L 150 - svar på spm. 44 om, hvordan firmaer og foreninger tænkes kompenseret for de ekstra omkostninger, der følger med godkendelsesproceduren og den efterfølgende kontrol (administrationsudgifter), set i lyset af at firmaer og foreninger alene har indtægter fra kommunernes administrationstakster, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 150 - svar på spm. 44.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L150/spm/44/svar/1401216/1748157.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 44 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 44: Ministeren bedes oplyse, hvordan firmaer og foreninger tænkes kompenseret for de ekstra omkostninger, der følger med godkendelsesproceduren og den efterfølgende kontrol (administrationsudgifter), set i lyset af at firmaer og foreninger alene har ind- tægter fra kommunernes administrationstakster, samt hvorvidt det forudsættes, at administrationstaksterne forøges. Svar: Det er, jf. også de almindelige bemærkninger til lovforslag L 150, foreningerne og de private virksomheder selv, der skal dække udgifterne forbundet med socialtilsynets godkendelse og tilsyn. Disse udgifter skal dermed ikke dækkes af kommunerne via administrationsbidraget. Hvis lovforslaget vedtages, vil der derfor i udmålingsbekendtgørelsen blive fastsat en bestemmelse om, at foreningernes og de private virksomheders udgifter i forbindelse med socialtilsynets godkendelse og tilsyn ikke skal indgå i kommunernes udmåling af tilskud efter bekendtgørelsens regler. Det bemærkes dog i forlængelse heraf, at kriterierne for godkendelse vil blive udfor- met så objektivt som muligt, og at tilsynet vil blive udformet som et risikobaseret tilsyn, hvor der alene skal ske tilsynsbesøg, hvis der vurderes at være anledning hertil. Dette antages at mindske foreningernes og de private virksomheders udgifter til godkendel- sen og tilsynet sammenlignet med, hvad socialtilsynets øvrige godkendelses- og til- synsopgaver koster. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2016 - 8264 Doknr. 466914 Dato 26-04-2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 150 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt