Redegørelse om rigsfællesskabet 2017

Redegørelse nr. R 11 (7/4 2017) Folketinget 2016-17
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 7/4 17 om rigsfællesskabet 2017.
(Redegørelse nr. R 11)
Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
1. INDLEDNING
I redegørelsen er hovedvægten lagt på at beskrive problem-
stillinger, der er specifikke for Færøerne og Grønland eller re-
laterer sig til forholdet mellem Danmark og hhv. Færøerne og
Grønland samt til indsatsområder med interesse for alle tre
parter i rigsfællesskabet.
Udvælgelsen af emner i redegørelsen er udtryk for en pri-
oritering i forhold til aktualitet og væsentlighed. Det betyder,
at der er temaer i samarbejdet mellem parterne i rigsfælles-
skabet, som ikke berøres i redegørelsen. Der er samtidig taget
hensyn til, at regeringens redegørelse om samarbejdet i Ark-
tis (R 3 14/10 2016) også behandler emner om rigsfællesska-
bet.
I Redegørelse om rigsfællesskabet anvendes betegnelsen
Naalakkersuisut for Grønlands landsstyre og Inatsisartut for
Grønlands Landsting.
Der henvises til Redegørelse om rigsfællesskabet 2014 (R
12 8/4 2014) for en kort orientering om selvstyreordningerne,
herunder statens tilskud til Færøerne og Grønland.
2. FÆRØERNE
2.1 Færøernes økonomi
Der har været markant økonomisk fremgang på Færøerne si-
den 2013. Væksten har især været drevet af stigende eksport
af fisk og fiskeprodukter. Beskæftigelsen er høj, ledigheden er
lav, og der er tegn på kapacitetsproblemer i bygge- og an-
lægssektoren.
Der ventes et offentligt overskud i år som følge af de gode
konjunkturer. Der er imidlertid fortsat et strukturelt under-
skud. Hertil kommer, at der er udsigt til et øget udgiftspres
de kommende mange år, hvor antallet af ældre vil stige
mærkbart. Færøerne er således fortsat i en situation med be-
tydeligt behov for konsolidering af de offentlige finanser.
Finanspolitisk holdbarhed
Færøernes Økonomiske Råd har i marts 2017 foretaget en ny
vurdering af den finanspolitiske holdbarhed. Det er Rådets
vurdering, at de seneste beregninger fra 2015 fortsat er retvi-
sende. Færøernes Statistik (Hagstova Føroya) har udarbejdet
en ny befolkningsprognose, men den ændrer ikke på hold-
barhedsudfordringen, og der er ifølge Rådet ikke gennemført
væsentlige politiske reformer mv. siden de seneste holdbar-
hedsberegninger.
Med den nuværende finansiering og udgiftsmæssige ind-
retning af det færøske velfærdssamfund vil de offentlige ud-
gifter være stigende frem mod 2050, mens de offentlige ind-
tægter ikke vil stige tilsvarende, målt som andel af bruttonati-
onalproduktet (BNP), jf. figur 1.
Den nuværende finanspolitik er således ikke holdbar. Fær-
øernes Økonomiske Råds beregninger viser, at der er behov
for budgetforbedringer på 750 mio. kr. eller 5 pct. af BNP for
at sikre balance mellem indtægter og udgifter på lidt længere
sigt. Beregningerne er ikke en prognose.
Rådet har tidligere bemærket, at holdbarhedsudfordrin-
gen er et af de mest presserende emner, og har anbefalet, at
den økonomiske politik i højere grad prioriteres og tilrette-
lægges med fokus på den mellem- og langsigtede økonomi-
ske udvikling.
Figur 1. Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP,
2010-2050. Pct.
Kilde: Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparfrágreiðing).
Landsstyret overvejer at gennemføre en forhøjelse af pensi-
onsalderen i forbindelse med en pensionsreform. Det kan bi-
drage til at styrke den finanspolitiske holdbarhed.
Det vil også styrke den offentlige økonomi, hvis landskas-
sen får større del i ressourcerenten fra fiskerierhvervene. I
2007 opsagde det daværende landsstyre den gældende regu-
lering af fiskeriet pr. 1. januar 2018, og der skal derfor i løbet
af 2017 færdigforhandles og vedtages en ny ordning. Lands-
styret har bl.a. sendt forslag i høring om i nogen grad at ind-
føre et markedsbaseret system for fiskerettigheder og kvoter
mv.
Offentlige finanser
Foreløbige regnskabstal for 2016 viser for første gang i otte år
et overskud på landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbud-
get (DAU). Der budgetteres på finansloven for 2017 (FL17)
med et overskud på 206 mio. kr. eller godt 1 pct. af BNP, jf. ta-
bel 1.
2
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2010-2016. Mio. kr.
1 Færøerne bevilligede i 2008 et lån til Island på 300 mio. kr., som blev tilbagebetalt i 2012. Erhvervsfremmefonden (Vinnuframi) blev i 2011
og 2012 nedkapitaliseret med hhv. 10 mio. kr. og 3,4 mio. kr. Landskassen havde i 2013 bl.a. en ekstraordinær indtægt på 160 mio. kr. i for-
bindelse med nedlæggelsen af Færøernes Landsbank. Tallene for 2016 er foreløbige regnskabstal.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Den betydelige forbedring af DAU-saldoen siden 2013 skyl-
des budgeteffekter af de stærke konjunkturer. Det går usæd-
vanligt godt for havbrugene og det pelagiske fiskeri, og de of-
fentlige indtægter er derfor større end normalt. Der er således
fortsat et strukturelt offentligt underskud.
Statens tilskud til Færøerne har i en årrække udgjort ca. 14
pct. af landskassens indtægter. Tilskuddets størrelse er aftalt
for perioden indtil 2019 og fastsat ved lov.
Landskassens obligationsgæld udgjorde 25 pct. af BNP
ved udgangen af 2016. Færøerne har ansvaret for den økono-
miske politik og beslutter selv, hvordan det offentlige budget
finansieres. Det er regeringens politik, at staten ikke garante-
rer for færøske låneoptag eller låneudstedelser.
Konjunkturudviklingen
Der har været markant økonomisk fremgang på Færøerne i
perioden 2013-2016 med en vækst i nominel BNP på 6½-8 pct.
årligt. Forbrugerpriserne har i samme periode været falden-
de, og realvæksten i BNP har således været højere end den
nominelle vækst. Færøernes Økonomiske Råd venter, at
fremgangen vil fortsætte i år med en stigning i nominel BNP
på knap 7 pct.
Den økonomiske aktivitet har især været drevet af fiske-
eksporten, der er steget som følge af øgede fangster af ma-
krel, blåhvilling og sild samt højere priser på laks fra hav-
brug.
Havbrugene er bl.a. begunstiget af det russiske stop for
import af fødevarer fra EU og Norge samt problemer i den
chilenske opdrætsindustri, som er en af verdens største.
Den samlede fiskeeksport er øget med over 50 pct. siden
2012 og udgjorde godt 7,6 mia. kr. i 2016. Heraf udgjorde laks
knap 3,7 mia. kr. og makrel 1 mia. kr.
Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv på Færøer-
ne, og eksporten af fiskeprodukter udgør ca. 95 pct. af vare-
eksporten. Økonomien er derfor også meget sårbar over for
ændringer i mængder og priser på fisk.
De øgede indtægter fra fiskeriet har medvirket til, at pri-
vatforbruget og investeringerne er stigende, og det er for-
ventningen, at den økonomiske aktivitet de kommende år
især vil være drevet af den indenlandske efterspørgsel, mens
nettoeksporten ventes at aftage.
De offentlige og private investeringer planlægges at ligge
på et højt niveau de kommende år. Lagtinget har besluttet, at
der frem mod 2021 skal anlægges to nye tunneller mellem
hhv. Eysturoy og Streymoy samt mellem Streymoy og
Sandoy. De samlede anlægsomkostninger ventes at udgøre
2,6 mia. kr., som finansieres ved lån, der tilbagebetales ved
brugerbetaling. Kommunerne planlægger også større inve-
steringer i bl.a. uddannelsesinstitutioner og boliger.
Færøernes Økonomiske Råd har tidligere vist, at de offent-
lige investeringer over en årrække har været medvirkende til
at forstærke konjunkturudsvingene på Færøerne. Rådet på-
peger, at der er betydelig risiko for, at det gentages i den nu-
værende situation.
Der er aktuelt tegn på kapacitetsproblemer og mangel på
arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren. Flere anlægsprojek-
ter oplever, at der kun kommer få eller ingen bud i forbindel-
se med licitationer. Konkurrencen er således begrænset, og
omkostningerne er stigende.
Arbejdsmarkedet har generelt været i fremgang de senere
år i takt med konjunkturudviklingen. Beskæftigelsen steg til
25.800 lønmodtagere i december 2016 og er dermed nu tæt på
det historisk høje niveau i 2007. Ledigheden faldt til 2,3 pct. i
januar 2017 og er således meget lav.
Der har ofte været store ændringer i beskæftigelsen og le-
digheden i forbindelse med konjunkturudsving. Det skyldes
bl.a., at den færøske arbejdsstyrke har kvalifikationer, som er
efterspurgt i udlandet, samtidigt med at den er meget mobil.
Den demografiske udvikling er også præget af de gode
konjunkturer. Befolkningens størrelse er steget med 1.900
personer eller 4 pct. siden januar 2013 og udgjorde 49.935 per-
soner i januar 2017.
2.2 Råstofområdet
Færøerne har et potentiale for kulbrinter (olie og gas), men
ikke for hårde mineraler. Der er siden 2001 gennemført i alt ni
efterforskningsboringer i havområdet ved Færøerne med de
to sidste i 2014, men der er ikke gjort kommercielle fund. Der
er ingen kendte planer om efterforskningsboringer de kom-
mende år. Landsstyret har den 28. februar 2017 fremsat et lov-
forslag vedrørende en fjerde udbudsrunde for licenser med
henblik på at fastholde en interesse for området og fortsætte
den hidtidige efterforskning og kortlægning af området.
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
R
2015
(R)
2016
FL
2017
Indtægter i alt 4.369 4.223 4.287 4.693 4.493 4.857 4.944
- Overførsler fra staten 616 624 632 635 642 642 642
Driftsudgifter mv. 4.541 4.376 4.463 4.588 4.238 4.416 4.554
Anlægsudgifter 150 182 237 360 337 282 184
DAU-saldo -322 -335 -413 -254 -83 159 206
Ekstraord. indtægter1 10 303 175 5 4 4 58
DAU inkl. ekstraord. indt. -312 -31 -238 -250 -79 163 148
3
2.3 Overtagelse af sagsområder
Der blev i december 2016 udarbejdet en dansk-færøsk rap-
port om overtagelse af sagsområdet person-, familie- og arve-
retten og underskrevet en fælleserklæring om overtagelse af
sagsområdet pr. 29. juli 2018. Forslag til færøsk lovgivning
herom behandles i Lagtinget i foråret 2017. I forhold til luft-
fartsområdet samt udlændingeområdet og grænsekontrollen
pågår der et arbejde mellem de færøske og danske myndig-
heder med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag
for de færøske myndigheder.
3. GRØNLAND
3.1 Grønlands økonomi
Der er aktuelt fremgang i Grønlands økonomi, og væksten
var i 2016 høj. Udviklingen er dog ikke udtryk for, at de
grundlæggende problemer i økonomien er løst. Grønland
står fortsat over for store økonomiske udfordringer i forhold
til vækst, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed. Der er
stadig et stort behov for reformer og ny erhvervsudvikling,
hvis det grønlandske velfærdssamfund skal fremtidssikres.
Finanspolitisk holdbarhed
Grønlands Økonomiske Råd har siden 2010 foretaget bereg-
ninger af den finanspolitiske holdbarhed. Beregningerne vi-
ser, at med den nuværende finansiering og udgiftsmæssige
indretning af det grønlandske velfærdssamfund, vil de of-
fentlige udgifter være stigende frem mod 2040, mens de of-
fentlige indtægter ikke vil stige tilsvarende, målt som andel
af BNP. Det er estimeret, at der vil være behov for budgetfor-
bedringer på knap 1 mia. kr., eller over 7 pct. af BNP i 2035, jf.
figur 2. Beregningerne er ikke en prognose.
Figur 2. Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP,
2015-2040. Pct.
Kilde: Grønlands Økonomiske Råd.
Grønlands Økonomiske Råd har tidligere påpeget, at det er
nødvendigt at igangsætte en mere omfattende reformproces i
Grønland, samt at en udskydelse alene vil øge problemernes
omfang og medføre behov for stadig kraftigere tiltag.
Regeringen har tilbudt Naalakkersuisut rådgivning og ad-
ministrativ bistand i forhold til reformer og initiativer, som
Naalakkersuisut ønsker at gennemføre.
Naalakkersuisut fremlagde i forbindelse med Inatsisartuts
forårssamling 2016 en holdbarheds- og vækstplan, der består
af fire reformspor; øget uddannelsesniveau, fremme vækst og
omstilling til en flerstrenget økonomi, modernisering af den
offentlige sektor samt øget selvforsørgelse gennem reform af
velfærdsydelser, skattesystemet og boligområdet.
Det væsentligste finansieringsbidrag forudsættes at kom-
me fra en modernisering af den offentlige sektor. Det er bl.a.
Naalakkersuisuts hensigt at opnå en budgetforbedring på
650 mio. kr. ved en reduktion af det offentlige forbrug (der i
dag udgør ca. 7,4 mia. kr.), mens udgifterne til overførsler
ikke forventes ændret markant.
Der blev på Inatsisartuts efterårssamling 2016 vedtaget en
ny budget- og regnskabslov, som træder i kraft fra 2018. Lo-
ven indeholder restriktioner på den økonomiske handlefri-
hed for selvstyret og kommunerne med bl.a. krav om, at de
samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise
overskud over fire år. Loven løser ikke de strukturelle proble-
mer i Grønlands økonomi, men den kan medvirke til bedre
udgiftsstyring. Finansministeriet har bidraget med faglig
rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af loven.
Offentlige finanser
Der budgetteres på finansloven for 2017 (FL17) med et over-
skud på drifts- og anlægssaldoen (DA) på 22 mio. kr. i år,
mens der ventes et samlet underskud i budgetoverslagsårene
2018-2020 på 167 mio. kr., jf. tabel 2.
4
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2014-2020. Mio. kr.
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov for 2017.
Det er Naalakkersuisuts målsætning, at der samlet set skal
være balance på DA-saldoen i en finanslovsperiode. Der bud-
getteres med et gennemsnitligt årligt underskud på godt 36
mio. kr. på FL17. Da forslag til finanslov for 2017 blev frem-
lagt i august 2016, var der budgetteret med balance, men der
blev i forbindelse med forhandlingerne om finansloven be-
sluttet en række merudgifter, herunder bl.a. en forhøjelse af
bevillingen til servicekontrakter på trafikområdet.
Der foreligger endnu ikke regnskabstal for 2016, men de
gunstige konjunkturer betyder formentlig, at landskassens
resultat vil blive bedre end budgetteret på FL16.
Statens tilskud til Grønland har i en årrække udgjort ca. 55
pct. af landskassens indtægter. Det forventes fortsat at være
tilfældet i finanslovsperioden.
Den offentlige sektor i Grønland har et gunstigt gældsud-
gangspunkt i forhold til de finanspolitiske udfordringer.
Landskassen havde ved udgangen af 2015 en nettoformue på
godt 0,7 mia. kr. eller 4¾ pct. af BNP, mens de store selvstyre-
ejede selskaber på samme tidspunkt havde en nettogæld på
knap 2,7 mia. kr. eller 18 pct. af BNP. De grønlandske kom-
muner har ikke nettogæld af betydning.
Grønland har inden for selvstyreordningens kompetence-
fordeling ansvaret for den økonomiske politik og beslutter
selv, hvordan det offentlige budget finansieres. Det er rege-
ringens politik, at staten ikke garanterer for grønlandsk låne-
optag.
Konjunkturudviklingen
Den økonomiske aktivitet i Grønland var høj i 2016. Grøn-
lands Økonomiske Råd skønner, at realvæksten i BNP i 2016
var på 4½ pct. mod 1¾ i 2015. I årene 2013-2014 var der øko-
nomisk tilbagegang, jf. tabel 3.
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2012-2017. Årlig realvækst i pct.
Kilde: 2014-2015 foreløbige tal fra Grønlands Statistik. 2016-2017 skøn fra Grønlands Økonomiske Råd. Grønlands BNP er foreløbig opgjort til
14,9 mia. kr. i 2015.
Fremgangen i økonomien de seneste år skyldes overvejende
fiskeriet, hvor priserne har udviklet sig særdeles gunstigt. Re-
jefangsten er samtidig øget i 2016 efter en årrække med tilba-
gegang. Fiskeriet er det bærende eksporterhverv, og rejer er
langt det vigtigste produkt.
Naalakkersuisut har på baggrund af den biologiske råd-
givning øget rejekvoten med 5.000 tons i 2017 til 90.000 tons,
og rejefiskeriet ventes derfor også at bidrage positivt til væk-
sten i år.
I det kystnære fiskeri efter hellefisk er kvoterne fastsat
knap 50 pct. over den biologiske rådgivning, mens kvoterne i
torskefiskeriet er fastsat tre gange højere end den biologiske
rådgivning fra Grønlands Naturinstitut. Der er uenighed om
rådgivningsgrundlaget for torsk.
Der har siden 2014 været et betydeligt makrelfiskeri i ha-
vet ud for Østgrønland, hvor der i 2014 blev fisket 78.000
tons. De seneste to år har makrelfiskeriet imidlertid ikke op-
fyldt forventningerne. I 2015 og 2016 blev der fisket hhv.
31.000 tons og 35.000 tons ud af kvoter på 85.000 tons.
R
2014
R
2015
FL
2016
FL
2017
BO
2018
BO
2019
BO
2020
Indtægter i alt 6.630 6.596 6.594 6.759 6.726 6.740 6.737
- Overførsler fra staten 3.642 3.679 3.682 3.722 3.722 3.722 3.722
Driftsudgifter mv. 5.888 5.819 6.009 6.134 6.128 6.081 6.160
Anlægsudgifter 896 589 685 671 641 653 644
DAU-saldo -154 188 -100 -46 -43 6 -67
DA-saldo -222 137 -57 22 -55 -14 -98
Andel af BNP
i 2015 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Privat forbrug 43,7 -1,3 -2,3 -1,7 2,1 2,1 1,6
Offentligt forbrug 49,5 0,6 2,4 -0,8 -1,9 0,5 0,5
Bruttoinvesteringer 25,3 -40,1 -21,1 -24,0 11,7 27,5 -2,4
Eksport af varer og tjenester 32,1 -2,0 3,5 -6,3 -10,9 12,0 4,5
Tilgang/endelig anvendelse 150,5 -13,8 -4,1 -6,5 -0,7 7,0 1,2
Import af varer og tjenester 50,5 -29,8 -5,7 -15,6 -5,2 11,4 1,3
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 1,5 -3,0 -0,8 1,7 4,6 1,1
5
Stigende bygge- og anlægsinvesteringer har også bidraget
til den økonomiske vækst de seneste år. Det afspejler dels
nogle store enkeltprojekter uden for finansloven (ny contai-
nerhavn og statens fængselsbyggeri i Nuuk), dels en normali-
sering af niveauet for selvstyrets anlægsinvesteringer. De
samlede investeringer ventes i år at falde og dermed trække
den økonomiske vækst ned.
Investeringer i råstofefterforskning i Grønland har været
på et forholdsvis lavt niveau de senere år. Det skyldes for-
mentlig især lave verdensmarkedspriser på mange råstoffer.
Det har medvirket til at reducere rentabiliteten i flere af de
grønlandske mineprojekter og har samtidig vanskeliggjort fi-
nansiering. Sandsynligheden for, at råstofudvinding i Grøn-
land kan blive et bærende erhverv i løbet af få år, er dermed
blevet mindre.
Det ventes dog, at to mindre projekter kommer i drift i år.
Rubinminen Aappaluttoq ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæs-
set) har påbegyndt drift i foråret 2017, mens en anorthosit-
mine ved Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) ventes at åbne i
andet halvår 2017. Mineralet anorthosit indgår bl.a. i produk-
tion af fiberglas. De to miner vil hver kunne beskæftige 60-80
personer. Projekterne vil ikke i sig selv få væsentlig sam-
fundsøkonomisk betydning, men vil lokalt kunne bidrage til
aktivitet og beskæftigelse, ligesom der for Grønland er en
vigtig signalværdi i, at der er aktiv minedrift.
Mineprojektet med sjældne jordarters metaller, uran og
zink ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) afventer fortsat, at sel-
skabet GME indgiver ansøgning om udnyttelsestilladelse.
Der udestår en offentlig høringsproces og en miljøvurdering
(VVM), inden det kan ske. Der er i december 2016 desuden
udstedt en udnyttelsestilladelse til en zinkmine ved Citronen
Fjord i Nordøstgrønland. Der er tale om større mineprojekter.
Inatsisartut har tilsluttet sig forslag fra Naalakkersuisut
om en række lufthavnsprojekter over de kommende år. Der
er oprettet et selvstyreejet selskab Kalaallit Airports A/S,
som skal stå for det videre arbejde med projekter i Nuuk, Ilu-
lissat og Qaqortoq. Projekterings- og rådgivningsarbejdet er
igangsat. Det er forventningen, at selskabet i løbet af 2017 vil
redegøre nærmere for tidsplan, omkostninger og finansie-
ring.
Der er herudover besluttet nye lufthavne på Østkysten i
Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt mindre lokale baner i et an-
tal byer. Disse forudsættes projekteret og anlagt som anlægs-
opgaver på finansloven. Der er på finansloven for 2017 afsat
15 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til planlægningsarbejde
i forbindelse med nye lufthavne, som ikke skal anlægges i
regi af Kalaallit Airports A/S. Der er ikke budgetteret med
udgifter til egentlige anlægsarbejder vedrørende disse nye
lufthavne.
Anlægsaktivitet i forbindelse med lufthavnsprojekter kan
medvirke til at opretholde en positiv realvækst i økonomien
de kommende år, hvis den nødvendige finansiering kan tilve-
jebringes. Projekterne skal dog være rentable for at skabe
vækst på længere sigt. Grønlands Økonomiske Råd konstate-
rede i sin seneste rapport, at det er højest usikkert, om den
samlede plan for nye lufthavne er samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssig og realiserbar.
Privatforbruget har siden 2015 bidraget positivt til den
økonomiske aktivitet, og det ventes også at være tilfældet i år.
Udviklingen i privatforbruget skal ses i sammenhæng med,
at ledigheden de seneste år er faldet. Ledigheden er dog fort-
sat på et højt niveau, og den private beskæftigelse er lav.
Grønlands Statistik udarbejder en årlig opgørelse over le-
digheden. Den seneste opgørelse vedrører 2015, hvor ledig-
heden var på godt 9 pct. Der er tegn på, at ledigheden siden
da er faldet i takt med konjunkturudviklingen, og den er for-
mentlig aktuelt på 7-8 pct.
Grønlands Økonomiske Råd har tidligere bemærket, at
den høje ledighed i Grønland hovedsageligt er betinget af
strukturelle forhold, herunder manglende kvalifikationer og
problemer med incitamenter til at søge arbejde. Rådet peger
på, at manglende incitamenter til at søge arbejde bl.a. kom-
mer til udtryk ved, at der de senere år har været en væsentlig
stigning i antallet af udenlandske lavtlønnede, som er be-
skæftiget på områder, der anvender ufaglært arbejdskraft.
En betydelig andel af den højtuddannede arbejdskraft
kommer udefra på grund af et lavt uddannelsesniveau i den
grønlandske befolkning. Naalakkersuisut har stor fokus på
uddannelsesområdet. Der anvendes mange ressourcer, og fle-
re fuldfører en uddannelse over folkeskoleniveau end tidlige-
re, men der er stadig mange, som ikke kommer i gang med en
uddannelse eller først starter sent. Der er et meget højt frafald
i uddannelsessystemet, og gennemsnitsalderen for færdigud-
dannede er høj.
3.2 Erhvervssamarbejde
Selvstyret har overtaget størstedelen af erhvervsområdet, og
der er et væsentligt samarbejde mellem Grønland og Dan-
mark på området.
Som opfølgning på den dansk-grønlandske rapport fra fe-
bruar 2015 om kommercielt erhvervssamarbejde mellem
Grønland og Danmark har der især været fokus på at tiltræk-
ke finansiering til erhvervsprojekter. Vækstfonden kan nu
yde medfinansiering til virksomheder med hjemsted i Grøn-
land, både i form af egenkapitalinvesteringer, lån og garanti-
er. Eksportkreditfonden kan garantere grønlandske projek-
ters køb af danske produkter. Desuden har Den Nordiske In-
vesteringsbank etableret en Arktisk lånefacilitet på 500 mio.
euro. Endelig er der i regi af den Europæiske Fond for Strate-
giske Investeringer mulighed for, at der kan ydes finansiering
til projekter med deltagelse af et EU-land og et Oversøisk
Land og Territorium (OLT), herunder Grønland, såfremt pro-
jektet i øvrigt er kommercielt, sundt og opfylder relevante
kriterier.
Erhvervsministeriet arbejder på at opdatere erhvervsretlig
lovgivning for Grønland, herunder selskabsloven, lov om er-
hvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og bogføringslo-
ven.
Der er i samarbejde mellem danske og grønlandske myn-
digheder udarbejdet en model for erhvervsregistrering, såle-
des at grønlandske virksomheder fremover kan registreres i
det danske CVR-register frem for i Det Grønlandske Er-
hvervsregister. Samtidig er danske og grønlandske myndig-
heder i dialog om grønlandske virksomheders mulighed for
at få tildelt digital signatur/NemID, hvilket forventes at kun-
ne ske den 1. januar 2018.
3.3 Samarbejdsaftaler og lovgivning om udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske forhold vedrørende uran
Grønland og Danmark har fortsat det tætte og konstruktive
samarbejde om opfølgningen på anbefalingerne i uranar-
bejdsgruppens rapport fra 2013. Regeringen og Naalakkersu-
isut indgik primo 2016 en række aftaler, der fastlægger den
samlede ramme for, hvordan Danmark og Grønland samar-
bejder om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspoliti-
ske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran
og andre radioaktive stoffer i Grønland. Med aftalerne etable-
res et konkret samarbejde, der sikrer, at Grønland kan fort-
6
sætte sine bestræbelser på at etablere minedrift samtidig
med, at Kongeriget overholder de internationale forpligtelser
og lever op til de højeste internationale standarder på ikke-
spredningsområdet.
Som yderligere opfølgning vedtog Folketinget i juni 2016
to lovforslag for Grønland om hhv. sikkerhedskontrol og eks-
portkontrol med dual use-produkter (produkter med både ci-
vil og militær anvendelse) i Grønland. Implementeringen
heraf gennemføres nu i et tæt samarbejde mellem danske og
grønlandske myndigheder.
Grønland blev herudover i 2016 omfattet af fire konventio-
ner på det nukleare område. Der pågår et fælles dansk-grøn-
landsk arbejde for at realisere, at den territoriale begrænsning
for Grønland ophæves for yderligere to internationale kon-
ventioner på det nukleare område.
Det er regeringens opfattelse, at et fåtal af andre råstoffer
end uran også kan have udenrigs-, forsvars- eller sikkerheds-
politiske aspekter – afhængig af forholdene vedrørende det
enkelte råstof/råstofprojekt. Der er etableret et konstruktivt
samarbejde og gensidig informationsudveksling mellem dan-
ske og grønlandske myndigheder for bl.a. at kunne varetage
Kongerigets samlede udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspoli-
tiske interesser i respekt for, at råstofområdet er overtaget af
Grønland efter selvstyrelovens bestemmelser.
3.4 Servicekontrakten på Thulebasen
USA offentliggjorde ultimo oktober 2014 udfaldet af udbuds-
runden om servicekontrakten på Thulebasen for perioden ef-
teråret 2015-2022. De virksomheder, der tabte udbudsrunden,
gjorde indsigelser, hvilket har ført til, at der har været et lang-
strakt retssagsforløb ved de amerikanske domstole, som se-
nest – ved dom af 23. juni 2016 – resulterede i, at udfaldet af
udbuddet blev opretholdt. En af de budgivende virksomhe-
der har primo 2017 anmodet om en genoptagelse af retssagen
ved 1. instansdomstolen. Det er uklart, hvilken betydning det
vil få for det videre sagsforløb, herunder forhandlingerne
mellem Danmark og Grønland på den ene side og USA på
den anden om rammerne for kommende udbud. Formålet
med forhandlingerne er, at den amerikanske tilstedeværelse i
Grønland i videst muligt omfang kommer Grønland og det
grønlandske samfund til gode.
3.5 Camp Century
I august 2016 udkom en artikel i Geophysical Research Let-
ters, der peger på, at klimaforandringer i Grønland muligvis
kan frigøre lagre af affald fra den nedlagte amerikanske
Camp Century base. Affaldet risikerer at blive frigivet, idet
isen i Camp Century-området ifølge artiklen om cirka 150 år
forventeligt vil være smeltet så meget, at det miljøfarlige af-
fald, som pt. befinder sig under 30-75 meter is, bliver blotlagt.
Der kan om godt 50 år være risiko for udsivning via smelte-
vandet. Regeringen har, efter aftale med Naalakkersuisut, be-
sluttet at igangsætte en række initiativer vedrørende Camp
Century. Danske myndigheder er i dialog med de grønland-
ske myndigheder om den nærmere tilrettelæggelse heraf.
Konkret omfatter initiativerne bl.a. monitering af is-afsmelt-
ningen og nye målinger og vurderinger af radioaktiviteten i
området ved Camp Century samt en miljømæssig kortlæg-
ning af det efterladte affald og efterfølgende miljø- og sund-
hedsmæssige vurderinger.
3.6 Skærpede sejladssikkerhedskrav i Grønland
Den 1. januar 2017 trådte polarkoden, som er vedtaget af
FN’s internationale søfartsorganisation (IMO), i kraft. Koden
udgør et internationalt bindende regelsæt for sejlads i polar-
områder. Med koden stilles skærpede krav til skibenes kon-
struktion, udstyr, operation, besætningernes kompetencer
samt indføres regler til beskyttelse af det sårbare arktiske mil-
jø. Kravene gælder for skibe med en bruttotonnage større end
500 og alle passagerskibe i international fart i polare farvan-
de. I 2016 blev der også indført skærpede nationale krav til
sejladssikkerhed i Grønland, særligt med fokus på passager-
skibe med mere end 250 passagerer, som nu er omfattet af
lodspligt.
3.7 Grønlands relation til EU i forhold til fiskeri
Grønland, Danmark og EU-Kommissionen underskrev i de-
cember 2015 en ny Protokol til Fiskeripartnerskabsaftalen for
en femårig periode (2016-2020). Aftalen er gensidigt fordelag-
tig og giver Grønland en årlig finansiel godtgørelse på 17,8
mio. euro til gengæld for EU-adgang til at fiske bl.a. torsk,
rødfisk, hellefisk og rejer i grønlandske farvande.
3.8 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
Socialt udsatte grønlændere udgør en mindre del af den sam-
lede gruppe af grønlændere i Danmark. De er i udgangs-
punktet ramt af de samme sociale problemer som udsatte
danskere, men der kan være kulturelle og sproglige barrierer,
som gør dem særligt sårbare.
Der blev med satspuljeaftalen for 2017 afsat i alt 36,4 mio.
kr. over fire år til effektiv støtte til udsatte grønlændere i Dan-
mark. Initiativet består af fire spor: Udvikling og afprøvning
af metoder for at etablere og fastholde kontakt til udsatte
grønlændere, en fortsættelse af strategien fra 2013-2016 og
fastholdelse af udviklingen, en videreførelse af inklusions-
indsatsen i De Grønlandske Huse til 2019 samt specialiserede
tilbud til frivillige organisationer og private aktører.
3.9 Samarbejde om socialt udsatte børn og unge i Grønland
De grønlandske myndigheder samarbejder med Socialstyrel-
sen med henblik på faglig sparring om styrket juridisk og
fagligt tilsyn på socialområdet og inspiration til at udarbejde
vejledningsmateriale til sagsbehandlingen og de sociale ind-
satser i Grønland.
Der blev med satspuljeaftalen for 2017 afsat i alt 10 mio. kr.
i perioden 2017-2020 til at styrke samarbejdet. Midlerne er af-
sat til, at Socialstyrelsen og Ankestyrelsen fagligt kan under-
støtte selvstyrets indsats på børneområdet, herunder i for-
hold til at udvikle tilsynet med de sociale tilbud i Grønland,
uddanne medarbejdere, udvikle den faglige ledelse mv. efter
nærmere aftale med de grønlandske myndigheder.
Der er i dialog med selvstyret afsat 5 mio. kr. på finanslo-
ven for 2017 til midlertidig opnormering af Den Centrale
Rådgivningsenhed i Grønland. Midlerne skal anvendes til at
understøtte sagsbehandlingen i børnesagerne i de grønland-
ske kommuner.
3.10 Grønlandsk præst i Danmark
Der har siden juni 2014 været ansat en grønlandsk præst til-
knyttet Aarhus Stift til betjening af de grønlændere, der op-
holder sig frivilligt i Danmark. Kirkeministeren er i dialog
med selvstyret med henblik på at afdække muligheder for en
yderligere forbedring af den kirkelige betjening for de grøn-
lændere, der opholder sig frivilligt i Danmark.
3.11 Kommunefogeder
Kommunefogederne udfører et vigtigt arbejde i lokalsamfun-
det ved at bistå politiet i bygder, hvor der ikke er en politista-
7
tion. I 2016 reviderede Grønlands Politi uddannelsen for
kommunefogeder, og kommunefogederne blev tildelt bedre
udrustning. Grønlands Politi vil i 2017 prioritere at være
mere til stede i bygderne med henblik på at forebygge i bred
forstand og udføre tryghedsskabende indsatser.
3.12 Landsforsvarer
Justitsministeriet udpegede i marts 2017 en landsforsvarer for
Grønland. Landsforsvareren har til opgave at stå for uddan-
nelse og rådgivning af de autoriserede forsvarere i Grønland,
der som hovedregel ikke er jurister, men som efter at have
gennemgået en kortere uddannelse har forsvarerhvervet som
bibeskæftigelse.
3.13 Overtagelse af sagsområder
En dansk-grønlandsk arbejdsgruppe afleverede i juni 2016 en
redegørelse om grønlandsk overtagelse af arbejdsmiljøområ-
det på land. Inatsisartut forventes på forårssamlingen 2017 at
behandle beslutningsforslag om grønlandsk overtagelse af
sagsområdet pr. 1. juli 2018.
4. FÆLLES INDSATSOMRÅDER INDEN FOR
RIGSFÆLLESSKABET
4.1 Forfatningsarbejde
Lagmanden har tilkendegivet, at en færøsk forfatning vil
have karakter af et identitetsdokument, der ligger inden for
rammerne af rigsfællesskabet, og det er ikke hensigten, at
Færøerne med forfatningen skal træde ud af rigsfællesskabet.
Lagmanden har også tilkendegivet, at et forslag til en forfat-
ning for Færøerne bliver fremsat for Lagtinget i den kom-
mende lagtingssamling, der indledes til Olai (29. juli), med
henblik på at blive sat til folkeafstemning den 25. april 2018.
I Grønland besluttede Inatsisartut i efteråret 2016 at
nedsætte en forfatningskommission, der skal udarbejde et
udkast til en forfatning for Grønland. Naalakkersuisut skal
formulere kommissoriet og sammensætte kommissionen
med medlemmer, som udpeges efter indstilling fra partierne i
Inatsisartut. Formands- og næstformandsposten går til hhv.
det største og næststørste parti i Inatsisartut, dvs. Siumut og
IA. Det er endnu ikke afklaret, om kommissionen skal arbej-
de med et forfatningsudkast, som skal have virkning, mens
Grønland fortsat er en del af rigsfællesskabet, eller først
træde i kraft, når Grønland måtte blive selvstændig. Naalak-
kersuisut forventer, at arbejdet vil tage tre år.
Regeringen er positiv over for dialog med Færøerne og
Grønland om de spørgsmål, der opstår i forbindelse med et
forfatningsarbejde med henblik på at sikre, at egne forfatnin-
ger – indtil Færøerne og Grønland måtte blive selvstændige
stater – kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer.
4.2. Færøernes og Grønlands mulighed for at indgå folkeretlige
aftaler
Med loven om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretli-
ge aftaler og selvstyreloven for Grønland har landsstyrerne
hver især fuldmagt til på rigets vegne at forhandle og indgå
folkeretlige aftaler, som alene vedrører hhv. henholdsvis Fær-
øerne og Grønland og fuldt ud angår overtagne sagsområder.
Færøerne og Grønland kan i fællesskab beslutte at anven-
de fuldmagtsordningen, hvis en aftale vedrører både Færøer-
ne og Grønland og angår fuldt ud overtagne områder, såle-
des at de handler i forening på rigets vegne. Kongeriget Dan-
mark er efter regeringens opfattelse ét folkeretssubjekt, og så-
danne aftaler forhandles og indgås under formlen »Kongeri-
get Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland« (DFG-
modellen).
DFG-modellen anvendes bl.a. i visse fiskeriorganisationer,
hvor Danmark ikke er selvstændigt medlem, men er dækket
af EU’s medlemskab, og hvor Færøernes og Grønlands inte-
resser varetages ved, at Kongeriget Danmark for så vidt an-
går Færøerne og Grønland deltager som selvstændigt med-
lem. Det gør sig bl.a. gældende i NEAFC, der bl.a. dækker
migrerende fiskebestande i Nordøstatlanten. Færøerne og
Grønland kan have krydsende interesser i sådanne fiskerifor-
handlinger, og der kan derfor være behov for at søge at ud-
vikle samarbejdet for at imødegå dette. Færøerne og Grøn-
land har rejst ønske om at ændre fuldmagtsordningen.
4.3 Kyststatsforhandlingerne om kvoter for makrel, sild og
blåhvilling
Fiskeriet er det bærende erhverv på Færøerne og i Grønland,
jf. afsnit 2.1 og 3.1, og kyststatsforhandlinger om fiskekvoter
kan derfor have stor betydning.
Makrel
Efter flere års konflikt lykkedes det den 12. marts 2014 kyst-
statsparterne EU, Norge og Færøerne at blive enige om en
femårig fordelingsaftale for makrel (2014-2018). I aftalen er
15,6 pct. af TAC’en ufordelt. Der er således afsat en mængde
til andre lande, fx Island, Rusland og Grønland, hvis disse
lande på et senere tidspunkt tilslutter sig aftalen. For 2017 er
den samlede kvote (TAC) fastsat til godt 1 mio. tons. Grøn-
land blev i 2016 anerkendt som deltager i kyststatsforhand-
lingerne for makrel og deltager fremover på lige fod med de
øvrige parter.
Atlanto-skandisk sild
Kyststaterne har fastsat TAC på knap 650.000 tons for atlanto-
skandisk sild for 2017, men det er ikke lykkedes at blive enige
om en fordeling. Parterne fastsætter således deres kvoter uni-
lateralt. Færøerne har fastsat en kvote for 2017 på knap
126.000 tons svarende til en andel på 19,4 pct. af TAC mod
17,7 pct. i 2016. Grønlands anmodning om status som delta-
ger i kyststatsforhandlingerne for sild i 2016 blev ikke imøde-
kommet, da Norge har bedt om yderligere dokumentation.
