IFU alm. del - svar på spm. 50 om ministeren kommentar til henvendelse af 24/3-17 fra Kirsten Koch vedr. udsendelse af meddelelser til ansøgere, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 50)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
IFU 2016-17 (Alm. del) svar på spm 31.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/spm/50/svar/1400769/1747515.pdf
Ministeren Side 1/2 22. marts 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 3108 Akt-id 200310 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 23. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 31: Kan ministeren bekræfte, at ministeriet i breve, hvori ansøgere om dansk statsborgerskab anmodes om at fremkomme med yderligere oplysninger, anvender formuleringen: "Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke hører fra Dem inden 14 dage, vil ministeriet afslutte behandling af Deres sag på det foreliggende grundlag," og vil ministeren oplyse, om hun – i betragtning af at et almindeligt brev fra ministeriet til ansøgeren i dag i modsætning til for få måneder siden kan være adskillige dage undervejs – fortsat finder 14-dagsfristen passende? Svar: Udlændinge- og Integrationsministeriet kan bekræfte, at ministeriet som udgangspunkt fastsætter en svarfrist på 14 dage, når en ansøger om dansk indfødsret anmodes om at indsende yderligere oplysninger til brug for sagens behandling. Når ansøgeren høres over spørgsmål om gæld til det offentlige eller sygdomsforhold, fastsættes svarfristen dog til 30 dage. Udlændinge- og Integrationsministeriet sender som udgangspunkt høringsbreve via e-Boks. Ansøgeren modtager således brevet samme dag, som det afsendes. Såfremt en ansøger ikke indsender de ønskede oplysninger, afgøres sagen som udgangspunkt på det foreliggende grundlag uden indhentelse af yderligere oplysninger, eller sagen henlægges. Ansøgere, der modtager et afslag på sin ansøgning om dansk indfødsret, vejledes om muligheden for genoptagelse af sagen. Indfødsretsudvalget 2016-17 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Indfødsretsudvalget 2016-17 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Side 2/2 Jeg mener på denne baggrund ikke, at der er behov for at ændre svarfristen i høringsbreve, hvorved ansøgere om dansk indfødsret anmodes om at indsende yderligere oplysninger til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Inger Støjberg / Morten Duus
IFU alm. del - svar på spm. 50.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/spm/50/svar/1400769/1747516.pdf
Ministeren Side 1/1 25. april 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 5396 Akt-id 219365 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 31. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 50 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 50: Ministeren bedes kommentere IFU alm. del – bilag 76 og oplyse, om ministeren kan bekræfte brevskriverens indtryk af fordelingen mellem Indfødsretskontorets udsendelse af meddelelser til ansøgerne med henholdsvis elektronisk post via eBoks og brevpost. Svar: Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 22. marts 2017 af spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, sender ministeriet som udgangspunkt høringsbreve i sager om dansk indfødsret via e-boks. Det bemærkes herudover, at høringsbreve sendes med brevpost til personer, der er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, og at der i konkrete sager kan være hensyn, der tilsiger, at et høringsbrev sendes med brevpost. Inger Støjberg / Morten Duus Indfødsretsudvalget 2016-17 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt