Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. april 2017

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. april 2017
Forslag
til
Lov om markedsføring1)
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på privat erhvervsvirksom-
hed samt på offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes
produkter på markedet.
Stk. 2. §§ 3, 4, 9 og 14 finder ikke anvendelse på finan-
sielle virksomheder, i det omfang erhvervs- og vækstmini-
steren har udstedt regler på det pågældende område.
Stk. 3. §§ 15 og 16 finder ikke anvendelse på finansielle
virksomheder.
Definitioner
§ 2. I loven forstås ved:
1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der hoved-
sagelig handler uden for sit erhverv.
2) Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person, der
udøver virksomhed som handlende, håndværker eller
industridrivende eller udøver et liberalt erhverv, og
enhver, der handler i en erhvervsdrivendes navn eller
på en erhvervsdrivendes vegne.
3) Produkt: En vare eller tjenesteydelse, herunder fast
ejendom, rettigheder og pligter.
4) Handelspraksis: En handling, udeladelse, adfærd,
fremstilling eller kommerciel kommunikation, herun-
der reklame og markedsføring, foretaget af en er-
hvervsdrivende med direkte relation til promovering,
salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.
5) Transaktionsbeslutning: En beslutning, der træffes af
en forbruger, om, hvorvidt, hvordan og på hvilke be-
tingelser forbrugeren vil købe, foretage fuld eller del-
vis betaling for, beholde eller afhænde et produkt eller
udøve en aftalemæssig rettighed i forbindelse med
produktet, uanset om forbrugeren beslutter at foretage
en transaktion eller at undlade dette.
6) Væsentlig forvridning af forbrugernes økonomiske
adfærd: Anvendelse af en handelspraksis, som mærk-
bart indskrænker forbrugerens evne til at træffe en in-
formeret beslutning, hvorved forbrugeren træffer en
transaktionsbeslutning, som vedkommende ellers ikke
ville have truffet.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i
forbindelse med afgivelse af priser på forbrugsvarer, EF-Tidende 1998, nr. L 80, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj
1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, EF-Tidende 1999, nr. L 171, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, EF-Tidende
2002, nr. L 201, side 37, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og
2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 21, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376 af 27. december
2006, side 36, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv
2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling
af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2009, nr. L 337, side 11, og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34. Lovforslaget indeholder endvidere en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004/EF af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse,
EU-Tidende 2004, nr. L 364, side 1.
Til lovforslag nr. L 40 Folketinget 2016-17
Erhvervs- og Vækstmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 16/08460
AX019921
7) Adfærdskodeks: En aftale eller et regelsæt, der ikke
følger af love eller administrative bestemmelser, hvor-
igennem den erhvervsdrivendes adfærd fastlægges, og
ifølge hvilken denne forpligtes til at overholde kodek-
sen i forbindelse med en eller flere former for han-
delspraksis eller inden for en eller flere erhvervssekto-
rer.
8) Kodeksindehaver: Et organ, herunder en erhvervsdri-
vende eller gruppe af erhvervsdrivende, som er an-
svarlig for udformningen og opdateringen af en ad-
færdskodeks eller for at overvåge, at kodeksen over-
holdes af de parter, som har forpligtet sig i henhold til
denne.
9) God erhvervsskik: Standarden for de særlige færdig-
heder og den omhu, som en erhvervsdrivende med ri-
melighed kan forventes at udvise over for forbruger-
ne, og som står i rimeligt forhold til hæderlig mar-
kedspraksis eller det generelle princip om god tro in-
den for den erhvervsdrivendes virkefelt. Begrebet
dækker det samme som begrebet »erhvervsmæssig di-
ligenspligt«, der benyttes i direktiv 2005/29/EF om
urimelig handelspraksis.
10) Købsopfordring: En kommerciel kommunikation,
hvori produktets karakteristika og pris er oplyst på en
måde, som er passende i forhold til det anvendte kom-
mercielle kommunikationsmiddel, og hvorved forbru-
geren sættes i stand til at foretage et køb.
11) Utilbørlig påvirkning: Udnyttelse af magtposition i
forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden an-
vendelse eller trusler om anvendelse af vold på en må-
de, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at
træffe en informeret beslutning.
12) Lovreguleret erhverv: En eller flere former for er-
hvervsmæssig virksomhed, når der enten direkte eller
indirekte ifølge love eller administrative bestemmel-
ser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer
for at optage eller udøve denne virksomhed eller en
form heraf.
13) Gebyr: En betaling for en særlig tjeneste, funktion el-
ler ydelse, som knytter sig til købet af et produkt, og
som ikke har karakter af betaling for en selvstændig
ydelse.
14) Samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret vil-
jetilkendegivelse.
15) Elektronisk post: Enhver meddelelse i form af tekst,
stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et
offentligt kommunikationsnet, og som kan lagres på
nettet eller på modtagerens terminaludstyr, indtil med-
delelsen hentes af modtageren.
God markedsføringsskik
§ 3. Erhvervsdrivende skal udvise god markedsførings-
skik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og
almene samfundsinteresser, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Handelspraksis rettet mod børn og unge, eller hvor
børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende
handelspraksis, skal være udformet med særlig hensyntagen
til børns og unges naturlige godtroenhed og manglende erfa-
ring og kritiske sans, som bevirker, at de er lettere at påvirke
og nemmere at præge, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den pågældende handelspraksis påvirker for-
brugerens økonomiske interesser, finder kapitel 2 anvendel-
se i stedet for stk. 1 og 2. Såfremt den pågældende handels-
praksis samtidig strider mod hensyn, der ikke tilsigter at va-
retage forbrugernes økonomiske interesser, herunder hensyn
til smag og anstændighed, sikkerhed og sundhed eller andre
hensyn, eller såfremt den pågældende handelspraksis er re-
guleret af aftaleretten, finder stk. 1 og 2 anvendelse ved
siden af kapitel 2.
