Svar på spm. nr. S 1074: Vil regeringen være repræsenteret ved »2017 Preparatory Committee for the 2020 Nuclear Non-Proliferation Treaty Review Conference« (om ikke-spredningstraktaten) den 2-12. maj i Wien, og hvad vil de danske positioner i givet fald være?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål S 1074.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1074/svar/1401141/1748029.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2017 - 12298 SSP 26. april 2017
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1074 stillet den 19. april 2017 af
Holger K. Nielsen (SF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil regeringen være repræsenteret ved »2017 Preparatory Committee for
the 2020 Nuclear Non-Proliferation Treaty Review Conference« (om
ikke-spredningstraktaten) den 2.-12. maj i Wien, og hvad vil de danske
positioner i givet fald være?
Svar
Danmark deltager i mødet i den første forberedende komité til
forberedelse af Gennemgangskonferencen for Traktaten om Nuklear
Ikkespredning (NPT), der finder sted i Wien den 2.-12. maj.
Delegationen ledes af ambassadøren i Wien.
Den seneste Gennemgangskonference i 2015 endte uden enighed om et
slutdokument. Regeringen lægger vægt på, at det kommende møde, der
er det første i den nye mødecyklus, bidrager til at genoprette en
konsensuel tilgang. Det er bl.a. vigtigt, at der ved mødet opnås enighed
om dagsorden og andre modaliteter for møderne i denne cyklus.
Danmark vil arbejde for, at NPT fastholdes som hjørnestenen i det
internationale samfunds bestræbelser på nedrustning og ikke-spredning
af atomvåben. Danmark orienterer sig samtidig efter centrale NATO- og
EU-lande.
Regeringen finder, at NPT’s tre søjler – nuklear nedrustning, ikke-
spredning og fredelig anvendelse af nuklear teknologi – er indbyrdes
forbundne, og at ingen af dem kan betragtes isoleret. I den nuværende
sikkerhedssituation må der anlægges en realistisk tilgang til mulighederne
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
2016-17
S 1074 endeligt svar , S 1074 endeligt svar
Offentligt
2
for større fremskridt på nedrustningsområdet, men Danmark vil selvsagt
arbejde for, at der gradvist opnås enighed om fremskridt. Regeringen
ønsker tillige at fastholde fokus på universel tilslutning til NPT, at
bekræfte vigtigheden af ikrafttrædelse af Traktaten om et Altomfattende
Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBT), at støtte forberedelserne
til en Traktat om Forbud mod Produktion af Spalteligt Materiale til brug
for Atomvåben (FMCT) samt at støtte IAEA’s ikkesprednings-kontrol,
herunder Iran-atomaftalen. Regeringen støtter endvidere bestræbelserne
på at håndtere det nordkoreanske atomprogram, bl.a. ved at reintegrere
Nordkorea i NPT-regimet.
Som led i arbejdet med at fremme en konsensuel tilgang til NPT og dens
implementering indgår Danmark i gruppen ”Vienna Group of Ten”, der
har udarbejdet et arbejdspapir med anbefalinger på en række områder
(fredelig anvendelse af nuklear teknologi, nuklear sikkerhed, nuklear
sikring, sikkerhedskontrol og verifikation, eksportkontrol, atomprøve-
sprængninger og udtræden af NPT). Der ventes afgivet indlæg på
gruppens vegne ved mødet. Danmarks positioner ventes ligeledes
afspejlet i EU-indlæg. EU har tillige udarbejdet arbejdspapirer om ikke-
spredning og om fredelig anvendelse af nuklear teknologi.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen