Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren Søren Pape Poulsen

Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren Søren Pape Poulsen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om
udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og
Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til
bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse
FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige
initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret
ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni
2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni
2013 og lov nr. 640 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 8 ændres »2016-17« til: »2017-18«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2017-5002-0032
AA010141
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det påhviler justitsministeren i folketingsåret 2016-17 at
fremsætte lovforslag om revision af retsplejelovens § 786,
stk. 4, der fastsætter en pligt for teleudbyderne til at registre-
re og opbevare (logge) oplysninger om tele- og internettrafik
til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare for-
hold, jf. § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af rets-
plejeloven mv., som senest ændret ved lov nr. 640 af 8. juni
2016.
Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør – sammen med be-
kendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af
elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommuni-
kationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19.
juni 2014 (logningsbekendtgørelsen), der er udstedt med
hjemmel i bestemmelsen – de gældende logningsregler.
Logningsreglerne indebærer overordnet set, at en række op-
lysninger om tele- og internetkommunikation skal registre-
res og opbevares hos teleudbyderne, således at politiet og
Politiets Efterretningstjeneste (PET) til brug for efterforsk-
ning og retsforfølgning af strafbare forhold kan indhente
nærmere specificerede oplysninger, som de har brug for i
konkrete sager. Det er en betingelse for politiets og PETs
indhentelse af oplysninger, at myndighederne i hvert enkelt
tilfælde indhenter en retskendelse i overensstemmelse med
retsplejelovens almindelige regler om indgreb i meddelel-
seshemmeligheden og edition.
EU-Domstolen afsagde den 21. december 2016 dom i de
forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson
m.fl. (Tele2-sagen) om de britiske og svenske logningsreg-
lers forenelighed med EU-retten. Justitsministeriet er – lige-
som de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen – endnu ik-
ke færdig med at udrede Tele2-sagens nærmere konsekven-
ser for de danske logningsregler, men dommen forventes at
indebære, at der vil skulle foretages nogle tilpasninger af
logningsreglerne.
Det foreslås på den baggrund, at revisionen af logningsreg-
lerne udskydes til folketingsåret 2017-18 med henblik på, at
der i forbindelse med revisionen kan tages højde for dom-
men i Tele2-sagen.
En udskydelse af ændringen af logningsreglerne til folke-
tingsåret 2017-18 vurderes således at være nødvendig for at
kunne tilpasse de danske logningsregler mest hensigtsmæs-
sigt i lyset af dommen i Tele2-sagen. Der er bl.a. behov for
en grundig dialog med en række andre berørte EU-lande, der
står i samme situation som Danmark, samt EU-Kommis-
sionen om, hvilke muligheder der er for at indrette nationale
logningsregler i lyset af dommen i Tele2-sagen. Det er des-
uden af afgørende betydning, at der er den fornødne tid til at
sikre det bedste operationelle resultat for politiet og PET i
forbindelse med ændringer af logningsreglerne, der udgør et
centralt efterforskningsredskab for myndighederne. Endelig
vil en udskydelse af revisionen af logningsreglerne give mu-
lighed for en grundig drøftelse med bl.a. telebranchen om de
tekniske muligheder – og de forventede omkostninger – ved
at tilpasse logningsreglerne i lyset af Tele2-dommen.
2. Gældende ret
2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4
Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr.
378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejelo-
ven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarke-
det, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering
af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af fi-
nansiering af terrorisme, gennemførelse af FN᾽s Sikkerheds-
råds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til be-
kæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke I). Bestem-
melsen trådte i kraft den 15. september 2007.
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af
telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbeva-
ring (logning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Ju-
stitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministe-
ren og energi-, klima- og forsyningsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002
(bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35
som fremsat den 13. december 2001, jf. Folketingstidende
2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplejelovens
§ 786, stk. 4, indebærer en pligt for udbydere af telenet og
teletjenester til at registrere både tele- og internetkommuni-
kation.
Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget er forudsat, at udbyderne alene skal logge
oplysninger om trafikdata og ikke af selve indholdet af kom-
munikationen.
De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger
udbyderne skal logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen,
jf. nærmere herom pkt. 2.3.
De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal ud-
levere oplysningerne til politiet, fremgår af retsplejelovens
kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden
og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af oplysningerne
i hvert enkelt tilfælde kræver, at der indhentes en retskendel-
se.
2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens §
786, stk. 4
2
I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk.
4, blev det fastsat, at bestemmelsen senere skulle revideres.
Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren
således i folketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revisi-
on af retsplejelovens § 786, stk. 4. Baggrunden herfor var
ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslag nr. L 35 som fremsat den 13. de-
cember 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling),
Tillæg A, side 854), at en ordning med pligtmæssig logning
af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og
retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministeriet
fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle år ef-
ter dens iværksættelse.
Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt
til folketingsåret 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lo-
vens forarbejder (pkt. 10.2 i de almindelige bemærkninger
til lovforslag nr. L 217 som fremsat den 31. marts 2006, jf.
Folketingstidende 2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i
2006 endnu ikke forelå nogen erfaringer med anvendelsen af
retsplejelovens § 786, stk. 4, som – sammen med lognings-
bekendtgørelsen – først blev sat i kraft den 15. september
2007. Logningsbekendtgørelsens regler gennemførte bl.a.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15.
marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i
forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske
kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF
(logningsdirektivet).
Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2011-12, således at bl.a. resultatet af en evalu-
ering af logningsdirektivet i EU-regi kunne indgå i overve-
jelserne i forbindelse med revisionen. Justitsministeriet var
endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være hen-
sigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med lognings-
reglerne med henblik på at vurdere behovet for eventuelle
ændringer. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 4 i de al-
mindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2009-10, A,
lovforslag nr. L 180 som fremsat den 24. marts 2010, side
7).
Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslå-
et udskudt til folketingsåret 2013-14 under hensyn til, at
Kommissionen i tilknytning til offentliggørelsen af en eva-
lueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et for-
slag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under
behandlingen af lovforslaget i Folketinget blev revisionsbe-
stemmelsen imidlertid ændret, idet et flertal i Folketinget
ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-13.
Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige
bemærkninger, jf. Folketingstidende 2011-12, A, lovforslag
nr. L 53 som fremsat den 14. december 2011, side 4, og
Retsudvalgets betænkning af 31. maj 2012, B, side 3).
Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens
forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærkninger, jf. Folke-
tingstidende 2012-2013, A, lovforslag nr. L 142 som frem-
sat den 6. februar 2013, side 5), at Kommissionens tidligere
bebudede forslag til revision af logningsdirektivet nu først
forventedes fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Ju-
stitsministeriet tilkendegav endvidere i forbindelse med be-
handlingen af forslaget, at reglerne om logning af oplysnin-
ger om internettrafik (sessionslogning) efter ministeriets op-
fattelse burde revideres i folketingsåret 2014-15, uanset om
revisionen af logningsdirektivet måtte blive yderligere for-
sinket med den konsekvens, at de logningsregler, der bygge-
de på direktivet, ikke kunne revideres i det pågældende fol-
ketingsår, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 14 (L 142) fra
Folketingets Retsudvalg.
Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at
udskyde revisionen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden
herfor var ifølge forslaget (pkt. 4 i de almindelige bemærk-
ninger, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, lov-
forslag nr. L 193 som fremsat den 29. april 2015, side 5) at
afvente en afklaring af, om – og i givet fald hvornår – Kom-
missionen ville fremsætte forslag om nye EU-regler på om-
rådet efter EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forene-
de sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd.
Lovforslaget nåede dog ikke at blive vedtaget på grund af
udskrivelsen af folketingsvalg den 27. maj 2015.
Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt
konsulentfirma havde foretaget beregninger vedrørende en
række anbefalinger, som Rigspolitiet var fremkommet med
til brug for revisionen, som pegede på, at omstillingsom-
kostninger for udbyderne ved at følge anbefalingerne var i
omegnen af en milliard kr. Det oversteg efter Justitsministe-
riets opfattelse grænsen for det acceptable. Samtidig havde
Justitsministeriet indledt en dialog med en række store ud-
bydere og interesseorganisationer inden for tele- og internet-
branchen, og ministeriet fandt det hensigtsmæssigt at fort-
sætte denne dialog, før revisionen blev foretaget. Der henvi-
ses til lovens forarbejder (pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, lovforslag nr. L
183 som fremsat den 27. april 2016, side 4).
2.3. Logningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere
af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kom-
munikationstjenesters registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er udstedt
med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendt-
gørelsen trådte i kraft den 15. september 2007.
Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af
19. juni 2014, hvorved reglerne om logning af oplysninger
om såkaldt sessionslogning (logning af en række forbindel-
sesoplysninger om internettrafik) blev ophævet.
Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbru-
3
gere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik, der genereres eller behandles i deres net, såle-
des at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med
samme udtryk i lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenesters (teleloven) § 2, nr. 1. Det betyder, at alle parter,
der på kommercielt grundlag stiller kommunikationsnet eller
-tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage registre-
ring og opbevaring af en række oplysninger. Logningsfor-
pligtelsen påhviler således alene de kommercielle udbydere
af kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a. en række offentlige
myndigheder og institutioner ikke er omfattet heraf. Det
gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og folke-
skoler, der på ikke-kommercielt grundlag stiller net eller tje-
nester til rådighed for eksterne parter (lånere, patienter, stu-
derende mv.).
Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for trans-
port af radio- og tv-programmer og for andelsforeninger,
ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger el-
ler sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller
sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikations-
net eller -tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.
Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registre-
re en række nærmere angivne oplysninger om fastnet- og
mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-kommunikation.
Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende og det op-
kaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og
afslutning, og – for så vidt angår mobiltelefoni – den eller de
celler og placeringen af de tilhørende master, mobiltelefo-
nen er forbundet til på kommunikationstidspunktet, samt op-
lysninger om anonyme tjenester (taletidskort). Oplysninger-
ne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem
der har kommunikeret med hvem, hvornår de har kommuni-
keret, og hvor de befandt sig på tidspunktet for kommunika-
tionen.
Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registre-
re visse nærmere angivne oplysninger om en brugers adgang
til internettet. Det gælder bl.a. tidspunktet for kommunika-
tionens start og afslutning og oplysninger om den tildelte
brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.
Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registre-
re en række nærmere angivne oplysninger om brug af udby-
derens egne e-mail- og internettelefonitjenester, herunder
bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-maila-
dresser.
Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare
indholdet af kommunikation, hverken i forbindelse med te-
lekommunikation, brug af internettet eller brug af udbyde-
rens egne kommunikationstjenester.
Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere
udbydere, skal oplysningerne registreres og opbevares af
mindst én af udbyderne, jf. logningsbekendtgørelsens § 7.
Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og op-
bevaring af de i §§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med
udbyderen på dennes vegne foretages af en anden udbyder
eller af en tredjemand.
De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbe-
kendtgørelsens § 9.
Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgø-
relsen straffes med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.
2.4. EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forene-
de sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. (om
de britiske og svenske logningsregler)
I EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i Tele2-sagen
udtalte Domstolen bl.a., at artikel 15, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatli-
vets fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-data-
beskyttelsesdirektivet), sammenholdt med artikel 7, 8 og 11
samt artikel 52, stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende ret-
tigheder (Chartret), skal fortolkes således, at bestemmelsen
er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på
bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en generel og udiffe-
rentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata
vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i
forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunika-
tion (præmis 112).
EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at en sådan natio-
nal lovgivning, der navnlig ikke er begrænset til en lagring,
som er rettet mod data vedrørende et tidsrum og/eller et geo-
grafisk område og/eller en personkreds, derfor overskrider
det strengt nødvendige og ikke kan anses for at være be-
grundet i et demokratisk samfund, således som det er påkræ-
vet i henhold til artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirekti-
vet sammenholdt med Chartrets artikel 7 (ret til respekt for
privatliv og familieliv), 8 (ret til beskyttelse af personoplys-
ninger) og 11 (ret til ytrings- og informationsfrihed) (præmis
106 og 107).
Endvidere udtalte EU-Domstolen, at e-databeskyttelsesdi-
rektivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets arti-
kel 7, 8 og 11 derimod ikke er til hinder for, at en medlems-
stat vedtager en lovgivning, der som en forebyggende foran-
staltning muliggør en målrettet lagring af trafikdata og loka-
liseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminali-
tet, forudsat at lagringen af disse data begrænses til det
strengt nødvendige for så vidt angår kategorierne af data,
der skal lagres, de omhandlede kommunikationsmidler, de
berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen (præ-
mis 108).
EU-Domstolen udtalte, at en sådan national lovgivning for
det første skal fastsætte klare og præcise regler, der regule-
rer rækkevidden og anvendelsen af en sådan foranstaltning
om lagring af data, og som opstiller en række mindstekrav,
således at de personer, hvis data er blevet lagret, råder over
tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at be-
4
skytte deres personlige oplysninger mod risikoen for mis-
brug. Lovgivningen skal navnlig angive, under hvilke om-
stændigheder og på hvilke betingelser der i forebyggende
øjemed kan vedtages en foranstaltning om lagring af data,
hvorved det sikres, at en sådan foranstaltning begrænses til
det strengt nødvendige (præmis 109).
Endvidere udtalte EU-Domstolen, at en national lovgivning,
der med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring
og retsforfølgning af grov kriminalitet gør det muligt i fore-
byggende øjemed at lagre trafikdata og lokaliseringsdata,
skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et forhold
mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navn-
lig skal sådanne betingelser i praksis være af en sådan art, at
de faktisk kan afgrænse omfanget af foranstaltningen og føl-
gelig den berørte personkreds (præmis 110).
For så vidt angår afgrænsningen af en sådan foranstaltning,
udtalte EU-Domstolen, at den nationale lovgivning skal væ-
re baseret på objektive forhold, der gør det muligt at fokuse-
re målrettet på en personkreds, hvis data kan afsløre en for-
bindelse, i det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidra-
ge til bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller den
anden måde eller forhindre en alvorlig fare for den offentli-
ge sikkerhed. En sådan afgrænsning kan endvidere sikres
gennem et geografisk kriterium, når de kompetente nationa-
le myndigheder på grundlag af objektive forhold finder, at
der i et eller flere geografiske områder er en forhøjet risiko
for, at sådan kriminalitet bliver planlagt eller begået (præmis
111).
3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
De danske logningsregler indebærer, at teleudbyderne skal
foretage logning af en række oplysninger om alle deres kun-
der, på alle tidspunkter og i hele landet, jf. nærmere herom
pkt. 2.3.
Det må derfor forventes, at der i lyset af EU-Domstolens
dom i Tele2-sagen, jf. pkt. 2.4 ovenfor, vil skulle foretages
nogle tilpasninger af de danske logningsregler, således at
reglerne målrettes. EU-Domstolen har ikke taget stilling til,
hvordan målrettede logningsregler nærmere kan udfærdiges.
Justitsministeriet er på den baggrund for tiden ved at udrede,
hvordan de danske logningsregler kan tilpasses i lyset af
dommen i Tele2-sagen. Et centralt element i den udredning
er en dialog med en række andre EU-lande, der står i samme
situation som Danmark for så vidt angår spørgsmålet om til-
pasning af deres nationale logningsregler.
EU-Kommissionen har desuden tilkendegivet, at Kom-
missionen – i tæt samarbejde med medlemsstaterne – vil ud-
arbejde retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan
fastsætte nationale logningsregler i overensstemmelse med
dommen i Tele2-sagen. EU-Kommissionen har ikke på nu-
værende tidspunkt tilkendegivet, hvornår disse retningslinjer
forventes at foreligge.
Revisionen af logningsreglerne bør derfor efter Justitsmini-
steriets opfattelse udskydes til folketingsåret 2017-18 bl.a.
med henblik på at kunne gennemføre en grundig dialog med
de andre berørte EU-lande og EU-Kommissionen om, hvor-
dan logningsregler fremadrettet kan indrettes. En udskydelse
af revisionen vil desuden give bedre tid at sikre det bedste
operationelle resultat for politiet og PET i forbindelse med
ændringer af logningsreglerne, der udgør et centralt efter-
forskningsredskab for myndighederne. Endelig vil en udsk-
ydelse af revisionen af logningsreglerne give mulighed for
en grundig drøftelse med bl.a. telebranchen om de tekniske
muligheder – og de forventede omkostninger – ved at tilpas-
se logningsreglerne i lyset af dommen i Tele2-sagen.
Det foreslås på den baggrund, at revisionsbestemmelsen i §
8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven
og visse andre love, som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af 8.
juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr. 573 af 18. ju-
ni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013 og lov nr. 640 af 8. juni
2016, ændres således, at revisionen af logningsreglerne skal
foretages i folketingsåret 2017-18.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes, at de gældende logningsregler i retsplejelo-
vens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen ikke ophæ-
ves, før revisionen af logningsreglerne er gennemført.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er nogen
bestemt EU-retlig frist for, hvor hurtigt medlemsstaterne
skal tage højde for en dom fra EU-Domstolen. Efter EU-
Domstolens praksis skal medlemsstaterne blot hurtigst mu-
ligt iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom.
I forlængelse heraf bemærkes det, at Højesteret i en dom af
19. januar 2017 i en sag om opfølgning på en dom fra EU-
Domstolen om ret til erstatningsferie ved sygdom har fast-
slået, at det var velbegrundet, at de danske myndigheder
brugte et års tid på at udrede dommens nærmere konsekven-
ser, herunder på at tilvejebringe et fyldestgørende beslut-
ningsgrundlag, som bl.a. indebar dialog med andre EU-lan-
de om deres opfølgning på dommen.
Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte et lovforslag for
Folketinget om tilpasning af de gældende danske lognings-
regler.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
5
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige konsekvenser.
Det bemærkes dog, at det forventes, at der i lyset af EU-
Domstolens dom i Tele2-sagen vil skulle foretages nogle til-
pasninger af de danske logningsregler, jf. nærmere herom
pkt. 2.4 og 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. marts 2017
til den 18. april 2017 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben
Danmarks Domstole, Rigsadvokaten¸ Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet,
Advokatrådet, Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advoka-
ter, Forbrugerrådet TÆNK, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskeret-
tigheder, Journalistforbundet, Justitia, Rådet for Digital Sik-
kerhed, Retssikkerhedsfonden, Amnesty International, Rets-
politisk Forening, DI, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk
Energi, HORESTA, Brancheforeningen Teleindustrien,
Brancheorganisationen Forbruger Elektronik, Dansk IT,
Foreningen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, ITEK/
Dansk Industri, PROSA, SAM-DATA (HK), Business Soft-
ware Alliance Danmark, IT-Politisk Forening, KMD, CSC
Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G
Denmark ApS, SE/Stofa, Lejernes LO, Andelsboligforenin-
gernes Fællesrepræsentation, Dansk Magisterforening, Dan-
marks Restauranter og Cafeer, Danhostel og KLID.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Der henvises til pkt. 2.4, 3 og 8.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest ændret
ved lov nr. 640 af 8. juni 2016, skal justitsministeren i folke-
tingsåret 2016-17 fremsætte forslag om revision af retspleje-
lovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes registrering og opbe-
varing (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for ef-
terforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision
til folketingsåret 2017-18.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i lov-
forslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om
udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og
Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse
af finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikker-
hedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer
til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret ved § 7 i lov
nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr.
573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013 og lov nr.
640 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 8. Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2016-17
forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som af-
fattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
1. I § 8 ændres »2016-17« til: »2017-18«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
8