IFU alm. del - svar på spm. 61 om Indfødsretskontoret vil kunne foretage den samme fagkyndige vurdering af en langvarig funktionsnedsættelses relevans som dispensationsgrund som den, der foretages af Udlændingestyrelsen i sager om permanent opholdstilladelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 61)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
IFU alm. del - svar på spm. 61.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/spm/61/svar/1400849/1747642.pdf
Ministeren Side 1/2 25. april 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 5420 Akt-id 219503 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 31. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 61 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 61: Vil Indfødsretskontoret kunne foretage den samme fagkyndige vurdering af en langvarig funktionsnedsættelses relevans som dispensationsgrund som den, der foretages af Udlændingestyrelsen i sager om permanent opholdstilladelse, og som beskrives på hjemmesiden nyidanmark.dk? Svar: Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov. Det er således Folketinget, der træffer beslutning om tildeling af dansk indfødsret. Bestemmelsen i grundlovens § 44, stk. 1, udelukker, at Folketinget bemyndiger forvaltningen til at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere eller statsløse personer. Når Udlændinge- og Integrationsministeriet på vegne af Folketinget sagsbehandler ansøgninger om dansk indfødsret sker dette på baggrund af retningslinjerne i den politiske aftale om indfødsret, som er indgået af et flertal i Folketinget. Retningslinjerne fremgår af cirkulæreskrivelsen om naturalisation. I forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger om indfødsret fra ansøgere, som mener, at de på grund af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke kan opfylde betingelserne om bestået Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven af 2015, konstaterer Udlændinge- og Integrationsministeriet, om ansøgningen opfylder de formelle betingelser for forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager ikke i den forbindelse et skøn over, om den pågældende ansøger på grund af sin langvarige funktionsnedsættelse er omfattet af handicapkonventionen. Ministeriet konstaterer alene, om de formelle betingelser for forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalget 2016-17 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Side 2/2 Indfødsretsudvalg er opfyldt, herunder om der foreligger tilstrækkelig lægelig dokumentation. Det vil i cirkulæreskrivelsen om naturalisation kunne bestemmes, at en ansøger, som lider af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser i cirkulæreskrivelsen og uden forudgående forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. En sådan bestemmelse bør dog være formuleret på en måde, som gør det muligt for Udlændinge- og Integrationsministeriet at konstatere, om betingelserne for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt i det konkrete tilfælde, herunder eksempelvis ved nærmere krav om dokumentation ved en erklæring fra en læge, som vil skulle lægges til grund for ministeriets behandling af sagen. Inger Støjberg / Morten Duus