KOm (2013) 0520 - svar på spm. 1 om, hvor mange penge EU-landene har brugt på bankpakker siden 2008, fra økonomi- og indenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 5. december 2013
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Bankpakker/afviklingsfond
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og
Indenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad KOM (2013) 0520
af den 8. november 2013 vedrørende bankpakker/afviklingsfond.
Nick Hækkerup
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0520 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har d. 8. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(alm. del) vedr. KOM(2013)520 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 1 vedr. KOM(2013)520:
”Hvor mange penge har EU-landene brugt på bankpakker siden 2008? Vurderer mini-
steren i den sammenhæng, at den foreslåede fælles afviklingsfond er tilstrækkelig til
at sikre, at skatteborgerne ikke kommer til at bidrage til bankafvikling gennem f.eks.
såkaldt back stop?”
Svar:
Kommissionen har oplyst, at Kommissionen i perioden fra oktober 2008 til oktober
2012 (dvs. i perioden, hvor den finansielle krise og de statslige interventioner var på
højdepunktet) har godkendt statsstøtte til finansielle institutioner for et beløb på ca.
5.000 mia. euro, svarende til ca. 40 pct. af EU-landenes samlede BNP. Mens dette
beløb repræsenterer medlemslandene øvre godkendte ramme for statsstøtte, udgør
den faktisk anvendte statsstøtte et mindre beløb heraf.
I perioden fra oktober 2007 til december 2011 udgjorde det faktisk anvendte beløb til
statsstøtte til den finansielle sektor ifølge Kommissionens oplysninger ca. 1.600 mia.
euro (svarende til ca. 13 pct. af EU-landenes samlede BNP). Hovedparten heraf – ca.
1.000 mia. euro af den anvendte støtte i den angivne periode – udgjordes af ydelsen
af statslige garantier, mens den resterende anvendte statsstøtte udgjordes af rekapita-
liseringer, køb af værdiforringede aktiver og likviditetsstøtte.
I det omfang, der er tale om garantier, som ikke er blevet aktiveret inden udløb vil de
reelle statslige udgifter være mindre end det angivne beløb. Desuden er ydelsen af
statslige garantier og lån typisk forbundet med præmie- eller rentebetalinger fra de
omfattede institutter, som ikke er modregnet i de angivne beløb. I de tilfælde hvor
statsstøtte dækker over erhvervelsen af aktiver eller ejerskab i de pågældende institu-
tioner vil der ydermere typisk være en værdi heraf, som i givet fald vil kunne realiseres
ved salg på et senere tidspunkt, og som heller ikke er modregnet i de angivne beløb.
Der er endnu ikke endelig klarhed over det samlede regelsæt i direktivet om genop-
retning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) eller forordningen om den
fælles afviklingsmekanisme (SRM). BRRD forhandles fortsat mellem Rådet og Euro-
pa-Parlamentet, mens SRM forhandles i Rådet mhp. senere forhandlinger med Euro-
pa-Parlamentet. Der er således endnu ikke afklaring vedr. de nøjagtige regler for så-
kaldt bail-in, dvs. det hovedprincip, at omkostningerne ved håndtering af et nødlidende
kreditinstitut skal bæres af det pågældende instituts ejere og usikrede kreditorer gen-
nem nedskrivning og konvertering af disses fordringer på instituttet. Det er navnlig
endnu uklart, i hvilket omfang og i hvilke situationer, der vil kunne afviges fra hoved-
reglerne om bail-in, ligesom det er uklart, hvornår bail-in-bestemmelserne vil træde i
kraft. Der er heller ikke endnu endelig afklaring vedr. størrelsen på den fælles sektorfi-
Sagsnr.
2013-11374
Doknr.
170020
Dato
05-12-2013
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0520 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
nansierede afviklingsfond, som er en del af forslaget om den fælles afviklingsmeka-
nisme. Disse elementer har betydning for i hvilket omfang omkostninger ved håndte-
ring af en finansiel krise, vil forventes at kunne rummes af det samlede system uden
behov for midlertidig assistance i form af lån mv. fra offentlige midler. Derudover af-
hænger denne vurdering af, hvilke individuelle krav tilsyns- og afviklingsmyndigheder-
ne vælger at sætte for det enkelte institut.
I lyset af, at rammerne for håndtering af eventuelle fremtidige kriser i den finansielle
sektor må forventes at blive afgørende anderledes end under den seneste krise, her-
under princippet om bail-in, kan bruttoomkostningerne ved den seneste finansielle
krise ikke forventes at være retningsgivende for eventuelle omkostninger i forbindelse
med fremtidige kriser.
Det er den klare vurdering, at det samlede regelsæt, som følger af de allerede ved-
tagne kapitalkravsregler (CRR/CRD-IV), det kommende direktiv om genopretning og
afvikling af nødlidende institutter (BRRD) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM) vil
indebære mindre sandsynlighed for at en krise af samme omfang som den seneste
finansielle krise vil opstå og klart mindre sandsynlighed for tilsvarende behov for at
trække på offentlige midler:
 Kapitalkravsreglerne (CRR/CRD-IV) styrker kravene til omfanget og kvaliteten
af institutternes kapital. Denne kapital vil være først til at tage tab, hvis institut-
tet bliver nødlidende. Endvidere er der fra 2015 krav om, at alle kreditinstitut-
ter skal have en styrket likviditet, der kan agere stødpude i en situation, hvor
de finansielle markeder fryser til.
 Direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende institutter (BRRD) ven-
tes at indebære en styrkelse af tilsynsmyndighedernes forebyggende værktø-
jer, som kan mindske sandsynligheden for, at et institut bliver nødlidende. Af-
viklingsmyndighederne skal stille krav til de enkelte institutter om at opbygge
tilstrækkelig bail-in relevant kapital og gæld, hvilket vil styrke tabsabsorbe-
ringsevnen i institutterne yderligere. Princippet om bail-in bliver et grundlæg-
gende instrument til at håndtere nødlidende institutter, således at ikke alene
kapital og anden ansvarlig kapital, men også usikret gæld kan bidrage til at
absorbere tab i et nødlidende institut gennem nedskrivning af kreditorernes
tilgodehavender eller konvertering heraf til ansvarlig kapital.
 Forordningen om en fælles afviklingsmekanisme (SRM) indebærer etablering
af en fælles, sektorfinansieret afviklingsfond, som vil kunne bruges til at ab-
sorbere tab i tilfælde, hvor bail-in af ejere og usikrede kreditorer ikke er til-
strækkeligt til at dække omkostningerne. Dette vil mindske behovet for at
trække på offentlige midler. For lande uden for det styrkede banksamarbejde
skal der ifølge BRRD etableres nationale krisehåndteringsfonde, som tilsva-
rende vil kunne absorbere tab i sådanne tilfælde.
Selvom der aktuelt ikke er fuld klarhed over spørgsmålet om en offentlig backstop for
den fælles afviklingsmekanisme (SRM), er der enighed om, at en sådan backstop-
ordning i givet fald skal være finanspolitisk neutral på mellemlang sigt ved at sikre, at
den midlertidige offentlige assistance tilbagebetales gennem efterfølgende betalinger
fra den finansielle sektor, jf. DER’s konklusioner fra december 2012.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager