Grund- og nærhedsnotat vedr. fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 11. september 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs- og
Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles afviklingsmekanisme
for kreditinstitutter, KOM (2013) 0520.
Nick Hækkerup
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0520 Bilag 1
Offentligt


GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles af-
viklingsmekanisme for kreditinstitutter, KOM (2013) 520
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 10. juli 2013 forslag til forordning om fæl-
les afviklingsmekanisme for kreditinstitutter m.fl. (Single Resolution Me-
chanism - SRM). Kommissionens formål med forslaget er at sikre en ef-
fektiv og ensartet krisehåndtering af nødlidende banker i medlemslande-
lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde. En fælles afviklings-
mekanisme skal fremme det finansielle markeds stabilitet og bidrage til at
bryde den negative spiral, der har gjort sig gældende særligt i euroområ-
det, hvor skrøbelige banksystemer i et land påvirker og påvirkes af svage
offentlige finanser i det pågældende land. Forslaget er andet element i
det styrkede banksamarbejde, hvor der blev opnået politisk enighed om
første element (Single Supervisory Mechanism – SSM) i april 2013.
Forslagets hjemmel er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde (TEUF), hvorefter forslaget skal vedtages med Euro-
pa-Parlamentet som medlovgiver. Det er hensigten at der skal nås enig-
hed om forslaget inden maj 2014, således at forslaget kan træde i kraft 1.
januar 2015.
2. Baggrund
Stats- og regeringscheferne fra euroområdet forpligtede sig i marts 2013,
i forbindelse med Det Europæiske Råd (DER), til at færdiggøre hoved-
elementerne i det styrkede banksamarbejde, der bl.a. har til formål at bry-
de den negative spiral mellem svage banker og svage offentlige finanser.
Stats- og regeringscheferne forpligtede sig for det første til at færdiggøre
forslaget vedrørende etablering af den fælles tilsynsmekanisme, der giver
den Europæiske Centralbank (ECB) beføjelser til at overvåge banker i eu-
roområdet. Forslaget blev politisk vedtaget i april 2013 og ventes efter en
teknisk/juridisk gennemgang at blive offentliggjort i september 2013 i
EU-retstidende. Den fælles tilsynsmekanisme forventes på den baggrund
at få sin opstart medio 2014.
For det andet forpligtede eurolandene på DER sig til at afklare, hvordan
den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) kan rekapitalisere banker
direkte. Eurogruppen blev i juli 2013 enige om principperne herfor, men
en konkret operationalisering vil afvente ikrafttræden af SSM.
9. september 2013
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0520 Bilag 1
Offentligt
2/20
Det tredje element i færdiggørelsen af det styrkede banksamarbejde er en
afslutning af forhandlingerne om genopretning og krisehåndtering af kre-
ditinstitutter og fondsmæglere (krisehåndteringsdirektivet). På ECOFIN
den 27. juni 2013 blev der i Rådet opnået enighed om en generel indstil-
ling, og forhandlingerne med Europa-Parlamentet er på den baggrund på-
begyndt.
Det sidste element i det styrkede banksamarbejde, som DER forpligtede
sig til, er udviklingen af den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolu-
tion Mechanism - SRM). SRM bygger på de materielle regler som inde-
holdt i krisehåndteringsdirektivet, men SRM vil – modsat krisehåndte-
ringsdirektivet – kun være for lande, der deltager i det styrkede banksam-
arbejde.
Kommissionen understreger, at det er nødvendigt, at der gøres hurtige
fremskridt i arbejdet med det styrkede banksamarbejde, herunder SRM,
for at sikre den finansielle stabilitet samt vækst og beskæftigelse i euro-
området. Herudover vil det styrkede banksamarbejde skabe bedre finan-
sieringsmuligheder for stater og banker og bryde den negative spiral, der
har gjort sig gældende mellem de to.
Kommissionen fremhæver, at krisen har vist, at den tætte integration af
bankmarkederne, inden for EU generelt og euroområdet i særdeleshed,
har medført, at nationale problemer i banksektoren hurtigt eskalerer til
fælleseuropæiske problemer. En utilstrækkelig reaktion på en krise i en
medlemsstats banksektor må derfor forventes at have store destabilise-
rende effekter i andre medlemsstater.
Kommissionen har med forslaget anlagt en bred tilgang, der som ud-
gangspunkt omfatter de 18 medlemsstater i euroområdet samt de ikke-
eurolande, der måtte vælge at deltage i SSM.
Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan for forhandlingen af forsla-
get og arbejder for en enighed om den lovgivningsmæssige ramme inden
valget til Europa-Parlamentet i maj 2014. Drøftelserne af forslaget i Rå-
det blev påbegyndt i juli 2013.
3. Formål og indhold
Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedr. det indre marked. Europa-
Parlamentet er i henhold til denne hjemmel medlovgiver på forslaget.
Forslaget er fremsat som en forordning og gælder således umiddelbart i
national ret.
Anvendelsesområde og retsgrundlag
3/20
SRM vil omfatte alle euro-medlemslande samt de ikke-euro-
medlemslande, der vælger at deltage i det styrkede banksamarbejde i regi
af SSM’en. Det vil ikke være muligt at deltage i SRM’en uden at deltage
i SSM’en og omvendt.
Kommissionen lægger med forslaget vægt på en harmoniseret løsning
ved i al væsentlighed at lade SRM bygge på krisehåndteringsdirektivet,
som vil skulle implementeres af alle medlemsstater i EU.1
Det betyder, at reglerne fra krisehåndteringsdirektivet fx vil finde anven-
delse, når man skal håndtere nødlidende grænseoverskridende koncerner,
der er etableret i både medlemsstater, der deltager i SRM og i medlems-
stater, der ikke deltager i SRM. Da krisehåndteringsdirektivet ikke er
færdigforhandlet, har Kommissionen valgt at indarbejde Rådets generelle
indstilling i teksten til SRM-forslaget. Kommissionens hensigt er at opda-
tere de relevante artikler med den endelige tekst fra krisehåndteringsdi-
rektivet, når forslaget er færdigforhandlet med Parlamentet forventeligt
ultimo 2013.
Reglerne indeholdt i SRM’en vil gælde for kreditinstitutter (pengeinsti-
tutter og realkreditinstitutter). Herudover gælder reglerne også for kredit-
institutters moderselskaber, der er etableret i en af de deltagende med-
lemsstater, herunder finansielle holdingselskaber og blandede finansielle
holdingselskaber, hvis de er underlagt konsolideret tilsyn2
af ECB. End-
videre gælder reglerne også for fondsmæglerselskaber mv., hvor ECB fø-
rer det konsoliderede tilsyn med moderselskabet til fondsmæglerselska-
bet. I det følgende bruges der udelukkende begrebet ”kreditinstitutter” om
de omfattede institutter.
Kommissionen foreslår, at alle kreditinstitutter i de deltagende lande vil
blive omfattet af SRM’en. Der er således ikke samme arbejdsdeling i for-
hold til de nationale afviklingsmyndigheder, som tilfældet er i SSM, hvor
ECB i udgangspunktet fører direkte tilsyn med de største institutter, mens
nationale tilsynsmyndigheder har ansvaret for at føre det daglige direkte
tilsyn med de mindre institutter inden for rammer sat af ECB.
Den grundlæggende opbygning og model
SRM’en vil bestå af Kommissionen, en fælles afviklingsinstans (Afvik-
lingsinstansen – på engelsk ”Resolution Board”), en fælles afviklingsfond
(Afviklingsfonden) og de nationale afviklingsmyndigheder.
1. Afviklingsinstansen vil som udgangspunkt forbereder en krisehånd-
tering på opfordring fra ECB, såfremt et institut er nødlidende, der
1
Der henvises i den forbindelse til samlenotat oversendt til Folketinget forud for
ECOFIN 21. juni 2013 for en gennemgang af Krisehåndteringsdirektivets mekanismer
der ikke er uddybende beskrevet i dette specialudvalgsnotat.
2
Tilsyn, hvor der deltager myndigheder fra flere lande.
4/20
ikke kan findes en privat løsning, samt krisehåndtering vurderes at
være i den offentlige interesse.
2. På grundlag af Afviklingsinstansens anbefalinger, eller på eget initi-
ativ, beslutter Kommissionen at igangsætte en krisehåndtering af
det nødlidende institut.
3. Det vil under Afviklingsinstansens tilsyn være de nationale afvik-
lingsmyndigheder, der står for selve udførelsen af krisehåndterin-
gen.
4. Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, som udføres af de
nationale myndigheder.
Afviklingsfonden vil være under Afviklingsinstansens kontrol og vil un-
der særlige vilkår kunne stille kortsigtet finansiering til et institut under
krisehåndtering, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe ak-
tiver fra et institut under krisehåndtering m.v. Afviklingsfonden kan ikke
i normale tilfælde bruges til at absorbere tab fra et institut eller til en re-
kapitalisering, jf. dog afsnit nedenfor om finansieringen af krisehåndte-
ring.
Forslaget indebærer i sig selv herudover ikke yderligere fælles offentlig
backstop for SRM.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens
beslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordinær of-
fentlig finansiel støtte.
Afviklingsinstansen
I medfør af forslaget etableres Afviklingsinstansen som et EU-agentur
med status som en juridisk person, svarende til fx den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed (EBA). Der lægges op til, at Afviklingsinstansen får
godt 300 ansatte og placeres i Bruxelles.
Afviklingsinstansens besluttende organ foreslås organisatorisk at skulle
bestå af i) en administrerende direktør, ii) en administrerende vicedirek-
tør, iii) et medlem udpeget af Kommissionen, iv) et medlem udpeget af
ECB, og v) et medlem udpeget af hver af de deltagende medlemsstater,
som repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed.
Den administrerende direktør og vice-direktør udpeges af Rådet efter for-
slag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Disse
medlemmer, samt ECB’s og Kommissionens medlem af Afviklingsin-
stansen, kan som udgangspunkt maksimalt besætte posten i 5 år.
Afviklingsinstansen skal træffe beslutninger i to forskellige mødeforma-
tioner; hhv. plenarmøder og eksekutivmøder.
5/20
På plenarmøderne træffer Afviklingsinstansen beslutninger af generel ka-
rakter, fx regler om interessekonflikter, årsrapport og håndtering af an-
sættelsesforhold. Plenarmøderne består af alle medlemmer nævnt under
punkt i-v ovenfor. Beslutningerne træffes generelt med simpelt flertal.
Medlemmerne har hver én stemme.
På eksekutivmøderne træffes primært beslutninger vedrørende specifikke
institutter eller koncerner. Det kan fx være afviklingsplaner, brugen af
Afviklingsfonden, instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder mv.
Eksekutivmøderne består af medlemmer nævnt under punkt i-iv ovenfor
samt medlemmerne fra de pågældende lande, når man drøfter konkrete
institutter.
I forbindelse med Afviklingsinstansens beføjelser til at udarbejde krise-
håndteringsplaner for institutter og koncerner kan Afviklingsinstansen
også foretage en vurdering af institutternes og koncernernes afviklings-
muligheder og træffe foranstaltninger til at fjerne eventuelle hindringer
for afviklingen. Afviklingsinstansen kan ligeledes kræve, at de nationale
afviklingsmyndigheder træffer relevante foranstaltninger til at fjerne hin-
dringer for krisehåndteringen. Afviklingsinstansen har i denne forbindel-
se mulighed for at kræve ændringer direkte i institutters eller koncerners
opbygning og organisering for at fjerne praktiske hindringer for anven-
delsen af krisehåndteringsværktøjer og sikre, at de pågældende enheder
kan afvikles. Afviklingsinstansens beføjelser er således parallelle til af-
viklingsmyndighedens beføjelser i krisehåndteringsdirektivet.
Når Afviklingsinstansen drøfter grænseoverskridende koncerner, vil med-
lemmerne fra hjemlandet såvel som alle berørte værtslande, der er med i
SRM, deltage i beslutningstagningen på eksekutivmøderne. Beslutninger
træffes ved simpelt flertal, dog således at hjemlandets myndighed har én
stemme, mens værtslandenes myndigheder tilsammen har én stemme
(hvis fx 3 værtslande vil de have 1/3 stemme hver). Ved stemmelighed
har den administrerende direktør den afgørende stemme.
Indtil Afviklingsfonden er bygget fuldt op, kan hjemlandets myndighed
foranledige, at Afviklingsinstansen i eksekutiv-formation drøfter en kon-
kret sag endnu en gang, hvis der er indirekte fiskale konsekvenser i hjem-
landet, jf. også afsnittet om finansiering af krisehåndtering.
Initiering af krisehåndtering, sanktionsbeføjelser mv.
Oplæg til krisehåndtering vil som hovedregel blive igangsat på foranled-
ning af ECB i dennes egenskab af fælles tilsynsmyndighed for kreditinsti-
tutter i det styrkede banksamarbejde. Den nationale afviklingsmyndighed
kan ligeledes igangsætte processen. ECB eller den nationale afviklings-
myndighed notificerer i disse tilfælde Kommissionen og Afviklingsin-
stansen, som derefter vurderer, hvorvidt betingelserne for krisehåndtering
er til stede.
6/20
Afviklingsinstansen vurderer bl.a., om det er i den offentlige interesse at
krisehåndtere instituttet, og om der ikke kan findes en privat løsning, og
giver på baggrund af vurderingen sin anbefaling til Kommissionen om at
iværksætte en krisehåndtering af kreditinstituttet. Afviklingsinstansen an-
befaler samtidig, hvilke krisehåndteringsværktøjer der kan bruges, herun-
der mulig brug af Afviklingsfonden. Før der tages en krisehåndteringsbe-
slutning eller en beslutning om at nedskrive eller konvertere kapitalin-
strumenter eller seniorgæld, skal Afviklingsinstansen sikre sig, at der fo-
retages en uafhængig værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver.
Kommissionen kan også initiere en krisehåndtering på eget initiativ under
samme betingelser som Afviklingsinstansen. Samtidig giver SRM-
forslaget Kommissionen den endelige kompetence til at beslutte, om kri-
sehåndteringen skal indledes. Kommissionen fastsætter i den forbindelse
rammerne for den konkrete krisehåndtering, herunder hvilke krisehåndte-
ringsværktøjer der skal anvendes og i forhold til brugen af den fælles Af-
viklingsfond.
Hvis Kommissionen beslutter sig for ikke at krisehåndtere instituttet, vil
instituttet ifølge forslaget blive håndteret under de nationale konkursreg-
ler.
Hvis der træffes en krisehåndteringsbeslutning, skal Afviklingsinstansen
træffe alle de operationelle krisehåndteringsbeslutninger inden for de
rammer, som Kommissionen fastlægger. Beslutningerne rettes til de rele-
vante nationale afviklingsmyndigheder, som står for den konkrete gen-
nemførelse af krisehåndteringen på nationalt plan.
Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, herunder de nationale
tilsynsmyndigheders gennemførelse, og har ret til direkte at udbede sig
informationer ved de berørte institutter både før og efter krisehåndtering
herunder gennem on-site inspektioner. Hvis de nationale afviklingsmyn-
digheder ikke udfører beslutningerne fra Afviklingsinstansen, kan Afvik-
lingsinstansen direkte (dvs. uden om de nationale afviklingsmyndigheder)
påbyde enkelte institutter under krisehåndtering at udføre visse tiltag.
Afviklingsinstansen har aftaleretligt ansvar i henhold til den lovgivning,
der gælder for den givne kontrakt. EU-Domstolen har kompetence til at
træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i en kontrakt
indgået af Afviklingsinstansen.
Hvis Afviklingsinstansen finder, at et institut forsætlig eller uagtsomt har
gjort sig skyldig i overtrædelser, skal Afviklingsinstansen give den natio-
nale afviklingsmyndighed instruks om at pålægge det pågældende institut
en bøde i overensstemmelse med krisehåndteringsdirektivet, hvoraf det
fremgår, at medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse af
administrative sanktioner og strafferetlige sanktioner. Afviklingsinstan-
7/20
sen kan instruere nationale afviklingsmyndigheder i at tildele administra-
tive bøder i forhold til følgende overtrædelser: manglende indsendelse af
information fra institutter, medarbejdere eller outsourcede opgaver til 3.
parter ifm. udførelse af visse opgaver, manglende efterlevelse af instruk-
tion om on-site inspektion fra Afviklingsinstansen, manglende indbeta-
ling af ex ante eller ex post bidrag til Afviklingsfonden og manglende ef-
terlevelse af krav om nedskrivning eller konvertering af kapitalgrundlag
og passiver.
Pålagte bøder skal offentliggøres med oplysninger om overtrædelsens art.
Herudover skal identiteten offentliggøres på de relevante parter, som er
ansvarlige for overtrædelsen med mindre offentliggørelsen vil medføre
alvorlig skade for de involverede parter.
Der er endvidere mulighed for, at Afviklingsinstansen kan instruere den
nationale afviklingsmyndighed til at udskrive daglige tvangsbøder under
nærmere angivne omstændigheder.
Afviklingsfonden
Der oprettes med forslaget en fælles Afviklingsfond, der har Afviklings-
instansen som juridisk ejer.
Afviklingsfonden vil kunne yde kortsigtet finansiering til et institut under
krisehåndtering, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe ak-
tiver fra et institut under krisehåndtering m.v. Afviklingsfonden kan ikke
i normale tilfælde bruges til at absorbere tab fra et institut eller til en re-
kapitalisering, jf. dog afsnit om finansiering af krisehåndtering.
Afviklingsfonden opbygges via (ex ante) bidrag fra kreditinstitutterne i de
deltagende lande. Bidrag opkræves som minimum årligt ud fra institut-
ternes balance fratrukket basiskapital og indlån dækket af indskyderga-
rantifonde. Bidrag differentieres herudover ud fra den samme risikobase-
rede tilgang som i krisehåndteringsdirektivet (dette fastsættes nærmere af
Kommissionen efterfølgende). Op til 30 pct. af ex ante bidragene kan ud-
gøres af uigenkaldelige garantier stillet af institutterne og med sikkerhed i
aktiver med høj kreditkvalitet.
Afviklingsfonden skal efter en 10-årig overgangsperiode udgøre mindst 1
pct. af de dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters kreditinstitut-
ter (estimeret til ca. 55 mia. euro ud fra ultimo 2011 data, hvis der alene
tages udgangspunkt i eurolandene). Dog gælder, at opbygningsperioden
kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger fra fonden,
som overstiger 50 pct. af fondens størrelse (svarende til 0,5 pct. af de
dækkede indskud).
Herudover er der mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag (ex
post), såfremt fonden ikke har haft tilstrækkelige midler til at dække en
krisehåndtering. Afviklingsfonden kan også låne fra markedet, hvis der
8/20
ikke er tilstrækkelige midler i fonden, og vil skulle indkræve bidrag fra de
omfattede institutter til at dække dette lån, inden lånet fra det private
marked udløber.
Afviklingsinstansen kan herudover vælge at stille en forespørgsel til an-
dre nationale afviklingsfonde (dvs. nationale afviklingsfonde i lande uden
for det styrkede banksamarbejde) om at låne midler fra disse fonde, hvis
ovenstående muligheder ikke dækker Afviklingsfondens behov.
Afviklingsfondens midler kan investeres i statsobligationer fra deltagende
medlemsstater eller andre aktiver med høj kreditkvalitet og høj likviditet.
Afkastet på investeringerne tilfalder Afviklingsfonden.
Finansiering af krisehåndtering
Der lægges, som i krisehåndteringsdirektivet, størst mulig vægt på brug
af bail-in ved krisehåndtering af kreditinstitutter, dvs. at nødlidende insti-
tutters aktionærer, ejere af ansvarlig kapital og usikrede kreditorer er først
til at bære eventuelle tab og omkostninger ved krisehåndtering.
Bail-in reglerne træder dog først i kraft fra 2018 i både krisehåndterings-
direktivet (Rådets generelle indstilling) og i SRM-forslaget. Indtil 2018
vil de generelle statsstøtteregler gælde3
, hvor det er et krav, at der sker
nedskrivning/konvertering af aktionærer og ansvarlig kapital ift. godken-
delse af mulig statsstøtte.
Afviklingsfonden vil fra 2018 kun direkte kunne dække tab i instituttet
(dvs. skyde kapital ind) i ekstraordinære situationer. I disse ekstraordinæ-
re situationer er det endvidere et krav, at det nødlidende instituts kredito-
rer først har bidraget til krisehåndteringen med beløb svarende til mindst
8 pct. af instituttets passiver (inklusive egenkapital og anden ansvarlig
kapital) opgjort efter eventuelle nedskrivninger mv. påbudt af tilsyns-
myndigheden og efter en uafhængig værdiansættelse. Bidraget fra Afvik-
lingsfonden til krisehåndtering vil fra 2018 maksimalt kunne udgøre op
til 5 pct. af balancen i det nødlidende institut.
Hvis de 5 pct. ikke er tilstrækkeligt til at finansiere krisehåndteringen, vil
der kunne tilvejebringes yderligere finansiering fra alternative finansie-
ringskilder. Anvendelse af alternative finansieringskilder forudsætter, at
alle ikke-sikrede passiver i institutter, der ikke har fortrinsstilling, er ned-
skrevet eller konverteret fuldt ud.4
Det er ikke nærmere defineret, hvad
alternative finansieringskilder er, men det må formodes at referere til
3
Kommissionen har offentliggjort en revision af statsstøtte-reglerne for finansielle virk-
somheder der trådte i kraft den 1. august 2013.
4
Alle indskud under 100.000 euro samt indskud over 100.000 euro for fysiske personer
og små og mellemstore virksomheder er ifølge rådskompromiset om krisehåndteringsdi-
rektivet omfattet af fortrinsstilling og skal således ikke være nedskrevet før anvendelse
af alternative finansieringskilder.
9/20
yderligere bidrag fra Afviklingsfonden eller bidrag fra en eventuel offent-
lig backstop.
Forslaget indebærer i sig selv ikke yderligere fælles offentlig backstop for
SRM.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens
beslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordinær of-
fentlig finansiel støtte.
Sammenhæng til krisehåndteringsdirektivet
SRM-forslaget anvender, jf. ovenfor, som hovedregel de materielle reg-
ler, der er indeholdt i direktivet om genopretning og krisehåndtering af
kreditinstitutter (krisehåndteringsdirektivet).
Forslaget indeholder således, parallelt til krisehåndteringsdirektivet, krav
om, at krisehåndtering sker under hensyntagen til en række generelle
principper, herunder bl.a.:
(i) at aktionærerne er de første til at tage tab,
(ii) at kreditorerne tager tab efter aktionærerne
(iii)at ledelsen som hovedregel skiftes ud,
(iv)at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,
(v) at ingen kreditor lider et større tab ved krisehåndteringen, end
vedkommende ville have gjort, hvis instituttet var blevet konkurs-
behandlet efter de normale konkursregler.
Der opstilles ligeledes tre betingelser for, at der kan igangsættes en krise-
håndtering, hvilket harmonerer med betingelserne i krisehåndteringsdi-
rektivet. Disse kriterier er:
(i) afviklingsinstansen vurderer, at instituttet er nødlidende eller for-
venteligt vil blive det,
(ii) der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer
(inkl. tidlig indgriben eller nedskrivning af kapital) kan forhindre,
at instituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tidsfrist, og
(iii)den pågældende krisehåndteringshandling er nødvendig af hensyn
til den offentlige interesse.
Forslaget indeholder herudover fire krisehåndteringsværktøjer, tilsvaren-
de krisehåndteringsværktøjerne i krisehåndteringsdirektivet, som Kom-
mission kan anvende når rammerne for en konkret krisehåndtering skal
sættes. De fire værktøjer er:
(i) Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge
hele eller dele af et institut på markedsvilkår uden aktionærer-
nes/ejernes samtykke.
(ii) Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver af-
viklingsmyndigheden mulighed for at sælge hele eller dele af et
instituts aktiver, rettigheder og forpligtelser til et overgangsinsti-
10/20
tut, som senere skal videresælges som led i en ordnet krisehåndte-
ring.
(iii)Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyn-
digheden mulighed for at frasælge primært værdiforringede akti-
ver fra enten det nødlidende institut eller overgangsinstituttet til et
offentligt ejet/kontrolleret selskab med henblik på afvikling af
disse aktiver.
(iv)Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver af-
viklingsmyndigheden mulighed for;
a. at rekapitalisere et institut, så det igen opfylder kapitalkra-
vene, ved at nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til
kreditorer eller at konvertere gælden til egentlig kerneka-
pital. Herved undgås det, at det pågældende institut skal
afvikles (såkaldt open-bank bail-in).
b. at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller
at reducere hovedstolen på den samlede gæld som led i
overdragelsen af aktiver og passiver fra et nødlidende in-
stitut til et overgangsinstitut, således at overgangsinstitut-
tet kun overtager gæld svarende til den reelle (forringede)
værdi af de overtagne aktiver (såkaldt closed-bank bail-
in).
Der er i SRM-forslaget forskellige kompetencer, som er tillagt Afvik-
lingsinstansen i stedet for den nationale afviklingsmyndighed (som i kri-
sehåndteringsdirektivet).
Det gælder blandt andet i forhold til fastlæggelse af kravet til, hvor man-
ge nedskrivningsparate passiver et institut skal have (minimum eligible
liabilities - MREL), hvor det i SRM-forslaget er Afviklingsinstansen, der
træffer denne beslutning ud fra de samme regler som i krisehåndterings-
direktivet.
Der er imidlertid også enkelte afvigelser fra reglerne i krisehåndteringsdi-
rektivet. Et eksempel er behandlingen af realkreditobligationer, hvor det
bærende princip i krisehåndteringsdirektivet er, at realkreditobligationer
ikke kan nedskrives eller konverteres. Dette er også tilfældet i SRM-
forslaget. Dog er der ikke som i krisehåndteringsdirektivet mulighed for i
visse situationer at undtage tilhørende derivater til de kapitalcentre, hvor-
fra der udstedes realkreditobligationer. Derivaterne bruges af realkredit-
institutterne til at begrænse forskellige risici fx gennem brug af rente- el-
ler valutaswaps. Desuden indeholder SRM-forslaget ikke en særlig opti-
on, som i ekstraordinære tilfælde giver mulighed for at gøre brug af Af-
viklingsfonden og/eller øvrige offentlige foranstaltninger, hvis der kon-
verteres eller nedskrives 20 pct. af de risikovægtede aktiver. En sådan op-
tion findes i krisehåndteringsdirektivet for så vidt angår anvendelsen af
nationale fonde.
11/20
Samspil med statsstøttereglerne
Kommissionen vil fortsat varetage statsstøttereglerne og sikre, at betin-
gelserne for disse er opfyldt i henhold til Traktaten. Når Kommissionen
og Afviklingsinstansen notificeres om en potentielt forestående krise-
håndtering, vil statsstøtteprocedurerne blive iværksat parallelt med krise-
håndteringsprocedurerne. Kommissionens endelige beslutning om krise-
håndtering af et kreditinstitut vil afvente statsstøtteprocedurerne.
Der er derudover indsat en bestemmelse om, at selv hvis statsstøtteregler-
ne ikke finder anvendelse ved brug af fx den fælles Afviklingsfond, vil
Kommissionen anvende statsstøttereglerne analogt, dvs. som om de var
gældende. Denne bestemmelse er vigtig for ikke-deltagende medlemslan-
de, da der ifølge Kommissionens fortolkning er forskel på eksistensen af
statsstøtte ved brug af en national fond i forhold til brug af en europæisk
Afviklingsfond.
Demokratisk kontrol
Afviklingsinstansen er iflg. forslaget ansvarlig over for Europa-
Parlamentet, Kommissionen og Rådet og skal hvert år sende en rapport til
disse samt Den Europæiske Revisionsret om udførelsen af Afviklingsin-
stansens opgaver. Parlamentet og Rådet kan stille spørgsmål til Afvik-
lingsinstansen, som skal besvares enten mundtligt eller skriftligt. Endvi-
dere er der regler for, hvordan der kan føres fortrolige møder med ud-
valgsformænd mv. fra Parlamentet.
Nationale parlamenter kan ligeledes stille spørgsmål til Afviklingsinstan-
sen og invitere den administrerende direktør for Afviklingsfonden til at
deltage i møder sammen med den ansvarlige direktør for den nationale
afviklingsmyndighed.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse til Kommissionens forslag foreligger endnu
ikke. Det forventes, at Europa-Parlamentet generelt vil støtte op om
Kommissionens forordning, da den fælles afviklingsmekanisme er et cen-
tralt element i det styrkede banksamarbejde.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremhæver, at en fælleseuropæisk krisehåndtering af nød-
lidende kreditinstitutter vil sikre en effektiv og koordineret krisehåndte-
ring på tværs af de involverede medlemslande. Dette vil iflg. Kommissi-
onen minimere negative effekter på den finansielle stabilitet samt be-
grænse behovet for finansiel støtte. Samtidig vil SRM’en sikre ensartede
vilkår for kreditinstitutter på tværs af medlemslande. Kommissionen
nævner endvidere, at man ved at oprette en central afviklingsmyndighed
kan opnå et højere ekspertise- og erfaringsniveau og således fortage mere
systematiske og effektive afviklinger, end de nationale afviklingsmyn-
digheder ville kunne.
12/20
En fælles Afviklingsfond vil iflg. Kommissionen endvidere kunne opti-
mere de midler, der modtages fra kreditinstitutterne, og herved beskytte
skatteyderne bedre end ved individuelle nationale fonde.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, idet formålet er at sikre en mere effektiv og ens-
artet krisehåndtering af kreditinstitutter på tværs af deltagende medlems-
stater, hvilket kan styrke det indre marked i EU.
6. Gældende dansk ret
De elementer af SRM-forslaget, der er reguleret i dansk ret, følger af lov
om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet og lov om garanti-
fond for indskydere og investorer. De nuværende regler om afvikling af
realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner mv.
Afvikling
Det følger af lov om finansiel stabilitet, at hvis et pengeinstitut ikke læn-
gere opfylder kapitalkravene, og Finanstilsynet har fastsat en frist for op-
fyldelse af kapitalkrav i medfør af lov om finansiel virksomhed, skal be-
styrelsen i det nødlidende pengeinstitut træffe beslutning om, hvorvidt
pengeinstituttet vil lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet A/S, eller om
instituttet alternativt vil lade sig afvikle efter de almindelige konkursretli-
ge regler ved indgivelse af begæring herom til skifteretten.
Såfremt pengeinstituttet ønsker at lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet
A/S, skal der straks indgås betinget aftale om henholdsvis overdragelse
eller afhændelse af instituttet.
Bankpakke 3-overdragelse
En overdragelse under Bankpakke 3 sker først og fremmest ved, at et dat-
terselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtager de simple kreditors krav
mod pengeinstituttet i det omfang, at det kan indeholdes i et eventuelt
krav, som pengeinstituttet har mod indskyderne. Derudover overtager
datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S en forholdsmæssig andel af den
tilbageværende del af kravene mod det nødlidende pengeinstitut, jf. ne-
denfor. Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstillet kapital over-
tages ikke og bliver dermed tilbage i ”skallen” efter det nødlidende insti-
tut.
Datterselskabet overtager det nødlidende pengeinstituts aktiver, herunder
alle pengeinstituttets medarbejdere, og den del af pengeinstituttets passi-
ver, der er nedskrevet svarende til aktivernes værdi. Dvs. at datterselska-
bet til Finansiel Stabilitet A/S overtager de krav, der kan dækkes af akti-
vernes værdi. Datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital
fra Finansiel Stabilitet A/S, således at datterselskabet opfylder kapitalkra-
vene i lov om finansiel virksomhed.
13/20
Afviklingsafdelingen i Garantifonden for Indskydere og Investorer blev
etableret til at dække evt. omkostninger ved afvikling.
Bankpakke 4-afhændelse
Såfremt et pengeinstitut ikke længere opfylder kapitalkravene, og der af
Finanstilsynet er fastsat en frist i medfør af lov om finansiel virksomhed,
og instituttet har iværksat de foranstaltninger, der skal til for at ville lade
sig afvikle efter Bankpakke 3, kan:
 Garantifonden for Indskydere og Investorer medvirke til, at et
sundt pengeinstitut overtager aktiver og passiver fra det nødliden-
de pengeinstitut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning
af samtlige pengeinstituttets ikke-efterstillede kreditorer (med-
giftsordningen).
 Finansiel Stabilitet A/S, sammen med Garantifonden for Indsky-
dere og Investorer, beslutte at medvirke til, at et sundt pengeinsti-
tut overtager aktiver og passiver fra det nødlidende pengeinstitut
ved at stille midler til rådighed for afviklingen svarende til det
forventede tab på en individuel statslig garanti i instituttet (udvi-
dede medgiftsordning model I). Finansiel Stabilitet A/S træffer
beslutning herom, når det skønnes, at en sådan afvikling påfører
staten færre omkostninger end afvikling efter Bankpakke 3, som
ovenfor beskrevet.
 Finansiel Stabilitet A/S kan beslutte at medvirke til en afvikling af
pengeinstituttet ved selv at overtage og dække samtlige af penge-
instituttets ikke-efterstillede kreditorer mod, at medgiften fra Ga-
rantifonden for Indskydere og Investorer ydes til Finansiel Stabili-
tet A/S (udvidede medgiftsordning model II). I umiddelbar for-
længelse af overtagelsen sælger Finansiel Stabilitet A/S de grønne
dele af det nødlidende pengeinstitut videre, mens de røde dele af-
vikles i regi af Finansiel Stabilitet A/S. Finansiel Stabilitet A/S
træffer beslutning herom, når det skønnes, at en sådan afvikling
påfører staten færre omkostninger end afvikling efter Bankpakke
3, som ovenfor beskrevet.
Finansiering af afvikling
Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 blev det indført, at pengeinstitutternes
indbetaling til pengeinstitutafdelingen i Garantifonden for Indskydere og
Investorer fremover skal ske ved årlige bidrag fastsat som en fast andel
på 2,5 promille af de dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 1,8
mia. kr. Denne sats kan kun ændres i ekstraordinære tilfælde, hvor bidra-
get kan forhøjes. Hvis formuen opnår en størrelse svarende til 1 pct., af
institutternes dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 7,5 mia. kr.,
ophører bidragsbetalingerne. Bidragspligten genoptages, hvis formuen
ikke længere overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud.
14/20
Det påhviler Garantifonden for Indskydere og Investorers bestyrelse at
sikre en forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen, hvorfor likviditeten
til enhver tid skal udgøre 0,75 pct. af de dækkede nettoindskud, p.t. sva-
rende til ca. 5,8 mia. kr.
Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 blev afviklingsafdelingen i Garanti-
fonden for Indskydere og Investorer udvidet således, at den, udover even-
tuelle omkostninger ved afvikling efter Bankpakke 3 eller Bankpakke 4,
tillige skal være med til at dække udtrædelsesomkostninger fra datacen-
traler ved fusioner, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende.
Den nye afviklings- og restruktureringsafdeling besidder en separat for-
mue på 3,2 mia. kr. i indeståelser til brug for afvikling. Der besiddes end-
videre en formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante ind-
betalinger til brug for restruktureringer, dvs. omkostninger forbundet med
udtrædelser fra datacentraler. Afdelingens samlede formue er således som
udgangspunkt ex post finansieret, men da den også kan bestå af kontante
indbetalinger, kan pengeinstitutterne vælge at indbetale bidragene kontant
ex-ante.
Afvikling af realkreditinstitutter
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke 3 eller 4. År-
sagen hertil er blandt andet, at realkreditinstitutters forretningsmodel er
væsentlig mere simpel end pengeinstitutters, og at kapitalstrukturen ikke
på samme måde som hos pengeinstitutter indeholder mulighed for ned-
skrivning af gæld (da den primært består af sikret gæld i form af realkre-
ditobligationer). Derudover modtager realkreditinstitutter ikke indskud,
hvorved der ikke er risiko for “bank run” (hvor usædvanligt mange kun-
der vil hæve deres penge), hvis instituttet skulle blive nødlidende. Afvik-
ling af et konkursramt realkreditinstitut vil derfor i dag skulle ske efter
specifikke regler for denne type af institutter. Hovedtrækkene i disse reg-
ler beskrives nedenfor.
Et realkreditinstitut opdeler typisk sin virksomhed i såkaldte kapitalcen-
tre, hvor fra der ydes lån og udstedes de hertil hørende obligationer. I dis-
se kapitalcentre indgår der serier af obligationer, eller grupper af serier,
for hvilke der er oprettet en såkaldt seriereservefond. Alt hvad der ikke
indgår i et kapitalcenter, herunder serier for hvilke der ikke er oprettet en
seriereservefond, kan betegnes som ”instituttet i øvrigt”.
I tilfælde af konkurs i et realkreditinstitut indsættes der en kurator, der i
videst muligt omfang skal fortsætte eller genoptage honoreringen af real-
kreditinstituttets forpligtelser.
Dette sker, for kapitalcentrenes vedkommende, ved at anvende kapital-
centrenes midler (opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets be-
handling mv.) til betaling af krav fra indehavere af RO’er (Realkreditob-
ligationer), SDO’er (Særligt Dækkede Obligationer) og SDRO’er (Sær-
15/20
ligt Dækkede Realkreditobligationer) i det pågældende kapitalcenter.
Modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i ka-
pitalcentre sidestilles konkursretligt med indehaverne af RO’er, SDO’er
eller SDRO’er i det pågældende kapitalcenter og har således også for-
trinsret. Herefter dækkes den gæld, som realkreditinstituttet har optaget til
brug for at stille supplerende sikkerhed (Junior Covered Bonds, JCB).
Eventuelle overskydende midler indgår herefter i konkursmassen i hen-
hold til konkursloven, jf. nedenfor.
For ”instituttet i øvrigt” gælder det, at erklæres et realkreditinstitut kon-
kurs, anvendes midler (opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets
behandling m.v.) til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligatio-
ner og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i kapitalcentre. Eventuelle
overskydende midler indgår herefter i konkursmassen i henhold til kon-
kursloven, jf. nedenfor.
Konkursmassen anvendes til betaling af kreditorerne i henhold til den
sædvanlige konkursorden. Forud for betaling af de almindelige simple
kreditorer betales dog resterende krav fra indehavere af RO, SDRO,
SDO, refinansieringsobligationer og andre værdipapirer samt krav på de
fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer.
Det bemærkes, at JCB’er stilles på linje med øvrige simple kreditorer i
konkursmassen.
Opstår der tab i forbindelse med afvikling af et realkreditinstitut, ses det
således af ovenstående beskrivelse, at sådanne tab først vil blive fordelt
til alle de kreditorer, der ikke er indehaver af hverken RO’er, SDRO’er,
SDO’er, er modpart på finansielle instrumenter indgået til afdækning af
risici i kapitalcentre eller er indehaver af JCB’er. Såfremt der er yderlige-
re tab, vil indehavere af JCB’er lide tab. Først i tilfælde af, at ovenstående
ikke er tilstrækkeligt, kan indehaverne af RO’er, SDRO’er, SDO’er lide
tab.
Afvikling af fondsmæglerselskaber
Investeringsselskaber er, jf. ovenfor, ligeledes i visse tilfælde omfattet af
SRM-forslaget. I dansk lovgivning svarer investeringsselskaber til visse
fondsmæglerselskaber. Dette er selskaber, som blandt andet handler med
finansielle instrumenter for egen regning, eller som stiller afsætningsga-
rantier i forbindelse med emissioner på grundlag af en fast forpligtelse.
Sådanne investeringsselskaber er omfattet af det største krav til startkapi-
tal, et krav der i Danmark er fastsat til (modværdien af) 1 mio. EUR.
Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke 3 eller 4.
Det vil ikke være muligt at anvende en bankpakke-løsning på et fondssel-
skabs forretningsmodel, hvor der ikke på samme måde som hos pengein-
stitutter er gæld, der kan nedskrives i tilfælde af behov for afvikling. Af-
vikling af et nødlidende fondsmæglerselskab vil derfor i dag skulle ske
efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling
16/20
som udgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvan-
lige regler.
Det bemærkes, at danske fondsmæglerselskaber er relativt små og typisk
ikke opbevarer kundemidler eller har kundeaktiver. Ophørssagerne er re-
lativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke problemer for kunder,
kreditorer m.v. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattende eller
komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.
7. Høring
Forordningsforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finan-
sielle sektor fra den 13. august 2013 med frist til den 27. august 2013.
Finansrådet
Finansrådet noterer, at det er vigtigt, at oprettelsen af Afviklingsinstansen
baseres på et korrekt hjemmelsgrundlag i Traktaten, herunder at Afviklings-
instansen har hjemmel til at varetage de opgaver, den pålægges.
Finansrådet støtter, at den fælles afviklingsmekanisme skal omfatte alle
banker i de deltagende lande, men bemærker, at der skal være et proportio-
nalitetshensyn i forhold til instituttets forretningsmodel og størrelse. Der bør
således tages et tilstrækkeligt hensyn til dansk realkredit, hvorfor bl.a. real-
kreditobligationer og de tilhørende derivater ikke skal kunne nedskrives
eller konverteres, hvilket også harmonerer med reglerne i krisehåndte-
ringsdirektivet.
Finansrådet bemærker endvidere, at oprettelsen af en fælles afviklings-
mekanisme ikke bør medføre, at bankernes samlede betaling for tilsyn og
krisehåndtering øges. Finansrådet nævner i den forbindelse, at Afvik-
lingsmyndighedens budget bør finansieres af både bankerne og EU’s
budget for at sikre en passende incitamentsstruktur. Endvidere bør bud-
gettet underlægges en ekstern budgetkontrol evt. bistået af interessenter,
herunder banker.
I forhold til bemyndigelsen til at iværksætte en krisehåndtering støtter Fi-
nansrådet ikke, at Kommissionen kan initiere en krisehåndtering på eget
initiativ. Finansrådet mener, at en krisehåndtering altid bør baseres på en
indstilling fra Afviklingsinstansen. Finansrådet støtter ligeledes ikke, at
Afviklingsmyndigheden får undersøgelsesbeføjelser, hvilket i stedet bør
foregå via den relevante tilsynsmyndighed. Endvidere bør det iflg. Fi-
nansrådet være muligt at påklage Afviklingsmyndighedens afgørelser bå-
de i domstolsregi og i et administrativt rekurssystem i lighed med det fæl-
les tilsyn.
Finansrådet finder den foreslåede størrelse af fonden unødvendig stor og
mener desuden, at finansieringen i højere grad bør ske via ex post beta-
linger. Det kan således være muligt at halvdelen af formuen kan bestå af
betalingsforpligtelser med sikkerhed i aktiver med lav risiko. Yderligere
17/20
bør det fremgå, at fondens midler ikke kan anvendes til at kompensere
aktionærer eller kreditorer eller som følge af undtagelse fra bail-in. An-
vendelse af Afviklingsfonden bør ligeledes først påbegyndes efter bail-in
er fuldt implementeret (i 2018 efter forslaget), samt efter der er gennem-
ført et tilstrækkeligt ”asset quality review”. Endelig bør der fastsættes
regler for ind- og udtræden af Afviklingsfonden.
Realkreditrådet
Realkreditrådet (RKR) påpeger, at det er væsentligt, at den eksisterende kri-
sehåndteringsform for realkreditinstitutter kan opretholdes under den fælles
afviklingsmekanisme. Herudover bør der ved fastlæggelse af kravet til,
hvor mange nedskrivningsparate passiver et institut skal have (minimum
eligible liabilities) tages hensyn til realkreditinstitutternes særlige struk-
tur.
I forhold til bail-in finder RKR at sikret gæld, herunder realkreditobliga-
tioner, JCB’ere og dertilhørende derivater bør helt undtages fra bail-in.
Endvidere bemærker RKR, at det bør diskuteres nærmere, hvordan Af-
viklingsfonden opbygges, herunder hvordan de enkelte institutter skal bi-
drage til dette, og RKR påpeger at der i den forbindelse bør tages hensyn
til instituttets forretningsmodel. Endvidere bør det sikres, at der er en fair
byrdedeling mellem fremtidige institutters bidrag (der ikke har deltaget i
opbygningen af fonden) og eksisterende institutters bidrag, ligesom det
bør afklares, hvorvidt der vil ske tilbagebetaling fra fonden, hvis et insti-
tut ophører.
Dansk Aktionærforening
Dansk Aktionærforening (DAF) støtter forslaget om en fælles afviklings-
mekanisme og bemærker, at der bør arbejdes for, at alle aktionærer i kredit-
institutter får bedre mulighed for at udøve sine aktionærrettigheder.
Danske Revisorer
Danske Revisorer (FSR) påpeger at håndteringen af grænseoverskridende
krisehåndtering bør undersøges nærmere, herunder særligt i forhold til be-
skyttelsesregler ved fordeling af et evt. provenu. Herudover bemærker FSR,
at forslaget ikke giver instituttet valgfrihed i forhold til afviklingsformen,
hvilket kan medføre en mindre fleksibilitet end under den nuværende dan-
ske lovgivning.
8. Andre landes holdninger
Forslaget har endnu kun været drøftet på arbejdsgruppeniveau. Medlems-
landenes udmeldinger har indtil nu været relativt forsigtige bl.a. i lyset af
behovet for en analyse af forslaget. Foreløbige meldinger tyder på, at der
kan forventes drøftelse af den konkrete hjemmel til forordningen samt selve
organiseringen af SRM, herunder Kommissionens rolle og organiseringen
af Afviklingsinstansen. Visse lande har foreløbigt problematiseret hjem-
18/20
melsvalget og oprettelsen af en afviklingsmekanisme med en høj grad af
centralisering.
9. Regeringens foreløbige holdning
Det vurderes i dansk interesse, at der tages skridt til etablering af SRM
for de lande, der deltager i SSM. Stillingtagen til eventuel dansk deltagel-
se i det styrkede banksamarbejde i EU vil ske i en separat beslutningspro-
ces, når der er tilstrækkeligt grundlag herfor.
Uanset eventuel dansk deltagelse vil det være et væsentligt dansk hensyn
at sikre en sund og velfungerende indretning af SRM og de øvrige dele af
det styrkede banksamarbejde i EU samt at bevare lige konkurrencevilkår i
det indre marked. Regeringen arbejder i den forbindelse for, at yderligere
integration mellem eurolandene ikke underminerer samarbejdet i EU28.
Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at der i videst muligt omfang
sikres konsistens mellem de materielle bestemmelser i krisehåndterings-
direktivet og SRM.
Under forhandlingerne om SSM blev der fra flere ikke-eurolande, herun-
der Danmark, lagt stor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilslutte
sig SSM, kan deltage på balancerede vilkår ift. eurolande. Dette var sær-
ligt relevant i forhold til afstemningsreglerne i tilsynsrådet og relationen
til ECB’s styrelsesråd. I forslaget til SRM er der ikke en skelnen mellem
eurolande og ikke-eurolande, idet der fx er ensartede stemmeregler i Af-
viklingsinstansens plenarmøder, hvor alle nationale afviklingsmyndighe-
der har én stemme. Regeringen finder, at det er centralt, at sådanne balan-
cerede vilkår mellem eurolande og ikke-eurolande bevares. Derudover vil
Regeringen arbejde for, at der sikres den rette balance mellem Kommis-
sionens beføjelser og medlemsstaternes indflydelse i SRM-forslaget.
Danmark har herudover generelt arbejdet for brugen af bail-in siden ind-
førelsen af Bankpakke 3 i 2010, herunder særligt i forbindelse med for-
handlingerne om krisehåndteringsdirektivet. Regeringen vil derfor fortsat
lægge vægt herpå i forhandlingerne om både SRM og krisehåndteringsdi-
rektivet. Regeringen arbejder endvidere fortsat for, at bail-in skal finde
anvendelse allerede fra 2015 og ikke først fra 2018 som indeholdt i begge
forslag.
Herudover vil Regeringen lægge vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang
vil kunne tages hensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krise-
håndtering i regi af SRM.
Regeringen vil arbejde for, at der skabes klarhed over en eventuel fælles
offentlig backstop, herunder hvilken status ikke-eurolande vil få i den
forbindelse.
Regeringen vil endvidere arbejde for, at medlemslande nationalt kan kri-
sehåndtere institutter, som Kommissionen vælger ikke at krisehåndtere på
19/20
europæisk plan. I forlængelse af dette vil der blive arbejdet for, at med-
lemslande nationalt kan krisehåndtere de pågældende institutter i tråd
med reglerne i krisehåndteringsdirektivet (herunder anvendelse af Bank-
pakke 3) frem for at konkursbehandle institutterne.
For så vidt angår den foreslåede sanktionsbestemmelse lægger regeringen
afgørende vægt på, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sank-
tioner i form af administrative bøder for overtrædelser af forordningen.
Regeringen har derfor med tilfredshed noteret sig, at der i den foreslåede
sanktionsbestemmelse henvises til krisehåndteringsdirektivet, hvilket in-
debærer, at medlemsstaterne har valgfrihed mellem administrative og
strafferetlige sanktioner. Regeringen lægger betydelig vægt på, at denne
valgfrihed udtrykkeligt kommer til at fremgå af forordningens sanktions-
bestemmelse. Regeringen vil samtidig arbejde for, at det udtrykkeligt
kommer til at fremgå, at strafferetlig sanktionering sker i overensstem-
melse med medlemsstaternes nationale procedurer for behandling af
straffesager.
10. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgiv-
ning, da de gælder umiddelbart i dansk ret. Dansk lovgivning skal dog
formentlig tilpasses på visse områder (ud over de ændringer der vil følge
af krisehåndteringsdirektivet), hvis Danmark måtte beslutte sig for at ind-
gå i det styrkede banksamarbejde.
Det gælder blandt i forhold til afviklingsmyndigheden samt øvrige juste-
ringer i lov om finansiel stabilitet og lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer mv.
En af de væsentligste forskelle på SRM (samt krisehåndteringsdirektivet)
og krisehåndtering af pengeinstitutter i den nuværende danske lovgivning
er, at et nødlidende pengeinstitut i henhold til dansk ret har valgfrihed i
forhold til afviklingsform. Dette er i modsætning til SRM, hvor det er
Afviklingsinstansen, der træffer beslutning herom, i overensstemmelse
med Kommissionens retningslinjer. Det er således alene i tilfælde af, at
Kommissionen under visse betingelser beslutter sig for ikke at afvikle in-
stituttet, at instituttet vil blive afviklet under de nationale konkursregler.
Der henvises i øvrigt til tidligere oversendt Grund- og Nærhedsnotat af
27. september 2012 for en beskrivelse af de lovændringer krisehåndte-
ringsdirektivet vil medføre.
Alle Afviklingsinstansens udgifter (herunder Afviklingsfondens udgifter)
finansieres af sektoren, hvor de omkring 6000 omfattede kreditinstitutter
ud over bidrag til Afviklingsfonden vil blive opkrævet bidrag, der dækker
administration mv. hos Afviklingsinstansen. Disse udgifter har umiddel-
bart ingen statsfinansielle konsekvenser.
Kommissionen foreslår, at der i 2014 ansættes omkring 15 årsværk ifm.
opstart af Afviklingsinstansen. Disse årsværk ansættes i Kommissionen.
20/20
Herefter vil der fra 2015 blive behov for ca. 10 årlige årsværk til Kom-
missionen på permanent basis ifm. sagsbehandling af Kommissionens
krisehåndteringsbeslutninger. Disse årsværk finansieres af EU-budgettet,
hvorved der vil være tale om statsfinansielle konsekvenser.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens
beslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordinær of-
fentlig finansiel støtte.
Det er endvidere uklart, hvordan en eller flere eventuelle offentlige
backstops vil kunne inddrages, såfremt Afviklingsfondens midler måtte
vise sig at være utilstrækkelige.
Forslaget kan medføre nye opgaver for Finanstilsynet og en national af-
viklingsmyndighed. Eventuelle øgede ressourcer i Finanstilsynet finansie-
res via nye gebyrer.
11. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under
henvisning til tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger
der for indeværende ikke noget grundlag for at estimere de samfundsøko-
nomiske konsekvenser af forslaget.
12. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget kan forventes at medføre administrative konsekvenser for er-
hvervslivet til opbygning af Afviklingsfonden og finansiering af Afvik-
lingsinstansen. Såfremt Danmark måtte vælge at deltage i SRM’en, vil
disse byrder dog i vidt omfang træde i stedet for den byrde, der vil være
til opbygning af en national fond i henhold til krisehåndteringsdirektivet.
Afviklingsfonden skal opbygges via bidrag fra kreditinstitutterne i de del-
tagende lande differentieret efter risiko. Afviklingsfonden skal efter en
10-årig overgangsperiode udgøre mindst 1 pct. af de dækkede indskud i
de deltagende medlemsstaters kreditinstitutter, hvilket Kommissionen har
estimeret til ca. 55 mia. EUR ud fra ultimo 2011-data. Kommissionen
estimerer i den forbindelse, at de 17 største europæiske banker vil skulle
betale omkring 40 pct. af det samlede bidrag til Afviklingsfonden. I til-
fælde af dansk deltagelse vil danske institutters bidrag til den fælles fond
træde i stedet for bidragene til en national dansk fond.
Kommissionen estimerer, at Afviklingsinstansen er fuldt etableret ved
udgangen af det første år og forventer, at der vil være behov for 309 med-
arbejdere i Afviklingsinstansen. Udgifterne til disse medarbejdere vil li-
geledes blive opkrævet af omfattede kreditinstitutter.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.