L 165 - svar på spm. 6 om ministeren vil oversende sit talepapir til udvalget fra samrådet 7/4-17, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
11. april 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 165 stillet af udvalget den 7. april 2017.
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende sit talepapir til udvalget fra samrådet 7/4-17, jf.
L 165 - samrådsspm. A og B.
Svar:
Ministerens talepapir fra samrådet den 7. april 2017 er vedlagt besvarelsen.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 165 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt


9. april 2017
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Samråd i ERU den 7. april 2017 – Spørgsmål A og B stillet
efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
 Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvi-
der lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra
60 til 75 pct.
 Regeringen ønsker med lovforslaget at give flere danskere
adgang til at købe et fritidshus og gøre det billigere at låne
til opførsel af nye sommerhuse.
 Herudover vil billigere lånemuligheder medvirke til at nu-
værende ejere af sommerhuse i større omfang kan moderni-
sere og renovere deres fritidsbolig.
 Forslaget vil derfor skabe et mere aktivt sommerhusmarked
og være til gavn for vækst og beskæftigelse – også i egne af
Danmark, hvor der i dag er lav aktivitet.
Ad spørgsmål A:
(Mener ministeren, at de systemiske risici forbundet med lovforslaget er
tilstrækkeligt belyst set i lyset af Nationalbankens høringssvar?)
 I spørgsmål A bliver der spurgt, om de systemiske risici for-
bundet med lovforslaget er tilstrækkeligt belyst. I spørgs-
målet henvises der til Nationalbankens høringssvar.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 165 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2/5
 Spørgsmålet er overvejet, og jeg mener ikke, at lovforslaget
indebærer systemiske finansielle risici.
Jeg har bemærket, at Nationalbanken i sit høringssvar heller
ikke peger på, at lovforslaget indebærer systemiske finan-
sielle risici.
 Nationalbanken nævner, at lovforslaget mindsker sikkerhe-
den bag realkreditobligationerne.
 I vurderingen heraf er det dog for det første vigtigt at være
opmærksom på, at realkreditudlån til sommerhuse blot ud-
gør 2,8 pct. af det samlede realkreditudlån.
 Alene af den grund mener jeg ikke der er belæg for at kon-
kludere, at en udvidelse af lånegrænsen rokker ved robust-
heden i realkreditsystemet.
 For det andet skal institutterne fortsat opfylde de krav, der
sikrer, at deres kapital matcher den risiko de påtager sig.
Også derved vil sikkerheden i realkreditsystemet fortsat
være bevaret.
 For det tredje skal kreditinstitutterne fortsat stille de samme
krav til køberne i forbindelse med en kreditvurdering, her-
under i forhold til fx udbetaling og rådighedsbeløb.
 Endelig vil jeg nævnt, at lovforslaget tager højde for, at ri-
sikoen forbundet med belåning af det enkelte fritidshus ud
fra en generel betragtning er lidt højere end ved belåning af
3/5
et énfamilieshus og en ejerlejlighed. For eksempel er ligge-
tiderne gennemsnitligt højere for fritidshuse.
 Derfor foreslår regeringen, at lånegrænsen på realkreditlån
til fritidsboliger sættes til 75 pct., hvor lånegrænsen for én-
familieshus og ejerlejligheder er 80 pct.
 Jeg mener derfor samlet set, at vi med dette lovforslag op-
retholder robustheden og sikkerheden i vores realkreditsy-
stem.
Ad spørgsmål B:
(Er det ministerens vurdering, at en ændring af lånegrænsen vil medvirke til
eller forværre en eventuel økonomisk krise, på samme måde, som de udvi-
dede lånemuligheder gjorde det op til den finansielle krise i 2008?)
 I spørgsmål B efterspørges min vurdering af, om ændringen
af lånegrænsen vil medvirke til eller forværre en eventuel
økonomisk krise.
 Jeg vurderer ikke, at lovforslaget vil kunne medvirke til at
skabe eller forstærke en ny krise.
 Vi skal huske proportionerne i dette lovforslag.
 Lovforslaget ændrer på lånemulighederne for en mindre del
af ejendomsmarkedet, hvor udlånet som nævnt blot udgør
2,8 pct. af det samlede realkreditudlån.
 Forslaget har en helt anden karakter end de ændringer i lå-
4/5
nemulighederne, der blev gennemført forud for den finan-
sielle krise, som havde et meget bredere anvendelsesom-
råde.
 Endvidere har priserne på sommerhuse på landsplan siden
den finansielle krise ligget nogenlunde fladt – og dermed
været uændret. Sommerhusmarkedet har således ikke ople-
vet den samme prisudvikling som vi ser på andre dele af
boligmarkedet.
 Dertil kommer, at vi siden den finansielle krise har gennem-
ført en række stramninger af den finansielle regulering, så
kreditinstitutterne i dag er mere robuste.
 Det gælder f.eks. krav til institutternes kapital. Derudover
har Finanstilsynet indført en tilsynsdiamant, der ligeledes
understøtter robustheden i realkreditinstitutterne.
 Det er endvidere som tidligere nævnt vigtigt at huske på, at
bankernes og realkreditinstitutternes krav til boligkøbernes
økonomi ikke bliver lempet med lovforslaget. Kravene til fx
udbetaling og rådighedsbeløb lægger en naturlig grænse for,
hvor meget boligpriserne eventuelt måtte stige i visse områ-
der.
 En eventuel priseffekt vil desuden være forskellig fra om-
råde til område, idet visse områder er præget af en lav efter-
spørgsel.
5/5
 Endvidere skal lovforslaget ses i sammenhæng med den af-
tale som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet om flere byggegrunde til netop fritids-
huse.
 Det vil øge udbuddet af sommerhuse og dæmpe eventuelle
prisstigninger. Derfor kan det ikke på forhånd konkluderes
hvilke effekter regeringens initiativer på fritidsboligområ-
det vil have på prisen på fritidsboliger.