Kapitel 2
Handelspraksis over for forbrugerne
God erhvervsskik
§ 4. En erhvervsdrivende skal i sin handelspraksis over
for forbrugerne udvise god erhvervsskik.
Vildledende handlinger
§ 5. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke inde-
holde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillings-
form eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at
vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne
er faktuelt korrekte.
Stk. 2. Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller
flere af følgende elementer:
1) Produktets eksistens eller art,
2) de væsentligste egenskaber ved produktet,
3) omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser, be-
grundelsen for den pågældende handelspraksis og ka-
rakteren af den anvendte salgsproces,
4) erklæringer eller symboler med direkte eller indirekte
støtte eller godkendelse af den erhvervsdrivende eller
dennes produkter,
5) prisen, den måde, prisen beregnes på, eller en særlig
prismæssig fordel,
6) behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller repa-
ration,
7) den erhvervsdrivendes eller dennes agents egenskaber
og rettigheder,
8) forbrugerens rettigheder,
9) den erhvervsdrivendes overholdelse af adfærdsko-
deks, som denne oplyser at være bundet af, eller
10) forveksling med en konkurrents produkt, varemærke
eller forretningskendetegn.
Vildledende udeladelser, herunder købsopfordringer og
skjult reklame
§ 6. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildle-
de ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller
præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig,
dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Ved købsopfordringer betragtes følgende oplysnin-
ger som væsentlige:
1) Produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der
svarer til mediet og produktet,
2
2) den erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn og, hvis
en anden erhvervsdrivende handler på dennes vegne,
den fysiske adresse og navnet på denne erhvervsdriven-
de,
3) forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse
af aftalen, i det omfang disse forhold afviger fra, hvad
der er sædvanligt i branchen,
4) den erhvervsdrivendes fremgangsmåde i forbindelse
med klagesagsbehandling, i det omfang den afviger fra,
hvad der er sædvanligt i branchen,
5) fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis for-
brugeren har en sådan ret,
6) prisen inklusive moms og afgifter og
7) yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering el-
ler porto, i det omfang sådanne omkostninger pålæg-
ges.
Stk. 3. Når produktets art medfører, at prisen ikke med ri-
melighed kan beregnes på forhånd, skal den erhvervsdriven-
de oplyse, hvordan prisen beregnes. Når omkostninger ved-
rørende fragt, levering eller porto ikke med rimelighed kan
beregnes på forhånd, skal det oplyses, at disse omkostninger
kan forekomme.
Stk. 4. En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kom-
mercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, her-
under reklame. § 8 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved vurderingen af, om oplysninger er blevet ude-
ladt efter stk. 1 og 4, skal der tages hensyn til, om den er-
hvervsdrivende anvender et medie, som kun giver begrænset
plads eller tid til at formidle oplysningerne, og hvilke foran-
staltninger den erhvervsdrivende i givet fald har truffet for
at gøre oplysningerne tilgængelige for forbrugerne på anden
måde.
Aggressiv handelspraksis
§ 7. En erhvervsdrivende må i sin handelspraksis ikke be-
nytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning,
der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valg-
frihed i forbindelse med et produkt.
Væsentlig forvridning af den økonomiske adfærd
§ 8. Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med
§§ 4-7, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvri-
der eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den øko-
nomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den
pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af
forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Stk. 2. En handelspraksis, som den erhvervsdrivende med
rimelighed må formode kun forvrider den økonomiske ad-
færd væsentligt hos en klart identificerbar gruppe af forbru-
gere, der er særlig sårbare over for denne praksis eller det
omhandlede produkt, herunder på grund af mentale eller fy-
siske handicap, alder eller godtroenhed, vurderes med ud-
gangspunkt i et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Former for handelspraksis, som altid anses for vildledende
eller aggressive
§ 9. Uanset at der ikke er handlet i strid med §§ 5-7, må
en erhvervsdrivende ikke anvende de former for handels-
praksis, der er opregnet i bilag 1.
Kapitel 3
Særlige markedsføringsformer
Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
§ 10. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til
nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssy-
stem eller telefax med henblik på direkte markedsføring,
medmindre den pågældende har givet sit forudgående sam-
tykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for
let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.
Stk. 2. En erhvervsdrivende, der fra en kunde har modta-
get dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af
produkter, kan uanset stk. 1 markedsføre egne tilsvarende
produkter til kunden via elektronisk post. Det forudsætter
dog, at den erhvervsdrivende giver kunden klar og utvetydig
mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i for-
bindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdriven-
de og ved hver efterfølgende henvendelse.
Stk. 3. Retter en erhvervsdrivende henvendelse til nogen
ved brug af elektronisk post med henblik på direkte mar-
kedsføring, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Markedsføringen skal klart kunne identificeres som så-
dan,
2) betingelser for salgsfremmende foranstaltninger skal
være let tilgængelige og fremlægges klart og utvety-
digt,
3) det skal fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsen-
des, på en måde, der ikke er tilsløret eller holdes skjult,
4) modtageren må ikke opfordres til at besøge websteder,
hvor den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for webste-
det, ikke opfylder kravene i nr. 1-3, og
5) der skal være en adresse, som modtageren kan henven-
de sig til for at få standset sådanne henvendelser.
Stk. 4. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til
en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjern-
kommunikation end nævnt i stk. 1 med henblik på direkte
markedsføring, hvis
1) den pågældende over for den erhvervsdrivende har fra-
bedt sig dette,
2) det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det
Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den på-
gældende har frabedt sig direkte markedsføring, eller
3) den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet
bekendt med, at den pågældende har frabedt sig direkte
markedsføring.
