidering, orlovsydelse,
SU, SVU og repatriering.
Det er ministeriernes opfattelse, at hensynene bag denne
ordning – navnlig at det kan virke stødende for den alminde-
lige retsopfattelse, at det offentlige ved udbetaling af ydelser
medvirker til, at personer, der unddrager sig strafforfølg-
ning, kan opretholde unddragelsen – i vid udstrækning er
sammenfaldende med hensynet til at stoppe udbetalingen af
offentlige ydelser til udrejste fremmedkrigere, som kan ud-
gøre en fare for den danske stat.
Ministerierne finder derfor, at de ydelser, der er omfattet af
ordningen med ydelsesstop ved strafunddragelse, som ud-
gangspunkt også bør være omfattet af en ordning, der etab-
lerer hjemmel til at standse udbetalingen af offentlige ydel-
ser for fremmedkrigere.
Ministerierne finder dog, at der er enkelte ydelser, der er
omfattet af strafunddragelsesordningen, som ikke er rele-
vante at medtage i en ordning om ydelsesstop over for til
fremmedkrigere, der navnlig er baseret på pasinddragelses-
reglerne.
Det drejer sig bl.a. om kontantydelse, idet udbetaling af den-
ne ydelse ophører i 3. kvartal 2017. Det drejer sig endvidere
om ydelser omfattet af repatrieringsloven, idet disse ydelser
alene udbetales til udlændinge, der har opgivet deres op-
holdstilladelse i Danmark og ikke er i besiddelse af pas, der
kan inddrages af danske myndigheder. Det bemærkes i den
forbindelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil
vurdere, om der kan etableres en ordning, hvormed udbeta-
ling af ydelser omfattet af repatrieringsloven kan stoppes ud
fra hensyn svarende til dem, der ligger bag nærværende lov-
forslag.
Endelig drejer det sig om enkelte ydelser, der på baggrund
af deres karakter og målgruppe næppe i praksis vil blive til-
delt fremmedkrigere. Målgruppen for disse ydelser omfatter
således borgere med omfattende funktionsnedsættelser, hvis
konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilvæ-
relse, samt personer, som skal forsørge borgere med omfat-
tende funktionsnedsættelser. Det drejer sig om ydelser om-
fattet af servicelovens, § 95, stk. 2 (kontant tilskud til ansæt-
telse af hjælper til udførelse af hjælp for personer med bety-
delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løs-
ning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end
20 timer ugentligt), § 96 (borgerstyret personlig assistance i
form af tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af
hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne
ganske særlige støtte) og § 100 (hjælp til dækning af nød-
vendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mellem
det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har op-
sat udbetalingen af folkepension). Det drejer sig herudover
24
om ydelser omfattet af servicelovens § 42 (hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsør-
ger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse), da det er en betingelse for at modtage
ydelsen, at man rent faktisk passer barnet i hjemmet, hvorfor
det vil være usandsynligt, at en modtager af denne ydelse
udrejser af landet som fremmedkriger. Det bemærkes herud-
over, at hjælp efter § 95, stk. 2, ikke kan medtages til udlan-
det.
Det vurderes endelig, at boligstøtte, børnetilskud og børne-
og ungeydelse – som adskiller sig fra de andre ydelser i lov-
forslaget ved at kunne udbetales til en bredere kreds end blot
modtageren af ydelsen – også bør omfattes af ordningen, da
sådanne ydelser også kan være med til at finansiere frem-
medkrigeres ophold i konfliktområder.
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3.1. Valg af lovmodel
En ordning med standsning af udbetaling og tilbagebetaling
af offentlige ydelser vil med fordel kunne knyttes op på en
række afgørelser, der allerede efter lovgivningen kan træffes
i forhold til fremmedkrigere, herunder personer som der er
grund til at antage er fremmedkrigere.
Det drejer sig for det første om reglerne om pasinddragelse
og udrejseforbud efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. herom
ovenfor under punkt 3.2.1.2. Reglerne om pasinddragelse
giver således politiet mulighed for at inddrage pas over for
personer, som der er grund til at antage er udrejst til et kon-
fliktområde i udlandet. Sager om stop for udbetaling af de
omfattede offentlige ydelser vil således kunne blive en kon-
sekvens af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
mod en person i udlandet.
Herudover kan en række strafferetlige regler tænkes anvendt
over for hjemvendte fremmedkrigere. Det drejer sig for det
første om reglerne om indrejse- og opholdsforbud i væbnede
konfliktområder i straffelovens § 114 j, jf. herom ovenfor
under punkt 3.2.1.3, samt reglerne om udrejseforbud fastsat
i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, som vil kunne bringes i
anvendelse over for fremmedkrigere, der har opholdt sig i
udlandet.
Endvidere vil overtrædelse af bestemmelserne i straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, og §§ 114 d, e og g, jf.
herom ovenfor under punkt 3.2.1.4, der bl.a. kriminaliserer
tilslutning til væbnede styrker, kunne tænkes anvendt over
for fremmedkrigere for kamphandlinger begået i udlandet
mod eksempelvis danske styrker.
En domstolsafgørelse for overtrædelse af ovennævnte be-
stemmelser vil således kunne danne grundlag for et krav om
tilbagebetaling af allerede udbetalte offentlige ydelser.
En fordel ved denne ordning vil bl.a. være, at der ikke vil
skulle etableres nye sagsgange for behandling af sager om
formodede fremmekrigere i alle de udbetalende myndighe-
der, herunder for PET’s videregivelse af oplysninger om
mulige fremmedkrigere i sådanne sager. De udbetalende
myndigheder vil i stedet kunne træffe afgørelse om udbeta-
lingsstop eller tilbagebetaling på baggrund af en afgørelse
fra enten politiet eller domstolene. Dette vil indebære de
bedste muligheder for, at sagerne kan behandles med den
fornødne hurtighed og uden et unødvendigt stort ressource-
forbrug.
3.2.3.2. Afgørelse om udbetalingsstop og afgørelse om for-
nyet udbetaling
3.2.3.2.1. Med henblik på at sikre myndighederne og ar-
bejdsløshedskasserne bedre muligheder for så tidligt som
muligt at stoppe udbetalingen af relevante offentlige ydelser
til fremmedkrigere foreslås det, at det i de enkelte ydelseslo-
ve, som er omfattet af lovforslaget, fastsættes, at retten til de
enkelte ydelser ophører, hvis politiet træffer afgørelse om
inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet
deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden. Ydelsesstoppet
vil være en følge af en afgørelse, som politiet i forvejen har
hjemmel til at træffe i medfør af pasloven efter forhånds-
godkendelse fra den stedligt kompetente byret. Ydelsesstop-
pet retter sig således kun imod personer, som får inddraget
deres pas, fordi der er grundlag for at antage, at de befinder
sig i udlandet på afgørelsestidspunktet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget bag pasinddragelses-
reglerne, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, A, L 99
som fremsat, side 10, at tiltagene bl.a. tager sigte på gruppen
af personer, der rejser til et konfliktområde, som det man
f.eks. for tiden oplever i Syrien og Irak, for at tilslutte sig en
militant oprørsgruppe eller for på anden lignende måde at
tage del i væbnede kamphandlinger, idet denne gruppe ud-
gør en reel og betydelig trussel mod det danske samfund.
Ydelsesstoppet skal effektueres, så snart politiet har truffet
afgørelsen om pasinddragelse.
Som nævnt ovenfor under punkt 3.2.1.5 følger det af forvalt-
ningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, at der ikke er pligt til partshø-
ring, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes ka-
rakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at
træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Be-
25
stemmelsen tager ifølge dens forarbejder, jf. Folketingsti-
dende 1985-86, tillæg A, spalte 153, navnlig sigte på tilfæl-
de, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de yderligere
oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens be-
handling, vil kunne korrigeres eller suppleres af den pågæl-
dende part, og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens
karakter kan anses for påkrævet at gennemføre en høring.
Der skal endvidere foretages en bedømmelse af, om parten
kan antages at have mulighed for ved tilvejebringelse af
yderligere oplysninger at afsvække den pågældende oplys-
nings betydning for sagens afgørelse.
Den udbetalende myndighed skal træffe afgørelse om ydel-
sesstop alene på baggrund af en oplysning om, at politiet har
truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlan-
det. Denne afgørelse kan politiet desuden kun træffe efter
forhåndsgodkendelse af domstolene.
Det vurderes derfor som udgangspunkt at være ubetænke-
ligt, at de udbetalende myndigheder træffer afgørelse i så-
danne sager uden at partshøre ydelsesmodtageren om, at de
udbetalende myndigheder er kommet i besiddelse af oplys-
ninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse
efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det bemærkes, at en person, der har fået stoppet ydelsesud-
betaling, vil kunne ansøge om den pågældende ydelse på ny
eller anmode myndigheden om at genoptage udbetalingen
efter at have dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark
gennem fremmøde hos politiet. Der henvises herom nærme-
re til punkt 3.2.3.2.3 nedenfor.
Det bemærkes endvidere, at arbejdsløshedskasserne er pri-
vate foreninger og derfor ikke omfattet af forvaltningsloven.
Der stilles imidlertid i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
i det væsentlige de samme krav til kassernes sagsbehandling
og afgørelser, som der stilles til offentlige myndigheder ef-
ter forvaltningsloven. Reglerne om partshøring efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er beskrevet nærmere under
punkt 3.2.1.6.
Der er desuden med hjemmel i lovens § 65 a, stk. 7, fastsat
nærmere regler i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014
om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og
afgørelser. Det gælder bl.a. regler om, i hvilke situationer
arbejdsløshedskassen ikke skal høre medlemmet. Der er ik-
ke fastsat en bestemmelse svarende til forvaltningslovens
19, stk. 2, nr. 1. Det vil, såfremt lovforslaget vedtages, blive
fastsat i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kra-
vene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørel-
ser, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om ydel-
sesstop eller tilbagebetaling i de omfattede situationer uden
forudgående partshøring. Som ovenfor nævnt vurderes det
som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at de udbetalende
myndigheder træffer afgørelse i sådanne sager uden at parts-
høre ydelsesmodtageren om, at de udbetalende myndigheder
er kommet i besiddelse af oplysninger.
Det fremgår af persondatalovens § 29, stk. 1, at hvor oplys-
ninger ikke er indsamlet hos den registrerede, påhviler det
den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registrerin-
gen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til vi-
deregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af op-
lysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse
om en række forhold, herunder den dataansvarliges og den-
nes repræsentants identitet samt formålene med den behand-
ling, hvortil oplysningerne er bestemt. Det fremgår af per-
sondatalovens § 29, stk. 2, at § 29, stk. 1, bl.a. ikke gælder,
hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fast-
sat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Såvel den udbetalende myndigheds registrering af oplysnin-
ger med henblik på at træffe afgørelser efter de foreslåede
nye bestemmelser i lovforslagets §§ 2-13, som henholdsvis
politiets og anklagemyndighedens videregivelse af oplysnin-
ger, fastlægges med lovforslaget som en lovmæssig forplig-
telse. Det antages derfor, at hverken de udbetalende myndig-
heder, politiet eller anklagemyndigheden skal give oplysnin-
ger til den registrerede ydelsesmodtager efter persondatalo-
vens § 29, stk. 1, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.
3.2.3.2.2. Det foreslås endvidere, at det fastsættes i de enkel-
te ydelseslove, at en del af en offentlig ydelse, der som følge
af politiets afgørelse om pasinddragelse mod en person i ud-
landet ikke er blevet udbetalt, kan kræves efterbetalt, hvis
afgørelsen omgøres – enten af Rigspolitichefen efter klage
eller af politikredsen selv – eller ophæves ved en efterføl-
gende domstolsprøvelse.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om
pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, således ikke
vil have opsættende virkning i forhold til afgørelsen om at
stoppe udbetalingen af ydelsen. Udbetalingen af den rele-
vante ydelse vil således kunne stoppes, selvom ydelsesmod-
tageren har klaget over politiets afgørelse, der er blevet for-
håndsgodkendt af domstolene.
3.2.3.2.3. Det foreslås desuden, at en ydelsesmodtager, der
har fået stoppet udbetalingen af en offentlig ydelse efter den
foreslåede ordning, skal dokumentere sin tilstedeværelse i
Danmark ved at møde op hos politiet for at få ret til ydelsen
på ny. Ydelsesmodtageren vil herefter kunne anmode om
genoptagelse af udbetalingen eller ansøge om at modtage
den relevante offentlige ydelse igen, når den pågældende er
tilbage her i landet. Dette gælder dog ikke for arbejdsløs-
hedsdagpenge og feriedagpenge.
Behandling af en ansøgning om igen at få udbetalt relevante
offentlige ydelser vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse
med de eksisterende regler i de enkelte ydelseslove.
26
3.2.3.3. Tilbagebetalingskrav som følge af straffedomme
mod fremmedkrigere
Det foreslås endvidere at fastsætte, at en person ikke har ret
til de offentlige ydelser, der er omfattet af ordningen, i en
periode, i hvilken den pågældende ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, et ind-
rejse- og opholdsforbud i medfør af straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Der-
med vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbage-
betaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte
være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i
konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der vil
kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregi-
vet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de for-
budsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af
PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.
Denne regel vil således indebære, at offentlige ydelser, der
er udbetalt mens den pågældende ifølge dommen enten be-
fandt sig i et indrejse- og opholdsforbudsramt konfliktområ-
de, der under opholdet var udpeget i medfør af straffelovens
§ 114 j, stk. 3, eller befandt sig i udlandet i strid med et ud-
rejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, vil
kunne kræves tilbagebetalt.
Reglen vil også kunne anvendes, hvis den pågældende per-
son har fået stoppet ydelser fra et vist tidspunkt som følge af
en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en
efterfølgende dom for overtrædelse af straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet eller § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågæl-
dende også har opholdt sig i konfliktområder i en yderligere
periode.
Som nævnt ovenfor under punkt 3.2.1.5 følger det af forvalt-
ningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, at der ikke er pligt til partshø-
ring, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes ka-
rakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at
træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Be-
stemmelsen tager ifølge dens forarbejder, jf. Folketingsti-
dende 1985-86, tillæg A, spalte 153, navnlig sigte på tilfæl-
de, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de yderligere
oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens be-
handling, vil kunne korrigeres eller suppleres af den pågæl-
dende part, og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens
karakter kan anses for påkrævet at gennemføre en høring.
Der skal endvidere foretages en bedømmelse af, om parten
kan antages at have mulighed for ved tilvejebringelse af
yderligere oplysninger at afsvække den pågældende oplys-
nings betydning for sagens afgørelse.
Den udbetalende myndighed vil skulle træffe afgørelse om
tilbagebetaling alene på baggrund af en oplysning om, at
den pågældende ved endelig dom er fundet skyldig i et af de
af ordningen omfattede strafbare forhold.
Det vurderes derfor som udgangspunkt at være ubetænke-
ligt, at de udbetalende myndigheder træffer afgørelse i så-
danne sager uden at partshøre ydelsesmodtageren om, at de
udbetalende myndigheder er kommet i besiddelse af oplys-
ninger om, at den pågældende ved endelig dom er fundet
skyldig i et af de af ordningen omfattede strafbare forhold.
Det bemærkes i øvrigt, at kravet om tilbagebetaling følger
direkte af, at det ved endelig dom er konstateret, at den på-
gældende – ved at have begået et strafbart forhold – har
modtaget ydelsen i strid med betingelserne herfor i en perio-
de, som vil fremgå af dommen. Den udbetalende myndighed
vil således – hvis den af anklagemyndigheden er blevet ori-
enteret om den pågældende dom – alene på dette grundlag
skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser, der har
været udbetalt i den periode, ydelsesmodtageren ifølge dom-
men befandt sig i udlandet. Det indebærer bl.a., at der vil
skulle træffes afgørelse om tilbagebetaling, uanset om ydel-
sesmodtageren var bekendt med, at man ikke har ret til de af
lovforslaget omfattede offentlige ydelser i en periode, hvor
man overtræder straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og §
114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede kon-
fliktområder, eller er i udlandet i strid med et udrejseforbud,
der er fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk.
1.
Det bemærkes endvidere, at ydelserne først vil kunne kræ-
ves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en en-
delig dom.
Særligt for så vidt angår arbejdsløshedskasserne, bemærkes
det, at disse er private foreninger og derfor ikke omfattet af
forvaltningsloven. Der stilles imidlertid i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. i det væsentlige de samme krav til kas-
sernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles til of-
fentlige myndigheder efter forvaltningsloven. Reglerne om
partshøring efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er
beskrevet nærmere under punkt 3.2.1.6. Der er desuden med
hjemmel i lovens § 65 a, stk. 7, fastsat nærmere regler i be-
kendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til ar-
bejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Det
gælder bl.a. regler om, i hvilke situationer arbejdsløsheds-
kassen ikke skal høre medlemmet. Der er ikke fastsat en be-
stemmelse svarende til forvaltningslovens 19, stk. 2, nr. 1.
Det vil, såfremt lovforslaget vedtages, blive fastsat i be-
kendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til ar-
bejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, at ar-
bejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om ydelsesstop el-
ler tilbagebetaling i de omfattede situationer uden forudgå-
ende partshøring. Som ovenfor nævnt vurderes det som ud-
27
gangspunkt at være ubetænkeligt, at de udbetalende myndig-
heder træffer afgørelse i sådanne sager uden at partshøre
ydelsesmodtageren om, at de udbetalende myndigheder er
kommet i besiddelse af oplysninger.
3.2.3.4. Videregivelse af oplysninger til de udbetalende
myndigheder og arbejdsløshedskasserne
Selve afgørelsen om udbetalingsstoppet eller tilbagebetaling
af en ydelse, vil skulle effektueres af den udbetalende myn-
dighed eller arbejdsløshedskasse alene på grundlag af enten
politiets afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller på
baggrund af en afsagt dom for overtrædelse af straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for
forhold begået i udlandet, og af § 114 j, stk. 1, om indrejse-
og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller et brud
på et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk.
1, jf. § 5, stk. 1.
En håndhævelse af de foreslåede regler om ophør af visse
offentlige ydelser forudsætter derfor, at de udbetalende
myndigheder får oplysning om, at der er truffet afgørelse ef-
ter ovennævnte regler. Den foreslåede ordning forudsætter
således, at der videregives oplysninger om personer, der er
truffet afgørelse mod efter ovennævnte regler, til de relevan-
te udbetalende myndigheder, hvis politiet eller anklagemyn-
digheden får formodning om, at den pågældende samtidig
modtager offentlige ydelser. For så vidt angår straffedomme
for overtrædelser af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, eller §§ 114 d, e og g, vil det være en forudsætning
for videregivelsen, at det af dommen fremgår, at de strafbare
forhold er begået i udenlandske konfliktområder. Underret-
ningen skal ske til de myndigheder mv., som forestår udbe-
taling af de af lovforslaget omfattede ydelser. Det foreslås,
at der i de enkelte ydelseslove indsættes bestemmelser, der
pålægger henholdsvis politiet og anklagemyndigheden at vi-
deregive sådanne oplysninger. I forhold til ydelser, der ud-
betales af en arbejdsløshedskasse, foreslås det, at det fast-
sættes, at videregivelsen af oplysningerne skal ske til Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der videregiver op-
lysningerne til medlemmets arbejdsløshedskasse.
Det bemærkes, at politiets og anklagemyndighedens videre-
givelse af oplysninger efter den foreslåede ordning vil være
en videregivelse af oplysninger om strafbare forhold, jf. per-
sondatalovens § 8. Den foreslåede ordning vurderes i den
forbindelse at være i overensstemmelse med persondatalo-
vens § 8, stk. 2, nr. 3, hvorefter oplysninger om bl.a. strafba-
re forhold må videregives, hvis videregivelsen er nødvendig
for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet
for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Den af lov-
forslaget omfattede videregivelse vil endvidere skulle admi-
nistreres i overensstemmelse med de øvrige regler i person-
dataloven, herunder reglerne om oplysningspligt og indsigt i
lovens kapitel 8 og 9.
I forbindelse med afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
mod en person, der befinder sig i udlandet, vil det være poli-
tiet (der har truffet afgørelse efter rettens forhåndsgodken-
delse), som skal orientere de relevante udbetalende myndig-
heder om afgørelsen. Det skal ske på tidspunktet for politiets
afgørelse (dvs. efter rettens forhåndsgodkendelse) med hen-
blik på, at de udbetalende myndigheder umiddelbart herefter
kan træffe afgørelse om at standse udbetalingen af de rele-
vante offentlige ydelser til den formodede fremmedkriger.
Orienteringen skal ske, selvom der er klagemulighed til
Rigspolitichefen efter klagereglerne i pasbekendtgørelsens §
27, stk. 1. Politiet vil endvidere skulle orientere den udbeta-
lende myndighed, hvis afgørelsen senere omgøres eller op-
hæves efter klagereglerne i pasloven og pasbekendtgørelsen
eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse.
I sager om tilbagebetaling af tidligere udbetalte offentlige
ydelser på grundlag af en straffedom for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konflikt-
områder eller et fastsat udrejseforbud i medfør af paslovens
§ 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, vil det være anklagemyndighe-
den, der skal orientere de relevante udbetalende myndighe-
der om, at der er truffet en domstolsafgørelse efter oven-
nævnte regler, hvis der er en formodning for, at den dom-
fældte modtager bestemte offentlige ydelser. Det bemærkes,
at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den dom-
fældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydel-
ser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som
er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at
orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der fore-
ligger en endelig dom.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have formodning
om, at den pågældende modtager en omfattet offentlig ydel-
se, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videre-
give ovennævnte oplysninger til de relevante udbetalende
myndigheder i situationer, hvor de har oplysninger, der ty-
der på, at den pågældende modtager en offentlig ydelse, som
den pågældende myndighed udbetaler.
3.2.3.5. Særligt om arbejdsløshedsdagpenge
Som nævnt i lovforslagets punkt 3.2.1.1.2 kan et medlem af
en arbejdsløshedskasse – udover de særlige tilfælde efter § 5
i bekendtgørelse nr. 701 af 27. maj 2015 om rådighed, hvor-
efter et medlem efter visse betingelser kan få dagpenge un-
der arbejdssøgning i et andet land – ikke modtage arbejds-
løshedsdagpenge under ophold i udlandet. Det er derfor for
så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge ikke nødvendigt at
fastsætte en regel om, at en person mister retten til arbejds-
løshedsdagpenge, hvis vedkommende får inddraget sit pas,
fordi der er grund til at antage, at vedkommende er udrejst
til et konfliktområde i udlandet, jf. punkt 3.2.3.2 ovenfor.
Der er af samme årsag ikke behov for at fastsætte de særlige
28
regler om tilbagebetaling, der er nævnt i punkt 3.2.3.3 oven-
for.
Det bemærkes, at der for så vidt angår arbejdsløshedsdag-
penge – ligesom for de andre offentlige ydelser, der er om-
fattet af lovforslaget – foreslås fastsat en regel som omtalt
under punkt 3.2.3.4 om videregivelse af oplysninger om pa-
sinddragelsen eller om den endelige dom for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid med et udrej-
seforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, således at det sikres, at sty-
relsen hurtigst muligt bliver bekendt med de oplysninger,
der skal til for at stoppe udbetalingen af arbejdsløshedsdag-
penge eller kræve tilbagebetaling. Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering vil videregive denne oplysning til den
relevante arbejdsløshedskasse, som på baggrund af denne
oplysning vil kunne træffe afgørelse om udbetalingsstop el-
ler tilbagebetaling på baggrund af de allerede gældende reg-
ler herom i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis det efterfølgende dokumenteres, at medlemmet har væ-
ret i Danmark i en periode, hvor arbejdsløshedskassen tidli-
gere har truffet afgørelse om manglende ret til arbejdsløs-
hedsdagpenge på grund af ophold i udlandet, skal arbejds-
løshedskassen ændre sin afgørelse i overensstemmelse med
de almindelige regler herom.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for staten af betydning.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Forslaget om blokering af hjemmesider vil kunne have min-
dre økonomiske og administrative konsekvenser for interne-
tudbydere i forbindelse med den praktiske gennemførelse af
blokeringen af hjemmesider.
Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at have administrative
eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar
2017 til den 8. februar 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Akademikerne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AK-Sam-
virke, Amnesty International, Ankenævnet for Statens Ud-
dannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, ASE, ATP, BDO, Kommunernes Revisi-
on, Beskæftigelsesrådet, Bestyrelsesforeningen for Social-
og Sundhedsskolerne, Brancheforeningen Telekommunika-
tionsindustrien, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Copenhagen
Business School, Juridisk Institut, Danmarks Evalueringsin-
stitut, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Libe-
rale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervs-
akademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelev-
ers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer,
Danske Seniorer Danske, SOSU-skoler, Danske Studeren-
des Fællesråd, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, Diverse A-kasser, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorgani-
sation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Folke-
tingets Ombudsmand, Forbundet af Offentlige Ansatte
(FOA), Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af
Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af
kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Reviso-
rer, Frit Forum, Socialdemokratiske Studerende, Frivilligrå-
det, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Fængselsforbundet i Danmark,
Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes
Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK/
Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut
for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening,
Justitia, KL, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturmini-
steriets Rektorer (KUR), Københavns Universitet, Det Juri-
diske Fakultet, Landbrug & Fødevarer, Landforeningen for
29
førtidpensionister, Landsforeningen af Fleks- og skånejob-
bere, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-
gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsfor-
eningen KRIM, Landsforeningen SIND, Landsklubben af
socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Landsorganisati-
onen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handels-
skoleelever, Landsskatteretten, LEV, Lærernes Centralorga-
nisation, Lærerstuderendes landskreds, Politiforbundet, Pri-
vate Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes
Rektorkollegium, Pædagogstuderendes Landssammenslut-
ning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle ud-
dannelser (RKU), Rektorkollegiet for de maritime uddannel-
ser, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsman-
den på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspo-
litiet, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannel-
ser og Professionsbacheloruddannelser Rådet for psykisk
sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sam-
menslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS),
samtlige byretter, Skatteankestyrelsen, Skolelederforenin-
gen, SAND, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltninger-
ne, Studenterrådgivningen, Syddansk Universitet, Juridisk
Institut, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbe-
taling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udviklingshæmme-
des Landsforbund, Vestre Landsret, VEU-rådet, VUC, Le-
derforeningen og VUC, Bestyrelsesforeningen, ÆldreFo-
rum, Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet og
Juridisk Institut Aarhus Universitet.
30
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har ikke økonomiske kon-
sekvenser for staten af betydning.
Lovforslaget har ingen økonomiske kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for staten.
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Forslaget om blokering af hjemmesider
vil kunne have mindre økonomiske kon-
sekvenser for internetudbydere i forbin-
delse med den praktiske gennemførelse
af blokeringen af hjemmesider.
Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at
have økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Forslaget om blokering af hjemmesider
vil kunne have mindre administrative
konsekvenser for internetudbydere i for-
bindelse med den praktiske gennemførel-
se af blokeringen af hjemmesider.
Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at
have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af overskriften til kapitel 71 i retsplejeloven, at
dette kapitel i dag vedrører indgreb i meddelelseshemmelig-
heden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller af-
brydelse af radio- eller telekommunikation.
Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte
blokering af hjemmesider.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
om at indsætte en ny bestemmelse om blokering af hjemme-
sider i kapitel 71 i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Overskriften vil herefter omhandle indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse el-
31
ler afbrydelse af radio- eller telekommunikation og bloke-
ring af hjemmesider.
Der henvises i øvrigt til punkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det er i dag ikke muligt efter retsplejelovens fjerde bog om
strafferetsplejen at blokere en hjemmeside.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i kapitel 71 (§
791 d) om blokering af hjemmesider. Bestemmelsen regule-
rer de nærmere betingelser for, hvornår der efter retskendel-
se kan ske blokering af en hjemmeside.
Det foreslås i stk. 1, at der kan ske blokering af en hjemme-
side, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden
foretages en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119
eller 119 a.
Ved blokering forstås en ordning, der er rettet mod danske
internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra
udbyderens side af hjemmesiden med ulovligt materiale.
DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå adgang til
blokerede hjemmesider automatisk afvises af internetudby-
deren. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af
en tekst, hvoraf det fremgår, at politiet har opnået rettens
kendelse for at blokere den pågældende hjemmeside, og at
eventuelle indsigelser kan rettes til politiet.
Kravet om, at der skal være ”grund til at antage”, skal for-
stås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i retsple-
jelovens §§ 803 og 804 om beslaglæggelse over for ikke-
mistænkte og edition.
Kravet om, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af
straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a, indebærer, at si-
den skal indeholde tekst, video eller lyd mv., der udgør en
sådan overtrædelse.
Efter stk. 2, 1. pkt., træffes afgørelse om blokering af en
hjemmeside af retten ved kendelse efter politiets begæring.
Rette værneting fastsættes efter retsplejelovens § 694, stk. 1,
hvorefter retsmøder under efterforskningen på begæring af
politiet kan afholdes ved retten i enhver kreds, hvor oplys-
ning i sagen må antages at kunne tilvejebringes.
Imødekommes politiets anmodning om blokering, skal ken-
delsen indeholde oplysning om, hvilken konkret hjemmesi-
de der kan blokeres.
Efter stk. 2, 2. pkt., skal de konkrete omstændigheder i sag-
en, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er op-
fyldt, anføres i en kendelse, der tillader blokering af en
hjemmeside. Kendelsen kan til enhver tid omgøres af retten,
jf. stk. 2, 3. pkt.
Det forudsættes endvidere, at såfremt politiet bliver bekendt
med, at grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede –
for eksempel fordi det ulovlige indhold er fjernet fra hjem-
mesiden – skal politiet hurtigst muligt foranledige, at bloke-
ringen fjernes. Der pålægges dog ikke hermed politiet en
pligt til løbende at kontrollere blokerede hjemmesider.
Politiet forudsættes at foretage underretning af den, som
indgrebet retter sig mod, dvs. af lejeren (registranten) af den
hjemmeside, som retten har givet tilladelse til at blokere. In-
deholder hjemmesiden ikke kontaktoplysninger, og kan po-
litiet ikke umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på an-
den vis, kan underretning undlades. Underretning af perso-
ner i udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler
om underretning til personer i andre lande.
Stk. 3 indeholder en almindelig proportionalitetsregel. Ind-
grebet må således ikke foretages, såfremt det står i misfor-
hold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må
antages at medføre.
Det er på nuværende tidspunkt kun teknisk muligt at blokere
en hel hjemmeside og ikke kun dele heraf. Det skal derfor
indgå i vurderingen, om det efter en konkret vurdering vil
være for indgribende at blokere en hel hjemmeside, hvis det
kun er en lille del af indholdet på siden, der er ulovligt. Ved
vurderingen heraf vil der skulle lægges vægt på forholdets
grovhed, således at der skal mindre til, hvis der er tale om en
meget grov lovovertrædelse.
For så vidt angår sociale medier med et meget stort antal
brugere må det generelt antages, at det ville være et upro-
portionelt indgreb at blokere hele det sociale medie, uanset
at der er tale om en grov lovovertrædelse fra en enkelt
brugers profil.
I de tilfælde, hvor det ulovlige materiale på en hjemmeside
alene udgør en mindre del, kan politiet fortsat tage kontakt
til f.eks. lejeren af hjemmesiden (registranten) for at gøre
opmærksom på, at siden – efter politiets opfattelse og even-
tuelt også efter lejerens egne retningslinjer – indeholder
ulovligt materiale.
Af stk. 4 fremgår det, at udbydere af elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester og administratorer af internetdomæ-
ner er forpligtede til at bistå politiet med blokeringen af
hjemmesider. Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværk-
32
sætte en DNS-blokering af den hjemmeside, som rettens
kendelse vedrører.
Politiet vil i praksis videreformidle rettens kendelse til udby-
dere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller
én eller flere administratorer af internetdomæner, som deref-
ter forestår den tekniske gennemførelse af en DNS-bloke-
ring.
Med udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjene-
ster forstås i denne sammenhæng udbydere i henhold til lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Med administratorer af internetdomæner forstås i denne
sammenhæng administratorer i henhold til lov om internet-
domæner mv.
Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetud-
bydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kunder.
Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder, der
udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af perso-
ner, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutio-
ner, boligforeninger eller lignende.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at såfremt interne-
tudbyderne eller administratorerne og administratorerne ik-
ke frivilligt efterkommer rettens kendelse om blokering, fin-
der retsplejelovens § 178 om tvangsmidler over for vidner
tilsvarende anvendelse. § 178 giver bl.a. retten mulighed for
at pålægge bøde og at tilpligte vidner at erstatte de udgifter,
som vidnet har forårsaget.
Bestemmelsen vil således eksempelvis kunne finde anven-
delse over for en internetudbyder eller en administrator i til-
fælde, hvor den pågældende udbyder eller administrator –
på trods af politiets fremvisning af rettens kendelse om blo-
kering – ikke iværksætter en blokering af den berørte hjem-
meside.
Efter stk. 5 forelægger politiet snarest muligt sagen for ret-
ten, hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter an-
modning herom. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet
skal opretholdes.
Det vil i praksis være registranten, der vil kunne fremsætte
den nævnte anmodning.
Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse
om blokering af den pågældende hjemmeside.
Kendelsen vil kunne kæres efter de almindelige regler her-
om.
Rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en
hjemmeside medfører i denne situation, at indgrebet ikke
kan opretholdes, og at politiet hurtigst muligt skal foranledi-
ge, at blokeringen fjernes.
Der henvises i øvrigt til punkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 4, i lov om so-
cial pension er det en betingelse for genoptagelse af en pen-
sionsudbetaling, der har været ophørt i medfør af de foreslå-
ede bestemmelser i lovens §§ 46 b-46 d, jf. lovforslagets §
2, nr. 2, at pensionisten har dokumenteret sin tilstedeværelse
i Danmark ved fremmøde hos politiet. Pensionisten kan her-
efter anmode Udbetaling Danmark om at genoptage udbeta-
lingen.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i lov om social pension kan der ud-
betales social pension til en pensionist i udlandet, selvom
pensionisten har fået inddraget sit pas.
Med forslaget indføres en hjemmel i § 46 b, stk. 1, til at
stoppe udbetaling af social pension, hvis politiet træffer af-
gørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for
Udbetaling Danmark til at standse udbetalingen af pension
til en person allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truf-
fet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og
dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde
sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politi-
ets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene
kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens
§ 2, stk. 4, sidste pkt.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen
af pension vil skulle træffes alene på baggrund af en oplys-
ning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddra-
33
gelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe den-
ne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling
Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre pensi-
onisten om, at de er kommet i besiddelse af oplysninger om,
at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Afgørelsen om at standse udbetalingen af pension kan inden
4 uger påklages til Ankestyrelsen, jf. § 50 i lov om social
pension, som henviser til kapitel 10 og § 64 a i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område.
Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 46 b, stk. 2, at ophøret af udbetalingen af
pension sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pågælden-
de har fået inddraget sit pas efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Er pensionen forudbetalt, foreslås at udbetalingen først op-
hører ved udgangen af den måned, hvor pågældende har fået
sit pas inddraget.
Det foreslås i § 46 b, stk. 3, at hvis en afgørelse om inddra-
gelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres
administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgen-
de domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der
ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne
for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks af-
gørelse om at stoppe udbetalingen af pension, hvorfor udbe-
talingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har
klaget over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 46 c, at retten til pension ophører i en perio-
de, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk.
1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes
at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil
der være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tid-
ligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet
standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområ-
derne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil
kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregi-
vet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de for-
budsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af
PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.
Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af pension
er ophørt efter § 46 b, stk. 1, men det ved en efterfølgende
dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j,
stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i
konfliktområder i en periode, hvor udbetalingen af pension
ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydel-
ser, der vedrører det antal dage, hvor den pågældende er
dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Da pensi-
onen som udgangspunkt udbetales månedsvis, skal der fore-
tages en forholdsmæssig opgørelse af tilbagebetaling for
måneder, hvor pensionisten kun er dømt for overtrædelser af
de nævnte bestemmelser i en del af måneden. Ved den for-
holdsmæssige beregning anvendes det faktiske antal dage i
den pågældende måned.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af pension for den periode, hvor personen er dømt for
overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Det bemærkes, at
Udbetaling Danmark først kan træffe afgørelse om tilbage-
betaling, når der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås, at gældende § 46 b ophæves og genaffattes i §
46 d, stk. 1, så det fremgår, at politiet eller kriminalforsor-
gen skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen om
en unddragelse efter § 46 a, stk. 1, når myndigheden får for-
modning om, at en person, der er omfattet af § 46 a, stk. 1
eller stk. 2, samtidig modtager social pension, jf. den fore-
slåede bestemmelses 1. pkt. For personer med bopæl i ud-
landet skal Udbetaling Danmark underrettes, jf. bestemmel-
sens 2. pkt., da udbetalingen til personer i udlandet admini-
streres af Udbetaling Danmark.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark og kommu-
nen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af poli-
tiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og
domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, e og g, § 114 j, stk. 1, eller
paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at
myndighederne gøres bekendt med, at der er truffet afgørel-
se efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som for-
modes at modtage elle have modtaget pension i den relevan-
te periode.
Det foreslås derfor fastsat i lovens § 46 d, stk. 2, 1. pkt., at
politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen,
hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person,
som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning
om modtager pension.
34
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Ud-
betaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf.
den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 46
b, stk. 3, hvorefter den del af ydelserne, der ikke er udbetalt
under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres admini-
strativt eller ophæves under en efterfølgende domstolspr-
øvelse.
Det foreslås endelig fastsat som § 46 d, stk. 3, at anklage-
myndigheden skal underrette kommunen og Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om ind-
rejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i med-
før af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget
pension. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at
dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved
appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager pension, medfører,
at politiet og anklagemyndigheden kan videregive oven-
nævnte oplysninger til Udbetaling Danmark og kommunen i
situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den på-
gældende modtager eller har modtaget pension. Det bemær-
kes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den
domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige
ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger,
som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og
at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der
foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 4, i lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension er det en betingelse for genoptagelse af en pensions-
udbetaling, der har været ophørt i medfør af de foreslåede
bestemmelser i lovens §§ 45 b-d, jf. lovforslagets § 3, nr. 2,
at pensionisten har dokumenteret sin tilstedeværelse i Dan-
mark ved fremmøde hos politiet. Pensionisten kan herefter
anmode Udbetaling Danmark, om at genoptage udbetalin-
gen.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension kan der udbe-
tales social pension til en pensionist i udlandet selvom pen-
sionisten har fået inddraget sit pas.
Med forslaget indføres en hjemmel i § 45 b, stk. 1, til at op-
høre udbetaling af social pension, hvis politiet træffer afgø-
relse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan in-
debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-
ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for
Udbetaling Danmark til at standse udbetalingen af pension
til en person allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truf-
fet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og
dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde
sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politi-
ets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene
kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens
§ 2, stk. 4, sidste pkt.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen
af pension skal træffes alene på baggrund af en oplysning
fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse
mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne af-
gørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling Dan-
mark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre pensioni-
sten om, at de er kommet i besiddelse af oplysninger om, at
politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4.
Afgørelsen om at standse udbetalingen af pension kan inden
4 uger påklages til Ankestyrelsen, jf. § 49 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., som henviser til kapitel 10 og § 64 a i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 45 b, stk. 2, at ophøret af udbetalingen af
pension sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pågælden-
de har fået inddraget sit pas efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Er pensionen forudbetalt, foreslås at udbetalingen først op-
hører ved udgangen af den måned, hvor pågældende har fået
sit pas inddraget.
35
Det foreslås i § 45 b, stk. 3, at hvis en afgørelse om inddra-
gelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres
administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgen-
de domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der
ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne
for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks af-
gørelse om at stoppe udbetalingen af pension, hvorfor udbe-
talingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har
klaget over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 45 c, 1. pkt., at retten til pension ophører i en
periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Der-
med vil der være hjemmel til at rejse krav om tilbagebeta-
ling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være
blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konflikt-
områderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende
vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har vide-
regivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de
forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen
af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.
Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af pension
er ophørt efter § 45 b, stk. 1, men det ved en efterfølgende
dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j,
stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i
konfliktområder i en periode, hvor udbetalingen af pension
ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydel-
ser, der vedrører det antal dage, hvor den pågældende er
dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Da pensi-
onen som udgangspunkt udbetales månedsvis, skal der fore-
tages en forholdsmæssig opgørelse af tilbagebetaling for
måneder, hvor pensionisten kun er dømt for overtrædelser af
de nævnte bestemmelser i en del af måneden. Ved den for-
holdsmæssige beregning anvendes det faktiske antal dage i
den pågældende måned.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af pension for den periode, hvor personen er dømt for
overtrædelse af de nævnte bestemmelser, jf. bestemmelsens
2. pkt. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark først kan træf-
fe afgørelse om tilbagebetaling, når der foreligger en endelig
dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås, at gældende § 45 b ophæves og genaffattes i §
45 d, stk. 1, så det fremgår, at politiet eller kriminalforsor-
gen skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen om
en unddragelse efter § 45 a, når myndigheden får formo-
dning om, at en person, der er omfattet af § 45 a, stk. 1 eller
stk. 2, samtidig modtager social pension, jf. den foreslåede
bestemmelses 1. pkt. For personer med bopæl i udlandet
skal Udbetaling Danmark underrettes, jf. bestemmelsens 2.
pkt., da udbetalingen til personer i udlandet administreres af
Udbetaling Danmark.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark og kommu-
nen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af poli-
tiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og
domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, e og g, § 114 j, stk. 1, eller
paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at
myndighederne gøres bekendt med, at der er truffet afgørel-
se efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som for-
modes at modtage eller have modtaget pension i den rele-
vante periode.
Det foreslås derfor fastsat i lovens § 45 d, stk. 2, 1. pkt., at
politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen,
hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person,
som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning
om modtager pension.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Ud-
betaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf.
den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 45
b, stk. 3, hvorefter den del af ydelserne, der ikke er udbetalt
under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres ad-
minstrativt eller ophæves under en efterfølgende dom-
stolsprøvelse.
Det foreslås endelig fastsat som § 45 d, stk. 3, at anklage-
myndigheden skal underrette kommunen og Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om ind-
rejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i med-
før af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget
pension. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at
36
dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved
appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager pension, medfører,
at politiet og anklagemyndigheden kan videregive oven-
nævnte oplysninger til Udbetaling Danmark og kommunen i
situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den på-
gældende modtager eller har modtaget pension. Det bemær-
kes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den
domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige
ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger,
som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og
at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der
foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås der indsat en ny be-
stemmelse som § 62, stk. 1, nr. 6, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte
konsekvensændringer i § 62, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 62, stk. 1 og 2, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., kan der som udgangspunkt kun
udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Det følger derudover af gældende regler i § 62, stk. 7, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter
nærmere regler for de betingelser, et medlem skal opfylde
for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarke-
det.
Med hjemmel i denne bestemmelse har det siden 1993 været
fastsat i rådighedsreglerne, at det er en betingelse, at et med-
lem skal have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne
anses for at stå til rådighed og dermed for at have ret til dag-
penge.
Som følge af lovforslagets formål om at stoppe for udbeta-
ling af ydelser til visse personer, der befinder sig i udlandet,
og hvor politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at reglen
om, at det er en betingelse for at være til rådighed, at et
medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark, skal
fremgå af loven. Reglen foreslås indsat som nyt nr. 6 i §
62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det fremgår af gældende regler om rådighed, at et medlem
kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land. Det er
en betingelse, at medlemmet inden afrejsen godtgør over for
arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver
om en ansættelsessamtale i det andet land, og at medlemmet
har givet meddelelse om opholdets varighed til jobcenteret
og arbejdsløshedskassen før rejsen. Det er endvidere en be-
tingelse, at medlemmet kommer tilbage til Danmark inden
for 5 dage. Der er med lovændringen ikke tilsigtet en æn-
dring af denne regel.
Det følger endvidere af forordning (EF) nr. 883/2004, artikel
64 og 65, at dagpengemodtagere kan få dagpenge i op til 3
måneder i forbindelse med ophold og jobsøgning i et andet
EU/EØS land.
Til nr. 4
Med henblik på at sikre, at arbejdsløshedskassen kan træffe
afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgø-
relser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, §§ 114 d, e eller g, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b,
stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering gøres bekendt med, at der er
truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en
person, som formodes at modtage eller have modtaget ferie-
dagpenge i den relevante periode. Styrelsen vil herefter i
overensstemmelse med forslaget i § 6, nr. 5, til ændring af
gældende § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, kunne videregive op-
lysningerne til den relevante arbejdsløshedskasse.
Det foreslås derfor fastsat i nyt § 62, stk. 4, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at politiet skal underrette Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet har
truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i ud-
landet, og som politiet får formodning om modtager dagpen-
ge eller feriedagpenge.
Det foreslås endvidere fastsat, som bestemmelsens 2. pkt., at
politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
senere omgøres eller ophæves.
Det foreslås endelig fastsat i 3. pkt. i den foreslåede bestem-
melse, at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden
får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes
37
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, §
114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejse-
forbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager
eller har modtaget feriedagpenge. At der skal foreligge en
endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden sær-
lig tilladelse kan ændres ved appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager feriedagpenge,
medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive
ovennævnte oplysninger til styrelsen i situationer, hvor de
har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager
eller har modtaget feriedagpenge. Det bemærkes, at en for-
modning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte
modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som
udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er frem-
kommet under behandlingen af straffesagen, og at oriente-
ringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en
endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 og 3.2.3.5 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter gældende regler er det en betingelse for retten til ar-
bejdsløshedsdagpenge, at medlemmet skal have bopæl og
ophold i Danmark. Et medlem, der opholder sig i udlandet,
vil derfor som udgangspunkt ikke have ret til dagpenge i
hele den periode, hvor medlemmet opholder sig i udlandet.
Det gælder, uanset, hvor i udlandet medlemmet opholder
sig.
Med henblik på at sikre, at medlemmets arbejdsløshedskasse
kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets
afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og dom-
stolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1,
§ 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i
udpegede konfliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. §
5, stk. 1, er det nødvendigt, at arbejdsløshedskassen gøres
bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte be-
stemmelser mod en person, som formodes at modtage elle
have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge i
den relevante periode. Med den foreslåede nye bestemmelse
i § 62, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov-
forslagets § 4, nr. 4, foreslås det fastsat, at politiet skal vide-
regive ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering. De nuværende regler i § 62, stk. 4 og 5,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bliver herefter stk.
5-6.
Det foreslås derfor fastsat i § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregi-
ve underretninger efter stk. 4-6 til medlemmets arbejdsløs-
hedskasse, i de nævnte tilfælde.
De respektive arbejdsløshedskasser vil derefter stoppe med
at udbetale arbejdsløshedsdagpenge til pågældende og i gi-
vet fald også kræve tilbagebetaling for udbetalte ydelser hos
det enkelte medlem. Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle
partshøre medlemmet om, at arbejdsløshedskassen er kom-
met i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet af-
gørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det vil således i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014
om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og
afgørelser blive fastsat, at arbejdsløshedskassen kan træffe
afgørelsen uden forudgående partshøring i denne situation.
Arbejdsløshedskassen stopper udbetalingen af arbejdsløs-
hedsdagpenge fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet af-
gørelse om pasinddragelse. Herudover vil arbejdsløsheds-
kassen i overensstemmelse med gældende regler kunne træf-
fe afgørelse om, at medlemmet skal tilbagebetale dagpenge,
der er udbetalt for perioden fra medlemmets udrejse fra
Danmark og til politiet har truffet afgørelse om pasinddra-
gelse.
Det foreslås, at hjemlen til, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering skal underrette medlemmets arbejdsløsheds-
kasse om de omhandlede forhold, indsættes i gældende § 62,
stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., der i dag indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger fra
politiet og kriminalforsorgen om medlemmer, der afsoner
straf eller unddrager sig strafforfølgelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Efter § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er det en betingelse, at medlemmet ved overgangen til
efterløn vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge
ved ledighed, herunder stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Men efter overgangen til efterløn er det ikke længere en be-
tingelse, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmar-
kedet.
Efterløn kan tages med under ophold inden for EØS-områ-
det uden tidsbegrænsning, og det er herunder muligt at bo-
sætte sig i et andet EØS og samtidig modtage efterløn.
Det foreslås i den nye § 74 n, stk. 4, 1. pkt. i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., at fastslå, at udbetalingen af efterløn
ikke kan udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddra-
gelse af et medlems pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr.
38
4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlan-
det deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller for-
øge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed el-
ler en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for
arbejdsløshedskasserne til at standse udbetalingen af efter-
løn allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgø-
relse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed al-
lerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i
udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets af-
gørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1,
nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan
ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2,
stk. 4, sidste pkt.
Afgørelsen om at stoppe udbetalingen af efterløn skal træf-
fes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der
er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i ud-
landet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens
forhåndsgodkendelse).
Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle partshøre efterløns-
modtageren om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besid-
delse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om
pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil såle-
des i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene
til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser
blive fastsat, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelsen
uden forudgående partshøring i denne situation.
Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i forlængelse heraf i stk. 4, 2. pkt., at udbetaling
af efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet ved frem-
møde hos politiet dokumenterer sin tilstedeværelse i Dan-
mark.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 74 n, stk. 5, at hvis en afgørelse om inddra-
gelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres
administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgen-
de domstolsprøvelse, efterbetales den del af efterlønnen, der
ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne
for at modtage efterløn i øvrigt var opfyldt i perioden.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til arbejdsløshedskassens ef-
terfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af efterløn,
hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den
pågældende har klaget over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 74 n, stk. 6, at et medlem ikke har ret til at få
udbetalt efterløn for en periode, hvor den pågældende ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den på-
gældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i
strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2
b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der også være hjemmel
til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte
ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den
pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil
bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod
personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til
politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, for-
di f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver
var til hinder herfor.
Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af efterløn
til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørel-
se efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterføl-
gende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens §
114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt
sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af efter-
løn ikke er ophørt.
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af efterløn for den periode, personen er dømt for over-
trædelse af de nævnte bestemmelser. Arbejdsløshedskassen
vil modtage oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 74 n, stk. 7,
og de almindelige regler om Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings videregivelse af oplysninger til arbejdsløs-
hedskasserne.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydel-
ser, der vedrører den periode – dvs. de dage – hvor den på-
gældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte be-
stemmelser.
Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Forslaget betyder f.eks., at et medlem, der har modtaget ef-
terløn fra den 1. januar til den 31. juli 2018, og som efterføl-
gende i august 2018 bliver dømt for at have overtrådt en af
de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1. marts til den
12. juni 2018, skal tilbagebetale efterlønnen, som er udbetalt
39
til pågældende for perioden fra den 1. marts til den 12. juni
2018.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Med henblik på at sikre, at der kan træffes afgørelse om
ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i med-
før af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§
114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1,
eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt,
at arbejdsløshedskassen gøres bekendt med, at der er truffet
afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person,
som formodes at modtage elle have modtaget efterløn i den
relevante periode.
Det foreslås derfor i § 74 n, stk. 7, 1. pkt., at politiet skal un-
derrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis
politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befin-
der sig i udlandet, og som politiet får formodning om mod-
tager efterløn. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
vil herefter videregive oplysninger til arbejdsløshedskasser-
ne i overensstemmelse med de almindelige regler herom.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen
efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæ-
ves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 74 n, stk. 5,
hvorefter den del af ydelserne, der ikke er udbetalt under op-
høret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt
eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.
Det foreslås i 3. pkt., at anklagemyndigheden skal underrette
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklage-
myndigheden får formodning om, at en person, der ved en-
delig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.
1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået
i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud el-
ler et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk.
1, modtager eller har modtaget efterløn. At der skal forelig-
ge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden
særlig tilladelse kan ændres ved appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager uddannelsesstøtte,
medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive
ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder
på, at den pågældende modtager eller har modtaget efterløn.
Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden
om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte
offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de op-
lysninger, som er fremkommet under behandlingen af straf-
fesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt,
hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Efter gældende regler er det ikke en betingelse for retten til
feriedagpenge, at medlemmet skal have ophold i Danmark
under ferieperioden.
I den foreslåede nye bestemmelse 75 h, stk. 6, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., fastslås det, at et medlem –
uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 – ikke har ret til ferie-
dagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund
til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktivi-
teter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel til,
at et medlem ikke har ret til feriedagpenge, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4. Retten til dagpenge eller feriedagpen-
ge ophører fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørel-
se om pasinddragelse. Hvis udbetaling af feriedagpenge er
sket forud for tidspunktet for afholdelse af ferien, vil de ud-
betalte penge kunne kræves tilbage med virkning fra det
tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse og for resten af
den periode, der er udbetalt feriedagpenge for.
Afgørelsen om at stoppe udbetalingen af feriedagpenge skal
træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at
der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i
udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter ret-
tens forhåndsgodkendelse).
Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle partshøre efterløns-
modtageren om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besid-
delse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om
pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil på
bekendtgørelsesniveau blive fastsat, at arbejdsløshedskassen
kan træffe afgørelsen uden forudgående partshøring. Det vil
ske i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene
til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.
Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
40
Medlemmet vil efterfølgende kunne søge om feriedagpenge,
hvis den pågældende opfylder rådighedsbetingelserne, her-
under betingelserne om bopæl og ophold i Danmark. Ar-
bejdsløshedskassen vil i overensstemmelse med de alminde-
lige regler skulle sikre sig, at medlemmet opfylder disse be-
tingelser. På denne baggrund findes det ikke nødvendigt, at
det stilles som betingelse for fornyet udbetaling af feriedag-
penge, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Dan-
mark ved fremmøde hos politiet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 75 h, stk. 7, fastlægges
det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller
hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af med-
lemmet eller ikke har været udbetalt, såfremt betingelserne
for at modtage feriedagpenge i øvrigt var opfyldt i perioden.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til arbejdsløshedskassens ef-
terfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af feriedag-
penge, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom
den pågældende har klaget over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 75 h, stk. 8, 1. pkt.,
fastlægges det, at et medlem ikke har ret til feriedagpenge i
en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114
j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Der-
med vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbage-
betaling af tidligere udbetalte feriedagpenge, som evt. ikke
måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt
sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der ef-
terfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET
ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de be-
fandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til
varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.
Efter bestemmelsens 2. pkt. skal arbejdsløshedskassen træffe
afgørelse om tilbagebetaling af feriedagpenge for den perio-
de, hvor medlemmet er dømt for overtrædelse af de nævnte
bestemmelser.
Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af ferie-
dagpenge til den pågældende person er ophørt som følge af
en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en
efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har op-
holdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af
feriedagpenge ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ferie-
dagpenge, der vedrører den periode, hvor den pågældende
befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.
Hvis en person dømmes for overtrædelse af ovennævnte be-
stemmelser i straffeloven og pasloven, fordi den pågældende
har opholdt sig i et konfliktområde i en periode på 15 dage,
som pågældende har fået udbetalt feriedagpenge for, vil fe-
riedagpenge udbetalt for disse 15 dage kunne kræves tilba-
gebetalt.
Det bemærkes, at feriedagpengene vil kunne kræves tilbage-
betalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler i barselslovens § 49 skal en person,
der har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til arbejdsgi-
ver eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende ube-
rettiget har modtaget ydelser efter barselsloven, tilbagebeta-
le det beløb, der er modtaget med urette.
Det fremgår af barselslovens § 3, stk. 5, at en person, der
ved starten af en fraværsperiode har ret til barselsdagpenge,
bevarer retten til barselsdagpenge for den resterende del af
denne periode, uanset hvor personen opholder sig.
Det foreslås som § 49 a, stk. 1, at sikre hjemmel til, at bar-
selsdagpenge, der er udbetalt til personer, der ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et udrejsefor-
bud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1
– som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere –
kan kræves tilbagebetalt for den periode, den pågældende er
dømt for overtrædelse af bestemmelserne.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af barselsdagpenge udbetalt til personen for den perio-
de, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte
bestemmelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 49 a, stk.
2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse alene på bag-
grund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestem-
melser.
41
Forslaget indebærer således, at en person, der har modtaget
barselsdagpenge fra den 1. januar til den 31. juli 2018, og
som efterfølgende i august 2018 bliver dømt for at have
overtrådt en af de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1.
marts til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale barselsdagpen-
ge udbetalt til pågældende for perioden fra den 1. marts til
den 12. juni 2018.
Det skal bemærkes, at det alene er udbetalte barselsdagpen-
ge til personer, der kan kræves tilbagebetalt efter den fore-
slåede bestemmelse, og ikke en refusion udbetalt til perso-
nens arbejdsgiver, hvis denne har udbetalt løn under barsels-
fraværet.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i barselsloven kan der udbetales
barselsdagpenge til en person i udlandet, selvom personen
har fået inddraget sit pas.
I den foreslåede bestemmelse i § 53 a, stk. 1, fastsættes det,
at udbetalingen af barselsdagpenge ophører for en person,
når politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågæl-
dendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der
er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager
i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Udbetaling af barselsdag-
penge ophører fra den dato, hvor personen har fået inddraget
sit pas.
Den foreslåede bestemmelse etablerer hjemmel til, at Udbe-
taling Danmark kan stoppe udbetalingen af barselsdagpenge
fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pa-
sinddragelse mod den pågældende og dermed allerede mens
den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske kon-
fliktområder.
Politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, i forhold til personer, der befinder sig i ud-
landet, vil alene kunne ske efter rettens forudgående god-
kendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt. Det bemærkes,
at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virk-
ning i forhold til den udbetalende myndigheds efterfølgende
afgørelse om at stoppe udbetalingen af ydelsen, hvorfor ud-
betalingen af ydelsen skal stoppes, selvom personen har kla-
get over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
I den foreslåede bestemmelse i § 53 a, stk. 2, fastsættes det,
at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den
ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbe-
tales de barselsdagpenge, der ikke er blevet udbetalt, hvis de
øvrige betingelser for ydelsen var opfyldt i perioden.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Dan-
mark, vil vedkommende kunne søge om at få udbetalt bar-
selsdagpenge for et nyt barselsfravær, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt.
Udbetaling af barselsdagpenge vil bl.a. kræve, at personen
ved det nye barselsfravær opfylder barselslovens beskæfti-
gelseskrav, jf. barselslovens §§ 27 og 28. Det betyder, at der
er krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et
vist omfang.
På denne baggrund findes det ikke nødvendigt, at det i bar-
selsloven stilles som betingelse for fornyet udbetaling af
barselsdagpenge, at personen dokumenterer sin tilstedevæ-
relse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
Derved sikres endvidere, at en arbejdsgiver, som udbetaler
løn til den ansatte under barselsfraværet ikke mister retten til
efterfølgende at modtage refusion fra Udbetaling Danmark,
på grund af den ansattes manglende fremmøde for politiet.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe
afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgø-
relser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og §
114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede kon-
fliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er
det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med,
at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser i
forhold til en person, som formodes at modtage eller have
modtaget barselsdagpenge i den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat i barselslovens § 53 b, stk. 1, 1.
pkt., at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befin-
der sig i udlandet, som politiet får formodning om modtager
barselsdagpenge.
I barselslovens § 53 b, stk. 1, 2. pkt., foreslås endvidere fast-
sat, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis af-
42
gørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres el-
ler ophæves.
Endelig foreslås fastsat i barselslovens § 53 b, stk. 2, at an-
klagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for for-
hold begået i udlandet, overtrædelse af § 114 j, stk. 1, eller
overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslo-
vens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget barselsdag-
penge.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Efter gældende regler i sygedagpengelovens § 71 skal en
person, der har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til ar-
bejdsgiver eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vi-
dende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, tilbage-
betale det beløb, der er modtaget med urette.
Retten til sygedagpenge er som udgangspunkt betinget af, at
personen har lovligt ophold i Danmark eller efter EU-for-
ordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger
er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Der kan
dog udbetales sygedagpenge under ophold i udland i forbin-
delse med lægeligt anbefalet rekreationsophold, behandling
i udlandet efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen eller en sy-
gehusmyndighed, når en person må udsætte hjemrejse af do-
kumenterede helbredsmæssige grunde, eller ved udsendelse
af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet.
Det foreslås som § 71 a, stk. 1, at sikre hjemmel til, at syge-
dagpenge fra kommunen, der er udbetalt til personer, der
ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et ud-
rejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5,
stk. 1 – og som alle kan tænkes anvendt over for fremmed-
krigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, personen
er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af syge-
dagpenge udbetalt til personen for den periode, hvor perso-
nen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 71 a, stk. 2. Kommunen
skal lægge en dom for overtrædelse af ovennævnte bestem-
melser til grund for afgørelsen.
Forslaget betyder, at en person, der har modtaget sygedag-
penge fra den 1. januar 2018 til den 31. juli 2018, og som
efterfølgende i august 2018 bliver dømt for at have overtrådt
en af de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1. marts
2018 til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale sygedagpenge
udbetalt til pågældende for perioden fra den 1. marts 2018
til den 12. juni 2018.
Det skal bemærkes, at det alene er udbetalte sygedagpenge
til personen, der kan kræves tilbagebetalt efter den foreslåe-
de bestemmelse, og ikke en refusion udbetalt til personens
arbejdsgiver, hvis denne har udbetalt løn under sygefravæ-
ret.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
I den foreslåede bestemmelse i § 76 a, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge fastsættes det, at udbetalingen af sygedagpenge –
både fra arbejdsgiveren og kommunen – ophører for en per-
son, når politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at
antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. Udbetaling af sygedagpenge op-
hører fra den dato, hvor personen har fået inddraget sit pas.
Den foreslåede bestemmelse etablerer hjemmel til, at kom-
munen kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge fra det
tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddra-
gelse mod den pågældende og dermed allerede mens den på-
gældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktom-
råder.
Politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, i forhold til personer, der befinder sig i ud-
landet, vil alene kunne ske efter rettens forudgående god-
kendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt. Det bemærkes,
at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virk-
ning i forhold til kommunens efterfølgende afgørelse om at
stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvorfor udbetalingen
af sygedagpenge skal stoppes, selvom personen har klaget
over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
I den foreslåede bestemmelse i § 76 a, stk. 2, i lov om syge-
dagpenge fastsættes det, at hvis en afgørelse om inddragelse
43
af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres admi-
nistrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende
domstolsprøvelse, efterbetales de af sygedagpengene, der ik-
ke er udbetalt, hvis de øvrige betingelser for ydelsen var op-
fyldt i perioden.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis personen efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil
vedkommende ved et nyt sygefravær alene kunne få udbetalt
sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, hvis betin-
gelserne herfor igen er opfyldt.
Udbetaling af sygedagpenge vil bl.a. kræve, at personen på
første nye sygefraværsdag opfylder sygedagpengelovens be-
skæftigelseskrav, jf. sygedagpengelovens §§ 30, 32, 34 eller
42. Det betyder, at der er krav om en aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet af et vist omfang.
På denne baggrund findes det ikke nødvendigt, at det i syge-
dagpengeloven stilles som betingelse for fornyet udbetaling
af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, at perso-
nen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved frem-
møde hos politiet.
Derved sikres endvidere, at en arbejdsgiver, som udbetaler
løn til den ansatte under det nye sygefravær, ikke mister ret-
ten til efterfølgende at modtage refusion fra kommunen, på
grund af den ansattes manglende fremmøde for politiet.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse
om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i
medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j,
stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konflikt-
områder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det
nødvendigt, at kommunen gøres bekendt med, at der er truf-
fet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser i forhold til en
person, som formodes at modtage eller have modtaget syge-
dagpenge i den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat i § 76 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om
sygedagpenge, at politiet skal underrette kommunen, hvis
politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befin-
der sig i udlandet, og som politiet får formodning om mod-
tager sygedagpenge.
I § 76 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge foreslås end-
videre fastsat, at politiet skal underrette kommunen, hvis af-
gørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres el-
ler ophæves.
Endelig foreslås fastsat i § 76 b, stk. 2, at anklagemyndighe-
den skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden
får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet,
overtrædelse af § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et udrej-
seforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modta-
ger eller har modtaget sygedagpenge.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om fleksydelse er det en betin-
gelse, at personen er visiteret til fleksjob. Men efter over-
gangen til fleksydelse er det ikke en betingelse, at personen
skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Fleksydelse kan tages med under ophold inden for EØS-om-
rådet uden tidsbegrænsning, og det er herunder muligt at bo-
sætte sig i et andet EØS-land og samtidig modtage fleks-
ydelse.
Det foreslås fastsat som § 22, stk. 3, 1. pkt. i lov om fleks-
ydelse, at fleksydelse ikke kan udbetales, hvis politiet træf-
fer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at an-
tage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for
Udbetaling Danmark til at standse udbetalingen af fleks-
ydelse allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet af-
gørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed
allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i
udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets af-
gørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1,
nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan
ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2,
stk. 4, sidste pkt.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen
af fleksydelse skal træffes alene på baggrund af en oplys-
ning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddra-
gelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe den-
ne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling
Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre den
pågældende om, at Udbetaling Danmark er kommet i besid-
44
delse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om
pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der henvi-
ses nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Dan-
mark, vil vedkommende kunne søge om igen at få udbetalt
fleksydelse. Med den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil det
i den forbindelse være en betingelse for fornyet udbetaling
af fleksydelse, at den pågældende dokumenterer sin tilstede-
værelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, fastlægges
det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller
hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales den del af ydelserne, der ikke har været udbetalt
under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage fleks-
ydelse i øvrigt var opfyldt i perioden.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks ef-
terfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af fleks-
ydelse, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom
den pågældende har klaget over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5, fastlægges
det, at en person ikke har ret til at få udbetalt fleksydelse for
en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114
j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Ud-
betaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling
af fleksydelse for den periode, hvor personen er dømt for
overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Dermed vil der
også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af
tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet
standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområ-
derne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil
kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregi-
vet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de for-
budsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af
PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.
Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af fleks-
ydelse til den pågældende person er ophørt som følge af en
afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en
efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har op-
holdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af
fleksydelse ikke har været ophørt.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af fleksydelse for den periode, hvor personen er dømt
for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Der vil alene
kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører
den periode hvor den pågældende befandt sig i udlandet i
strid med de nævnte bestemmelser.
Forslaget betyder f.eks., at en person, der har modtaget
fleksydelse fra den 1. januar 2018 til den 31. juli 2018, og
som efterfølgende i august 2018 bliver dømt for at have
overtrådt en af de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1.
marts til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale fleksydelsen,
som er udbetalt til den pågældende for perioden fra den 1.
marts 2018 til den 12. juni 2018.
Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe
afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgø-
relser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået § 114 j, stk. 1,
eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt,
at Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at der er truffet
afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person,
som formodes at modtage elle have modtaget fleksydelse i
den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat i lovens § 22 stk. 6, 1. pkt., at po-
litiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet har
truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i ud-
landet, og som politiet får formodning om modtager fleks-
ydelse.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Ud-
betaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede be-
stemmelses 2. pkt.
Det foreslås endelig fastsat som 3. pkt. i den foreslåede be-
stemmelse, at anklagemyndigheden skal underrette Udbeta-
45
ling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning
om, at en person, der ved endelig dom findes at have over-
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, §
114 g eller § 114 e i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse-
og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget fleks-
ydelse. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at
dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved
appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager fleksydelse, med-
fører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive
ovennævnte oplysninger til Udbetaling Danmark i situatio-
ner, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågælden-
de modtager eller har modtaget fleksydelse. Det bemærkes,
at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den dom-
fældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydel-
ser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som
er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at
orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der fore-
ligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Retten til at modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
(dvs. integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
revalidering, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, res-
sourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydel-
se m.v.) kan efter de gældende regler i navnlig § 5, § 13, stk.
11 og 12, § 54 a, § 69, stk. 4 og 5, § 69 k, stk. 4, § 74 e,
bevares under ophold i udlandet.
I den foreslåede nye § 10 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv so-
cialpolitik, fastsættes det, at retten til ydelser efter loven op-
hører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at
antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse
i § 10 b, stk. 1, 2, pkt., at retten ophører på tidspunktet for
politiets afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for
kommunen til at træffe afgørelse om, at retten til ydelser ef-
ter lov om aktiv socialpolitik ophører fra det tidspunkt, hvor
politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den på-
gældende og dermed allerede, mens den pågældende formo-
des at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det be-
mærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i
udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendel-
se, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.
Kommunens afgørelse om, at retten til ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik er ophørt, skal træffes alene på baggrund
af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om
pasinddragelse mod en person i udlandet. Kommunen vil
desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre ydelses-
modtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af op-
lysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddra-
gelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der henvises nærmere
til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Retten til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, herunder
krav om tilbagebetaling, for perioden inden politiets afgørel-
se om pasinddragelse, men hvor personen befinder sig i ud-
landet, skal vurderes efter lovens almindelige bestemmelser
herom, jf. § 5 og § 91, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 2, fastsættes
det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller
hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales den del af ydelsen, der ikke har været udbetalt
under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen
i øvrigt var opfyldt i perioden.
Dette vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at
afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den foreslåede pligt
for politiet til at oplyse kommunen om dette i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 10 d, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til kommunens efterfølgende
afgørelse om at stoppe udbetalingen af ydelser efter loven,
hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den
pågældende har klaget over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Dan-
mark, er det efter den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk.
3, en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om
hjælp, at den pågældende dokumenterer sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet.
Derefter finder de almindelige regler for indgivelse af an-
søgning anvendelse. Det betyder, at der kan indgives ansøg-
46
ning om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp, så længe personen befinder sig her i landet, og at der
kan udbetales hjælp, såfremt personen i øvrigt opfylder be-
tingelserne herfor, uanset om der fortsat består en afgørelse
om pasinddragelse.
Revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourcefor-
løb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb samt ledig-
hedsydelse ydes ikke efter ansøgning, men efter kommunens
visitation og i nogle tilfælde via rehabiliteringsteam. En per-
son, der tidligere har modtaget disse ydelser, vil fortsat kun-
ne modtage disse ydelser, men kommunen skal vurdere, om
den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at være
visiteret til revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb
eller fleksjob og eventuelt træffe afgørelse om, at personen
ikke længere er berettiget til at være omfattet af de nævnte
ordninger.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10 c i lov om aktiv so-
cialpolitik fastsættes det, at en person ikke har ret til ydelser
efter loven i en periode, hvor den pågældende ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende
ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med
et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der også være hjemmel til at rejse
krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som
evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende
befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre,
at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som
PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens
de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensy-
net til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder
herfor.
Reglen vil også kunne anvendes, hvis ydelsen til den pågæl-
dende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for
overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1,
fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konflikt-
områder i måneder, hvor udbetalingen af ydelsen ikke er op-
hørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydel-
ser, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt
sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Kommu-
nen vil modtage disse oplysninger fra anklagemyndigheden
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10 d, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik, jf. herom nedenfor. Har den pågæl-
dende eksempelvis befundet sig i udlandet i strid med de
nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne træffes afgø-
relse om tilbagebetaling af hjælpen for disse 42 dage. Om
kommunens kompetence til at træffe afgørelse om tilbage-
betaling henvises til den foreslåede bestemmelse i § 91, stk.
1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 8, nr.
4.
Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse
om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i
medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk.
1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødven-
digt, at kommunen gøres bekendt med, at der er truffet afgø-
relse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som
formodes at modtage elle have modtaget ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik i den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat i lovens § 10 d, stk. 1, 1. pkt., at
politiet skal underrette kommunen, hvis politiet har truffet
afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet,
og som politiet får formodning om modtager de relevante
ydelser.
I bestemmelsens 2. pkt. foreslås det fastsat, at kommunen
træffer afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets un-
derretning. Dette vil sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se straks efter politiets underretning i stedet for at skulle føl-
ge de normale procedurer.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette
kommunen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestem-
melses 3. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i lovens § 10 b, stk. 2, hvorefter
den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, efter-
betales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæ-
ves under en efterfølgende domstolsprøvelse.
Det foreslås endelig fastsat som § 10 d, stk. 2, at anklage-
myndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyn-
digheden får formodning om, at en person, der ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller
et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget ydelser efter loven. At der skal
47
foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længe-
re uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik, medfører, at politiet og anklagemyn-
digheden kan videregive ovennævnte oplysninger til kom-
munen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at
den pågældende modtager eller har modtaget ydelser efter af
lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at en formodning
hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager
eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangs-
punkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet
under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil
skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig
dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det vil fremover være relevant for en ny opholdskommune
at vide, om en nytilflyttet borger er blevet genstand for en
afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c i den tidligere
opholdskommune. Det gælder f.eks., når en kontanthjælps-
modtagers ydelse er ophørt efter den foreslåede § 10 b, stk.
1, idet det fremgår af § 10 b, stk. 3, at det er en betingelse
for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at den pågæl-
dende har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved
fremmøde hos politiet. Hvis opholdskommunen ikke kan få
oplysning om dette, kan der i nogle tilfælde blive udbetalt
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik uden, at personen har
dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde
hos politiet. Oplysningen vil først skulle videregives til en
ny kommune i forbindelse med, at borgeren på ny søger om
kontanthjælp. Spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan
videregives fra den gamle kommunen til den nye kommune
er reguleret af § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område, som gælder for ansøg-
ningssager.
Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område kan en opholdskommune kun med
samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik, forlange, at en tidligere opholdskommu-
ne skal videregive oplysninger om ophør af hjælpen og bag-
grunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til ind-
hentning af oplysningerne, kan opholdskommunen ikke
nødvendigvis gå ud fra, at personen har været genstand for
en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c. Dette gæl-
der uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i §
11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden be-
handle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis
borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan ind-
hente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at
opholdskommunen kan indhente oplysninger fra en tidligere
opholdskommune, vil opholdskommunen således skulle
lægge til grund, at borgeren ikke har fået en afgørelse efter
de foreslåede §§ 10 b og 10 c, selv om den tidligere op-
holdskommune faktisk har truffet sådanne afgørelser. Det
vurderes at være nødvendigt at fravige samtykkekravet i ef-
ter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område for de personer, der har fået en afgørelse
efter forslaget til §§ 10 a og 10 c.
Det foreslås derfor fastsat som § 10 e, at opholdskommunen
kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplys-
ninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c, når en person sø-
ger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansø-
geren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at
indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få sam-
tykke til at indhente oplysningerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person ik-
ke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan
opholdskommunen uden personens samtykke anmode om,
at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger
om afgørelser efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c, der fortsat
er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens
sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse efter de
nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om,
at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter de foreslåede
§§ 10 b og 10 c og dermed også, at den pågældende tidligere
har modtaget kontanthjælp eller anden ydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
En tidligere opholdskommune vil som følge af forslaget bli-
ve forpligtet til at videregive oplysninger til den nye op-
holdskommune til brug den nye opholdskommunes behand-
ling af en ansøgningssag efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c
i lov om aktiv socialpolitik uanset om borgeren har givet
samtykke.
Formålet med forslaget er at sikre, at den nye kommune i al-
le relevante sager kan tage stilling til, om der skal ydes
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, herunder integrations-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, på et korrekt
grundlag.
Til nr. 2-3
Med lovforslagets § 8, nr. 4, foreslås der indsat en ny be-
stemmelse som § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpoli-
tik. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konse-
kvensændringer i § 91, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Til nr. 4
48
Bestemmelsen i § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik om-
handler de situationer, hvor kommunen skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af ydelser.
Det foreslås fastsat som § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebe-
taling af ydelser, når en person er dømt for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1.
Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilbage-
betalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom,
og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i ud-
landet i strid med de nævnte bestemmelser.
Til § 9
Til nr. 1
Boligstøtten er efter gældende regler i § 5 i lov om indi-
viduel boligstøtte betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i
landet og benytter boligen til helårsbeboelse. Ved midlerti-
digt ophold i udlandet normalt ikke over 6 måneder er der
formodning for, at der stadig vil være tale om fast bopæl, jf.
vejledningen til boligstøtteloven (2002).
Som medlemmer af husstanden medregnes efter boligstøtte-
lovens § 7, stk. 1, ansøgeren, dennes ægtefælle, (hjemmevæ-
rende børn) og andre, der har fast ophold i boligen. Det er
personer, der faktisk har fast ophold i boligen, som indgår i
husstanden. Ved enkelte husstandsmedlemmers kortere op-
hold normalt ikke over 6 måneder uden for hjemmet, eksem-
pelvis i forbindelse med strafafsoning, rekreationsophold el-
ler kortere fravær i uddannelsesøjemed, vil formodningen
være for fast ophold, jf. vejledningen til boligstøtteloven
(2002).
Efter §§ 44 og 46 i boligstøtteloven sker der omberegning af
boligstøtten i løbet af året. Omberegningen kan medføre, at
boligstøtte øges eller reduceres. Hovedprincipperne er, at
den løbende boligstøtte som udgangspunkt skal omberegnes
i løbet af året, hvis der sker indkomstændring eller ændring i
antallet af børn eller af lejens størrelse, jf. §§ 44 og 46 i bo-
ligstøtteloven. Der skal efter §§ 44 og 46 altid foretages
fuldstændig omberegning, herunder af indkomst og formue-
tillæg ved personkredsændringer.
Efter § 44 kan omberegning, der medfører en højere bolig-
støtte tidligst få virkning fra begyndelsen af den måned, der
følger nærmest efter ansøgerenes meddelelse om ændringen
til Udbetaling Danmark.
Det følger af § 46 at omberegning af boligstøtte, der medfø-
rer en lavere boligstøtte skal omberegnes med virkning fra
begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændrin-
gens indtræden.
Det foreslås i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., at en ansøger ikke har ret
til boligstøtte, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse
af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er
grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktivite-
ter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. I bestemmelsens 2. pkt. foreslås
det, at en person ikke medregnes i husstanden og dermed ik-
ke indgår i beregningen af boligstøtte i forhold til antal kva-
dratmeter, indkomst, særlige regler for børn i husstanden
mv., hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den på-
gældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi
der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at i de tilfæl-
de, hvor det er personen, der har ansøgt om ydelsen (dvs.
ansøgeren), som ikke længere opfylder betingelserne for
kunne få boligstøtte, så vil boligstøtten som udgangspunkt
bortfalde for hele husstanden. Den evt. resterende husstand
vil kunne ansøge om boligstøtte på ny. Der skal ikke indgi-
ves en ny ansøgning, hvis der er en medansøger, da perso-
nen her i stedet ikke længere indgår i husstanden. Bor ansø-
geren alene bortfalder retten til boligstøtte.
I de tilfælde, hvor personen ikke er ansøger, men medlem af
en husstand, medregnes den pågældende ikke i husstanden.
Dette gælder også, hvis personen er under 18 år. Det bemær-
kes, at en person under 18 år ikke kan være en ansøger, hvis
personen er medlem af en husstand. Omberegning af bolig-
støtte sker efter de almindelige regler herfor i §§ 44 og 46.
Udbetaling Danmarks vil kunne træffe afgørelse om at stop-
pe udbetalingen af boligstøtte eller omberegne boligstøtten
alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er
en truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i ud-
landet, som er medlem af en husstand hvortil der ydes bolig-
støtte. Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke
skulle partshøre ansøgeren om, at de er kommet i besiddelse
af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Afgørelsen om at standse boligstøtten kan inden 4 uger på-
klages til Ankestyrelsen, jf. § 73 a i boligstøtteloven.
Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
49
I stk. 3 foreslås, at Udbetaling Danmark ved afgørelse om
bortfald af boligstøtte skal vejlede husstandens øvrige med-
lemmer om muligheden for at søge boligstøtte. Dette vil
kunne ske ved, at Udbetaling Danmark tager telefonisk kon-
takt til eller sender et brev til en af husstandens øvrige med-
lemmer, om at Udbetaling Danmark påtænker at træffe af-
gørelse om bortfald af boligstøtte eller har truffet afgørelse
om bortfald af boligstøtten.
Forslaget indebærer, at husstandens øvrige medlemmer bli-
ver opmærksomme på muligheden for at søge om boligstøt-
te, når ansøgeren ikke længere har ret til boligstøtte, og der
ikke er en medansøger til boligstøtten for husstanden.
Det foreslås i stk. 4, at omgøres en afgørelse om inddragelse
af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, administrativt
eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales den del af boligstøtten, der ikke er udbetalt un-
der ophøret som følge af stk. 1, hvis de øvrige betingelser
for udbetaling af boligstøtte var opfyldt i perioden.
Forslaget indebærer, at der kan ske efterbetaling eller tilba-
gebetaling i løbet af året, og at efterbetaling eller tilbagebe-
taling således ikke skal afvente efterreguleringen af bolig-
støtten. Forslaget forudsætter, at betingelserne i øvrigt er op-
fyldt for efterbetaling eller tilbagebetaling.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 5, at ved
omgørelse efter stk. 4, skal den boligstøtte, der er betalt for
meget til husstanden under ophøret tilbagebetales, hvis be-
tingelserne i øvrigt er opfyldt. Forslaget kan betyde, at hus-
standen på baggrund af omberegning får en højere boligstøt-
te, end hvis personen havde indgået i husstanden. Det kan
f.eks. være, hvis personen har en indkomst, der ellers ville
indgå i boligstøtteberegningen. Derfor kan en omgørelse af
afgørelse om inddragelse af pas også betyde, at der skal til-
bagebetales boligstøtte.
Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 6, at er udbetaling af boligstøtte bortfaldet
eller omberegnet som følge af stk. 1, er det en betingelse for
fornyet ret til eller omberegning af boligstøtten, at personen
dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde
hos politiet. Hvis boligstøtten har været bortfaldet, skal der
ansøges om boligstøtte på ny, da personen ikke længere er
boligstøttemodtager. Forslaget indebærer således, at det er
en betingelse for, at man igen kan anses for at opfylde betin-
gelserne for at få boligstøtte eller indgå i husstanden, at per-
sonen fremmøder ved politiet. Der skal ske en omberegning
af boligstøtten, hvis personen igen flytter ind i en husstand,
der modtager boligstøtte.
Med den foreslåede stk. 7 fastlægges det, at en ansøger ikke
har ret til boligstøtte og en ansøger eller en person medreg-
nes ikke i husstanden i en periode, hvor den pågældende ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den på-
gældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i
strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2
b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.
Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilba-
gebetaling af tidligere udbetalt boligstøtte, som evt. ikke
måtte være blevet standset eller omberegnet, mens den på-
gældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil
bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod
personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til
politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, for-
di f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver
var til hinder herfor.
Reglen vil også kunne anvendes som følge af en afgørelse
efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgen-
de dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114
j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i
konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af boligstøtte
ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af bolig-
støtte, der vedrører de dage, hvor ansøgeren eller personen
befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.
Har den pågældende eksempelvis befundet sig i udlandet i
strid med de nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne
rejses krav om tilbagebetaling af boligstøtte udbetalt vedrø-
rende disse 42 dage. Boligstøtte vil ikke bortfalde for hele
husstanden, selv om det er ansøgeren, der ikke har ret til bo-
ligstøtte i den pågældende periode.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af boligstøtte for den periode, hvor personen er dømt
for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Det bemærkes,
at boligstøtte vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tids-
punkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe
afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgø-
relser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, §
114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er
50
det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med,
at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser
mod en person, som formodes at modtage eller have modta-
get boligstøtte i den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat i lovens § 53, stk. 1, at politiet
skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet har truffet
afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet,
og som politiet får formodning om modtager boligstøtte.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Ud-
betaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves. Dette skal ses i sam-
menhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 5 a,
stk. 3, hvorefter den del af boligstøtten, der ikke er udbetalt
under ophøret, efterbetales eller tilbagebetales, hvis afgørel-
sen omgøres administrativt eller ophæves under en efterføl-
gende domstolsprøvelse.
Det foreslås endelig fastsat som stk. 2 i den foreslåede be-
stemmelse, at anklagemyndigheden skal underrette Udbeta-
ling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning
om, at en person, der ved endelig dom findes at have over-
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§
114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1,
om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat
i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har mod-
taget boligstøtte. At der skal foreligge en endelig dom inde-
bærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan
ændres ved appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager boligstøtte, medfø-
rer, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive oven-
nævnte oplysninger til Udbetaling Danmark i situationer,
hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende
modtager eller har modtaget boligstøtte.
Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om børnetilskud og forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag ydes børnetilskud til børn un-
der 18 år, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Børnetilskud
ydes primært til børn af enlige forsørgere og visse pensio-
nistforældre samt børn, der mangler en forsørger, jf. lovens
§§ 2, 3 og 4. Desuden ydes der tilskud til børn fra en fler-
børnsfødsel, adoptionstilskud og børnetilskud til visse ud-
dannelsessøgende, jf. lovens §§ 10 a-d.
Børnetilskud efter lovens §§ 2-4 og 10 a tilkommer barnet
eller børnene, men udbetales som udgangspunkt til mode-
ren, jf. lovens § 8. Tilskuddet kan i visse tilfælde udbetales
til en anden end moderen, f.eks. til faderen. Tilskuddet kan
også udbetales til barnet, hvis det skønnes bedst for barnet.
Beskæftigelsesministeren kan efter gældende regler fastsæt-
te regler om udbetaling af børnetilskud til andre end de per-
soner, der er nævnt i § 8, jf. § 9 i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Bemyndigelsen er
udmøntet i gældende bekendtgørelse nr. 790 af 25. juni
2014 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag.
Herudover ydes der efter loven tilskud til forældre, der
adopterer et udenlandsk barn, og til forældre, der deltager i
visse uddannelsesforløb, jf. lovens §§ 10 b-d.
Det er en generel betingelse for udbetaling af børnetilskud,
at barnet faktisk opholder sig her i landet. Dog kan der ud-
betales børnetilskud ved kortvarige ophold i udlandet, eller
hvis barnet opholder sig midlertidigt i udlandet som led i
barnets uddannelsesforløb med henblik på at forbedre bar-
nets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i
landet.
Visse former for børnetilskud samt adoptionstilskud og bør-
netilskud til visse uddannelsessøgende udbetales efter an-
søgning, mens enkelte former for børnetilskud udbetales
automatisk, når myndighederne får kendskab til barnets si-
tuation. Det gælder f.eks. børnetilskud til børn af visse pen-
sionistforældre og børn, der mangler en forsørger.
I den foreslåede nye § 10 h, stk. 1, fastslås det, at udbetalin-
gen af tilskud efter lovens §§ 2-4 og 10 a, som tilkommer
barnet, ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragel-
se af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er
grund til at antage, at det barn, som tilskuddet tilkommer, i
udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Da ordinært, ekstra og særligt børnetilskud efter lovens §§
2-4 og flerbørnstilskud efter § 10 a primært er målrettet til
børn af enlige forsørgere og tilkommer barnet, foreslås det,
at det kun er hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
barnets pas, at udbetalingen af børnetilskud ophører. Da det
ikke er foreneligt med formålet med reglerne om børnetil-
skud at stoppe udbetalingen af børnetilskud til barnet, hvis
barnets forældre får inddraget passet efter reglerne i stk. 1,
fortsætter udbetalingen til barnet, hvis den forælder, som får
udbetalt børnetilskuddet på vegne af barnet, får inddraget
passet. I så fald skal tilskuddet, som tilkommer barnet, udbe-
tales til en anden end den, som får inddraget passet efter stk.
51
1. Tilskuddet kan udbetales til andre, herunder til barnet
selv, efter reglerne i lovens §§ 8 og 9.
Da tilskuddet som udgangspunkt udbetales til moderen eller
en anden forælder efter lovens § 8, vil der derfor med hjem-
mel i den eksisterende bemyndigelse i lovens § 9 blive fast-
sat regler i bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag om, at Udbetaling Danmark træf-
fer afgørelse om, at børnetilskud og flerbørnstilskud udbeta-
les til en anden person end fastsat i lovens § 8, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den
person, som tilskuddet udbetales til, i udlandet deltager i ak-
tiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for sta-
tens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Adoptionstilskud efter lovens § 10 b og børnetilskud til vis-
se uddannelsessøgende efter lovens §§ 10 c og d tilkommer
derimod forældrene. Det foreslås derfor i stk. 2, at udbetalin-
gen af tilskud efter disse bestemmelser, som tilkommer en
forælder, ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddra-
gelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der
er grund til at antage, at forælderen, som tilskuddet tilkom-
mer, i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebæ-
re eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-
den.
Udbetalingen af disse tilskud ophører derfor, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af en eller begge forældres
pas.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 etablerer hjemmel
for Udbetaling Danmark til at stoppe udbetalingen af børne-
tilskud allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet af-
gørelse om pasinddragelse mod det barn eller den forælder,
som her ret til ydelsen, og dermed allerede mens barnet eller
forælderen formodes at befinde sig i udenlandske konflikt-
områder.
Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der bef-
inder sig i udlandet, alene vil skulle ske efter rettens forud-
gående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen
af børnetilskud eller at udbetale tilskuddet til en anden per-
son vil kunne træffes alene på baggrund af en oplysning fra
politiet om, at der er en truffet afgørelse om pasinddragelse
mod en person i udlandet (efter rettens forhåndsgodkendel-
se). Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle
partshøre ydelsesmodtageren eller forældremyndighedsinde-
haveren om, at Udbetaling Danmark er kommet i besiddelse
af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at standse udbetalingen
af børnetilskud eller om at udbetale tilskuddet til en anden
end den, som tilskuddet tilkommer, kan inden 4 uger påkla-
ges til Ankestyrelsen, jf. 22, stk. 2, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Da børnetilskuddet som hovedregel udbetales kvartalsvist,
foreslås det i § 10 h, stk. 3, at udbetaling af børnetilskuddet
ophører fra og med det kvartal, der følger efter kvartalet,
hvor politiet traf afgørelse om at inddrage passet. Udbetalin-
gen af tilskud, som udbetales månedsvist, ophører fra og
med den måned, der følger efter måneden, hvor barn eller
forælder, som efter gældende regler har ret til ydelsen, har
fået inddraget sit pas. Det gælder f.eks. ret til supplerende
børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder, som udbetales
månedsvis bagud. Adoptionstilskud udbetales som et en-
gangsbeløb, når det af den adoptionsundersøgende myndig-
hed kan attesteres, at barnet er ankommet her til landet. Ud-
betalingen af adoptionstilskuddet bortfalder derfor i den pe-
riode, hvor en eller begge forældre har fået inddraget passet.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10 h, stk. 4, fastlægges
det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller
hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales den del af børnetilskuddet, der ikke er udbetalt,
jf. de foreslåede bestemmelser i § 10 h, stk. 1 eller 2, så-
fremt tilskuddet ikke er udbetalt med frigørende virkning til
en anden, jf. §§ 8 og 9 (der er nærmere omtalt ovenfor), og
de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt
i perioden. Den foreslåede ordning sikrer på den ene side, at
der ikke sker efterbetaling, hvis den, som ydelsen tilkom-
mer, allerede har fået glæde af et tilskud, som er udbetalt til
en anden og på den anden side, at der sker efterbetaling,
hvis ydelsen er helt stoppet og ikke er blevet udbetalt til an-
dre.
Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra politi-
et om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den i for-
slaget til § 10 j foreslåede pligt for politiet til at oplyse Ud-
betaling Danmark om dette.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om
pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil ha-
ve opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks
efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af børne-
tilskud, hvorfor udbetalingen af børnetilskud vil skulle stop-
pes, selvom tilskudsmodtageren har klaget over politiets af-
gørelse.
52
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis udbetalingen af børnetilskuddet er ophørt efter stk. 1
eller 2, og barnet og/eller forælderen efterfølgende vender
tilbage til Danmark, kan der søges om børnetilskud på ny.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10 h, stk. 5, vil det i
den forbindelse være en betingelse for fornyet udbetaling af
børnetilskud, at den, som tilskuddet tilkommer, dokumente-
rer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10 i, stk. 1, fastlægges
det, at der skal ske tilbagebetaling af børnetilskud efter §§
2-4 og 10 a, som er udbetalt i perioder (dvs. de kvartaler el-
ler måneder), hvor barnet ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller i en periode (dvs. i de kvartaler el-
ler måneder), i hvilke den pågældende ved endelig dom fin-
des at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse i § 10 i, stk. 2, fastlægges
det, at der skal ske tilbagebetaling af tilskud efter §§ 10 b-d,
som er udbetalt i perioder (dvs. de kvartaler eller måneder),
hvor forælderen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.
Perioden, hvori retten til tilskuddet bortfalder efter stk. 1 og
2, følger de perioder, hvor tilskuddet udbetales, dvs. fra og
med det kvartal, der følger efter det kvartal, hvor politiet traf
afgørelse. Hvis tilskuddet udbetales månedsvis, ophører ud-
betalingen ved udgangen af den måned, hvor politiet traf af-
gørelse.
Det foreslås fastsat i bestemmelsens stk. 3, at Udbetaling
Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af tilskud
for den periode, barnet eller forælderen er dømt for overtræ-
delse af de nævnte bestemmelser.
Der vil med bestemmelsen i § 10 i være hjemmel til at rejse
krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som
evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende
befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre,
at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som
PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens
de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensy-
net til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder
herfor.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis udbetalingen
af børnetilskuddet er ophørt i en vis periode som følge af en
afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en
efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har op-
holdt sig i konfliktområder i kvartaler eller måneder, hvor
udbetalingen af børnetilskud ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af til-
skud, der vedrører den periode, hvor den pågældende be-
fandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Har
den pågældende eksempelvis befundet sig i udlandet i strid
med de nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne rejses
krav om tilbagebetaling af børnetilskud udbetalt vedrørende
disse 42 dage.
Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe
afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgø-
relser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og §
114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede kon-
fliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er
det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med,
at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser
mod en person, som formodes at modtage eller have modta-
get tilskud i den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat som ny § 10 j, at politiet skal un-
derrette Udbetaling Danmark, hvis politiet har truffet afgø-
relse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1,
nr. 4, over for en person, som politiet får formodning om
modtager tilskud efter lovens §§ 2-4 eller 10 a-d.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Ud-
betaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede be-
stemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med den foreslåede § 10 h, stk. 4, hvorefter den del af til-
skuddet, der ikke er udbetalt som følge af en afgørelse om
inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
efterbetales, hvis afgørelsen omgøres af Rigspolitichefen el-
ler ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, så-
fremt de øvrige betingelser for ret til tilskuddet er opfyldt i
perioden.
53
Det foreslås endelig fastsat i stk. 2, i den foreslåede bestem-
melse, at anklagemyndigheden underretter Udbetaling Dan-
mark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en
person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g
for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse-
og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller et udrej-
seforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 2-4 eller 10 a-d.
At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen
ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager tilskud efter lovens
§§ 2-4 eller 10 a-d, medfører, at politiet og anklagemyndig-
heden kan videregive ovennævnte oplysninger til Udbeta-
ling Danmark i situationer, hvor de har oplysninger, der ty-
der på, at den pågældende modtager tilskud.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger
Til nr. 2
Efter de gældende regler i lov om børnetilskud og forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag kan et bidrag til et barns un-
derhold, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, når det
ikke betales på forfaldsdatoen, udbetales forskudsvist af Ud-
betaling Danmark for tiden indtil barnet fylder 18 år til den
person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat efter §
18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse.
Forskudsvis udbetaling af bidraget udbetales efter ansøg-
ning, og det er en betingelse for ret til at få bidraget udbetalt
forskudsvis, at forældrene ikke lever sammen.
Udbetaling Danmark indtræder herefter i retten til at indkræ-
ve bidraget hos bidragsbetaleren.
I den foreslåede nye § 12 a, stk. 1. fastslås det, at forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag til den person, der er berettiget
til at kræve bidraget fastsat, ophører, hvis politiet træffer af-
gørelse om inddragelse af pågældendes pas i medfør af pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
personen deltager i aktiviteter i udlandet, hvor dette kan in-
debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-
ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for
Udbetaling Danmark til at stoppe den forskudsvise udbeta-
ling af børnebidrag allerede fra det tidspunkt, hvor politiet
har truffet afgørelse om pasinddragelse mod bidragsmodta-
geren, og dermed allerede mens bidragsmodtageren formo-
des at befinde sig i udenlandske konfliktområder.
Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der
befinder sig i udlandet, alene vil kunne ske efter rettens for-
udgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen
af børnebidrag vil kunne træffes alene på baggrund af en op-
lysning fra politiet om, at der er en truffet afgørelse om
pasinddragelse mod en person i udlandet (der har truffet af-
gørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling Dan-
mark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre bidrags-
modtageren om, at Udbetaling Danmark er kommet i besid-
delse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om
pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at standse udbetalingen
af børnebidrag kan inden 4 uger påklages til Ankestyrelsen,
jf. § 22, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag.
Det foreslås i § 12 a, stk. 2, at den forskudsvise udbetaling
af børnebidrag ophører med virkning fra den bidragsperiode,
som følger efter den periode, hvor politiet traf afgørelse om
inddragelse bidragsmodtagerens pas. Der henvises til punkt
3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 3, fastlægges
det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres af Rigspolitichefen, el-
ler hvis den ophæves under en efterfølgende dom-
stolsprøvelse, efterbetales den del af børnebidraget, der ikke
er udbetalt, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra poli-
tiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den i for-
slaget til § 12 c foreslåede pligt for politiet til at oplyse Ud-
betaling Danmark om dette. Det bemærkes, at en klage over
politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til
Udbetaling Danmarks efterfølgende afgørelse om at stoppe
udbetalingen af børnebidrag, hvorfor udbetalingen af børne-
bidrag vil skulle stoppes, selvom bidragsmodtageren har
klaget over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis bidragsmodtageren efterfølgende vender tilbage til
Danmark, kan der søges om forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag på ny. Med den foreslåede bestemmelse i § 12 a,
stk. 4, vil det i den forbindelse være en betingelse for forny-
54
et udbetaling af børnebidraget, at bidragsmodtageren doku-
menterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet. Behandlingen af ansøgningen om igen at få udbetalt
børnebidrag forskudsvist vil i øvrigt skulle ske i overens-
stemmelse med de eksisterende regler.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der foreslås ikke fastsat en bestemmelse om, at forskudsvis
udbetaling af børnebidrag også ophører for den bidragsperi-
ode, i hvilken den pågældende er dømt for at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1, da en sådan bestemmelse alene vil kunne finde
anvendelse på bidrag, der allerede er udbetalt.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe
afgørelse om stop for forskudsvis udbetaling af børnebidrag
på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres
bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte be-
stemmelser mod en person, som formodes at modtage for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag i den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat som ny § 12 b, 1. pkt., at politiet
underretter Udbetaling Danmark, hvis politiet har truffet af-
gørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, over for en person, som politiet får formodning om
modtager forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet underretter Udbeta-
ling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr.
4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestem-
melses 2. pkt.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
12 a, stk. 3, hvorefter den del af børnebidraget, der ikke er
udbetalt som følge af en afgørelse om inddragelse af pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, efterbetales, hvis afgø-
relsen omgøres af Rigspolitichefen eller ophæves under en
efterfølgende domstolsprøvelse, såfremt de øvrige betingel-
ser for ret til forskudsvis udbetaling af børnebidrag er op-
fyldt i perioden.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 11
Til nr. 1 og 2
Med lovforslagets § 11, nr. 3, foreslås der indsat et nyt num-
mer 6 i SU-lovens § 2, stk. 1. Det er derfor nødvendigt at
foretage enkelte konsekvensændringer i SU-lovens § 2, stk.
1, nr. 4 og 5.
Til nr. 3
I medfør af SU-lovens § 2, stk. 1, kan uddannelsessøgende
efter ansøgning få SU, når de er indskrevet på, og gennem-
går en SU-berettigende uddannelse, er studieaktive, ikke
modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leve-
omkostningerne, opfylder de betingelser i SU-lovens § 2 a-
c, herunder aldersbetingelsen, og krav om dansk statsborger-
skab eller særlig tilknytning mv. til Danmark, og ikke har
unddraget strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. SU-lo-
vens § 2 d.
Det foreslås at tilføje i SU-lovens § 2, stk. 1, som en støtte-
betingelse, at den uddannelsessøgende ikke har mistet retten
til uddannelsesstøtte efter de under § 13, nr. 4, foreslåede
nye §§ 2 e og 2 f.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11, nr. 4, samt punkt
3.2.3.2 og 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
SU gives til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne
i SU-lovens § 2, jf. § 2 a-d, hvorefter den uddannelsessøgen-
de bl.a. skal være indskrevet på en SU-berettigende uddan-
nelse og være studieaktiv efter regler fastsat i SU-bekendt-
gørelsens kapitel 2.
I den foreslåede nye § 2 e, stk. 1, 1. pkt. fastslås det, at retten
til SU ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse
af den uddannelsessøgendes pas i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågælden-
de i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sik-
kerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til at standse
udbetalingen af SU til uddannelsessøgende allerede fra det
tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddra-
gelse mod den pågældende og dermed allerede mens den på-
gældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktom-
råder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragel-
se i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der
befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgå-
ende godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.
55
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes afgørelse
om at standse udbetalingen af SU skal træffes alene på bag-
grund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgø-
relse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Politiet
kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgod-
kendelse. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre den ud-
dannelsessøgende om, at styrelsen er kommet i besiddelse af
oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasind-
dragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det følger af SU-lovens § 38 b, stk. 3, at udbetalingen af SU
ophører fra udgangen af den måned, hvor ændringen sker,
hvis den uddannelsessøgende ikke længere opfylder støtte-
betingelserne i SU-lovens § 2, stk. 1. Er ændringen dateret
den 1. i en måned, ophører udbetalingen dog fra og med
denne måned, uanset om den uddannelsessøgende den 1. i
måneden opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Træffer politiet
således f.eks. afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, den 6. november mod en person, der
befinder sig i udlandet, har den denne ret til SU i november,
men ikke i december, med mindre forholdende ændrer sig.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes afgørelse
om at standse udbetalingen af SU kan inden 4 uger påklages
til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, der
træffer den endelige administrative afgørelse om tildeling og
tilbagebetaling af SU, jf. SU-lovens § 46, stk. 1.
Det foreslås i forlængelse heraf i bestemmelsen i stk. 1, 2.
pkt., at udbetaling af SU ophører fra den måned, der følger
efter måneden, hvor den uddannelsessøgende har fået ind-
draget sit pas. Hermed fastslås det, at retten til ydelsen alene
ophører under den pågældendes ophold i udlandet.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2, fastlægges
det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller
hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales den del af uddannelsesstøtten, der ikke er udbe-
talt, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra politi-
et om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den i lov-
forslagets § 11, nr. 9, foreslåede pligt for politiet til at oplyse
styrelsen om dette. Den uddannelsessøgende skal endvidere
selv tilkendegive over for styrelsen, at denne ønsker efterbe-
taling af SU.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til styrelsens efterfølgende af-
gørelse om at standse udbetalingen af SU, hvorfor udbeta-
lingen af SU skal standses, selvom den uddannelsessøgende
har klaget over politiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Dan-
mark, vil vedkommende kunne søge om SU på ny. Med den
foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 3, vil det, i den forbin-
delse være en betingelse for fornyet udbetaling af SU, at den
uddannelsessøgende dokumenterer sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet.
Behandlingen af ansøgningen om igen at få udbetalt SU vil i
øvrigt skulle ske i overensstemmelse med de eksisterende
regler i SU-lovens § 38 a, og regler fastsat i medfør heraf.
Heraf fremgår det bl.a., at den uddannelsessøgende alene
kan få SU efter ansøgning, at ansøgning skal foregå via sty-
relsens elektroniske selvbetjeningssystem, og at SU tidligst
udbetales fra den måned, hvor ansøgning herom er modtaget
i det elektroniske selvbetjeningssystem.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 2 f, fastlægges det end-
videre, at en uddannelsessøgende ikke har ret til SU i de må-
neder, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk.
1, eller i de måneder, den pågældende ved endelig dom fin-
des at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Styrelsen skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for
den periode, den uddannelsessøgende er dømt for overtræ-
delse af de nævnte bestemmelser.
Der vil med bestemmelsen være hjemmel til at rejse krav
om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt.
ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende be-
fandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at
der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som
PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens
de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensy-
net til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder
herfor.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis den pågælden-
de person har fået tilbageholdt SU i en vis periode som følge
af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved
en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straf-
felovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har
56
opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen
af SU ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydel-
ser, der vedrører de måneder, hvor den pågældende befandt
sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Der vil
alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der
vedrører de måneder, hvor den pågældende befandt sig i ud-
landet i strid med de nævnte bestemmelser. Tilbagebeta-
lingskravet rejses i overensstemmelse med de almindelige
principper på SU-området, jf. i den forbindelse bl.a. SU-lo-
vens § 38 b, stk. 3, og SU-bekendtgørelsens § 52, for de må-
neder, hvor den pågældende ikke opfyldte støttebetingelser-
ne i SU-lovens § 2, stk. 1, herunder den foreslående nye § 2
f, ved månedens begyndelse. Det vil f.eks. sige at en person,
der befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmel-
ser i perioden fra den 6. marts til den 17. maj, vil kunne bli-
ve mødt af et tilbagebetalingskrav for månederne april og
maj.
Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5 og 6
Med lovforslagets § 11, nr. 7, foreslås der indsat en ny be-
stemmelse som § 24, stk. 3, nr. 9, i SU-loven. Det er derfor
nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 24,
stk. 3, nr. 7 og 8, i SU-loven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
11, nr. 7.
Til nr. 7
Fribeløbet, der er fastsat med SU-lovens § 24, sætter græn-
sen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i løbet
af et kalenderår, hvor den pågældende modtager SU i mindst
en måned. I måneder med SU gælder det laveste fribeløb. I
måneder, hvor den uddannelsessøgende har fravalgt SU eller
er indskrevet ved en SU-berettigende uddannelse, men har
orlov fra uddannelsen, er studieinaktiv eller er i lønnet prak-
tik, gælder det mellemste fribeløb. Endelig gælder højeste
fribeløb efter SU-lovens § 24, stk. 3, bl.a. i måneder, hvor
den uddannelsessøgende er uden for uddannelse, ikke opfyl-
der aldersbetingelsen, ikke er dansk statsborger eller ligestil-
let hermed, får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække
leveomkostningerne, eller ikke har ret til SU efter SU-lo-
vens § 2 d, stk. 1 og 2, om bevidst unddragelse af straffor-
følgning eller straffuldbyrdelse.
Med lovforslagets § 11, nr. 4, foreslås det, at det fremover er
en betingelse for retten til SU, at den uddannelsessøgende
ikke af politiet har fået frataget sit pas i medfør af paslovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den på-
gældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan in-
debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-
ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden, jf. § 2 e, stk. 1, eller er dømt for overtrædelse af straf-
felovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e el-
ler g for forhold begået i udlandet, overtrædelse af § 114 j,
stk. 1, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør
af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 2 f.
Med lovforslagets § 11, nr. 7, foreslås det, at det højeste fri-
beløb, der i 2016 er på 36.790 kr. pr. måned (2017-niveau),
gælder for uddannelsessøgende, der ikke har ret til SU som
følge af den i lovforslagets § 11, nr. 4, foreslåede nye § 2 e,
stk. 1, og § 2 f. Dette svarer til de regler, der gælder for ud-
dannelsessøgende, der ikke har ret til SU efter SU-lovens §
2 d, stk. 1 og 2, om bevidst unddragelse af strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse.
Til nr. 8
SU tildeles i løbet af støtteåret med foreløbige beløb og med
endelige beløb efter støtteårets udgang, jf. SU-lovens § 28.
SU-lovens § 29 giver hjemmel til at ændre støtten, standse
støtten og kræve for meget modtaget støtte tilbage før den
endelige tildeling, hvis det viser sig, at den uddannelsessø-
gende ikke opfylder de grundlæggende støttebetingelser,
herunder de betingelser, der er beskrevet i SU-lovens kapitel
1, eller har fået SU med for høj sats.
Den endelige tildeling sker efter SU-lovens § 30 på grund-
lag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenind-
komst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden
offentlig støtte, bopælsforhold mv. Med den endelige tilde-
ling afgøres det således, hvor stort et beløb, den uddannel-
sessøgende har haft ret til i SU i løbet af det forgangne støt-
teår. Ligeledes kan SU, der er i det forgangne støtteår er ud-
betalt i ikke støtteberettigende måneder eller med for høj
sats, kræves tilbage efter SU-lovens § 30 om foreløbig og
endelig tildeling.
SU-lovens § 29, stk. 3, foreslås ændret som en konsekvens
af, at lovforslagets § 11, nr. 3 og 4, hvor det foreslås, at det
fremover er en grundlæggende betingelse for retten til SU,
at den uddannelsessøgende ikke af politiet har fået frataget
sit pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er
grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, jf. § 2 e, stk. 1, eller er
dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
57
c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlan-
det, overtrædelse af § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. §
2 f. Med den foreslåede ændring vil det fremgå af SU-lo-
vens § 29, stk. 3, at foreløbige beløb, der er udbetalt for må-
neder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingel-
sen i de foreslående nye bestemmelser i §§ 2 e-f, kan kræves
tilbagebetalt før endelig tildeling finder sted.
Til nr. 9
Med henblik på at sikre, at Styrelsen for Institutioner og Ud-
dannelsesstøtte kan træffe afgørelse om ydelsesstop på
grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g
for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse-
og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller paslo-
vens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at styrel-
sen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter oven-
nævnte bestemmelser mod en person, som formodes at mod-
tage elle have modtaget SU i den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat i SU-lovens § 39 som nyt stk. 7,
1. pkt., at politiet skal underrette Styrelsen for Institutioner
og Uddannelsesstøtte, hvis politiet har truffet afgørelse om
inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
over for en person, som befinder sig i udlandet, og som poli-
tiet får formodning om modtager SU.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette sty-
relsen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, se-
nere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmel-
ses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i SU-lovens § 2 e, stk. 2, jf. lovfor-
slagets § 11, nr. 4, hvorefter den del af uddannelsesstøtten,
der ikke er udbetalt som følge af en afgørelse om inddragel-
se af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, efterbetales,
hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under
en efterfølgende domstolsprøvelse, såfremt de øvrige støtte-
betingelser var opfyldt i perioden.
Det foreslås endelig fastsat i 3. pkt. i den foreslåede bestem-
melse, at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvis anklagemyndighe-
den får formodning om, at en person, der ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlan-
det, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpe-
gede konfliktområder, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget SU.
At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen
ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager SU, medfører, at
politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte
oplysninger til Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-
støtte i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at
den pågældende modtager eller har modtaget SU. Det be-
mærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at
den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offent-
lige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplys-
ninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesa-
gen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor
der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 12
Til nr. 1
For at få SVU skal den uddannelsessøgende opfylde en ræk-
ke betingelser, jf. SVU-lovens § 2, stk. 1, nr. 1-8. Eksempel-
vis skal den uddannelsessøgende som udgangspunkt være
fyldt 25 år. Endvidere skal den uddannelsessøgende være
beskæftiget uden offentligt tilskud som lønmodtager, selv-
stændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle,
gennemgå en uddannelse, der giver ret til SVU, være studie-
aktiv (det vil sige have deltaget i uddannelsen og de dertil
knyttede aktiviteter) og være tilmeldt folkeregistret i Dan-
mark eller være dansk statsborger, tilhøre det danske min-
dretal i Sydslesvig eller i henhold til international overens-
komst have ret til SVU på lige fod med danske statsborgere.
I den foreslåede nye § 14 b, stk. 1, 1. pkt. i SVU-loven,
fastslås det, at retten til SVU bortfalder for den resterende
del af uddannelsesforløbet, hvis politiet træffer afgørelse om
inddragelse af den uddannelsessøgendes pas i medfør af pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
den uddannelsessøgende i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. Det bemærkes, at SVU også bort-
falder for den resterende del af uddannelsesforløbet i straf-
unddragelsestilfælde, jf. herved bestemmelsen i SVU-lovens
§ 14 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til at standse
udbetalingen af SVU til uddannelsessøgende allerede fra det
tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddra-
gelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den
pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konflikt-
områder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddra-
gelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer,
58
der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forud-
gående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes afgørelse
om at stoppe udbetalingen af SVU skal træffes alene på bag-
grund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgø-
relse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet
kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgod-
kendelse). Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre den ud-
dannelsessøgende om, at styrelsen er kommet i besiddelse af
oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasind-
dragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der henvises nær-
mere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes afgørelse
om at standse udbetalingen af SVU kan inden 4 uger påkla-
ges til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger,
der træffer den endelige administrative afgørelse om tilde-
ling og tilbagebetaling af SVU, jf. SVU-lovens § 22, stk. 3.
Det foreslås i forlængelse heraf at fastslå i bestemmelsen i
stk. 1, 2. pkt., at udbetaling af SVU ophører med udgangen
af den kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende har fået
inddraget sit pas.
Med den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, fastlægges
det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller
hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse,
kan ansøgeren søge om at blive stillet som om, der ikke var
sket bortfald af SVU, jf. stk. 1, såfremt betingelserne for til-
deling i øvrigt var opfyldt i perioden.
Dette vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at
afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den i lovforslagets §
12, nr. 2, foreslåede pligt for politiet til at oplyse styrelsen
om dette. Den uddannelsessøgende skal endvidere selv til-
kendegive over for styrelsen, at denne ønsker at blive stillet
som om, der ikke var sket bortfald af SVU.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til Styrelsen for Institutioner
og Uddannelsesstøttes efterfølgende afgørelse om at stoppe
udbetalingen af SVU, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal
stoppes, selvom den uddannelsessøgende har klaget over po-
litiets afgørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Dan-
mark, vil vedkommende kunne søge om igen at få udbetalt
SVU. Med den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 3, vil
det i den forbindelse være en betingelse for fornyet udbeta-
ling af SVU, at den uddannelsessøgende dokumenterer sin
tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
Herudover vil de almindelige regler om ansøgning om SVU
efter de almindelige regler herom i SVU-bekendtgørelsen
finde anvendelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i SVU-lovens § 14 c fast-
lægges det, at retten til SVU endvidere ophører i de uger,
hvor den pågældende ved endelig dom findes at have over-
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§
114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1,
eller i de uger, den pågældende ved endelig dom findes at
have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Styrelsen
skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af SVU for den pe-
riode, den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af
de nævnte bestemmelser. Omfatter dommen en periode, der
begynder midt i en ugen rejses der krav om tilbagebetaling
af SVU, der er udbetalt fra og med den næstfølgende uge.
Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilba-
gebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte
være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i
konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efter-
følgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke
har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt
sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til vare-
tagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.
Reglen vil også kunne anvendes, hvis SVU til den pågæl-
dende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for
overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1,
fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konflikt-
områder i måneder, hvor udbetalingen af SVU ikke er bort-
faldet.
Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
59
Med henblik på at sikre, at Styrelsen for Institutioner og Ud-
dannelsesstøtte kan træffe afgørelse om ydelsesstop på
grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2,
stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g
for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller paslovens
§ 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at styrelsen
gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter oven-
nævnte bestemmelser mod en person, som formodes at mod-
tage elle have modtaget SVU i den relevante periode.
Det foreslås derfor fastsat i SVU-lovens § 20 a som nyt stk.
2, 1. pkt., at politiet skal underrette Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte, hvis politiet har truffet afgørel-
se om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1,
nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og
som politiet får formodning om modtager SVU.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette sty-
relsen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, se-
nere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede be-
stemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i SVU-lovens § 14 b, stk.
2, jf. lovforslagets § 12, nr. 1, hvorefter den uddannelsessø-
gende kan søge om at blive stillet som om, der ikke er sket
bortfald af SVU, hvis afgørelsen omgøres administrativt el-
ler ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.
Det foreslås endelig fastsat i 3. pkt. i den foreslåede bestem-
melse, at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvis anklagemyndighe-
den får formodning om, at en person, der ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlan-
det, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget SVU, jf. den foreslåede be-
stemmelse i SVU-lovens § 14 c. At der skal foreligge en en-
delig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig
tilladelse kan ændres ved appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formo-
dning” om, at den pågældende modtager uddannelsesstøtte,
medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive
ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte i situationer, hvor de har oplysninger, der
tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget
SVU. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndig-
heden om, at den domfældte modtager eller har modtaget
bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig
på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen
af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tids-
punkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 13
Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri bør-
ne- og ungeydelse, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 1,
stk. 1 og 2, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt. Som
udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets
mor, jf. § 4. Andre ydelsesmodtagere kan eksempelvis være
barnets far, hvis barnet bor hos ham, den person, som har ta-
get barnet i pleje med henblik på adoption, eller barnet selv.
I den nye § 4 a, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at udbetaling af
børne- og ungeydelse vil ophøre til ydelsesmodtageren, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af ydelsesmodtage-
rens pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er
grund til at antage, at ydelsesmodtageren i udlandet deltager
i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel og
pligt for Udbetaling Danmark til at stoppe udbetalingen af
børne- og ungeydelse allerede fra det tidspunkt, hvor politiet
har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågælden-
de, og dermed allerede mens den pågældende formodes at
befinde sig i udenlandske konfliktområder.
Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der bef-
inder sig i udlandet, alene vil kunne ske efter rettens forud-
gående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen
af børne- og ungeydelse vil kunne træffes alene på baggrund
af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om
pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun
træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse).
Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle
partshøre ydelsesmodtageren om, at Udbetaling Danmark er
kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet
afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr.
4.
Udbetaling Danmarks afgørelse om at standse udbetalingen
af børne- og ungeydelse kan inden 4 uger påklages til Anke-
nævnet, jf. § 6 i lov om en børne- og ungeydelse.
Af bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., følger, at
udbetaling af børneydelsen vil ophøre fra det kvartal, der
følger efter kvartalet, hvor der er truffet afgørelse om pa-
sinddragelse, og af stk. 1, 3. pkt., følger, at udbetaling af un-
60
geydelsen vil ophøre fra den måned, der følger efter måne-
den, hvor der er truffet afgørelse om pasinddragelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås ved bestemmelsen i § 4 a, stk. 2, at hvis udbeta-
lingen er ophørt efter stk. 1, udbetales børne- og ungeydel-
sen til den person, som barnet bor hos. Udbetaling Danmark
kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til
barnet selv, hvis det skønnes bedst for barnet.
Efter forslaget skal Udbetaling Danmark foretage en konkret
vurdering af, hvem ydelsen skal udbetales til. Som udgangs-
punkt udbetales børne- og ungeydelsen til den person, som
barnet bor hos. Hvis det skønnes bedst for barnet, kan Udbe-
taling Danmark bestemme, at børne- og ungeydelsen skal
udbetales til barnet selv. Dette skal ske ud fra en vurdering
af, hvad der er bedst for barnet. I denne vurdering kan ind-
drages de kriterier, der indgår i vurderingen efter § 4, stk. 6,
i lov om en børne- og ungeydelse. Reglen administreres så-
ledes bl.a. på grundlag af et skøn over barnets modenhed.
Det vil også være af betydning, om forældrene fortsat for-
sørger barnet, og hvis da på hvilken måde.
Udbetalingen efter stk. 2 sker fra tidspunktet for udbeta-
lingsophøret i medfør af stk. 1, 2. eller 3. pkt., dvs. for så
vidt angår udbetaling af børneydelse fra det kvartal, der føl-
ger efter det kvartal, hvor ydelsesmodtageren har fået ind-
draget sit pas, og for så vidt angår ungeydelse fra den må-
ned, der følger efter måneden, hvor ydelsesmodtageren har
fået inddraget sit pas.
Med bestemmelsen i § 4 a, stk. 3, foreslås det, at hvis en af-
gørelse om inddragelse af ydelsesmodtagerens pas i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt eller
ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, skal den
del af børne- og ungeydelsen, der ikke er udbetalt til ydel-
sesmodtageren i medfør af stk. 1, ikke efterbetales.
Dette er begrundet i, at børne- og ungeydelsen, der ikke er
udbetalt i medfør af stk. 1, i stedet vil blive udbetalt til den
person, som barnet bor hos, eller til barnet eller den unge
selv i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks ef-
terfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af børne-
og ungeydelse, hvorfor udbetalingen af børne- og ungeydel-
se vil kunne stoppes, selv om der er klaget over politiets af-
gørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Dan-
mark, vil der kunne søges om børne- og ungeydelse på ny.
Med den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 4, 1. pkt., vil
det i den forbindelse være en betingelse for fornyet udbeta-
ling af børne- og ungeydelse, at den, der er truffet afgørelse
om pasinddragelse mod, og som derfor har fået standset ud-
betalingen af ydelser efter den foreslåede bestemmelse i § 4
a, stk. 1, har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark
ved fremmøde hos politiet.
Ansøgning om udbetaling skal ske ved henvendelse til Ud-
betaling Danmark. Behandlingen af ansøgningen om igen at
få udbetalt børne- og ungeydelse vil i øvrigt skulle ske i
overensstemmelse med de eksisterende regler.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., ophører
udbetalingen efter stk. 2, når ydelsesmodtageren, der er truf-
fet afgørelse om pasinddragelse mod som nævnt i stk. 1
(dvs. som har fået inddraget sit pas, mens den pågældende
formodes at befinde sig i udlandet) og som derfor har fået
standset udbetalingen af ydelser efter den foreslåede be-
stemmelse i § 4 a, stk. 1, opnår fornyet udbetaling efter § 4
a, stk. 4, 1. pkt.
Med den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 1, 1. pkt., fore-
slås det, at udbetaling af børne- og ungeydelse vil ophøre,
hvis politiet træffer afgørelse om pasinddragelse mod bar-
net, som børne- og ungeydelsen udbetales for, i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
barnet i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan inde-
bære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-
den.
Dette gælder uanset, om ydelsen udbetales til barnet selv el-
ler til en anden ydelsesmodtager i medfør af § 4 i lov om en
børne- og ungeydelse.
Udbetaling af børneydelsen vil ophøre fra det kvartal, der
følger efter kvartalet, hvor barnet har fået inddraget sit pas,
mens udbetaling af ungeydelsen vil ophøre fra den måned,
der følger efter måneden, hvor den unge har fået inddraget
sit pas, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 1, 2. og 3.
pkt.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
61
Med bestemmelsen i § 4 b, stk. 2, foreslås det, at hvis en af-
gørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, omgøres administrativt eller ophæves under en ef-
terfølgende domstolsprøvelse, skal den del af børne- og un-
geydelsen, der ikke er udbetalt, efterbetales, såfremt betin-
gelserne for udbetaling af børne- og ungeydelse i øvrigt var
opfyldt i perioden.
Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra politi-
et om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den fore-
slåede pligt i lovens § 4 d, stk. 1, for politiet til at oplyse
Udbetaling Danmark om dette.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have
opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks ef-
terfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af børne-
og ungeydelse, hvorfor udbetalingen af børne- og ungeydel-
se vil kunne stoppes, selv om der er klaget over politiets af-
gørelse.
Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Er udbetalingen til barnet ophørt efter stk. 1, er det en betin-
gelse for fornyet udbetaling af børne- og ungeydelse, at bar-
net, der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod fordi
barnet har fået inddraget sit pas, mens barnet formodes at
befinde sig i udlandet, har dokumenteret sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 4 b, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen i § 4 c, stk. 1, foreslås det, at der skal
ske tilbagebetaling af børne- og ungeydelse udbetalt i den
periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af børne- og ungeydelse udbetalt i den periode, hvor
den pågældende er dømt for overtrædelse af de i stk. 1
nævnte bestemmelser, jf. den foreslåede § 4 c, stk. 2.
Dermed vil der være hjemmel til at rette krav om tilbagebe-
taling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte væ-
re blevet standset, mens den pågældende befandt sig i kon-
fliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterføl-
gende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke
har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt
sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til vare-
tagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis der ikke er ud-
betalt børne- og ungeydelse i en vis periode som følge af, at
der er truffet afgørelse mod den pågældende efter paslovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at barnet i
udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, men det
ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis
straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også
har opholdt sig i konfliktområder i en periode, hvor udbeta-
lingen af børne- og ungeydelse ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af børne-
og ungeydelse, der vedrører perioden, hvor den pågældende
befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.
Har den pågældende eksempelvis befundet sig i udlandet i
strid med de nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne
rejses krav om tilbagebetaling af børne- og ungeydelse ud-
betalt vedrørende disse 42 dage.
Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Ved bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at hvis der er
sket tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt., skal børne- og unge-
ydelsen udbetales for perioden til den person, som barnet
bor hos. Udbetaling Danmark kan bestemme, at børne- og
ungeydelsen skal udbetales til barnet selv, hvis det skønnes
bedst for barnet. Udbetaling Danmark vil således først skul-
le foretage udbetaling efter stk. 3, når Udbetaling Danmark
har modtaget tilbagebetalingen.
Med henblik på at sikre at Udbetaling Danmark kan træffe
afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgø-
relser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og §
114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede kon-
fliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er
det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med,
at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser
mod en ydelsesmodtager, der formodes at modtage eller ha-
ve modtaget børne- og ungeydelse i den relevante periode.
Ligeledes er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark modta-
ger sådanne oplysninger om et barn, der formodes at blive
eller være blevet udbetalt børne- og ungeydelse for.
62
Det foreslås derfor fastsat som § 4 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om
en børne- og ungeydelse, at politiet skal underrette Udbeta-
ling Danmark, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse
af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en
ydelsesmodtager, som befinder sig i udlandet, og som politi-
et får formodning om, modtager eller har modtaget børne-
og ungeydelse. I bestemmelsens 2. pkt. foreslås det fastsat,
at den foreslåede bestemmelse i § 4 d, stk. 1, 1. pkt., om at
politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, også finder anvendelse, hvis afgørel-
sen træffes over for barnet, som børne- og ungeydelsen ud-
betales for, og barnet samtidig formodes at befinde sig i ud-
landet.
Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Ud-
betaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, mod barnet, som børne- og ungeydelsen udbetales
for, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede be-
stemmelses stk. 2. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 2, i lov om en
børne- og ungeydelse, hvorefter den del af børne- og unge-
ydelsen, der ikke er udbetalt til barnet som følge af en afgø-
relse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1,
nr. 4, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt el-
ler ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, så-
fremt de øvrige betingelser for ret til børne- og ungeydelse
er opfyldt i perioden. Politiet vil derimod som følge af de
foreslåede bestemmelser i § 4 a, stk. 2 og 3, jf. herom oven-
for, ikke skulle underrette Udbetaling Danmark, hvis afgø-
relsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod en ydelsesmod-
tager (dvs. ikke til barnet, som børne- og ungeydelsen udbe-
tales for), senere omgøres eller ophæves.
Det foreslås endelig fastsat som stk. 3, 1. pkt., i den foreslåe-
de § 4 d, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om ind-
rejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget børne- og ungeydelse.
Tilsvarende foreslås det stk. 3, 2. pkt., at anklagemyndighe-
den skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyn-
digheden får formodning om, at der udbetales eller har været
udbetalt børne- og ungeydelse for et barn, der ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i
udpegede konfliktområder, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.
Til § 14
Formålet med lovforslaget er bl.a. bekæmpelse af terrorpro-
paganda ved blokering af hjemmesider og stop af offentlige
ydelser til fremmedkrigere. Der er derfor behov for, at loven
træder hurtigt i kraft. Det foreslås derfor i stk. 1, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at lovens §§ 2-13 ikke finder
anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truf-
fet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører for-
hold begået inden lovens ikrafttræden.
De foreslåede bestemmelser i §§ 2-13 indebærer for det før-
ste, at udbetaling af de omfattede offentlige ydelser vil skul-
le standses, hvis politiet træffer afgørelse om pasinddragelse
mod en person, som formodes at befinde sig i udlandet som
fremmedkriger. De foreslåede bestemmelser i §§ 2-13 inde-
bærer for det andet, at de udbetalte offentlige ydelser vil
kunne kræves tilbagebetalt, hvis en person er dømt som
fremmedkriger efter en række nærmere opregnede bestem-
melser i straffeloven og pasloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, indebærer bl.a. ,
at de foreslåede regler i §§ 2-13 kun finder anvendelse på
ydelsesmodtagere, der efter lovens ikrafttræden befinder sig
i udlandet i strid med de pågældende bestemmelser.
Til § 15
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det følger af bestemmelsen, at loven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland.
63
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. okto-
ber 2016, som ændret ved lov nr. 1725 af 27. december
2016, § 2 i lov nr. 1721 af 27. december 2016 og § 4 i lov
nr. 80 af 24. januar 2017, foretages følgende ændring:
1. Overskriften til kapitel 71 affattes således:
Kapitel 71
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, da-
taaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- el-
ler telekommunikation
»Kapitel 71
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaf-
læsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekom-
munikation og blokering af hjemmesider«.
2. Efter § 791 c indsættes i kapitel 71:
Ȥ 791 d. Der kan ske blokering af hjemmesider, hvis der
er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en over-
trædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a.
Stk. 2. Afgørelse om blokering af en hjemmeside træffes
af retten ved kendelse efter politiets begæring. I kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen
kan til enhver tid omgøres.
Stk. 3. Blokering må ikke foretages, såfremt indgrebet står
i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som ind-
grebet må antages at medføre.
Stk. 4. Det påhviler udbydere af elektroniske kommunika-
tionsnet og –tjenester og administratorer af internetdomæner
at bistå politiet ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Afviser udbyderen eller administratoren uden lovlig grund
at bistå politiet, finder bestemmelsen i § 178 tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 5. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, an-
modning herom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen
for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal op-
retholdes.«
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
13. oktober 2016, foretages følgende ændringer:
§ 34. ---
Stk. 2-3. --- 1. I § 34 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Er udbetaling af pension ophørt, jf. § 46 b, genop-
tages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor per-
64
sonen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved
fremmøde hos politiet.«
2. § 46 b ophæves og i stedet indsættes:
§ 46 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette
Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen,
når myndigheden får formodning om, at en person, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1,
eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modta-
ger pension. For personer med bopæl i udlandet skal
Udbetaling Danmark underrettes.
»§ 46 b. Udbetaling af pension ophører, hvis politiet træf-
fer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at an-
tage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden.
Stk. 2. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 med
virkning fra politiets afgørelse. Fik personen inden pasind-
dragelsen sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen
indtil udgangen af den måned, hvor politiet traf afgørelsen.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis
de øvrige betingelser for udbetaling af pension var opfyldt i
perioden.
§ 46 c. En pensionist har ikke ret til pension i en periode,
hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, personen ved endelig dom findes at
have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage,
hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de nævnte be-
stemmelser.
§ 46 d. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Ud-
betaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når
myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straf-
fuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension.
For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Dan-
mark underrettes.
Stk. 2. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark og
kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en per-
son, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formo-
dning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvide-
re underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgø-
relsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller
ophæves.
Stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark og kommunen, hvis anklagemyndigheden får for-
modning om, at en person, der ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget pension.«
65
§ 3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1240 af
13. oktober 2016, foretages følgende ændringer:
§ 34. --- 1. I § 34 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. --- »Stk. 4. Er udbetaling af pension ophørt, jf. § 45 b, genop-
tages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved
fremmøde hos politiet.«
2. § 45 b ophæves og i stedet indsættes:
§ 45 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette
Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen om und-
dragelsen, når myndigheden får formodning om, at en
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. §
45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2,
samtidig modtager pension. For personer med bopæl i
udlandet skal Udbetaling Danmark underrettes.
»§ 45 b. Udbetaling af pension ophører, hvis politiet træf-
fer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at an-
tage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden.
Stk. 2. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1, med
virkning fra politiets afgørelse. Fik personen inden pasind-
dragelsen sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen
indtil udgangen af den måned, hvor politiet traf afgørelsen.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis
de øvrige betingelser for udbetaling af pension var opfyldt i
perioden.
§ 45 c. En pensionist har ikke ret til pension i en periode,
hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, personen ved endelig dom findes at
have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage,
hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de nævnte be-
stemmelser.
§ 45 d. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Ud-
betaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når
myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. § 45 a, stk. 1, eller straf-
fuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension.
For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Dan-
mark underrettes.
Stk. 2. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark og
kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en per-
son, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formo-
dning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvide-
re underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgø-
relsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller
ophæves.
66
Stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark og kommunen, når anklagemyndigheden får for-
modning om, at en person, der ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget pension.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 128 af 31. januar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr.
173 af 20. februar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem,
som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3.
Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlem-
met
1-3) ---
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samta-
ler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte akti-
viteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, og
1. I § 62, stk. 1, nr. 4, ændres »beskæftigelsesindsats, og«
til: »beskæftigelsesindsats,«.
5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige
for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2. I § 62, stk. 1, nr. 5, ændres »beskæftigelsesindsats.« til:
»beskæftigelsesindsats, og«.
3. I § 62, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) har bopæl og opholder sig i Danmark.«
Stk. 2-5. ---
4. I § 62 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om ind-
dragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over
for et medlem, som politiet har formodning om modtager
dagpenge eller feriedagpenge, fordi der er grund til at anta-
ge, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.
Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får for-
modning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114
j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens
§ 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget dagpenge eller fe-
riedagpenge.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
Stk. 6. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
skal videregive underretninger, jf. stk. 4 og 5, til med-
lemmets arbejdsløshedskasse.
5. I § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4 og 5,« til:
»stk. 4-6,«.
Stk. 7. ---
67
§ 74 n. ---
Stk. 2-11. ---
6. I § 74 n indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer
afgørelse om inddragelse af et medlems pas i medfør af pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden. Efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet
har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved frem-
møde hos politiet.
Stk. 5. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
efterlønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 4, hvis de øvrige be-
tingelser for udbetaling af efterløn var opfyldt i perioden.
Stk. 6. Et medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for
en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, medlemmet ved ende-
lig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrej-
seforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Arbejds-
løshedskassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ef-
terløn for den periode, hvor medlemmet er dømt for over-
trædelse af de nævnte bestemmelser.
Stk. 7. Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om ind-
dragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over
for et medlem, som befinder sig i udlandet og som politiet
får formodning om samtidig modtager efterløn. Politiet skal
endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal
underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget efterløn.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 8-16.
§ 75 h. ---
Stk. 2-6. ---
7. I § 75 h indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et med-
lem ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse
om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr.
4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlan-
det deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller for-
øge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed el-
ler en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 7. Omgøres en afgørelse om inddragelse af medlem-
mets pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæ-
ves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbeta-
les de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller
ikke er udbetalt, jf. stk. 6, hvis de øvrige betingelser for ud-
betaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden.
68
Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem
ikke ret til feriedagpenge for en periode, hvor medlemmet
ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en pe-
riode, medlemmet ved endelig dom findes at have været i
udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat efter paslovens
§ 2 b, stk. 1. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om
tilbagebetaling af feriedagpenge for den periode, hvor med-
lemmet er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmel-
ser.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 9.
§ 5
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april
2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, § 2 i
lov nr. 1413 af 30. november 2016 og § 1 i lov nr. 288 af
29. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 49 indsættes:
Ȥ 49 a. En person har ikke ret til barselsdagpenge i en
periode, hvor personen ved endelig dom findes at have over-
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§
114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens §
114 j, stk. 1, eller i en periode, personen ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen for den
periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de i stk.
1 nævnte bestemmelser.«
2. Efter § 53 indsættes i kapitel 12:
»§ 53 a. Udbetaling af barselsdagpenge ophører, hvis po-
litiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund
til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktivi-
teter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler Udbetaling
Danmark barselsdagpenge for den periode, hvor der ikke er
udbetalt barselsdagpenge, mens personens pas var inddra-
get, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af
barselsdagpenge var opfyldt i perioden.
§ 53 b. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder
sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig
modtager barselsdagpenge. Politiet skal endvidere underret-
te Udbetaling Danmark, hvis denne afgørelse senere omgø-
res eller ophæves.
69
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §
2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget barselsdagpenge.«
§ 6
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af
23. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 624 af 8. juni
2016 og § 3 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71 a. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kom-
munen i en periode, hvor personen ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågæl-
dende ved endelig dom findes at have været i udlandet i
strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2
b.
Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af sygedagpenge udbetalt til personen for den periode,
hvor personen er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte
bestemmelser.«
2. Efter § 76 indsættes i kapitel 27:
»§ 76 a. Udbetaling af sygedagpenge ophører, hvis politi-
et træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at
antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler kommunen sy-
gedagpenge i den periode, hvor der ikke er udbetalt, mens
personens pas var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige be-
tingelser for udbetaling af sygedagpenge var opfyldt i perio-
den.
§ 76 b. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som politiet får
formodning om samtidig modtager sygedagpenge. Politiet
skal endvidere underrette kommunen, hvis denne afgørelse
senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
70
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget sygedagpenge.«
§ 7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17.
september 2015, som ændret ved § 7 i lov nr. 624 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
§ 22. --- 1. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
Stk. 2-8. --- »Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales, hvis politiet træf-
fer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at an-
tage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. Udbetaling af fleksydelse genop-
tages med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har do-
kumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet.
Stk. 4. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
fleksydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 3,
hvis de øvrige betingelser for udbetaling af fleksydelse var
opfyldt i perioden.
Stk. 5. En person har ikke ret til at få udbetalt fleksydelse
for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffe-
lovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved
endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Ud-
betaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling
af fleksydelse for den periode, hvor personen er dømt for
overtrædelse af de nævnte bestemmelser.
Stk. 6. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder
sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig
modtager fleksydelse. Politiet skal endvidere underrette Ud-
betaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndighe-
den skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyn-
digheden får formodning om, at en person, der ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har
modtaget fleksydelse.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 7-12.
§ 8
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af
21. marts 2017, foretages følgende ændringer:
71
1. Efter § 10 a indsættes i kapitel 3:
»§ 10 b. Retten til ydelser efter denne lov ophører, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan in-
debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-
ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet
for politiets afgørelse.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, så-
fremt de øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen var op-
fyldt i perioden.
Stk. 3. Er en ydelse efter denne lov ophørt efter stk. 1, er
det en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om
hjælp, at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet.
§ 10 c. En person har ikke ret til ydelser efter denne lov i
en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straf-
felovens § 114 j, stk. 1, eller i den periode, den pågældende
ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med
et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.
§ 10 d. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i
udlandet, og som politiet får formodning om samtidig mod-
tager ydelser efter denne lov. Kommunen skal træffe afgø-
relse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning.
Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørel-
sen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller
ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget ydelser efter denne lov.
§ 10 e. Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere
opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§
10 b og 10 c, når en person søger om integrationsydelse, ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp. Dette kan ske uden for-
udgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal
uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden sam-
tykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.«
§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebe-
taling,
1-2) ---
72
3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2,
og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter
SU-loven, der dækker samme tidsrum, eller 2. I § 91, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller«.
4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
3. I § 91, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller«.
4. I § 91, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.«
§ 9
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174
af 24. februar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 296 af 22.
marts 2016, § 3 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 9 i lov nr.
665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes før overskriften før § 6:
»§ 5 a. Ansøgeren har ikke ret til boligstøtte, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at
antage, at ansøgeren i udlandet deltager i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. En person medregnes ikke i husstanden,
hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågæl-
dendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der
er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i akti-
viteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for sta-
tens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Stk. 2. Har ansøgeren ikke ret til boligstøtte efter stk. 1,
bortfalder boligstøtten for hele husstanden, medmindre der
er en anden ansøger i husstanden.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal ved afgørelse om bort-
fald af boligstøtte vejlede husstandens øvrige medlemmer
om muligheden for at søge boligstøtte.
Stk. 4. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
boligstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1,
hvis de øvrige betingelser for boligstøtte var opfyldt i perio-
den.
Stk. 5. Ved omgørelse efter stk. 4, skal den boligstøtte, der
er betalt for meget til husstanden under ophøret tilbagebeta-
les, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. Er udbetaling af boligstøtte bortfaldet eller er bo-
ligstøtten omberegnet, er det en betingelse for fornyet ret til
eller omberegning af boligstøtten, at personen dokumenterer
sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
Har boligstøtten været bortfaldet, skal der ansøges om bo-
ligstøtte på ny.
Stk. 7. Ansøgeren har ikke ret til boligstøtte, og ansøgeren
og personen medregnes ikke i husstanden i en periode, hvor
ansøgeren eller personen ved endelig dom findes at have
73
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114
d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Udbetaling Dan-
mark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte
for de dage, ansøgeren eller personen er dømt for overtræ-
delse af de nævnte bestemmelser.«
2. Efter § 52 indsættes i kapitel 9:
»Underretning om inddragelse af pas m.v.
§ 53. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder
sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig
modtager boligstøtte. Politiet skal endvidere underrette Ud-
betaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget boligstøtte.«
§ 10
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014, som
ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014 og § 1 i lov nr.
999 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 b indsættes:
»Kapitel 2 c
Ophør af ret til tilskud efter loven
§ 10 h. Udbetaling af tilskud efter §§ 2-4 og 10 a ophører,
hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør
af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage,
at det barn, som tilskuddet tilkommer, i udlandet deltager i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud efter §§ 10 b-d ophører, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
en forælder, som tilskuddet tilkommer, i udlandet deltager i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Stk. 3. Udbetalingen af tilskud ophører efter stk. 1 og 2
med virkning fra det kvartal, der følger efter det kvartal,
74
hvor politiet traf afgørelse. Udbetales tilskuddet månedsvis,
ophører udbetalingen ved udgangen af den måned, hvor per-
sonen har fået inddraget sit pas.
Stk. 4. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
tilskuddet, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1 eller
2, hvis tilskuddet ikke er udbetalt til en anden, jf. §§ 8 og 9,
og de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var op-
fyldt i perioden.
Stk. 5. Er udbetalingen af børnetilskuddet ophørt efter stk.
1 eller 2, er det en betingelse for fornyet ret til udbetaling af
børnetilskud, at den, som tilskuddet tilkommer, har doku-
menteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet.
§ 10 i. Der skal ske tilbagebetaling af børnetilskud efter
§§ 2-4 og 10 a, som er udbetalt i perioder, hvor barnet ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en pe-
riode, den pågældende ved endelig dom findes at have været
i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b, stk. 1.
Stk. 2. Der skal ske tilbagebetaling af tilskud efter §§ 10
b-d, som er udbetalt i perioder, hvor forælderen ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den
pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet
i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2
b, stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af tilskud for den periode, barnet eller forælderen
er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 og 2 nævnte bestem-
melser.
§ 10 j. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for et barn eller en forælder,
som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning
om samtidig modtager tilskud efter §§ 2-4, eller 10 a-d. Po-
litiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis
afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres
eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e
eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1,
modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 2-4 eller 10 a-
d.«
2. Efter § 12 indsættes:
75
Ȥ 12 a. Bidrag udbetales ikke forskudsvis til den person,
der er berettiget til at kræve bidraget fastsat, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i
medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at
antage, at personen deltager i aktiviteter i udlandet, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
Stk. 2. Udbetalingen ophører efter stk. 1 med virkning fra
den bidragsperiode, som følger efter den periode, hvor per-
sonen har fået inddraget sit pas.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
bidraget, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis
de øvrige betingelser for udbetalingen var opfyldt i perio-
den.
Stk. 4. Har udbetaling af bidrag været ophørt efter stk. 1,
genoptages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt,
hvor personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Dan-
mark ved fremmøde hos politiet.
§ 12 b. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en bidragsmodtager,
som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning
om får udbetalt børnebidrag forskudsvis. Politiet skal endvi-
dere underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.«
§ 11
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014,
som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, § 1 i lov
nr. 633 af 12. maj 2015, § 42 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, §
22 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og § 23 i lov nr. 285
af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer:
§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få ud-
dannelsesstøtte, når de
1-3) ---
4) opfylder betingelserne i §§ 2 a og 2 b og, hvis de sø-
ger uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, tillige §
2 c og 1. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 c og« til: »§ 2 c,«.
5) ikke bevidst har unddraget sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, jf. § 2 d. 2. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 2 d.« til: »§ 2 d, og«.
Stk. 2. --- 3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e
og 2 f.«
4. Efter § 2 d indsættes i kapitel 1:
»§ 2 e. Retten til uddannelsesstøtte ophører, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af en uddannelsessøgendes
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund
til at antage, at den uddannelsessøgende i udlandet deltager i
76
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Udbetaling af uddannel-
sesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden,
hvor den uddannelsessøgende har fået inddraget sit pas.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, jf.
stk. 1, såfremt de øvrige støttebetingelser var opfyldt i perio-
den.
Stk. 3. Er uddannelsesstøtte ophørt efter stk. 1, er det en
betingelse for fornyet udbetaling af uddannelsesstøtte, at
den uddannelsessøgende har dokumenteret sin tilstedeværel-
se i Danmark ved fremmøde hos politiet.
§ 2 f. En uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelses-
støtte i de måneder, hvor den pågældende er dømt for at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, el-
ler §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffe-
lovens § 114 j, stk. 1, eller i de måneder, den uddannelsessø-
gende er dømt for at have været i udlandet i strid med et ud-
rejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Sty-
relsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannel-
sesstøtte for den periode, den uddannelsessøgende er dømt
for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.«
§ 24. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Højeste fribeløb udgør 35.180 kr. (2013-ni-
veau) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperio-
den, hvor den uddannelsessøgende
1-6) ---
7) ikke kan få stipendium til en ny ungdomsuddannelse,
jf. regler fastsat i medfør af § 13, stk. 2, nr. 2, litra a,
eller 5. I § 24, stk. 3, nr. 7, udgår: »eller«.
8) ikke kan få stipendium og studielån som følge af be-
stemmelserne i § 2 d, stk. 1 og 2.
6. I § 24, stk. 3, nr. 8, ændres »§ 2 d, stk. 1 og 2.« til: »§ 2 d,
stk. 1 og 2, eller«.
Stk. 4-11. ---
7. I § 24, stk. 3, indsættes som nr. 9:
»9) ikke kan få stipendium eller slutlån som følge af be-
stemmelserne i § 2 e, stk. 1, og § 2 f.«
§ 29. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder,
hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelser-
ne i §§ 2-2 d, 8, 10 a, 10 b, 11 og 14, § 19, stk. 3 og 4,
og § 25 og § 38 c, stk. 3, kan kræves tilbagebetalt, før
den endelige tildeling finder sted.
8. I § 29, stk. 3, ændres »§§ 2-2 d,« til: »§§ 2-2 f,«.
Stk. 4. ---
§ 39. --- 9. I § 39 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
Stk. 2-10. --- »Stk. 7. Politiet skal underrette styrelsen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i
udlandet, og som politiet får formodning om samtidig mod-
tager uddannelsesstøtte. Politiet skal endvidere underrette
77
styrelsen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal
underrette styrelsen, hvis anklagemyndigheden får formo-
dning om, at en person, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget uddan-
nelsesstøtte.«
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
§ 12
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 694 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 14 a indsættes:
Ȥ 14 b. Retten til SVU bortfalder for den resterende del
af uddannelsesforløbet, hvis politiet træffer afgørelse om
inddragelse af en uddannelsessøgendes pas i medfør af pas-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at
den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-
fentlige orden. Bortfald af SVU sker med udgangen af den
kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende har fået inddra-
get sit pas.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med-
før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under
en efterfølgende domstolsprøvelse, kan ansøgeren søge om
at blive stillet som om, der ikke var sket bortfald af SVU, jf.
stk. 1, såfremt betingelserne for tildeling i øvrigt var opfyldt
i perioden.
Stk. 3. Er SVU ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for
fornyet udbetaling af SVU, at den uddannelsessøgende har
dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde
hos politiet.
§ 14 c. En uddannelsessøgende har ikke ret til SVU i de
uger, hvor den uddannelsessøgende ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i de uger, den pågældende
ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med
et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.
Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af SVU
for den periode, den uddannelsessøgende er dømt for over-
trædelse af de nævnte bestemmelser.«
§ 20 a. --- 2. I § 20 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Politiet skal underrette styrelsen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i
udlandet, og som politiet får formodning om samtidig mod-
tager SVU. Politiet skal endvidere underrette styrelsen, hvis
afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres
eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette styrel-
78
sen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en
person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b,
stk. 1, modtager eller har modtaget SVU.«
§ 13
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
609 af 3. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Udbetaling af børne- og ungeydelse til ydelses-
modtageren ophører, hvis politiet træffer afgørelse om ind-
dragelse af ydelsesmodtagerens pas i medfør af paslovens §
2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at ydelses-
modtageren i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden. Udbetaling af børneydelse ophører fra det kvartal,
der følger efter det kvartal, hvor ydelsesmodtageren har fået
inddraget sit pas. Udbetaling af ungeydelse ophører fra den
måned, der følger efter måneden, hvor ydelsesmodtageren
har fået inddraget sit pas.
Stk. 2. Er udbetalingen ophørt efter stk. 1, udbetales bør-
ne- og ungeydelsen til den person, som barnet bor hos. Ud-
betaling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydelsen
skal udbetales til barnet selv, hvis det skønnes bedst for bar-
net.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af ydelses-
modtagerens pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, el-
ler ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales børne- og ungeydelsen, der ikke er udbetalt til
ydelsesmodtageren under ophøret, jf. stk. 1, ikke.
Stk. 4. Er udbetalingen ophørt efter stk. 1, er det en betin-
gelse for fornyet udbetaling af børne- og ungeydelse til
ydelsesmodtageren, der er truffet afgørelse om pasinddra-
gelse mod som nævnt i stk. 1, at denne har dokumenteret sin
tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Udbe-
taling efter stk. 2 ophører, når ydelsesmodtageren, der er
truffet afgørelse om pasinddragelse mod som nævnt i stk. 1,
opnår fornyet udbetaling efter 1. pkt.
§ 4 b. Udbetaling af børne- og ungeydelse ophører, hvis
politiet træffer afgørelse om pasinddragelse mod barnet,
som børne- og ungeydelsen udbetales for, i medfør af paslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at bar-
net i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sik-
kerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Udbetaling af børneydelse ophører fra det kvartal, der følger
efter det kvartal, hvor barnet har fået inddraget sit pas. Ud-
betaling af ungeydelse ophører fra den måned, der følger ef-
ter måneden, hvor den unge har fået inddraget sit pas.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af barnets
pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves
79
den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales
børne- og ungeydelsen, der ikke er udbetalt til barnet under
ophøret, jf. stk. 1, såfremt betingelserne for udbetaling af
børne- og ungeydelse i øvrigt var opfyldt i perioden.
Stk. 3. Er udbetalingen ophørt efter stk. 1, er det en betin-
gelse for fornyet udbetaling af børne- og ungeydelse, at bar-
net, der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod som
nævnt i stk. 1, har dokumenteret sin tilstedeværelse i Dan-
mark ved fremmøde hos politiet.
§ 4 c. Der skal ske tilbagebetaling af børne- og ungeydel-
se udbetalt i en periode, for hvilken ydelsesmodtageren ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i den pe-
riode, den pågældende ved endelig dom findes at have været
i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b, stk. 1. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis bar-
net, som børne- og ungeydelsen udbetales for, dømmes efter
de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af børne- og ungeydelse udbetalt til personen i
den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de i
stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3. Er der sket tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt., ud-
betales børne- og ungeydelsen for perioden til den person,
som barnet bor hos. Udbetaling Danmark kan bestemme, at
børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet selv, hvis
det skønnes bedst for barnet.
§ 4 d. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en ydelsesmodtager,
som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning
om modtager eller har modtaget børne- og ungeydelse. 1.
pkt. gælder tilsvarende, hvis afgørelsen om pasinddragelse
træffes mod barnet, som børne- og ungeydelsen udbetales
for.
Stk. 2. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis
afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod barnet, som
børne- og ungeydelsen udbetales for, senere omgøres eller
ophæves.
Stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling
Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at
en ydelsesmodtager, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget børne-
og ungeydelse. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis barnet, som
børne- og ungeydelsen udbetales for, dømmes efter de
nævnte bestemmelser.«
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
80
Stk. 2. Lovens §§ 2-13 finder ikke anvendelse for afgørel-
ser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikraft-
træden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens
ikrafttræden.
§ 15
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
81