L 132 - svar på spm. 2 om ministeren mener, at lovforslag flugter med de syv principper for brug af sundhedsdata, som blev aftalt i februar, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 132 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L132/spm/2/svar/1398025/1743857.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. marts 2017 stillet følgende spørgs- mål nr. 2 (L 132 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre brug af helbreds- oplysninger til kvalitetsarbejde og retslægeligt ligsyn og obduktion samt særligt om samtykke ved behandling af børn og unge)) til sundhedsministeren, som hermed be- svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 2: ”Ministeren bedes oplyse, om ministeren mener, at lovforslaget flugter med de syv principper for brug af sundhedsdata, som blev aftalt i februar, herunder særligt, at der skal være en åbenhed og gennemsigtighed for alle. Principperne skal bl.a. sikre, at bor- gere og patienter får en bedre information om brugen af deres sundhedsdata, herun- der mulighed for at sige fra over for, at deres helbredsoplysninger anvendes, samt at brugen af personhenførbare data skal begrænses i størst muligt omfang. Ministeren bedes oplyse, hvordan det sikres med lovforslaget.” Svar: Det er min opfattelse, at de foreslåede regler er helt i overensstemmelse med de syv principper for bedre sundhed gennem moderne og sikker brug af data, som Folketin- gets partier indgik politisk aftale om i starten af februar i år. Der opstilles således med lovforslaget klare og sikre rammer for brug af sundhedsdata til løbende at foretage kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet – til gavn for patienterne. Som et element i lovforslaget etableres en ordning, som sikrer, at patienter kan fra- bede sig, at deres helbredsoplysninger indhentes til brug for kvalitetssikring- og kvali- tetsudvikling og til brug for sundhedspersoners evaluering af egen indsats i behandlin- gen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb. Det er derudover med de foreslåede regler forudsat, at der kun sker indhentning af personhenførbare oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for den videre behand- ling af oplysninger, og at oplysninger i det omfang, det teknisk er muligt, indhentes i en form, der ikke kan henføres til enkeltpersoner. I det omfang dette ikke er teknisk muligt, f.eks. fordi oplysningerne alene findes i personhenførbar form ved indhentnin- gen, skal oplysningerne snarest muligt pseudonymiseres eller på anden måde gøres ikke-personhenførbare for uvedkommende. Med venlig hilsen Karen Ellemann / Frederik Rechenback Enelund Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10-04-2017 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPFRE Sagsnr.: 1606516 Dok. nr.: 340479 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 132 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt