L 167 - svar på spm. 5 om, hvordan det sikres, at de praktiserende tandlæger/tandteknikere løfter de forebyggende opgaver som er centrale i omsorgstandplejen og som fortrinsvis drejer sig om personaleundervisning/supervision ude på plejecentrene, idet ca. 80 pct. af omsorgstandplejens brugere ikke selv kan børste tænderne tilstrækkeligt, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 167 - svar på spm. 5.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L167/spm/5/svar/1400598/1747202.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 til sundhedsministeren i forbindelse med L 167 forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Hvordan vil ministeren med lovforslaget sikre, at de praktiserende tandlæger/tand-
teknikere løfter de forebyggende opgaver som er centrale i omsorgstandplejen og
som fortrinsvis drejer sig om personaleundervisning/supervision ude på plejecen-
trene, idet ca. 80 pct. af omsorgstandplejens brugere ikke selv kan børste tænderne
tilstrækkeligt, jf. Ansatte Tandlægers Organisations høringssvar.”
Svar:
Som det fremgår af høringsnotatet, der blev fremsendt til Folketinget i forbindelse
med fremsættelsen af lovforslaget, vil private udbydere af omsorgstandpleje i medfør
af lovforslaget være omfattet af de samme lovgivningsmæssige krav til omfanget og
indholdet af omsorgstandplejen som den kommunale omsorgstandpleje. Derudover
vil private udbydere af omsorgstandpleje skulle følge Sundhedsstyrelsens vejlednin-
ger og anbefalinger på området. Desuden vil privatpraktiserende tandlæger og klini-
ske tandteknikere kunne indgå i samarbejde med tandplejere og/eller den kommu-
nale omsorgstandpleje om udførelse af omsorgstandplejeopgaven, herunder perso-
naleundervisning i pleje- og ældreboliger.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann / Patrick Kofod Holm
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-04-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1610511
Dok. nr.: 347299
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 , L 167 A , L 167 B
Offentligt