Høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsudvalget
uui@ft.dk
Horingssvar om forslag til lov om ændring af udlændinge-
loven (ændring af beregningsgrundlag for beløbsordnin
gen)
DA har modtaget forslag fremsat af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og 22. marts 2017
Socialistisk Folkeparti til lov om ændring af udlændingeloven, som gør det svæ
rere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft ved at ændre beregningsgrundlaget Dok ID: 101272
for beløbsordningen.
Forslaget indskrænker beregningsgrundlaget for beløbsordningen, s grundla
get kun indeholder likvide midler udbetalt i Danmark.
Det er en central forudsætning for at tiltrække og udvikle produktion og ar
bejdspladser i Danmark, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejds
kraft.
Aktuelt er beskæftigelsen steget uafbrudt siden 2013, og ledigheden er faldet
til et meget lavt niveau (4,2 pct.). Undersøgelser fra bade Beskæftigelsesmini
stenet og Danmarks Statistik viser, at virksomhederne har stigende problemer
med at finde den nødvendige arbejdskraft inden for en række brancher og geo
grafiske områder.
I en sådan situation er det afgørende, at Danmark forbedrer vilkårene for virk
somhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU.
Der er ca. 5.000 fuldtidsbeskæftigede p beløbsordningen, som alle tjener
mindst 408.000 kr. Det er uforståeligt, at et flertal i Folketinget for anden gang
p det seneste r ønsker at indskrænke virksomhedernes muligheder for at
tiltrække denne gruppe af medarbejdere.
I den offentlige diskussion om lovforslaget har en af forslagsstillerne nævnt, at
forslaget skal imødegå misbrug. DA er ikke bekendt med, at den myndighed,
som har ansvaret for kontrol af beløbsordningen, Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI), har eksempler p misbrug af ordningen.
Ændringer i ordningen bør baseres p et veldokumenteret grundlag. I det om
fang forslagsstillerne har dokumentation for misbrug, bør dette fremg&
DA finder det uhensigtsmæssigt og bureaukratisk at adskille indtægtskrav og
beskatningsregler. Forslaget vil betyde, at ikke-likvide midler p den ene side
beskattes, men p den anden side ikke vil blive anerkendt som løn i forhold til
indtægtskravet. Virksomheder vil derfor fremover skulle opgøre løngrundlaget
forskelligt for udenlandske og danske medarbejdere. For mange danske med
arbejdere indgår ikke-likvide midler, såsom udgifter til frokost, befordring og
logi i den skattepligtige løn. I øvrigt forekommer eksempelvis hjælp til bolig at
være en naturlig del af en lønpakke til en medarbejder fra udlandet, som ikke
kender til boligforhold i Danmark.
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 00 CVR 16834017
DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 135 Bilag 1
Offentligt
Endelig anføres det i bemærkningerne, at forslaget skal sikre, at beløbsordnin
gen mlrettes højtuddannede medarbejdere. Det er svært at se, hvordan for
slaget understøtter dette. Det bliver sværere at rekruttere højtuddannede
medarbejdere.
Sammenfattende vil forslaget gøre det sværere og mere bureaukratisk for virk
somhederne at have udenlandske medarbejdere og dermed også gøre det svæ
rere at øge vækst og beskæftigelse i Danmark.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Jens Troldborg /
5’,’
Side 2
danskbVQØBCI
Morten Villumsen
Udlændinge- og lntegrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Sendt til mail: Morten.Villumsenft.dk
22.03.2017
J-nr.: 325536 I 2379541
Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af kravene til
aflønning efter beløbsordningen) L 135
Dansk Byggeri takker for muligheden for at afgive svar i ovenstående høring.
Vi henviser til Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar.
Venlig hilsen
Dansk Byggeri
&OJAJ1
L uise Pihl
Underdirektør
Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank:
1358 København K CVR-nr.:26 9111 25 info@danskbyggeti.dk 5032 - 0001028719
Zp FINANSSEKTOF1ENS
ARBEJDSGIVERFORENING
-
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Sendt p mail UUI@ft.dk
Den 22. marts 2017
Vedrørende høring over L 135 - forslag til lov om ændring af udlæn- DOK. NR.:
dingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordnin- 6356
gen)
FAID-6-14411
MHB
FA takket for høring modtaget den 22. februar 2017, som FA har følgende be
mærkninger til:
FA har den holdning, at det skal være lettere at tiltrække velkvalificeret ar
bejdskraft til Danmark, fordi det er nødvendigt at øge mængden og kvaliteten
af arbejdskraften i Danmark. Det er FA’s vurdering, at dette lovforslag vil
modvirke Danmarks evne hertil.
Danmark oplever et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft, og FA vurde
rer, at lovforslaget påvirker beløbsordningens effekt p tilførslen af velkvalifl
ceret arbejdskraft til Danmark i en negativ retning.
Derfor kan FA ikke støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
IMAN$SEKTORENS AMA[JEGAO 7 T .45 17OO FAANETK
AJSRVPt’flN 1XL’ENWAI.N K F .45311755 ET OK
I FLYTNINENÆVNET I
Formanden
Sendt pr. e-mail til
ModtageriD:
UUI@ft.dk
Dato: 6marts2017
J.nr.: 17/044393-002
Sagsbehandler: dmo
Ved e-mail af 23. februar 2017 har Udlændinge- og Integrationsudvalget anmodet flygtninge-
nævnet om eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcise
ring af kravene til aflønning efter beløbsordningen).
I den anledning skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet ikke har bemærkninger til lovforsla
get, da lovforslaget ikke vedrører nævnets virksomhed.
Med venlig hilsen
Bloch Andersen
• Adelgade 11-13 Telefon: +45 72269920 E-mail: fln@fln.dk
1304 København K Telefax: +45 3920 4505 Hjemmeside: wwwfln.dk
Nanna Grothe
Fra: Kirsten Kvist <kiak@ftf.dk>
Sendt: 21. marts 2017 09:44
Til: UUI I Udlændinge- og Integrationsudvalget
Emne: Høring over L 135 - forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af
kravene til aflønning efter beløbsordningen)
Vedhæftede filer: L 135 høringsbrev og liste.pdf; Li 35_fremsat.pdf
FTF har ingen bemærkninger til denne høring.
Venlig hilsen
Kirsten Kvist
Sekretær
Tlf: +45 33 36 88 22 - Mobil: +45 28 55 22 50 - E-mail: kiakftf.dk
FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - 1153 København K.
Tlf: +45 33 36 88 00 - CVR: 62557419 - E-mail: ftf@ftf.dk - www.ftf.dk
FOLKETINGET
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
DK-i 240 København K
Tlf, +45 33 37 55 00
Dir. +4533373617
www.ft.dk
Fra: Morten Villumsen
Sendt: 23. februar 2017 14:15
Til: ‘3f@3f.dk’ <3f@3f.dk>; samfund@advokatsamfundet.dk’ <samtund@advokatsamfundet.dk>; ‘ac@ac.dk’
<ac@ac.dk>; ‘da@da.dk’ <da@da.dk>; ‘info@danskbyggeri.dk’ <info@danskbyggeri.dk>; info@danskerhverv.dk’
<info@danskerhverv.dk>; ‘DI@DI.DK’ <DI@DI.DK>; ‘info@rodekors.dk’ <info@rodekors.dk>; ‘Regioner@regioner.dk’
<Regioner@regioner.dk>; ‘mail@finansraadet.dk’ <mail@finansraadet.dk>; ‘fa@fanet.dk’ <fa@fanet.dk>;
‘info@tinganes.fo’ <info@tinganes.fo>; ‘info@nanoq.gl’ <info@nanog.gl>; ‘hovedstaden@hk.dk’
<hovedstaden@hk.dk>; ‘syd@hk.dk’ <syd@hk.dk>; nordjylland@hk.dk <nordjylland@hk.dk>;
soeren.christensen@hk.dk’ <soeren.christensen@hk.dk>; hkprivat@hk.dk’ <hkprivat@hk.dk>; ‘hvr@hvr.dk’
<hvr@hvr.dk>; ‘info@humanrights.dk’ <info@humanrights.dk> ‘kl@kl.dk <kl@kl.dk>; ‘ka@ka.dk’ <ka@ka.dk>;
‘info@krifa.dk’ <info@krifa.dk>; ‘lo@lo.dk’ <Io@lo.dk>; ‘lederne@lederne.dk’ <lederne@lederne.dk>;
‘udln@udln.dk’ <udln@udln.dk>; fln@fln.dk’ <fln@fln.dk>; ‘siri@siri.dk’ <siri@siri.dk>
Emne: Høring over L 135 - forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter
beløbsordningen)
Til rette vedkommende
Vedlagt fremsendes forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen),
som er fremsat af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti den 21. februar 2017.
Med lovforslaget foreslås det, at beløbsordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, præciseres, således at lønudbetalingen
skal foregå i Danmark, og så det tydeliggøres, at kost og logi mv. ikke kan indgå i lønberegningen. Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2017. For udlændinge, der indgivet ansøgninger før den 1. juli 2017, finder de nuværende regler anvendelse. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger.
Udlændinge,- og Integrationsudvalget skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest onsdag den 22.
marts 2017.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til udvalgets sekretariat på e-mail: UUlft.dk
Lovforslaget sendes i høring samtidig med fremsæftelsen af lovforslaget i Folketinget.
Lovforslaget vil desuden blive lagt på Høringsportalen.
Til orientering vedlægges en fortegnelse over hørte myndigheder og organisationer
m.v.
med venlig hilsen
Martin Henriksen
Formand
Med venlig hilsen
Morten Villumsen
Udvalgssekretær
FOLKETINGET
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Dir. +45 3337 36 17
www.ft.dk
2
Nanna Grothe
Fra: Nella Festirstein <nellaf@tinganes.fo>
Sendt: 17. marts 2017 12:44
Til: UUI I Udlændinge- og Integrationsudvalget
Emne: Høringssvar. L 135 - forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af
kravene til aflønning efter beløbsordningen)
Vedhæftede filer: L 135 høringsbrev og liste.pdf; L1 35_fremsat.pdf
Til Udlændinge- og Integrationsudvalget
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring “Forslag til lov om ændring af udlændinge/oven
(Præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen)
Ifølge lovudkastets § 3 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyre har taget dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre
bemærkninger.
Venlig hilsen
Nella Festirstein
Afdelingschef
v
Lagmandens Kontor
Lovafdelingen
Tlf. +298 30 60 00
Direkte tlf. +298 55 80 76
Fra: Morten Villumsen [mailto:Morten.Villumsen@ft.dk]
Sendt: 23. februar 2017 13:16
Til: 3f@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ac@ac.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk;
info@danskerhverv.dk; DI@DI.DK; into@rodekors.dk; Regioner@regioner.dk; mail@finansraadet.dk; fa@fanet.dk;
Journalin hjå LMS <journalin@tinganes.fo>; info@nanoq.gl; hovedstaden@hk.dk; syd@hk.dk; nordjylland@hk.dk;
soeren.christensen@hk.dk; hkprivat@hk.dk; hvr@hvr.dk; info@humanrights.dk; kl@kl.dk; ka@ka.dk; info@krifa.dk;
lo@lo.dk; lederne@lederne.dk; udln@udln.dk; fln@fln.dk; siri@siri.dk
Emne: Høring over L 135 - forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter
be 10 bso rd ni nge n)
Til rette vedkommende
Vedlagt fremsendes forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen),
som er fremsat af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti den 21. februar 2017.
Med lovforslaget foreslås det, at beløbsordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, præciseres, således at lønudbetalingen
skal foregå i Danmark, og så det tydeliggøres, at kost og logi m.v. ikke kan indgå i lønberegningen. Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2017. For udlændinge, der indgivet ansøgninger før den 1. juli 2017, finder de nuværende regler anvendelse. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger.
Udlændinge,- og lntegrationsudvalget skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest onsdag den 22.
marts 2017.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til udvalgets sekretariat på e-mail: UUlft.dk
Lovforslaget sendes i hønng samtidig med fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget.
Lovforslaget vil desuden blive lagt på Høringsportalen.
Til orientering vedlægges en fortegnelse over hørte myndigheder og organisationer
m .v.
med venlig hilsen
Martin Henriksen
Formand
Med venlig hilsen
Morten Villumsen
Udvalgssekretær
FOLKETINGET
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Dir. +4533373617
www.ftdk
2
Fif
PRIVAT
SAMMEN
ER DU
STÆRKERE
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Sendt med mai/til UUl@ft.dk
7. marts 2017
MSJ/ka
sagsnr. ADM-2017-00196
Høringssvar fra HK om forslag om ændring til lov om udlæn
dingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter be
løbsordningen) — L 135
Vi skal hermed indledningsvist tilkendegive vores støtte til lovforslag L 135.
Lovforslaget vil betyde en lønforhøjelse til udlændinge, der tildeles arbejdstilla
delse efter beløbsordningen. En lønforhøjelse der er rimelig og sagligt begrun
det.
De saglige hensyn vil vi uddybe i det følgende.
Om hvorfor beløbsgrænsen bør hæves
I udlændingeloven gælder for aflønningen af udenlandsk arbejdskraft fra lande
udenfor EU et princip om, at der skal være tale om løn- og ansættelsesvilkår
efter sædvanlige danske forhold (forarbejderne til lovens § 9a).
I den såkaldte beløbsordning, som er én blandt flere adgangsveje for uden
landsk arbejdskraft her til landet, har det anførte princip dog reelt ikke været
praktiseret.
Arsagen er, at den fastsatte beløbsgrænse i ordningen har ligget på et langt
lavere niveau end det, som danske lønmodtagere beskæftiget med samme
type arbejde, aflønnes med.
Det ses med al tydelighed ud fra lønstatistik, som giver et objektivt og repræ
sentativt billede af lønniveauer for de pågældende medarbejdergrupper.
Herunder i skemaform ses lønniveauer for de pågældende medarbejdergrup
per (specialistarbejdskraft), som beløbsordningen omfatter.
Der er tale om grupper med hhv. mellemhøjt kvalifikationsniveau (Hoved
gruppe 3) og højt kvalifikationsniveau (Hovedgruppe 2).
HK !PRIVAT
TELEFON -P45 7011 4545
hkprvthk Uk
1idefrmpsgaU 8
Postboks 470
0KQ955 Kcbenl,avn C
HK/DK/PRIVAT
Endvidere ses også lønninger for medarbejdere indenfor de to hovedgrupper
specifikt beskæftiget med informations- og kommunikationsteknologi, en
gruppe som udgør størstedelen af den udenlandske arbejdskraft på området.
Arbeidsfunktioner — hovedgpper — lønnen er inklusiv pension
Hoved- Overordnet beskri- ..ønniveau (it-lønni- ntal perso
gruppe velse eau) er
I Ledelses- og særligt kke tilgængeligt i netud- 90.062
betroet arbejde javen
2 Højt kvalifikationsni- ii .364 kr. md. (53.176 68.393
veau :r. md.)
3 Mellemhøjt kvalifikati- [2.269 kr. md. (43.939 70.118
onsniveau :r. md.)
4 Kontor- og kundeser- 11 .721 kr. md. 74.289
vicearbejde
5 Service- og salgsar- 6.196 kr. md. 129.228
bejde
6 Landbrug, gartneri, 8.490 kr. md. 2.301
skovbrug, fiskeri
7 Håndværkspræget ar- 13.235 kr. md. 109.190
bejde
8 Operatører, monte- 9.952 kr. md. 87.189
ring,
transport og anlæg
9 Andet arbejde (fx ma- 7.572 kr. md. 123.732
nuel
service)
10 Militært arbejde I 0
(Kilde: Udtræk fra DKs Strukturlønsstatistik 2016, 4. kvartal - netudgaven).
Lenstatistikken viser med al tydelig at beløbsordningens minimumsløn på ca.
34.000 kr. pr. måned (årligt 408.800 kr.) på ingen måde er på niveau med løn-
niveauer for de medarbejdergrupper, som ordningen tilsigter at tiltrække.
Sker en aflønning af den udenlandske arbejdskraft ikke med et niveau sva
rende til det de danske lønmodtagere honoreres med indenfor det pågæl
dende område, vil det betyde tre ting:
1) At de pågældende udlændinge forskeisbehandles, dvs, aflønnes ringere
end herboende medarbejdere,
2) at danske lønmodtageres lønniveauer underbydes og at de pågældende i et
vist omfang mister deres job samt
3) at der bliver et reduceret indkomstgrundlag at beskatte for det danske sam
fund.
Vi mener på denne baggrund, at lønnen til de udenlandske medarbejdere på
specialistområdet skal svare til den løn, som danske medarbejdere med
samme arbejdsfunktioner aflønnes med.
2
Dette bør minimum ske med gennemsnitslønnen, idet at en aflønning med an
dre statistiske begreber, fx kvartiler, enten vil påvirke lønniveauet for de på
gældende grupper i enten ned- eller opadgående retning.
Aflønnes med gennemsnitslønnen til de pågældende udlændinge, vil påvirk
ningen af løndannelsen for det givne område være neutral (se også mere de
taljeret om kilden til at fastsætte lønninger på det private arbejdsmarked i Bi
lag til dette høringssvar).
En lakmusprøve på om virksomhederne virkelig har mangel på kvalificeret ar
bejdskraft, er villigheden til at betale den løn, som er sædvanlig udtrykt ved
lønstatistikkens niveauer. Ønsker man ikke at betale den markedsbestemte
løn for den udenlandske arbejdskraft, er motivet kun at ville slippe billigere.
Aflønning af udlændinge svarende til det den herboende arbejdskraft aflønnes
med, vil desuden fastholde den danske skattebase, dvs, omfanget af de ind
komster, som det offentlige kan beskatte. Dumpes lønningerne systematisk for
udenlandsk arbejdskraft, eller tildeles den udenlandske arbejdskraft særlige
skatteordninger, vil de offentlige kasser gå glip af skaffeindtægter, som ellers
ville kunne indgå i finansieringen af fællesskabets udgifter.
I forlængelse af ovenstående er det et åbent spørgsmål, hvor mange uden
landske arbejdstagere der faktisk betaler skat i Danmark, og hvor meget de bi
drager med.
Således blev praksis for den såkaldte arbejdsudlejeskat lempet administrativt i
2012. Reglerne for arbejdsudlejeskat sikrer ellers, at der sker en minimumsbe
skatning af udenlandsk arbejdskraft. Under visse forudsætninger er der indført
undtagelser for betaling af arbejdsudlejeskat.
Der går almindeligvis 6 måneder før dansk skattepligt indtræder, hvor udlæn
dinge kan fastholde deres hjemlige (lave) skattepligt. I den periode kan man i
en række brancher nå at udføre mange opgaver. Desuden kan de samme
udenlandske arbejdstagere senere vende tilbage, hvorefter en ny periode med
arbejde udført i Danmark og (lav) skattebetaling i hjemlandet kan påbegyndes.
En lavere skat for den udenlandske arbejdskraft betyder, at arbejdsgivere kan
nøjes med at betale en lavere løn, hvilket vil fortrænge arbejdskraft med dan
ske lønniveauer, og som betaler skat på dansk niveau.
Der skal hermed opfordres til, at denne omgåelsesmulighed i forlængelse af
lovforslaget undersøges, ved at de relevante ministerier pålægges at tilveje
bringe oplysninger og statistik. Samt at der udarbejdes en jævnlig rapportering
fra SKAT om udstrækningen af skattebetalingen fra udenlandsk arbejdskraft,
herunder om det skattepotentiale der kunne være er tale om, hvis de pågæl
dende udlændinge betalte dansk skat samt hvilke skafteprovenu, som de
kunne have betalt ud fra danske lønniveauer.
Om selve ændringerne i lovforslag L 135
At lønnen fremover skal udbetales i likvide midler og der ikke mere skal kunne
indgå værdien af kost, logi, diæter og andre ydelser, hilser vi velkomment.
3
Dette vil netop sikre kontrol af, at de pågældende får den løn, som de i hen
hold lovgivningen er berettiget til. Og derudover vil det fører til, at der sker en
højere skattebetaling af den udbetalte løn — forudsat at skattebetalingen sker
her i landet.
At lønnen udbetales her i landet, vil ligeledes så vidt muligt kunne sikre, at det
er de pågældende lønmodtagere selv og ikke deres arbejdsgiver, formidlings
bureau-er eller andre mellemhandlere, der modtager hele eller dele af den be
rettigede løn.
Venlig hilsen
HK/Privat
Morten Skov
Politisk-økonomisk konsulent
Morten.skovhk.dk
Tlf.nr. 4042-0224.
4
Bilag: En repræsentativ og effektiv kilde til lønfastsættelse
Herunder oplysninger af mere teknisk karakter om hvordan lønfastsættelsen
kan foregå for den udenlandske arbejdskraft og om en relevant kilde hertil.
Lønnen for en given udenlandsk medarbejder med en oplyst arbejdsfunktion
kan meget ligetil findes ved et opslag Dansk Arbejdsgiverforenings (DA)
Struktur-lønsstatistik, hvor lønninger for mere specificerede arbejdsfunktioner
kan ses.
Opdelingen i forskellige arbejdsfunktioner følger det officielle klassifikations
system (DISCO), som også Danmarks Statistik og Eurostat anvender.
I Styrelsen for international Rekruttering og Integrations (SIR!) ansøgnings
skema til arbejdstilladelser spørges netop til ansøgerens konkrete arbejdsfunk
tion netop ud fra DISCO-klassifikationssystemet. Dels så man kan fastslå, om
det givne job er indenfor et område, som lovgivningen giver adgang til at søge
om arbejdstilla-delse på. Og dels så man kan fastslå, om den tilbudte løn til
givne ansøgere befinder sig på niveau med hvad, som er sædvanligt. SIRI
abonnerer, efter det oplyste, allerede på DA’s Strukturlønsstatistiks netudgave
for at kunne udføre den sidstnævnte opgave.
I ansøgninger i beløbsordningen er en bedømmelse af lønniveauet dog ikke
obligatorisk, idet at den tilbudte løn ikke spiller nogen rolle, så længe den lig
ger over ordningens minimumsbeløb.
Til daglig anvendes DAs lønstatistik til lønfastsættelse af medarbejdere i DA’s
medlemsvirksomheder. DA’s medlemsvirksomheder kan også som en service
rekvirerer udtræk fra DA’s lønstatistik for både egne medarbejdere og trække
tal for medarbejdere generelt (som det ses i høringssvarets skema).
DA’s lønstatistik indsamles en gang om året, og opdateres løbende med kvar
talsvist målte lønstigninger i arbejdsgiverorganisationens medlemsvirk-somhe
der.
DA’s medlemsorganisationer beskæftiger cirka halvdelen af de beskæftigede
på det private arbejdsmarked, så DA’s lønstatistik må derfor forudsættes at
være særdeles repræsentativ og autoritativ for, hvad den sædvanlige løn på
det danske arbejdsmarked er. Alternativt vil Danmarks Statistiks lønstatistik
(som dækker bredere, men ikke er så hurtigt opdateret) kunne anvendes.
Lønstigningstakterne i DA’s lønstatistik anvendes for øvrigt til at fastsætte den
årlige satsstigningstakt, der regulerer offentlige ydelser og i prognoser hos fx
Finansministeriet og Det økonomiske Råd (Vismændene). DA’s tal nyder der
ved en høj troværdighed i brede kredse.
5
Nanna Grothe
Fra: Lucienne Josephine Lokjær Jørgensen <lujj@Humanrights.dk>
Sendt: 16. marts 2017 10:47
Til: UUI I Udlændinge- og Integrationsudvalget
Emne: Høringssvar over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af
kravene til aflønning efter beløbsordningen)
Vedhæftede filer: Høringssvar over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af
kravene til aflønning efter beløbsordningen) .pdf
Til Udlændinge- og Integrationsudvalget
Hermed vedhæftet Institut for Menneskerettigheders høringssvar over forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen).
Instituttet har ingen bemærkninger.
Der henvises til udvalgets referencenummer: 17-000216-1.
Med venlig hilsen
Lucienne Jørgensen
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
LUCIENNE i. 1. JØRGENSEN
JURIDISK RÅDGIVER
MON ITORERING
WILDERS PLADS 8K I 1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888 I DIREKTE 9132 5705
LUJJ@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK I HUMANRIGHTS.DK
TILMELD DIG VORES DANSKE NYHEDSBREV. 10 gange årligt giver vi dig nyt om instituttets viden og aktiviteter.
SUBSCRIBE TO OUR ENGLISH NEWSLEUER. 10 times a year we brief you on new human rights knowiedge and our activities.
Nanna Grothe
Fra: Sara Glahder Lindberg <SGL@kl.dk>
Sendt: 8. marts 2017 15:16
Til: UUI I Udlændinge- og Integrationsudvalget
Cc: Kristina Bendixen
Emne: Høring over forslag til lov om ændring at udlændingeloven (præcisering at kravene
til aflønning efter beløbsordningen)
Til Udlændinge- og Integrationsudvalget
KL har modtaget forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter
beløbsordningen), som er fremsat af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti den 21. februar
2017.
KL har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sara Glahder Lindberg
Specialkonsulent
Center for Vækst og Beskæftigelse
I(L
Weidekampsgadelo D +4533703149 T +4533703370
Postboks 3370 E SGL@kl.dk W kl.dk
2300 København
Islands Brygge 32D
9 Landsorganisationen Danmark 2300KgbenhavnS
Tlf. 35246000
Fax 3524 6300
Mail Io@lo.dk
Sagsnr. 17-690
Vores ref. EKH/MBS/sea
Folketingets Ud lænd inge- og Integrationsudvalg
Deres ref.
UUI@ft.dk
Den 22. marts 2017
Høring over L 135 - forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen)
LO kan i høj grad bakke op om forslaget om, at beløb udbetalt under beløbsordningen
bør udbetales i likvide midler her i landet.
Det kan være med tit at dæmme op for, at kravet om beløbet på 408.800 kr. årligt
omgås på forskellig vis — fx i form af kost og logi eller andre forhold, som kan være
ganske uigennemsigtige.
LO skal samtidig påpege, at det ligeledes bør tilføjes til ordningerne for fodermestre
og driftsiedere, som i lighed med personer under beløbsordningen fr adgang til det
danske arbejdsmarked på grund af mangel. Problematikken er ligeså relevant på dette
område, og det virker ulogisk, at denne praksis kun skal gælde for nogle af dem, som
ftr adgang til det danske arbejdsmarked. Det er derfor oplagt, at kravet om at
fodermestre og driftsiedere skal aflønnes efter sædvanlige danske løn- og
ansættelsesforhold, tilføjes den samme bemærkning om, at dette bør udbetales i
likvide midler her i landet.
Endelig foreslår LO en tilføjelse om, at det kan være hensigtsmæssigt, at
virksomheden er behjælpelig med transport og bolig mv., men det skal fremgå, at
dette skal bygge på en frivillig aftale (og ikke er indeholdt i lønnen, jf. ovenstående)
og at et ansættelsesforhold ikke må være betinget af en sådan aftale.
Med venlig hilsen
Arne Grevsen
Næstformand, LO
0 I Det et os med overenskotnster og faghge fællesskaber
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget UdLændinge- og
Christiansborg Integrationsministeriet
1240 København K
Den 22. februar 2017 sendte Udlændinge- og Integrationsudvalget lovforslag nr. 21. marts 2017
L 135 af 21. februar 2017 om ændring af udlændingeloven (Præcisering af kravene
International rekruttering
til aflønning efter beløbsordningen) i høring hos Styrelsen for International Re- sotsholmsgade 10
kruttering og Integration. 1216 København K
Tel. 61984000
Jeg fremsender hermed styrelsens høringssvar. Mail uim@uirn.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Med venlig hilsen
Sags nr. 2017 - 3007
Akt-id 212222
Inger Støjberg
Side 1/1
Notat
Udlændinge- og Integrationsudvalget
UdLændinge- og
I nteg rationsministeriet
Styretsen for Internationat
Rekruttering og Integration
9. marts 2017
Led elsesse kreta riatet
Ekstern hØring vedr. I 135— lovforslag om ændring af udlændingeloven (præci
sering af kravene til aflønning efter belØbsordningen). 2300 KøbenhavnS
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har modtaget Forslag
til Lov om ændring af udlændingeloven — præcisering af kravene til aflønning efter 1401 København K
beløbsordningen — og skal hermed benytte muligheden for at kommentere på
Tel. 72142000
forslaget. Mail siri@siri.dk
Web www.uibm.dk
Det bemærkes indledningsvist, at SIRI er administrativ og sagsbehandlende myn- CVRnr. 36977191
dighed for opholds- og arbejdstilladelser efter bl.a. beløbsordningen.
Sags nr. 2017 263
Akt-id 20940
Det fremgar af lovforslaget, at den krævede arlige løn pa 400.000 kr. (408.800 kr. i
2017-niveau) efter beløbsordningen fremover skal udbetales i likvide midler her i
landet. Det betyder, at såfremt lovforslaget vedtages, vil det fremover hverken
være muligt at indregne løn fra udlandet eller andre lØndele her i landet, som
f.eks. boligudgifter, diæter, transport mv.
Det betydet endvidere, at det vil have tilsvarende virkning på fast track
ordningen, som blev indført med aftalen om en reform af international rekrutte
ring, som den daværende regering (5 og R) indgik i 2014 med V, DF, SF, LA og K.
Det skyldes, at beløbssporet på fast-track ordningen følger beløbsordningen (ud
lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, litra a henviser til § 9 a, stk. 2, nr. 2). Der hen
vises til særskilt afsnit om fast-track ordningen nedenfor.
Baggrund om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
SIRI kan om baggrunden for behandlingen at ansøgninger om opholds- og arbejds
tilladelse på baggrund af beskæftigelse generelt oplyse følgende:
Det er en grundlæggende betingelse for at kunne meddele opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse, at ansættelsen skal efterleve sædvanlige løn- og an
sættelsesvilkår i Danmark. Der foretages således en vurdering heraf, hver gang en
ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse behandles.
Side 1/10
I vurderingen af, om en ansættelseskontrakt lever op til sædvanlige danske løn-
og ansættelsesvilkår, ses bl.a. på opsigelsesvarsler, ferierettigheder, ansættelses
klausuler og løn mv. I vurderingen af, om en given løn er sædvanlig i forhold til en
given ansættelse, ses på størrelsen af den samlede løn og sammensætningen af
løndele. Det er således helt sædvanligt for ansættelser på et vist niveau, at der
indgår løndele i form aff.eks. fri bil eller bolig, I andre ansættelsestyper er det
sædvanligt, at der indgår kost og logi (som kan værdiansættes i overensstemmel
se med Ligningsrådets anvisninger).
Derudover er det en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetal
te løn og løn i form af f.eks. bolig eller fri bil. Som udgangspunkt skal mere end
halvdelen af lønnen udgøres af udbetalt løn (grundløn + diæter). I praksis admini
streres ordningen således, at den udbetalte løn skal udgøre mere end halvdelen af
den krævede årlige løn på 408.800 kr., mens der ikke stilles krav om, at en vis del
af lønnen udbetales i Danmark.
Løn fra udlandet samt løn udbetalt i form aff.eks. boligudgifter og transport, er
også i dag at betragte som sædvanlige vilkår på det danske arbejdsmarked gene
relt. Sådanne lønsammensætninger ses i Øvrigt på alle de ordninger, der ligger til
grund for opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse — de såkaldte erhvervs
ord ninger.
I vurderingen af, om betingelsen om en årlig aflønning på mindst 408.800 kr. efter
beløbsordningen er opfyldt, kan i dag derfor indgå både løn udbetalt i Danmark og
løn udbetalt i udlandet. Dette vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om indstati
oneringer, idet indstationerede udlændinge sædvanligvis fortsat vil være ansat
ved virksomheden i hjemlandet og dermed får udbetalt løn derfra, mens de ar
bejder i Danmark.
I 2016 indeholdt Ca. 31 % af de tilladelser, der blev givet efter beløbsordningen,
ansættelseskontrakter med løn udbetalt i udlandet, svarende til 959 tilladelser. En
stor del af lønsammensætningerne indeholdt i øvrigt boligudgifter, mens nogle
tillige indeholder kost, fri bil/transport og fri telefon. For fast- track ordningens
vedkommende var der tale om Ca. 44 %, der indeholdt løn fra udlandet, svarende
til 680 tilladelser.
Det har ikke været muligt, indenfor høringsfristen, at fremskaffe data for sam
mensætningen af løn udbetalt her i landet, hvori indgår andre løndele end udbe
talt løn. Dette vil, så vidt muligt, blive fremsendt til Folketinget inden lovforslagets
behandling.
Konsekvenser af lovforslaget
En vedtagelse af lovforslaget ses at have følgende konsekvenser:
Forslaget vil indebære en forskel mellem danske medarbejderes mulige
lønsammensætning og udlændinges tilsvarende. Derefter vil det ikke
Side 2/10
længere være muligt at foretage en objektiv vurdering af sædvanlige dan
ske løn- og ansættelsesvilkår og mulighederne for at føre kontrol med,
hvorvidt lønvilkårene er sædvanlige vil blive vanskeliggjort.
• Administrationen af sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår for er
hvervsordningerne vil ikke blive administreret ensartet, da lovforslaget
alene vedrører beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor, og
ikke de øvrige erhvervsordninger som f.eks. positivlisten. Det vil ligeledes
betyde en mere uigennemsigtig administration, hvis reglerne er forskelli
ge afhængigt af den enkelte opholdsordning.
Endvidere vil kravet om, at lønnen skal udbetales her i landet have følgende kon
sekvenser:
• Internationale koncerner vil få sværere ved at overføre specialister fra
udenlandske afdelinger til dansk afdeling (se nedenstående case nr. 1, 3
og 4).
• Danske virksomheder vil ikke kunne indgå servicekontrakter med uden
landske virksomheder, hvor indstationering af medarbejdere på beløbs
eller fast-track ordningen indgår i leverancen (se case nr. 2).
• Udstationerede medarbejdere på korttidsophold af mindre end 3 måne
ders varighed vil vanskeligt kunne opfylde kravet om lønudbetaling i
Danmark, da de ikke vil kunne blive registreret med en dansk adresse i
CPR. De vil hermed i praksis have svært ved at oprette en dansk bankkon
to til modtagelse af dansk aflønning. Det betyder, at der reelt set kun er
mulighed for, at den danske arbejdsgiver udbetaler lønnen i rede penge.
Særligt om fast-track ordningen
Som ovenfor nævnt, har lovforslaget også indflydelse på fast-track ordningen,
som blev indført med aftalen om en reform af international rekruttering, som den
daværende regering (5 og R) indgik i 2014 med V, DF, SF, LA og K.
Mange af de opholds- og arbejdstilladelser, der meddeles efter beløbssporet på
fast-track ordningen er baseret på indstationeringer, som lovforslaget i vidt om
fang vil have betydning for.
Fast-track ordningen er netop tiltænkt arbejdstagere, der modtager løn fra udlan
det, mens de arbejdet i Danmark. Fast- track ordningen giver mulighed for at ind
rejse i Danmark og påbegynde arbejdet med det samme. Samtidig giver ordningen
mulighed for, at udlændingen kan være udrejst af Danmark i længere perioder,
uden at den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse bortfalder.
Sde 3/10
Såfremt lovforslaget vedtages, vil det således få konsekvenser tor en række store
danske virksomheder, der gør brug at beløbsordningen og fast track-ordningens
muligheder for indstationeringer.
På nyidanmark.dk fremgår en liste over certificerede virksomheder, og dermed
hvilke virksomheder der ansætter medarbejdere på tast-track ordningen. Denne
liste kan give et indblik i, hvilke virksomheder der kan blive ramt, såfremt lov
forslaget vedtages.
Tekniske præciseringer
SIRI finder endvidere, at der er behov for en række lovtekniske præciseringer i
forslaget:
• Det bemærkes, at der i forslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. i er
henvist til udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2. Der må her rettelig være ta
le om § 9 a, stk. 2, nr. 2.
• Der er behov for en præcisering at begrebet “likvide midler”, jfr. forslagets
§ 1. Det fremgår således at lovforslagets almindelige bemærkninger, at
der er tale om “kontantløn” og “lønkroner”, men ikke om disse skal udbe
tales i kontanter eller til en bankkonto.
• Der er behov for en præcisering af, om begrænsningerne i aflønningen
udelukkende vedrører minimumsatlønningen på 400.000 kr. (med årlig
regulering), således at eventuel løn ud over dette beløb fortsat kan udbe
tales i udlandet eller med andre lØndele her i landet, eller om den fulde
løn skal udbetales i “likvide midler her i landet”.
• Der er behov for, i forslagets overgangsbestemmelse i § 2, at præcisere
om denne kun har betydning for nye ansøgninger, der indgives efter lo
vens ikrafttræden, eller om ansøgninger om forlængelse af tidligere med
delte opholdstilladelser efter beløbsordningen og tast-track ordningens
beløbsspor også er omfattet.
• Det bør undersøges, om en vedtagelse at lovforslaget vil have konsekven
ser tor Danmarks internationale forpligtelser i forbindelse med indgåede
frihandelsaftaler, idet visse kategorier at tjenesteydere, der indgår i så
danne aftaler, aflønnes delvist eller helt i udlandet. For enkelte kategorier
inden for visse aftaler er udenlandsk aflønning ligefrem et krav ifølge den
pågældende aftale.
Cases
Til illustration at typiske ansættelser under beløbsordningen i dag, herunder sæd
vanlige lønsammensætninger, har SIRI opstillet en række cases, der er baseret på
virkelige ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser efter beløbsordningen og
fast-track ord ningens beløbsspor.
Side 4/10
Case nr. 1:
En udlænding arbejder for en større IT-virksomhed i udlandet. Han skal indstatio
neres til virksomhedens danske afdeling i et år og søger derfor om opholds- og
arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingen er ansat ved den udenlandske virksomhed på ubestemt tid, hvorfor
han fortsat vil være ansat dér under hans indstationering i Danmark. Han vil såle
des også fortsat modtage løn fra virksomheden i udlandet under indstationerin
gen.
Under indstationeringen i Danmark vil udlændingens ansættelse følge danske
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår med hensyn til bl.a. ugentlig arbejdstid, op
sigelsesvarsler, ferierettigheder mv.
Under indstationeringen i Danmark modtager udlændingen en samlet månedlig
bruttoløn på 36.100 kr., bestående af følgende elementer:
- Løn fra den udenlandske virksomhed: 30.500 kr.
- Tillægsløn udbetalt i Danmark: 5.600 kr.
Case nr. 2:
En udlænding arbejder i en udenlandsk virksomhed indenfor olie- og gasindustri
en. Han skal indstationeres til en dansk virksomhed i 7 måneder, hvor han skal
teste, oplære og supervisere den danske virksomhed i brugen af nogle anlæg. Han
søger derfor om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingen vil ikke blive ansat ved den danske virksomhed, da han alene skal
udføre en tjenesteydelse her. Han er således alene ansat ved den udenlandske
virksomhed, og han vil fortsat modtage løn derfra, mens han udfører arbejdet i
Danmark. Han vil ikke modtage nogen løn fra virksomheden i Danmark, da denne
ikke fungerer som arbejdsgiver for udlændingen.
Under indstationeringen i Danmark, vil udlændingens ansættelse følge danske
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Han modtager en samlet månedlig bruttoløn
på 32.250 kr’., bestående af følgende elementer:
- Løn fra den udenlandske virksomhed: 32.250 kr. (grundløn og diæter)
Case nr. 3:
En udlænding arbejder for en stor produktionsvirksomhed i udlandet. Han skal
indstationeres til virksomhedens danske afdeling i 6 måneder. Da den danske
afdeling har akut brug for udlændingen søges der opholds- og arbejdstillade efter
fast track-ordningen under beløbssporet.
‘Ansøgning indgivet før 10. juni 2016, hvor beløbsgrænsen var 375.000 kr. årligt! 31.250 kr.
pr/måned
Side 5/10
Da udlændingen fortsat er ansat ved virksomheden i udlandet under indstatione
ringen, vil udlændingen modtage løn derfra, mens han er i Danmark.
Mens udlændingen arbejdet i Danmark, vil han være omfattet af danske sædvan
lige løn- og ansættelsesvilkår. Hans samlede månedlige bruttoløn under opholdet i
Danmark er 41.221,80 kr., bestående af følgende elementer:
- Løn fra virksomheden i udlandet: 25.786,80 kt.
- Tillægsiøn udbetalt i Danmark: 13.399,20 kr.
- Boligudgifter, som betales af dansk arbejdsgiver: 2.035,80 kr.
Case nr. 4:
En udlænding arbejder for en mellemstor IT-virksomhed i udlandet som konsu
lent. Han skal udstationeres til virksomhedens danske afdeling i et år, og søger
derfor om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingens ansættelse ved den udenlandske virksomhed er permanent, hvor
for han fortsat vil være ansat dér under indstationeringen i Danmark. Han vil der
for fortsat modtage løn fra virksomheden i udlandet, mens han er i Danmark.
Under indstationeringen i Danmark, vil udlændingens ansættelse følge danske
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Han modtager en samlet månedlig bruttoln
på 36.792 kr., bestående af følgende elementer:
- Løn fra virksomheden i udlandet: 1.998 kr.
- Løn udbetalt i Danmark bestående af:
- Boligudgifter: 14.502
- Kørsel mellem hjem og arbejde: 4.875 kr.
- Diæter: 15.417 kr.
Case nr. 5:
En udlænding arbejder for en større medicinalvirksomhed i udlandet. Han skal
indstationeres til virksomhedens danske afdeling i 4 måneder og søger derfor
opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Under udstationeringen i Danmark vil udlændingen modtage løn fra virksomhe
den i udlandet, da han fortsat vil være ansat der.
Mens udlændingen arbejder i Danmark, vil han være omfattet af danske sædvan
lige løn- og ansættelsesvilkår. Hans samlede månedlige bruttoløn under opholdet i
Danmark er 86.990 kr., bestående af følgende elementer:
- Løn fra virksomheden i udlandet: 71.990 kr.
- Boligudgifter udbetalt i Danmark: 15.000 kr.
Side 6/10
Statistik om beløbsordningen og fast-track ordningen
Antallet af opholdstilladelser på beløbsordningen har været forholdsvist stabilt i
perioden 2013-2016. Effekten af forhøjelsen af beløbsgrænsen fra 375.000 kr. til
400.000 kr. pr. 10. juni 2016 ses ikke umiddelbart af tallene. I 2016 var der ganske
vist et lille fald i antallet af opholdstilladelser givet efter beløbsordningen. Dette
skal dog sammenholdes med det høje antal opholdstilladelser meddelt efter fast
track ordningen, som på det mest brugte at dens fire spor, beløbssporet, har
samme lønkrav som på beløbsordningen. Over en tredjedel af tilladelserne på
beløbsordningen gives til personer fra Indien, efterfulgt af Kina og USA.
Tabel 1: Opholdstilladelser og afslag efter beløbsordningen
2013 2014 2015 2016 2013 2014 2015 2016
Antal pct.
Tilladelser 2.961 3.173 3.295 3.118 98 96 97 96
Afslag 56 120 97 128 2 4 3 4
I alt 3.017 3.293 3.392 3.246 100 100 100 100
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Muligheden for at få opholds- og arbejdstilladelse efter fast-track ordningen blev
indført med virkning fra den 1. april 2015 for certificerede virksomheder.
Størstedelen af tilladelserne på fast-track ordningens beløbsspor gives til personer
fra Indien (cirka 60 pct.), herefter følger USA og Kina.
Tabel 2: Opholdstilladelser og afslag efter fast-track ordningens beløbsspor
2015* 2016 2015* 2016
antal pct.
Tilladelser 684 1.541 100 100
Afslag i 4 0 0
Ialt 685 1.545 100 100
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
*) Perioden 1. april 2015-31. december 2015.
Antallet af beskæftigede personer med opholdstilladelse efter beløbsordningen —
dvs, personer med registreret lønindkomst — er steget i perioden 2013-2016, fra
ca. 5.197 i 2013 til ca. 7.016 beskæftigede personer i 2016.
Side 7/10
Figur 1: Antal beskæftigede og fuldtidsbeskæftigede med opholdstilladelse efter beløbsordningen,
2013-2016 -
Beskæftigede Fuldtidsbeskæftigede
8.000 8.000
7.000 7v016 7.000
6.000 6.000
5.000 5.000
4.000 4.000
3.000 3.000
2.ooo 2.000
1.000 1.000
0 0
2013 2014 2015 2016
— Beskæftigede — Fuldtidsbeskæftigede
Kilde: iobindsats.dk
Anmærkning: En beskæftiget person er en person, for hvem der ifølge e-indkomst er indberettet lønindkomst
inden for året. Det kan være indkomster fra både kortere og længere ansættelsesforhold. En fuldtidsbeskæftiget
person svarer til beskæftigelse i 37 timer om ugen for hele året. Personer, der er beskæftiget i færre timer eller i
kortere perioder, summeres op for at få et samlet beskæftigelsesbidrag.
Opgørelsen kan afvige fra andre opgørelser pga. skift i metode og afrundinger.
Antallet af beskæftigede med opholdstilladelse efter fast-track ordningen er ste
get siden ordningen er taget i brug.
Figur 2: Antal beskæftigede og fuldtidsbeskæftigede med opholdstilladelse efter fast-track ordnin
gen, 2015-2016
Beskæftigede Fuldtidsbeskæftigede
2.000 2.000
1.800 1.800
I
1.S5b
2015 2016
— Beskæftigede — Fultidsbeskæftigede
Kilde: Jobindsats.dk
Anmærkning: Det er i denne figur ikke muligt at udskille beløbssporet på fa5t-track ordningen fra de andre spor.
En beskæftiget person er en person, for hvem der ifølge e-indkomst er indberettet lønindkomst inden for året.
Det kan være indkomster fra både kortere og længere ansættelsesforhold. En fuldtidsbeskæftiget person svarer
til beskæftigelse i 37 timer om ugen for hele året. Personer, der er beskæftiget i færre timer eller i kortere perio
der, summeres op for at få et samlet beskæftigelsesbidrag.
Opgørelsen kan afvige fra andre opgørelser pga. skift i metode og afrundinger.
Nedenfor ses en fordeling på lønniveauer på hhv. beløbsordningen og fast-track
ordningen - baseret på en opregning til årsniveau af indberettet indkomst for per
soner, der har haft lønindberetninger i mindst 3 måneder. Indkomsten indeholder
almindelig lønindkomst inkl, fri kost og logi, fri bil, fri telefon mv. indberettet til
SKAT, men indeholder som udgangspunkt ikke pension og eventuel indkomst ud
betalt i udlandet, som ved beløbsordningen i flere tilfælde udgør hele eller dele af
den samlede lønpakke.
.197
—
4.445
i266
Side 8/10
Af figur 3 ses andele af personer i lønintervaller i 2016 med opholdstilladelse efter
beløbsordningen. Det fremgår, at andelene af personer stiger frem til intervallet
400.000 kr.—450.000 kr., og at forholdsvist mange er i lønniveauet over 800.000
kr. I alt er cirka 69 procent i lønniveauer over 450.000 kr.
I 2016 var cirka 15 procent af de beskæftigede efter beløbsordningen registreret
med indkomst under 400.000 kr. Det kan for nogles vedkommende skyldes, at
pension og løn i udlandet ikke er medtaget i beregningen af indkomst.
Figur 3: Andele af personer i Iønniveauer 2016 med opholdstilladelse efter beløbsordningen
—:,
15%
1090
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
( 0 ,0’ C ,‘Y 0 0 , 0 ,L
\0 i 0 ‘ 0 0 -
ÇD /0 ,0 ,0
0 . 0 0 0 0 Q 0 0 0 0 0 0 0 0
ç o
00 00 00 0 ‘
o ‘ 0’ 00
,o ,y .-
, ,,o o ,o- Y ,o- ,0 ,o
- ,.
i -
Kilde: SlRl på baggrund af særkørsel fra STAR
Anmærkning: Lønniveauerne er opgjort pba. af opregnet årsindkomst for berørte personer, uanset hvor mange
måneder de har været beskæftiget. Dog indgår kun personer med lønindberetninger i mindst 3 måneder (og
mindst 10 timer pr. måned). Opgørelsen kan afvige fra andre opgørelser pga. skift i metode.
Af figur 4 ses andele af personer i lønintervaller i 2016 med opholdstilladelse efter
hele fast-track ordningen. Det fremgår, at andelene af personer stiger frem til
intervallet 450.000 kr.—500.000 kr., og at forholdsvist mange er i Iønniveauet over
800.000 kr. I alt er cirka 75 procent i lønniveauer over 450.000 kr.
I 2016 var cirka 13 procent af de beskæftigede efter fast-track ordningen registre
ret med indkomst under 400.000 kr. Det kan for nogles vedkommende skyldes, at
pension og løn i udlandet ikke er medtaget i beregningen af indkomst.
——-.
Side 9/10
gur 4: Andele af personer i Iønniveaueri2ol6 med opholdstilladelse efter fast-track ordningen
It.I
Kilde: SIRI på baggrund af særkørsel fra STAR
Anmærkning: LØnniveauerne er opgjort pba. af opregnet årsindkomst for berørte personer, uanset hvor mange
måneder de har været beskæftiget. Dog indgår kun personer med lønindberetninger i mindst 3 måneder (og
mindst 10 timer pr. måned). Opgørelsen kan aNige fra andre opgørelser pga. skift i metode.
25%
20%
15%
10%
::LÆFFiiiIiiLI
‘,s’4s
O
‘
f
5’
Side 10/10
I UDLÆNDINGE NÆVNET I
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato. 21.mans2OI7
Sagsnr.: 17 043292
Sagsbch. itU
Udlændingenævnet har den 23. februar 2017 fra Udlændinge- og Integrationsudvalget modta
get forslag til lov om ændring af udlændingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter
beløbsordningen) L 135 i høring.
Udlændingenævnet kan oplyse, at nævnet ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
M%SZLY”
Formand for Udlændingenævnet
Adelgade 13 1304 København Kl Telefon: 7226 9930 Fax: 3920 4505 udln@udln.dk www.udln.dk


NOTAT
1/4
Høringsnotat vedrørende L 135 forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (præcisering af kravene til aflønning efter
beløbsordningen)
Introduktion
Lovforslaget medfører, at beløbsordningen i udlændingeloven præciseres,
således at lønudbetalingen skal foregå i Danmark, og så det tydeliggøres at
kost og logi m.v. ikke kan indgå i lønberegningen.
Lovudkastet blev sendt i høring den 21. februar 2017 med frist for at afgive
høringssvar den 22. marts 2017.
Følgende 6 høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til
lovudkastet: Flygtningenævnet, KL, FTF, Institut for Menneskerettigheder,
Færøernes Landsstyre, Udlændingenævnet.
Følgende 6 høringsparter har fremsat bemærkninger til lovudkastet: Styrelsen
for International Rekruttering og Integration (SIRI), HK, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Byggeri.
Samlet set giver LO og HK udtryk for støtte til forslaget, mens FA, DA og
Dansk Byggeri ikke kan støtte forslaget. SIRI tager ikke stilling til forslaget,
men fremhæver konsekvenser ved forslaget for både virksomheders
rekrutteringsmuligheder og procedurerne for forvaltningens sagsbehandling.
I det følgende gennemgås væsentlige punkter og forslag i høringssvarene.
For mere detaljerede oplysninger henvises der til de fremsendte høringssvar.
Høringssvarene har i sær berørt:
1. Transparens i forhold til efterlevelsen af kravene for beløbsordningen.
2. Aflønningskrav i andre erhvervsopholdsordninger.
3. Virksomheders mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
4. Forskel i ansættelsesforhold for danske og udenlandske
medarbejdere.
21. april 2017
Ref.: 17-000216-3
Morten Villumsen
Konsulent
UDVALGSSEKRETARIATET
OM HØRINGSSVAR PÅ L 135 (BELØBSORDNINGEN)
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 135 Bilag 1
Offentligt
2/4
1. Transparens i forhold til efterlevelsen af kravene for
beløbsordningen.
LO og HK forholder sig positive til lovforslagets præcisering af kravene til
beløbsordningen. Præciseringen sikrer gennemsigtighed i, hvornår kravene
for beløbsordningen er efterlevet, således at den påkrævede årlige
minimumsindkomst på 400.000 kr. ikke kan omgås ved udbetaling af ikke-
likvide midler som kost, logi mv.
HK fremhæver desuden, hvordan bedre transparens i lønberegningen vil
medføre styrket kontrol af, om udenlandske arbejdere får den løn, som de er
berettiget til. Kravet om, at lønnen skal udbetales i Danmark, giver yderligere
gennemsigtighed og mulighed for kontrol, da det sikrer, at hele eller dele af
den udbetalte løn går til medarbejderen og ikke arbejdsgivere eller
mellemhandlere. HK peger endvidere på, at præciseringen af at
lønudbetalingen kun må ske i likvide midler her i landet vil medføre en større
skattebetaling.
2. Aflønningskrav i andre erhvervsopholdsordninger.
LO finder det ulogisk, at præciseringen af kravene til aflønning ikke udbredes
til at gælde ordningerne for fodermestre og driftsledere, som i lighed med
højtkvalificerede personer under beløbsordningen får adgang til det danske
arbejdsmarked på grund af mangel på arbejdskraft.
Problematikkerne i lønberegningen for udenlandske driftsledere og
fodermestre er lige så relevant som for udenlandske medarbejdere omfattet af
beløbsordningen. LO finder det derfor oplagt, at kravet om at fodermestre og
driftsledere skal aflønnes efter sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår
tilføjes samme bemærkning om, at aflønningen skal ske i likvide midler her i
landet.
3. Virksomheders mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk
Byggeri anfører vigtigheden af, at Danmark i tider med mangel på kvalificeret
arbejdskraft gør det enkelt for danske virksomheder at tiltrække den
nødvendige arbejdskraft. Lovforslagets præcisering af beregningsgrundlaget
vil ifølge FA, DA og Dansk Byggeris vurdering påvirke adgangen til kvalificeret
udenlandsk arbejdskraft i negativ retning og indskrænke virksomhedernes
mulighed for at tiltrække medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer.
SIRI gør endvidere opmærksom på, at lovforslaget også har indflydelse på
fast-track ordningen, som er tiltænkt arbejdstagere, der modtager løn fra
udlandet, mens de arbejder i Danmark. Lovforslagets præcisering af, at
lønnen udelukkende skal betales her i landet, vil derfor have konsekvenser for
en række store virksomheders mulighed for indstationeringer.
3/4
4. Forskel i ansættelsesforhold for danske og udenlandske
medarbejdere.
SIRI, DA og Dansk Byggeri finder det problematisk, at lønsammensætningen
for danske og udenlandske medarbejdere er forskellige.
DA og Dansk Byggeri fremhæver, at lovforslaget vil føre til, at den del af
ansættelsespakken, der udgøres af ikke-likvide midler fremover skal
beskattes, men ikke kan indgå som løn i indtægtskravet. Det gør ordningen,
bureaukratisk og vanskelig at administrere, idet arbejdsgivere fremover skal
opgøre løngrundlaget for udenlandske og danske medarbejdere forskelligt. De
ikke-likvider ordninger til udenlandske medarbejdere beskattes men opfattes
ikke som del af lønnen, mens de for danske medarbejdere (f.eks.
frokostordning mv.) ofte er omfattet af den skattepligtige løn.
SIRI påpeger, at mulighederne for at føre kontrol med, om ansættelsen af
udenlandske medarbejdere sker efter sædvanlige danske løn- og
ansættelsesvilkår vanskeliggøres, når kravene til lønberegningen for de to
grupper differentieres. Desuden ser SIRI en risiko ved at kravene til
beløbsordningen og fast-track ordningen adskiller sig fra andre
erhvervsopholdsordningerne som f.eks. positivlisten. Sagsbehandlingen vil
med forslagets præciseringer blive mindre ensartet og gennemsigtig, når der
gælder forskellige krav for de enkelte opholdsordninger.
4/4
Oversigt over høringssvar
1. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
2. Dansk Byggeri
3. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
4. Flygtningenævnet
5. FTF
6. Færøernes Landsstyre
7. HK
8. Institut for Menneskerettigheder
9. Kommunernes Landsforening (KL)
10. Landsorganisationen i Danmark (LO)
11. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
12. Udlændingenævnet