Stk. 5. Stk. 4, nr. 2 og 3, gælder ikke, hvis den pågælden-
de person forudgående har anmodet om henvendelsen fra
den erhvervsdrivende.
Stk. 6. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendel-
se til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til
fjernkommunikation end nævnt i stk. 1, skal den erhvervs-
3
drivende klart og utvetydigt oplyse om retten til at frabede
sig direkte markedsføring fra den erhvervsdrivende. Den er-
hvervsdrivende skal endvidere altid give mulighed for let og
gebyrfrit at frabede sig sådanne henvendelser.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt ef-
ter stk. 6 og om pligten til at give adgang til at frabede sig
henvendelser til en bestemt fysisk person ved brug af andre
midler til fjernkommunikation end nævnt i stk. 1.
Handelspraksis rettet mod børn og unge
§ 11. Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år
må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold eller anden
farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benyt-
te sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler.
Stk. 2 Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år
må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger
til rusmidler, herunder alkohol.
Mærkning og emballering
§ 12. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling
med repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsor-
ganisationer fastsætte bestemmelser om, at bestemte varebe-
tegnelser eller symboler er forbeholdt eller skal benyttes for
varer, der opfylder visse nærmere angivne betingelser, og at
bestemte varer kun må sælges eller udbydes til salg, såfremt
varerne eller deres indpakning oplyser om varernes indhold
og sammensætning, holdbarhed, behandlingsmåde og egen-
skaber i øvrigt.
Kapitel 4
Oplysningsforpligtelser
Dokumentation af faktiske forhold
§ 13. Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rig-
tigheden af oplysninger om faktiske forhold.
Oplysningsforpligtelser vedrørende priser m.v.
§ 14. En erhvervsdrivende, der udbyder produkter til for-
brugere, skal i sin handelspraksis klart og tydeligt oplyse om
produkternes pris.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhand-
ling med vedkommende minister samt repræsentanter for
forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer fastsætte
de nærmere regler efter oplysningsforpligtelsen i stk. 1, her-
under
1) regler om fremgangsmåden ved meddelelse af prisop-
lysninger og om begrænsningen i mængden af oplys-
ninger, der gives,
2) regler om, at der skal oplyses om varens pris pr. måle-
enhed og om anvendelse af måleenhed for de enkelte
varegrupper,
3) regler om, at færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsy-
nes med oplysninger om pakningens nettomængde, og
4) regler med henblik på at opfylde de bestemmelser i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydel-
ser i det indre marked, som vedrører tjenesteyderes
pligt til at give prisoplysninger m.v. til tjenestemodta-
gere.
Faktureringspligt for regningsarbejde
§ 15. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal
forbrugeren modtage en specificeret regning, der sætter den-
ne i stand til at kontrollere prisen for de produkter, der ind-
går i ydelsen. Forbrugeren skal have oplysninger om time-
pris, timeforbrug og materialeforbrug, hvor det har betyd-
ning for prisen på tjenesteydelsen.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte
oplysningerne nævnt i stk. 1 med andre oplysninger, hvis
dette sker efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger
af branchesædvane inden for det pågældende område.
Stk. 3. Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens anmod-
ning give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i
stand til at kontrollere prisen for de produkter, der indgår i
ydelsen. Anmodningen skal fremsættes inden for rimelig tid.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhand-
ling med vedkommende fagminister samt repræsentanter for
forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer fastsætte
særregler om undtagelser fra stk. 1-3, herunder regler om
oplysninger i forbindelse med ydelse af kredit.
Gebyrer
§ 16. Størrelsen eller opkrævningen af et gebyr, jf. § 2,
stk. 1, nr. 13, der ikke er reguleret ved lov, i et løbende kon-
traktforhold kan alene ændres til ugunst for forbrugeren,
hvis betingelserne herfor er klart fremhævet i kontrakten.
Stk. 2. Ændring af gebyrer eller opkrævning af nye geby-
rer i løbende kontraktforhold skal varsles med rimelig frist,
inden de får virkning for forbrugeren.
Stk. 3. Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et
nyt gebyr, skal varslingen ske til forbrugeren ved individuel
kommunikation, inden ændringen får virkning. Har forbru-
geren har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af var-
slingen, ligesom det skal fremgå, under hvilke betingelser
forbrugeren kan opsige aftalen.
Garanti
§ 17. En erhvervsdrivende, der markedsfører en garanti
el.lign., skal på let forståelig måde informere forbrugeren
om
1) garantiens indhold, herunder eventuelle begrænsninger
og forpligtelser indeholdt i garantien,
2) de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien
gældende, og
3) at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivnin-
gen ikke berøres af garantien.
Stk. 2. Vilkårene for garantien skal være affattet på dansk,
såfremt markedsføringen er sket på dansk.
Markedsføring af kreditaftaler
§ 18. Enhver markedsføring af kreditaftaler over for for-
brugere, som ikke er omfattet af § 19, og som oplyser en
rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i for-
4
bindelse med forbrugerkredit, skal indeholde følgende stan-
dardoplysninger:
1) Debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel
eller begge, og oplysninger om omkostninger, der ind-
går i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse
med kreditten.
2) Det samlede kreditbeløb.
3) De årlige omkostninger i procent (ÅOP) som beregnet
efter lov om kreditaftaler.
4) Kreditaftalens løbetid.
5) Kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbeta-
ling ved kredit i form af henstand med betalingen for
en specifik vare eller tjenesteydelse.
6) Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og
ydelsernes størrelse.
Stk. 2. Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses
klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et re-
præsentativt eksempel.
Stk. 3. Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tje-
nesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, herunder en for-
sikring, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå
kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser og en så-
dan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal
forpligtelsen til at indgå denne aftale også være oplyst klart,
kort og på en fremtrædende måde sammen med de årlige
omkostninger i procent (ÅOP).
