L 130 - svar på spm. 3 om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at udvisningsdømte ikke kan se tv, høre radio, spille spil eller tjene penge i danske fængsler og arresthuse, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 130 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afso-
ningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte) (L 130):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer, at udvisningsdømte ikke kan se
tv, høre radio, spille spil eller tjene penge i danske fængsler og
arresthuse, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et så-
dant ændringsforslag?”
Svar:
1. Med lovforslaget foreslås det at begrænse udvisningsdømte indsattes ret
til at få udarbejdet handleplaner og til at deltage i forskellige former for
beskæftigelse, som har et primært resocialiserende sigte, medmindre særli-
ge forhold taler herfor.
Den foreslåede ændring af forslaget indebærer, at udvisningsdømte desu-
den skal afskæres fra at se tv, høre radio, spille spil og tjene penge under
ophold i danske fængsler og arresthuse.
2. En sådan ændring af forslaget vil – ud over ændringer af straffuldbyr-
delseslovens § 42 om retten til vederlag for beskæftigelse og § 58 om ret-
ten til at holde sig orienteret gennem radio- og fjernsynsudsendelser – tilli-
ge forudsætte, at der tages stilling til ændringernes betydning på en række
andre områder.
Eksempelvis vil det skulle afklares, om udvisningsdømte indsatte skal af-
skæres fra at besøge andre indsatte i celler med fjernsyn, radio eller spil,
og om de skal afskæres fra at opholde sig i f.eks. et fælles opholdsrum med
fjernsyn eller et værksted med en radio.
Tilsvarende vil det bl.a. skulle afklares, om udvisningsdømte indsatte skal
modtage forplejning eller ydelser til forsørgelse i stedet for det nuværende
vederlag for beskæftigelse, og om ændringen skal have konsekvenser for
reglerne om bødefastsættelse, modregning af erstatningskrav mv.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at det er muligt på det fore-
liggende grundlag at yde teknisk bistand til udarbejdelse af det ønskede
ændringsforslag.
3
3. Justitsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede ændring vil
rejse alvorlige spørgsmål i forhold til forbuddet mod diskrimination i Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 sammen-
holdt med artikel 8 og 10.
Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-
tigheder og friheder sikres uden forskel på grund af bl.a. national oprindel-
se.
Anvendelsesområdet for artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen
er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at be-
stemmelsen kun kan anvendes i sammenhæng med én eller flere af disse
bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være
krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal
ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (”ambit”).
Hvis en situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesom-
råde, indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer
dette, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal
behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et
legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Indsattes adgang til at interagere med medindsatte gennem bl.a. spil er
beskyttet i EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatlivet. Ind-
sattes adgang til at høre radio eller se tv er omfattet af retten til at modtage
information, som er beskyttet i EMRK artikel 10 om ytrings- og informati-
onsfrihed.
Den foreslåede ændring vil indebære, at udvisningsdømte indsatte for-
skelsbehandles i forhold til øvrige indsatte i forhold til deres rettigheder
efter EMRK artikel 8 og 10. En sådan forskelsbehandling kan alene ret-
færdiggøres, hvis den varetager et sagligt hensyn og er nødvendig (propor-
tional) for at varetage det pågældende hensyn.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke muligt at pege på en saglig
begrundelse for at forskelsbehandle udvisningsdømte indsatte og øvrige
indsatte i forhold til deres ret til at modtage information gennem radio eller
tv eller at interagere med medindsatte. Ministeriet vurderer derfor, at det
4
ikke vil være muligt at gennemføre den foreslåede ordning inden for ram-
merne af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8 og 10.