L 160 - svar på spm. 10 om ændringsforslag som sikrer, at provstier, biskopper og stiftsøvrigheder ikke kan pålægges at deltage i forsøg, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 19. april 2017 (KIU L 160 – spørgsmål 10) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren på baggrund af de bekymringer, der blev rejst ved 1. behandling
og igen i spørgsmål 2 og 3, tage initiativ til et ændringsforslag som sikrer, at
provstier, biskopper og stiftsøvrigheder ikke kan pålægges at deltage i forsøg,
herunder at finansiere forsøg. I benægtende fald bedes ministeren være
behjælpelig med udarbejdelsen af et ændringsforslag, der sikrer dette.”
Svar:
Af de grunde som fremgår af mine svar af den 3. april 2017 på udvalgets spm. 2
og 3 (Svar på KIU L 160 - spm. 2 og 3) agter jeg ikke at fremsætte et
ændringsforslag som ønsket af spørgeren.
I forlængelse heraf vil jeg understrege, at jeg har tillid til, at menighedsrådene
selv er de bedste til at vurdere, hvordan de mest hensigtsmæssigt får løst deres
opgaver. Og jeg er overbevist om, at vi ved at give menighedsrådene større
frihed til at organisere sig individuelt gavner grundlaget for folkekirken.
Menighedsråd kan på den måde få mere energi, luft og tid til at arbejde for
kirkens liv og vækst, hvilket kommer os alle til gode.
Jeg har ved udformningen af lovforslaget lagt afgørende vægt på at sætte
menighedsrådene ikke blot i fokus men i centrum. Menighedsrådene er de
bærende demokratiske enheder i folkekirken, og de skal have vide mulighed
for at afprøve nye måder at organisere deres opgaver – internt såvel som
eksternt – på.
Det er et af lovforslagets grundprincipper, at der gælder fuld frivillighed for
menighedsrådene. Det foreslås bl.a., at kompetencen til at beslutte, om et
menighedsråd ønsker at indgå i et forsøg, alene ligger hos det pågældende
menighedsråd. jf. lovforslagets almindelig bemærkninger afsnit 2.1. Hvis der er
menighedsråd, der ønsker at placere opgaver, kompetence og finansiering fx
hos et provstiudvalg, så skal de have mulighed for det.
Det er også lovforslagets udgangspunkt, at der skal være enighed mellem
menighedsråd og provstiudvalg om, at opgaver, kompetence og finansiering
heraf flyttes til provstiudvalget. Men der kan være tilfælde, hvor denne enighed
ikke er tilstede. Her betyder lovforslagets § 3, stk. 2 og 3, at provstiudvalgets
bliver forpligtet til at deltage i et samarbejde om flytning af opgaver,
kompetence og finansiering, hvis 30 pct. af provstiets menighedsråd ønsker
det.
Hensynet til menighedsrådene skal naturligvis afvejes over for hensynet til
provstiudvalgene. En procentsats på 30 betyder med den nuværende
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 48481/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 24. april 2017
Folketingets Kirkeudvalg
Christian.Langballe@ft.dk
Lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2016-17
L 160 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Dokument nr.: 48481/17
Side 2
geografiske folkekirkelige struktur, at der vil være to provstier, hvor to
menighedsråd kan forpligte provstiudvalget til at deltage i forsøg, og 21
provstier, hvor tre menighedsråd kan forpligte provstiudvalget til at deltage i
forsøg. Der vil således ikke med en tærskel på 30 procent være provstier, hvor
et enkelt menighedsråd alene kan forpligte et provstiudvalg til at overtage
opgaver, kompetence og finansiering. Jeg har med denne procentsats forsøgt at
sikre, at opgavemængden har en sådan volumen, at det giver mening at placere
den hos provstiudvalget, og derved taget hensyn til provstiernes økonomi i
forbindelse med investeringer ved forsøg.
I forhold til stiftsøvrigheder og biskopper kan disse kun pålægges at deltage i
forsøg, hvis kirkeministeren finder det hensigtsmæssigt, at stiftsøvrigheden
eller biskoppen indgår i samarbejdet.
Menighedsrådene har således ikke mulighed for at pålægge stiftsøvrigheder og
biskopper at indgå i et samarbejde – herunder at påtage sig opgaver m.v.
Reglerne for at kunne pålægge stiftsøvrigheder og biskopper at indgå i et
samarbejde med menighedsråd er set fra et menighedsrådsperspektiv mere
restriktive end reglerne vedr. samarbejde mellem menighedsråd og
provstiudvalg.
Som nævnt i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, stk. 4, er
baggrunden for, at kirkeministeren kan pålægge biskopper eller
stiftsøvrigheder at deltage i forsøg, hvis et eller flere menighedsråd ønsker at
deltage i forsøg med en eller flere biskopper eller stiftsøvrigheder, bl.a., at
kirkeministeren skal sikre, at forsøget har en vis volumen, og at det er
hensigtsmæssigt, at stiftsøvrigheden eller biskoppen indgår i samarbejdet. Det
kan fx være tilfældet, hvis kirkeministeren vurderer, at stiftsøvrigheden eller
biskoppen besidder særlige for forsøget relevante kompetencer og ressourcer.
Efterspørgsel på tværs af provstier fra menighedsråd på at kunne placere
opgaver, kompetence og finansiering hos en anden folkekirkelig myndighed
kan ligeledes tale for en samlet placering på stiftsniveau i stedet for en
placering spredt på provstiniveau.. Med en godkendelseskompetence hos
kirkeministeren sikres det endvidere, at stifternes opgavevaretagelse og
kompetence er i fokus ikke bare inden for det enkelte stift, men for stifterne
samlet set – også set i forhold til en evt. fordeling eller specialisering af opgaver
mellem stifterne. Det skal ligeledes pointeres, at biskoppernes eller
stiftsøvrighedernes holdning til sagen naturligvis vil indgå som et element i
vurderingen, jf. i øvrigt mit svar af 3. april 2017 på udvalgets spm. 4 (Svar på
KIU L 160 – spm. 4).
Jeg vil i forlængelse heraf også nævne, at et forsøg kan afsluttes efter en
deltagers anmodning, når kirkeministeren finder rimelig grund dertil, jf.
lovforslaget § 6, stk. 2. Finder et provstiudvalg, en stiftsøvrighed eller en biskop
således at et igangværende forsøg er uhensigtsmæssigt evt. på grund af typen
af opgaver, placeringen af opgaver eller udfordringer ved selve samarbejdet,
kan myndigheden ansøge kirkeministeren om ophævelse af forsøget.
Ministeren foretager i så fald en konkret afvejning af de forskellige forhold, der
gør sig gældende i forhold til det konkrete forsøg, jf. de specielle bemærkninger
til bestemmelsen. Finder ministeren det for hensigtsmæssigt at afslutte
Dokument nr.: 48481/17
Side 3
forsøget, vil dette ske. Der er således en ”nødbremse” i forhold til forsøg, der
viser sig uhensigtsmæssige.
Som bekendt er der tale om en forsøgslovgivning, hvor det overordnede formål
er at sikre en systematisk erfaringsopsamling, herunder at sikre evaluering af
hensigtsmæssigheden af at kunne pålægge provstiudvalg, stiftsøvrigheder og
biskopper at deltage i samarbejder med menighedsråd.
Baggrunden for den foreslåede forsøgslovgivning er således at opsamle
erfaringer, sådan at vi får et bedre grundlag for at beslutte evt. generelle
ændringer af den kirkelige lovgivnings bestemmelser om organisering af
menighedsrådenes arbejde. Det skal sikre et validt empirisk grundlag for en
eventuel senere revision af den kirkelige lovgivning.
Regeringen kan derfor ikke støtte ændringsforslaget, men jeg yder selvfølgelig
gerne teknisk bistand til brug for udarbejdelsen. Et ændringsforslag vil kunne
formuleres på følgende måde:
Til § 3
1) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
2) Stk. 2-4 udgår.
[Fuld frivillighed for provstiudvalg, biskopper og stiftsøvrigheder til at indgå i
forsøg]
Til § 4
I stk. 1 udgår »stk. 1,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til § 11
3) I stk. 2 udgår »stk. 2 og 3,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Mette Bock
Dokument nr.: 48481/17
Side 4
/ Natasja Erica Agerskov Perotti