Stk. 4. En kreditformidler skal i markedsføring og i doku-
mentation henvendt til forbrugere gøre opmærksom på om-
fanget af sine beføjelser, herunder om vedkommende ude-
lukkende samarbejder med en eller flere kreditgivere eller
optræder som selvstændig mægler.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om
risikooplysninger for kreditaftaler.
Markedsføring af boligkreditaftaler
§ 19. Enhver markedsføring af boligkreditaftaler, der op-
lyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostnin-
gerne i forbindelse med boligkreditten, skal indeholde føl-
gende standardoplysninger:
1) Boligkreditgivers eller boligkreditformidlers identitet.
2) Det pant eller anden sikkerhed, som ligger til grund for
boligkreditaftalen.
3) Debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel el-
ler begge dele, tillige med oplysninger om de gebyrer,
der indgår i omkostningerne i forbindelse med bolig-
kreditaftalen.
4) Det samlede kreditbeløb.
5) De årlige omkostninger i procent (ÅOP), som skal have
en mindst lige så fremtrædende placering i markedsfø-
ringen som enhver renteangivelse for boligkreditten.
6) Boligkreditaftalens løbetid.
7) Ydelsernes størrelse.
8) Det samlede beløb og antallet af ydelser, der skal beta-
les af forbrugeren.
9) Advarsel om, at eventuelle udsving i valutakursen kan
påvirke det beløb, der skal betales, hvis der markedsfø-
res lån i Danmark i en anden valuta end danske kroner.
Stk. 2. Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses
klart, kort og på en fremtrædende måde. Standardoplysnin-
gerne, jf. stk. 1, nr. 3-8, skal vises ved hjælp af et repræsen-
tativt eksempel med anvendelse af de af erhvervs- og vækst-
ministeren fastsatte standardforudsætninger. Udbydes bolig-
kreditten kun under andre forudsætninger end de af er-
hvervs- og vækstministeren fastsatte standardforudsætnin-
ger, skal de almindeligt anvendte forudsætninger for den
markedsførte boligkredit anvendes ved angivelsen af det re-
præsentative eksempel.
Stk. 3. Forpligtelsen til at indgå denne aftale skal være an-
givet klart, præcist og på en fremtrædende plads sammen
med de årlige omkostninger i procent (ÅOP), hvis indgåel-
sen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse, navnlig en
forsikring, er obligatorisk for at opnå boligkreditten eller for
at opnå boligkreditten på de oplyste vilkår og betingelser og
omkostningerne ved en sådan aftale ikke kan beregnes på
forhånd.
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 og 3 skal være let læselige
eller kunne høres tydeligt afhængigt af det medie, der an-
vendes til markedsføring.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler for, hvad der må anses at være et repræsentativt ek-
sempel ved markedsføring af boligkreditter.
Kapitel 5
Forhold mellem erhvervsdrivende
Vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem
erhvervsdrivende
§ 20. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være
egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvirke
andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en
konkurrent.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivendes han-
delspraksis er vildledende efter stk. 1, skal der tages hensyn
til den pågældende handelspraksis som helhed, herunder op-
lysninger om følgende forhold:
1) Egenskaberne ved produktet,
2) prisen eller den måde, prisen beregnes på, og betingel-
serne for levering af produkterne og
3) annoncørens status, egenskaber og rettigheder.
Stk. 3. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være
aggressiv eller utilbørlig over for andre erhvervsdrivende.
Sammenlignende reklame
§ 21. Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame,
som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til
produkter, som udbydes af en konkurrent.
Stk. 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter
loven, når sammenligningen
1) ikke er vildledende,
2) angår produkter, der opfylder samme behov eller tjener
samme formål,
3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og
relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er
repræsentative for disse produkter, herunder prisen,
5
4) ikke skaber forveksling på markedet mellem annoncø-
ren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en
konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteri-
stiske kendetegn eller produkter,
5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents va-
remærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn,
produkter, aktiviteter eller øvrige forhold,
6) for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt
tilfælde vedrører produkter med samme betegnelse,
7) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er
knyttet til en konkurrents varemærke, firmanavn eller
andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende
produkters oprindelsesbetegnelser og
8) ikke fremstiller produkter som en imitation eller en ko-
pi af produkter, der er dækket af et beskyttet varemær-
ke eller firmanavn.
Forretningskendetegn
§ 22. Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningsken-
detegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne
kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveks-
ling med andre.
Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger m.v.
§ 23. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en
erhvervsdrivende eller udfører et hverv for denne, må ikke
på utilbørlig måde skaffe sig kendskab til eller rådighed
over den erhvervsdrivendes erhvervshemmeligheder.
Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rå-
dighed over den erhvervsdrivendes erhvervshemmeligheder
på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet vide-
rebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet
gælder i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets
eller hvervets ophør.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre
personer, der har lovlig adgang til den erhvervsdrivendes
virksomhed.
Stk. 4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i
øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger,
beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign., må ikke ubeføjet
benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.
Stk. 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte oplysninger el-
ler tegninger m.v., såfremt kendskab til eller rådighed over
dem er opnået i strid med stk. 1-4.
Kapitel 6
Retsmidler
§ 24. Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom.
I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives så-
danne påbud, som må anses nødvendige for at sikre
1) forbuddets overholdelse, herunder ved bestemmelse
om, at aftaler, som indgås i strid med et forbud, er
ugyldige, og
2) genoprettelse af den forud for den ulovlige handling
eksisterende tilstand, herunder om tilintetgørelse eller
tilbagekaldelse af produkter og om udsendelse af op-
lysninger eller berigtigelse af angivelser.
Stk. 2. Handlinger i strid med loven er erstatningsansvars-
pådragende i overensstemmelse med dansk rets almindelige
regler.
Stk. 3. Den, der forsætligt eller uagtsomt krænker eller
uberettiget udnytter en andens ret i strid med loven, skal be-
tale et rimeligt vederlag herfor.
Stk. 4. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed,
skal den, der har krænket eller udnyttet en ret i strid med lo-
ven, betale et vederlag efter stk. 3, i det omfang det skønnes
rimeligt.
Kapitel 7
Forbrugerombudsmandens virksomhed
Forbrugerombudsmanden
§ 25. Forbrugerombudsmanden fører navnlig ud fra hen-
synet til forbrugerne tilsyn med, at loven og regler udstedt i
medfør af loven overholdes.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan fra enhver kræve al-
le oplysninger, som skønnes nødvendige for Forbrugerom-
budsmandens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et
forhold falder ind under lovens bestemmelser. Forbrugerom-
budsmanden kan kræve oplysningerne meddelt inden for en
kort frist, når det gælder sammenlignende reklame, eller når
det efter omstændighederne skønnes påkrævet.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden udnævnes af erhvervs-
og vækstministeren for et tidsrum på op til 6 år med mulig-
hed for forlængelse med op til i alt 3 år. Genudnævnelse
som forbrugerombudsmand efter udløb af den fastsatte peri-
ode kan kun ske efter fornyet opslag. Ved genudnævnelse
finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Forbrugerombudsman-
den kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er
begrundet i helbredsmæssige årsager, eller såfremt den på-
gældende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse el-
ler mislighed er uegnet til at forblive i stillingen. Ansættel-
sen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori
den pågældende fylder 70 år. Forbrugerombudsmanden skal
opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer.
Stk. 4. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter loven
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om Forbrugerombudsmandens virksomhed.
Digitalisering af Forbrugerombudsmandens virksomhed
§ 26. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Forbrugerombuds-
manden om forhold, som er omfattet af loven eller af regler
udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-
delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at Forbrugerombudsmanden kan udstede afgørelser og
andre dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i
medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller på til-
6
svarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og
dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehand-
ling, kan træffes eller udstedes alene med angivelse af For-
brugerombudsmanden som afsender.
Kontrolundersøgelser på stedet
§ 27. Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolun-
dersøgelser til brug for behandling af klager, der er over-
sendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i
medfør af forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttel-
sessamarbejde, og som vedrører overtrædelser af direktiver,
for hvilke Forbrugerombudsmanden er udpeget som kompe-
tent myndighed.
Stk. 2. Forbrugerombudsmandens kontrolundersøgelser,
jf. stk. 1, kan kun finde sted efter indhentet retskendelse.
Stk. 3. Adgangen til kontrolundersøgelser indebærer, at
Forbrugerombudsmanden får adgang til en virksomheds el-
ler sammenslutnings lokaler og transportmidler med henblik
på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplys-
ning, herunder markedsføringsmateriale, regnskaber, regn-
skabsmaterialer, bøger og andre forretningspapirer, uanset
informationsmedium. I forbindelse med en kontrolundersø-
gelse kan Forbrugerombudsmanden forlange mundtlige for-
klaringer. Forbrugerombudsmanden kan ikke kræve mundt-
lige forklaringer i tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden
har en sådan konkret mistanke om et strafbart forhold, at der
er grundlag for at rejse sigtelse. Forbrugerombudsmanden
kan desuden forlange, at personer, der er omfattet af kon-
trolundersøgelsen, viser indholdet af deres lommer, tasker
og lign., med henblik på at Forbrugerombudsmanden kan
gøre sig bekendt med og eventuelt tage kopi af dette.
Stk. 4. Opbevares en virksomheds eller sammenslutnings
oplysninger hos, eller behandles de af en ekstern databe-
handler, kan Forbrugerombudsmanden få adgang til den
eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre
sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 3.
Adgangen forudsætter, at det ikke er muligt for Forbruger-
ombudsmanden at få adgang til de pågældende oplysninger
direkte fra den virksomhed eller sammenslutning, som er
genstand for kontrolundersøgelsen.
Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan indsamle en kopi af
dataindholdet fra elektroniske medier, der er omfattet af
kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gen-
nemgå kopien. De indsamlede data skal forsegles eller på
anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersøgel-
sen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen,
kan kræve, at denne selv eller en af denne udpeget repræ-
sentant overværer, at de indsamlede data gøres tilgængelige
for læsning, og at Forbrugerombudsmanden gennemgår det
indsamlede materiale. Forbrugerombudsmanden har pligt til
senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning at
give en kopi af de oplysninger, som Forbrugerombudsman-
den måtte have taget fra de indsamlede data, til den, der er
genstand for kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen af
de indsamlede data er gennemført, skal dataene sikres mod
læsning. De indsamlede data skal slettes, hvis Forbrugerom-
budsmanden vurderer, at materialet ikke indeholder beviser
for en overtrædelse af de i stk. 1 nævnte regler. Beslutter
Forbrugerombudsmanden at gå videre med sagen, skal de
indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort.
Stk. 6. Medfører en virksomheds eller sammenslutnings
forhold, at det ikke er muligt for Forbrugerombudsmanden
samme dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få ad-
gang til eller tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 3-5, kan
Forbrugerombudsmanden forsegle de relevante forretnings-
lokaler og oplysninger i op til 3 hverdage herefter.
Stk. 7. Under samme betingelser som i stk. 6 kan Forbru-
gerombudsmanden medtage de oplysninger eller det me-
dium, hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik på
kopiering. Det materiale, som Forbrugerombudsmanden har
taget med, skal sammen med et sæt kopier af de oplysnin-
ger, som Forbrugerombudsmanden har taget til brug for en
nærmere gennemgang, tilbageleveres til virksomheden eller
sammenslutningen senest 3 hverdage efter kontrolundersø-
gelsen.
Stk. 8. Fristerne i stk. 5, 6 og 7 kan i særlige tilfælde for-
længes.
Stk. 9. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelserne
efter stk. 1 og 3-7. Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler
herom.
Forhandlingsprincippet
§ 28. Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge
at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstem-
melse med principperne for god skik og til at overholde lo-
ven i øvrigt.
Stk. 2. Tilsidesætter en erhvervsdrivende et tilsagn, der er
afgivet over for Forbrugerombudsmanden efter forhandling i
henhold til stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden meddele
den erhvervsdrivende sådanne påbud, som må anses nød-
vendige for at sikre tilsagnets overholdelse.
Retningslinjer
§ 29. Forbrugerombudsmanden søger efter forhandling
med repræsentanter for forbrugerne og de relevante er-
hvervsorganisationer at påvirke de erhvervsdrivendes ad-
færd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retningslin-
jer for markedsføring på nærmere angivne områder, der må
anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan uanset stk. 1 ikke
udstede retningslinjer, der alene retter sig mod virksomheder
omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Forhåndsbesked
§ 30. Forbrugerombudsmanden kan på anmodning fra en
erhvervsdrivende afgive udtalelse om sin vurdering af lov-
ligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger, med-
mindre en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl, eller
7
der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. En forhånds-
besked indebærer ikke en bindende stillingtagen til lovlighe-
den af vedkommende foranstaltning.
Stk. 2. Når Forbrugerombudsmanden har afgivet en for-
håndsbesked til en erhvervsdrivende om, at en påtænkt for-
anstaltning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil
være lovlig, kan Forbrugerombudsmanden ikke på eget initi-
ativ over for den erhvervsdrivende gribe ind i anledning af
en foranstaltning, som er dækket af forhåndsbeskeden og
iværksat inden rimelig tid efter dennes afgivelse.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om gebyr for forhåndsbesked.
Kapitel 8
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed
§ 31. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemfø-
re og offentliggøre sammenlignende undersøgelser af pro-
dukter.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i forbin-
delse med undersøgelser som nævnt i stk. 1 anvende ano-
nym informationsindsamling.
Kapitel 9
Retsforfølgning og håndhævelsesforanstaltninger
Retsforfølgning
§ 32. Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag
om forbud, påbud, erstatning og vederlag efter § 24. Forbru-
gerombudsmanden kan anlægge sag om forbud og påbud ef-
ter § 24, stk. 1, og på begæring anlægge sag om erstatning
og vederlag.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis
en handling klart er i strid med loven og ikke kan ændres
ved forhandling.
Stk. 3. Et påbud kan af den, påbuddet retter sig mod, for-
langes indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes skriftligt over for Forbrugerombudsmanden, in-
den 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende.
Forbrugerombudsmanden skal inden 1 uge efter modtagelse
af anmodningen indbringe sagen for retten i den borgerlige
retsplejes former.
Stk. 4. Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende virk-
ning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan fortsætte den handling,
påbuddet angår.
Stk. 5. Ankes en dom, hvorved et påbud ikke findes lov-
ligt, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvor-
til sagen er indbragt, bestemme, at den pågældende ikke
under ankesagen må udøve den handling, påbuddet angår.
Stk. 6. Rejses tiltale for overtrædelse af loven, overlades
udførelsen af tiltalen til Forbrugerombudsmanden, såfremt
denne begærer dette.
Informationspligt om forældelse
§ 33. Forbrugerombudsmanden kan, hvis det skønnes
nødvendigt for at beskytte forbrugere mod retstab, efter for-
handling med den erhvervsdrivende meddele påbud om at
informere relevante kunder om retsstillingen i relation til
forældelse.
Erstatningssøgsmål
§ 34. Har en flerhed af forbrugere i forbindelse med over-
trædelse af bestemmelserne i loven ensartede krav på erstat-
ning, kan Forbrugerombudsmanden på begæring indbringe
kravene under et.
Gruppesøgsmål
§ 35. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som gruppe-
repræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel
23 a.
Foreløbigt forbud
§ 36. Forbrugerombudsmanden kan, når der øjensynligt er
fare for, at formålet med et forbud som nævnt i § 24, stk. 1,
vil forspildes, hvis rettens afgørelse skal afventes, nedlægge
foreløbigt forbud. Sag til stadfæstelse af forbuddet skal an-
lægges senest næste hverdag. Reglerne i retsplejelovens §
413, nr. 2, § 414, § 430 og § 641, stk. 1-3 og 5, finder tilsva-
rende anvendelse, og reglerne i § 636, § 638 og § 422, stk.
3, finder anvendelse med de fornødne lempelser.
Stk. 2. Kan en sag til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1
ikke afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg,
kan retten under sagens forberedelse inden udløbet af den
nævnte frist ved kendelse bestemme, at forbuddet fortsat
skal stå ved magt. Retten giver, forinden sådan afgørelse
træffes, så vidt muligt parterne adgang til at udtale sig. Stad-
fæstes forbuddet ikke inden fristens udløb, er det bortfaldet.
Straf og påtale
§ 37. Tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af
retten eller et påbud, som Forbrugerombudsmanden har
meddelt i henhold til § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 33,
straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Tilside-
sættelse af et påbud om at tilbagebetale en modtaget penge-
ydelse straffes dog ikke.
Stk. 2. Den, som undlader at meddele oplysninger, der af-
kræves efter § 25, stk. 2, eller § 27, stk. 3, 2. pkt., eller som i
forhold, der omfattes af loven, meddeler Forbrugerombuds-
manden urigtige eller vildledende oplysninger, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning.
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6,
stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, §
18 og § 19, § 20, stk. 1, og § 21 og forsætlig overtrædelse af
§ 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Stk. 4. Overtrædelse af § 20, stk. 1, § 21 og § 22 er under-
givet privat påtale.
Stk. 5. Overtrædelse af § 23 straffes med bøde eller fæng-
sel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter straffelovens § 299 a. Påtale finder kun sted ef-
ter den forurettedes begæring.
8
Stk. 6. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
reglerne.
Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bødeforelæg
§ 38. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling
med justitsministeren fastsætte regler om, at Forbrugerom-
budsmanden i nærmere angivne sager om overtrædelse af
loven eller regler udstedt i medfør heraf i et bødeforelæg
kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag. Det er
en betingelse, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bøde-
forelægget. Fristen kan efter anmodning forlænges af For-
brugerombudsmanden.
Stk. 2. Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3,
og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at
en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende
anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre for-
følgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Kapitel 10
Henlæggelsesbeføjelser
§ 39. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge sine
beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet.
Dette gælder ikke for beføjelser i henhold til § 25, stk. 5.
Henlægger ministeren sine beføjelser til en myndighed
under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om klage-
adgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 11
Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden
§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Den 1. juli 2017 ophæves lov om markedsføring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. september 2013.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af lov om markedsføring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. september 2013, forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-
stedt i medfør af denne lov. Overtrædelser af forskrifterne
straffes med bøde efter de hidtil gældende regler.
Færøerne og Grønland
§ 41. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 12
Ændring af anden lovgivning
§ 42. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af
13. oktober 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 203 af
28. februar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 653, stk. 2, nr. 14, ændres »markedsføringslovens § 1«
til: »markedsføringslovens §§ 3 og 4«.
§ 43. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4.
juli 2016, som ændret ved lov nr. 1723 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2016 og § 3 i lov
nr. 189 af 27. februar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 299 a ændres »markedsføringslovens § 19« til: »mar-
kedsføringslovens § 23«.
§ 44. I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 6.
juni 2007 og senest ved § 1 i lov nr. 639 af 12. juni 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »markedsføringslovens § 6«
til: »markedsføringslovens § 10«.
2. I § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »markedsføringslovens
§ 6« til: »markedsføringslovens § 10«.
3. I § 36, stk. 3, ændres »markedsføringslovens § 6« til:
»markedsføringslovens § 10«, og »markedsføringslovens §
6, stk. 7« til: »markedsføringslovens § 10, stk. 7«.
§ 45. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 348, stk. 1, 3. pkt., ændres »Markedsføringslovens §
20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Mar-
kedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1,
og § 34«.
2. I § 395 ændres »markedsføringslovens § 17« til: »mar-
kedsføringslovens § 29«.
§ 46. I lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 1541 af 13. december 2016, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 170, stk. 1, 2. pkt., ændres »Markedsføringslovens §
20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Mar-
kedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1,
og § 34«.
§ 47. I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, som ænd-
ret ved § 5 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 11, stk. 5, ændres »Markedsføringslovens § 20, § 22,
stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Markedsfø-
ringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og §
34«.
§ 48. I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1078 af 5. juli 2016, som ændret ved § 9 i lov nr.
1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
9
1. I § 12, stk. 2, 3. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 20,
§ 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Markeds-
føringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og
§ 34«.
§ 49. I lov nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti
foretages følgende ændring:
1. I § 15, 2. pkt., ændres »§ 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, §
27, stk. 1, og § 28« til: »§ 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32,
stk. 1, og § 34«.
§ 50. I lov om værdipapirhandel, jf. lovbekendtgørelse nr.
251 af 21. marts 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 20,
§ 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28« til: »Markeds-
føringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og
§ 34«.
10
Bilag 1
Specifikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive
Vildledende handelspraksis
1) Den erhvervsdrivende hævder at have underskrevet en adfærdskodeks, selvom det ikke er tilfældet.
2) Den erhvervsdrivende fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller tilsvarende uden at have
opnået den nødvendige tilladelse.
3) Den erhvervsdrivende hævder, at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig myndighed eller an-
den myndighed, selvom det ikke er tilfældet.
4) Den erhvervsdrivende hævder, at en erhvervsdrivende (herunder dennes handelspraksis) eller et pro-
dukt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans, selvom det ikke er tilfældet,
eller fremsætter en sådan påstand uden at opfylde betingelserne for godkendelse eller tilladelse.
5) Den erhvervsdrivende opfordrer til at købe produkter til en bestemt pris uden at gøre opmærksom
på, at der kan være rimelige grunde til at antage, at han ikke vil være i stand til at levere eller få en
anden erhvervsdrivende til at levere de pågældende eller tilsvarende produkter til den pågældende
pris inden for en periode og i en mængde, som er rimelig i forhold til produktet, omfanget af den
reklame, der er gjort for produktet, og den opgivne pris (bait advertising).
6) Den erhvervsdrivende opfordrer til køb af produkter til en bestemt pris, men nægter at vise det aver-
terede produkt for forbrugerne, eller nægter at tage imod bestilling af det eller levere det inden for et
rimeligt tidsrum, eller fremviser en defekt udgave af det, fordi han agter at promovere et andet pro-
dukt (bait and switch).
7) Det angives i modstrid med sandheden, at produktet kun vil være tilgængeligt i meget begrænset tid,
eller at det kun vil være tilgængeligt på visse betingelser i meget begrænset tid, for at fremkalde en
umiddelbar afgørelse og fratage forbrugerne tilstrækkelig mulighed for eller tid til at træffe en infor-
meret beslutning.
8) Den erhvervsdrivende påtager sig at yde eftersalgsservice til en forbruger, med hvem han har kom-
munikeret forud for transaktionen på et sprog, som ikke er et officielt sprog i den medlemsstat, hvor
den erhvervsdrivende er etableret, men yder kun en sådan service på et andet sprog uden tydeligt at
have tilkendegivet dette over for forbrugeren, før denne forpligtede sig i forhold til transaktionen.
9) Det angives, eller der gives på anden måde indtryk af, at et produkt kan sælges lovligt, selvom dette
ikke er tilfældet.
10) Rettigheder, som forbrugeren har efter loven, fremstilles som et særligt kendetegn ved den erhvervs-
drivendes tilbud.
11) Der anvendes redaktionelt indhold i medierne til at promovere produktet, hvor en erhvervsdrivende
har betalt for en sådan reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller lyd,
som tydeligt kan identificeres af forbrugeren. Dette berører ikke direktiv 89/552/EØF som kodifice-
ret ved direktiv 2010/13/EU.
12) Der fremsættes en faktuelt ukorrekt påstand vedrørende arten og omfanget af risikoen for forbruge-
rens eller dennes families personlige sikkerhed, hvis forbrugeren ikke køber produktet.
13) Der promoveres et produkt, der ligner et andet produkt fremstillet af en bestemt producent, på en
sådan måde, at forbrugeren med overlæg forledes til at tro, at produktet er fremstillet af samme pro-
ducent, uden at dette er tilfældet.
14) Etablering, drift eller promovering af en salgsfremmende pyramideordning, hvor forbrugeren erlæg-
ger et vederlag og til gengæld stilles kompensation i udsigt, som hovedsageligt er afhængig af, om
han har introduceret andre for ordningen og i mindre grad af salg eller forbrug af produkter.
15) Det hævdes, at lukning af den erhvervsdrivendes virksomhed eller flytning til andre lokaler er fore-
stående, selvom det ikke er tilfældet.
16) Det hævdes, at produkter kan gøre det lettere at vinde i hasardspil.
11
17) Det hævdes i modstrid med sandheden, at et produkt kan helbrede sygdomme, funktionsforstyrrelser
eller misdannelser.
18) Der gives faktuelt ukorrekte oplysninger om markedsvilkår eller om muligheden for at finde produk-
tet med henblik på at få forbrugeren til at erhverve produktet på ringere vilkår end de normale mar-
kedsvilkår.
19) Det hævdes som led i handelspraksis, at der afholdes en konkurrence eller et salgsfremstød med præ-
mier, men uden de omtalte præmier eller andre rimeligt tilsvarende uddeles.
20) Et produkt omtales som »gratis«, »vederlagsfrit«, »uden betaling« eller lignende, selvom forbruge-
ren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågælden-
de handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.
21) I markedsføringsmaterialet indgår en faktura eller et lignende dokument, der opfordrer til betaling,
og som giver forbrugeren indtryk af, at han allerede har bestilt det produkt, der markedsføres, selv-
om det ikke er tilfældet.
22) Den erhvervsdrivende i modstrid med sandheden hævder eller giver indtryk af, at han ikke handler
som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, eller han, i modstrid med
sandheden udgiver sig for at være forbruger.
23) Der skabes det fejlagtige indtryk, at eftersalgsservicen i forbindelse med produktet er tilgængelig i
en anden medlemsstat end den, hvor produktet sælges.
Aggressiv handelspraksis
24) Forbrugeren bringes til at tro, at han ikke kan forlade lokalerne, før en kontrakt er indgået.
25) Der aflægges personlige besøg på forbrugerens bopæl, uden at forbrugerens ønske om, at den er-
hvervsdrivende skal forlade stedet eller blive væk, respekteres, idet der dog gælder en undtagelse for
besøg med henblik på at håndhæve en kontraktlig forpligtelse under omstændigheder og i et omfang,
der er berettiget i henhold til national lovgivning.
26) Der foretages vedholdende og uønskede henvendelser pr. telefon, der ikke er omfattet af forbuddet i
forbrugeraftalelovens § 4, eller pr. telefax, e-mail eller andre fjernkommunikationsmedier, idet der
dog gælder en undtagelse for henvendelser med henblik på at håndhæve en kontraktlig forpligtelse
under omstændigheder og i et omfang, der er berettiget i henhold til national lovgivning.
27) Den erhvervsdrivende kræver, at en forbruger, som ønsker at anmelde en fordring i henhold til en
forsikringspolice, skal fremlægge dokumenter, som ikke med rimelighed kan anses for at være rele-
vante i forhold til fordringens gyldighed, eller han systematisk undlader at svare på korrespondance
vedrørende sagen, i den hensigt at afholde forbrugeren fra at udøve sine kontraktlige rettigheder.
28) En reklame opfordrer direkte børn til at købe eller til at overtale deres forældre eller andre voksne til
at købe de produkter til dem, som reklamen vedrører. Denne bestemmelse berører ikke artikel 9, stk.
1, litra g, i direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester.
29) Der afkræves omgående eller senere betaling for eller returnering eller oplagring af produkter, som
den erhvervsdrivende har leveret, selvom forbrugeren ikke har anmodet herom, idet der dog gælder
en undtagelse for erstatningsprodukter, der leveres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direk-
tiv 97/7/EF (levering uden forudgående anmodning).
30) Det meddeles udtrykkeligt forbrugeren, at hvis han ikke køber produktet eller tjenesteydelsen, vil
den erhvervsdrivendes job eller levebrød være truet.
31) Der skabes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde eller ved udførelse af
en bestemt handling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode, selvom faktum er, at der
enten ikke findes nogen præmie eller et andet tilsvarende gode, eller at den handling, som skal udfø-
res for at indløse præmien eller et andet tilsvarende gode indebærer, at forbrugeren skal betale et
pengebeløb eller på anden måde påtage sig udgifter.
12