L 136 - svar på spm. 13 om, hvordan ministeren vil sikre, at der i det nye center fortsat bedrives grundforskning på socialområdet, fra økonomi- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Adressat: økonomi- og indenrigsministeren
- Stiller: Pernille Rosenkrantz-Theil
SOU L136 - svar på spm. 13.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L136/spm/13/svar/1398718/1744896.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (L 136) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Spørgsmål nr. 13: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at der i det nye center fortsat bedrives grundforskning på socialområdet, og hvordan ministeren vil sikre, at forskningen vedrørende socialt udsatte grupper ikke nedprioriteres i forhold til, hvordan vægten er i dag med de to centre KORA og SFI.” Svar: Forskningsaktiviteterne på SFI og KORA er altovervejende anvendelsesorienterede og praksisnære. Det skal også kendetegne forskningen på det nye center, men der vil herudover være mulighed for at udføre mere grundlæggende forskning præcis som i dag. Det fremsatte lovforslag indskrænker således ikke mulighederne for at lave grundlæggende forskning. Med lovforslaget får centeret en formålsbeskrivelse, der både omfatter KORA’s formål og SFI’s formål. Der er således ikke lagt op til at op- eller nedprioritere konkrete tema- er, herunder socialområdet. Jeg har lagt vægt på, at lovforslaget ikke i detaljer styrer aktiviteterne på det nye cen- ter. Det er centralt, at de faglige aktiviteter på centeret bliver uafhængige, og at vi får mest muligt ud af ressourcerne. Det bliver bestyrelsens ansvar og opgave – sammen med ledelsen og medarbejderne – at tilrettelægge arbejdet inden for de overordnede rammer, som loven udstikker. Med venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll Sagsnr. 2017 - 1848 Doknr. 459286 Dato 18-04-2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 136 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt