L 132 - svar på spm. 8 om, at flere høringssvar vedrører autoriserede sundhedspersoner samt sundhedspersoner som farmaceuter og farmakonomer, som ikke er autoriseret. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvordan ikke autoriserede sundhedspersoners arbejde sikres, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 132 - svar på spm. 8.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L132/spm/8/svar/1398034/1743877.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. marts 2017 stillet følgende spørgs- mål nr. 8 (L 132 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre brug af helbreds- oplysninger til kvalitetsarbejde og retslægeligt ligsyn og obduktion samt særligt om samtykke ved behandling af børn og unge)) til sundhedsministeren, som hermed be- svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 8: ”Flere høringssvar vedrører autoriserede sundhedspersoner samt sundhedspersoner som farmaceuter og farmakonomer, som ikke er autoriseret. Ministeren bedes i for- længelse heraf oplyse, hvordan ikke autoriserede sundhedspersoners arbejde sikres, herunder om det skal videregives til kollegaer, som er autoriserede sundhedsperso- ner.” Svar: Med de foreslåede regler fastsættes ikke, hvem der må udføre kvalitetsarbejde. Med reglerne fastsættes det derimod, hvem der må indhente oplysninger fra patientjourna- len til brug for kvalitetsarbejde. Efter de foreslåede regler er det alene autoriserede sundhedspersoner, der må ind- hente oplysninger i patientjournalen til kvalitetsarbejde, herunder f.eks. læger, tand- læger og sygeplejersker. Farmaceuter og farmakonomer er ikke autoriserede sund- hedspersoner og kan således ikke indhente oplysninger til brug for kvalitetsarbejde. De foreslåede regler betyder imidlertid ikke, at farmaceuter og farmakonomer ikke må udføre kvalitetsarbejde. Farmaceuter og farmakonomer kan udføre kvalitetsarbejde f.eks. ved at deltage i det kvalitetsarbejde, som lægen eller andre sundhedspersoner foretager. Farmaceuter og farmakonomer kan derudover i visse situationer selv indhente oplys- ninger til brug for kvalitetsarbejde. Det kan ske med samtykke fra patienten ved, at farmaceuten og farmakonomen modtager oplysninger fra journaler fra en autoriseret sundhedsperson. Endelig kan farmaceuten og farmakonomen modtage og anvende oplysninger fra sundhedsregistre. Med venlig hilsen Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10-04-2017 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPFRE Sagsnr.: 1606516 Dok. nr.: 340851 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 132 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt