Fremsat den 20. april 2017 af udenrigsministeren (Anders Samuelsen)

Fremsat den 20. april 2017 af udenrigsministeren (Anders Samuelsen)
Forslag til folketingsbeslutning
om et dansk militært bidrag til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum
og Polen
Folketinget meddeler sit samtykke til, at et dansk militært
bidrag stilles til rådighed for NATOs fremskudte tilstedevæ-
relse i Baltikum og Polen. Beslutningen om etablering af
NATOs fremskudte tilstedeværelse blev truffet på NATO-
topmødet i juli 2016.
Beslutningsforslag nr. B 150 Folketinget 2016-17
Udenrigsmin., j.nr.
AS001684
Bemærkninger til forslaget
I. Under NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 beslutte-
de stats- og regeringscheferne at etablere en fremskudt til-
stedeværelse (enhanched forward presence, eFP) i de balti-
ske lande og Polen som en del af Alliancens styrkede af-
skrækkelses- og forsvarsprofil. Den fremskudte tilstedevæ-
relse består af en multinational bataljon i hvert af de baltiske
lande og Polen, som er anført af en rammenation. Den frem-
skudte tilstedeværelse vil utvetydigt demonstrere NATO-
landenes alliancesolidaritet og understrege viljen til at be-
skytte NATOs befolkning og territorium mod enhver ag-
gression, idet et angreb på NATOs fremskudte tilstedeværel-
se vil udgøre en aggression mod flere allierede. Det har væ-
ret vurderet nødvendigt at etablere den fremskudte tilstede-
værelse i lyset af den usikkerhed, som er afstedkommet af
bl.a. Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen, hand-
linger i Østukraine samt udviklingen i det generelt mere
komplekse sikkerhedsbillede, som Alliancen står overfor
mod øst. Således har særligt de baltiske lande og Polen ople-
vet en stigende militær aktivitet i deres østlige nærområde.
Den fremskudte tilstedeværelse er en defensiv og proportio-
nel reaktion på dette mere komplekse sikkerhedsbillede i re-
gionen. Samtidig med tiltagene i de baltiske lande og Polen,
udvikles der en skræddersyet fremskudt tilstedeværelse i
Rumænien på Alliancens sydøstlige grænse.
Regeringen ønsker, at Danmark skal bidrage til troværdig-
heden af NATOs artikel 5 i Washington-traktaten og sende
et klart signal om alliancesolidaritet. Som følge heraf ønsker
regeringen at indgå i den fremskudte tilstedeværelse med et
bidrag i Estland, hvor Storbritannien er rammenation.
II. Den fremskudte tilstedeværelse vil samlet bestå af en
multinational bataljonskampgruppe på ca. 1.000 personer i
hvert af de baltiske lande og Polen. Bataljonerne vil blive
anført af en rammenation, der vil have fast tilstedeværelse.
Øvrige landes bidrag vil kunne indgå på rotationsbasis.
Det samlede danske bidrag vil bestå af op til ca. 200 per-
soner i form af en enhed af kompagnistørrelse med nødven-
dige støttefunktioner, som udsendes til den britisk-ledede
bataljonskampgruppe i Estland for en periode på ca. 12 må-
neder fra omkring årsskiftet 2017/2018. Der er ikke truffet
beslutning om forlængelse eller fornyet udsendelse, idet det-
te kan blive relevant på et senere tidspunkt, jf. afsnit VI.
Hertil skal bemærkes, at der i NATO på nuværende tids-
punkt ikke er taget stilling til spørgsmålet om varigheden af
den fremskudte tilstedeværelse, men der er forventning om
en flerårig tilstedeværelse. Forud for udsendelsen og som en
del af styrkebidraget vil op til ca. ti stabsofficerer blive ud-
sendt til Estland til det britiske og estiske hovedkvarter. Der-
udover vil der i forbindelse med etablering og hjemtagning
af bidragene være behov for midlertidig udsendelse til styr-
kebidraget af yderligere personer til udpakning, opstilling og
klargøring samt nedtagning af faciliteter m.v., herunder
etablering af kommunikationsforbindelser. Ved udsendelsen
af det danske styrkebidrag vil den øverstkommanderende
danske stabsofficer, den såkaldte red card holder, få til op-
gave at sikre, at indsættelsen af det danske styrkebidrag sker
i overensstemmelse med Folketingets samtykke. Cyberkapa-
citeter vil endvidere kunne indgå i det danske militære bi-
drag.
Det danske styrkebidrag udsendes med henblik på at de-
monstrere alliancesolidaritet med Danmarks allierede i de
baltiske lande og Polen og dermed bidrage til en troværdig
afskrækkelses- og forsvarsprofil for NATO som helhed. Op-
stillingen af de multinationale bataljonskampgrupper mulig-
gør, at NATO vil være i stand til at reagere hurtigt, såfremt
en konflikteskalering måtte opstå.
Under tilstedeværelsen skal det danske styrkebidrag, in-
den for rammerne af NATOs direktiver og retningslinjer,
gennemføre aktiviteter som led i den fremskudte tilstedevæ-
relse, herunder indgå i trænings- og øvelsesaktiviteter i ko-
ordination med de respektive rammenationer og på tværs af
modtagenationerne. Forud for udsendelsen af det danske bi-
drag vil Frankrig udsende en tilsvarende enhed som Dan-
mark til bataljonskampgruppen i perioden fra april til de-
cember 2017.
Den samlede danske enhed vil i overensstemmelse med
NATOs strategiske direktiv blive udsendt som en kampklar
formation, der i krisesituationer kan sættes på højt bered-
skab.
Det danske bidrag vil i forbindelse med udsendelsen være
tillagt beføjelser i henhold til adgangen til udvidet selvfor-
svar af egne og allierede styrker.
Det danske styrkebidrag vil være under operativ kontrol af
NATOs øverstkommanderende i Europa, der samtidig gives
bemyndigelse til – såfremt det af hensyn til den samlede op-
gaveløsning måtte findes formålstjenstligt – at delegere ope-
rativ kontrol til chefen for den britisk-ledede bataljonskamp-
gruppe i Estland. Den danske forsvarschef bevarer fuld
kommando i hele udsendelsesperioden.
III. Det folkeretlige grundlag for det danske militære bi-
drag er et samtykke fra de baltiske lande og Polen.
Under NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 besluttede
stats- og regeringscheferne, herunder fra de baltiske lande
og Polen, enstemmigt etableringen af den fremskudte tilste-
deværelse. Såfremt der opstår en situation, hvor de baltiske
lande eller Polen bliver udsat for væbnet angreb, er der i
henhold til FN-pagtens artikel 51 en adgang til individuelt
og kollektivt selvforsvar. FN-pagtens artikel 51 vil derfor
være det folkeretlige grundlag for et dansk militært bidrags
adgang til at anvende magt i kollektivt selvforsvar af de bal-
tiske lande og Polen.
Det danske bidrag vil være undergivet folkeretten. NA-
TOs statusaftale (SOFA) finder anvendelse for det danske
bidrag.
IV. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har oplyst, at der
under de aktuelle sikkerhedspolitiske vilkår ingen direkte
militær trussel ses at være mod et dansk landmilitært bidrag
til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Estland. Rusland ser
dog med stor mistro på NATOs optræden i Østersøen, sær-
2
ligt permanent tilstedeværelse af styrker og infrastruktur, se-
nest NATOs beslutning om fremskudt tilstedeværelse i de
baltiske lande og i Polen. Det er vurderingen, at et stigende
antal militære styrker, der opererer tæt på grænseområdet
mellem Polen, de baltiske lande og Rusland, øger risikoen
for, at misforståelser og fejlkalkulationer kan føre til eskale-
rende situationer.
Truslen for spionage og cyberkriminalitet mod et dansk
styrkebidrag indsat i rammen af fremskudt tilstedeværelse
vurderes at være MEGET HØJ. FE vurderer, at truslen fra
chikane og intimideringskampagner mod et dansk styrkebi-
drag vil være HØJ. FE har endvidere oplyst, at truslen for
russisk udnyttelse af et dansk bidrag i påvirkningskampag-
ner rettet mod de russisksprogede mindretal i Baltikum vil
være HØJ. FE vurderer endelig, at truslen for russisk udnyt-
telse af et dansk styrkebidrag i påvirkningskampagner, rettet
mod et vestligt publikum, vil være MIDDEL.
V. Den fremskudte tilstedeværelse er en defensiv og pro-
portionel reaktion på et komplekst sikkerhedsbillede i Cen-
tral- og Østeuropa. Det kan dog ikke udelukkes, at der op-
står behov for anvendelse af militære magtmidler i overens-
stemmelse med mandatet til udvidet selvforsvar. På bag-
grund af mandatet til udvidet selvforsvar samt bevæggrun-
den og omstændighederne, der knytter sig til etableringen af
NATOs fremskudte tilstedeværelse, forelægges sagen for
Folketinget med henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2.
Folketinget anmodes om at meddele sit samtykke til, at et
dansk styrkebidrag indgår i den fremskudte tilstedeværelse,
som beskrevet ovenfor i afsnit I og II.
Såfremt et medlemsland i NATO-alliancen får krænket sin
territoriale integritet, og Det Nordatlantiske Råd på den bag-
grund beslutter, at der er tale om en artikel-5 situation i
medfør af Washington-traktaten, vil Folketinget blive ind-
draget på ny.
VI. Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags
sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgave-
løsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at juste-
re eller forlænge bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle
ske en væsentlig ændring i forhold til de i afsnit I og II
beskrevne opgaver, vil regeringen rådføre sig med Det
Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny
forelægge sagen for Folketinget.
VII. Meromkostninger forbundet med det samlede danske
bidrag til NATOs fremskudte tilstedeværelse for en periode
på 12 måneder, jf. ovenfor, anslås at vil beløbe sig til i alt
ca. 140 mio. kr. Alle meromkostninger forbundet med ud-
sendelsen afholdes inden for Forsvarets samlede ramme.
3