Om at sikre, at demente ikke skal i jobafklaringsforløb.
Tilhører sager:
Aktører:
V 79
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161/forslag/V79/20161_V79.pdf
Til forespørgsel nr. F 25 Forslag til vedtagelse nr. V 79 Folketinget 2016-17 Fremsat den 20. april 2017 Forslag til vedtagelse Af Leif Lahn Jensen (S), Jane Heitmann (V), May-Britt Kattrup (LA), Kristian Hegaard (RV), Kirsten Normann Andersen (SF) og Rasmus Jarlov (KF): Folketinget noterer sig, at: – jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller andre tilbud skal iværksættes med det formål at hjælpe bor- geren tættere på arbejdsmarkedet. Indsatsen må aldrig forværre borgerens helbred, – det er den enkelte borgers konkrete situation, der er udgangspunktet for, hvilke tilbud og ydelser der er relevante, – borgere med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, hvor det er åbenbart formålsløst at iværksætte til- tag med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, har ret til førtidspension, uanset hvilken diagnose der er tale om, og at – forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob er blevet enige om en ny initiativpakke, der styrker kommunernes arbejde med ressourceforløb. Folketinget noterer sig endvidere, at reformen af førtidspension og fleksjob skal evalueres i løbet af 2017.