Blåhvilling
Kyststaterne har fastsat TAC på godt 1,3 mio. tons for blåhvil-
ling for 2017, men det er ikke lykkedes at blive enige om en
fordeling. Parterne fastsætter således deres kvoter unilateralt,
og Færøerne har sat kvoten til godt 477.000 tons, hvilket er
samme kvoteandel som i 2016.
4.4 Samarbejde på udenrigsområdet
Færøerne og Grønland har over årene øget det internationale
engagement og samarbejder med Danmark på det udenrigs-
politiske område inden for de retlige rammer, der bl.a. følger
af hjemmestyre- og selvstyreordningerne og grundloven.
Samarbejdet foregår både bilateralt og i en række internatio-
nale fora, hvor der inden deltagelsen foregår koordinering af
rigsfællesskabets interesser. Udenrigsministeriet og ambassa-
derne fungerer som udenrigstjeneste for hele Kongeriget og
støtter Færøerne og Grønland i den internationale interesse-
varetagelse.
8
EU-samarbejde mv.
EU er en vigtig samarbejdspartner for Færøerne og Grøn-
land, og der arbejdes målrettet på at styrke og udbygge relati-
onerne.
Centralt i Grønlands samarbejde med EU står fiskeriproto-
kollen og gennemførelsen af aktiviteter til udvikling af den
grønlandske uddannelsessektor som fastlagt i Grønlandsin-
strumentet/Partnerskabet fra 2014 med et rammebeløb på
217,8 mio. euro over syv år fra 2014-2020. Grønland er omfat-
tet af EU’s ordning for Oversøiske Lande og Territorier (OLT)
og deltager aktivt i samarbejdet i dette forum. Udenrigsmini-
steriet deltager sammen med Grønland i EU-OLT Forum og
arbejder ud fra de prioriteringer, som Grønland har fastlagt
for et tidssvarende og ligeværdigt forhold.
Regeringen og Naalakkersuisut mener, at bæredygtige
sælprodukter frit bør kunne handles internationalt på linje
med andre naturressourcer uden handelshindringer og stig-
matisering. Grønlands eksport af sælprodukter til EU er om-
fattet af Inuit-undtagelsen, der giver fuld adgang til EU, og
EU er forpligtet til at informere om regler for salg af sælpro-
dukter fra inuitsamfund.
Færøernes landsstyre bestræber sig over for EFTA-landene
(Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein) på færøsk medlem-
skab af EFTA. Bestræbelserne støttes fra dansk side.
Både Færøerne og Grønland er tilknyttet arbejdet i regerin-
gens Brexit Task Force, der er etableret under Udenrigsmini-
steriet. Fra regeringens side lægges der vægt på et tæt og lø-
bende samarbejde med Færøerne og Grønland om Brexit-for-
handlingerne for at varetage rigsfælleskabets interesser, hvor
ikke mindst fiskeriområdet er centralt.
Nordisk samarbejde
Færøerne og Grønland deltager i Nordisk Ministerråds og
Nordisk Råds arbejde. Færøerne ansøgte i oktober 2016 om
fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Ministerråd og Nordisk
Råd, hvilket dog ikke blev imødekommet. Færøerne og Dan-
mark arbejder nu sammen om at finde en tilpasset model for
færøsk deltagelse i Nordisk Ministerråd.
Færøernes og Grønlands hvalfangst
Udenrigsministeriet, herunder ambassaderne, har i koordina-
tion med det færøske landsstyre imødegået kritik fra det in-
ternationale civilsamfund baseret på urigtig information om
Færøernes hvalfangst. Færøerne har egen lovgivnings- og
forvaltningskompetence for fangst af småhvaler.
Udenrigsministeriet har sammen med Grønlands Departe-
ment for Fiskeri og Fangst taget initiativ til at styrke forvalt-
ningen af hvalkvoter til oprindelige folk i den internationale
hvalfangstkommission (IWC). Der er i IWC opnået øget fo-
kus på en mere fair og rettighedsbaseret kvoteforvaltning af
oprindelige folks storhvalfangst.
Internationalt handelssamarbejde
Færøerne og Grønland har en interesse i at styrke og udvikle
handelssamarbejdet med tredjelande, især på fiskeriområdet.
Færøerne arbejder bl.a. på at indgå frihandelsaftaler med en
række tredjelande samt på at modernisere frihandelsaftalen
med EU. Fra dansk side støtter man Færøernes ønske i EU-re-
gi. Grønland er bl.a. ved at kortlægge internationale samhan-
delsprioriteter og væsentlige toldbarrierer for grønlandske
eksportprodukter.
Udenrigsministeriet og ambassaderne støtter aktivt Færø-
erne og Grønland i bestræbelserne på at fremme deres han-
delsinteresser internationalt og fremme gunstig adgang for
Færøerne og Grønland til relevante eksportmarkeder. Det
omfatter konkrete handelsfremstød og støtte til erhvervsvirk-
somheder fra de to rigsdele og dialog om mulighederne for at
indgå bilaterale frihandelsaftaler med tredjelande. Endvidere
ydes der bistand til at fremme, at vigtige samhandelspartnere
yder Færøerne og Grønland de præferencetoldsatser, de er
berettiget til i kraft af Kongerigets medlemskab af WTO.
Oprindelige folk og FN-systemet
I december 2015 blev der afholdt et nordisk møde om opfølg-
ning på resultatet fra Verdenskonferencen om Oprindelige
Folk med deltagelse af de nordiske oprindelige folk. Fra
dansk-grønlandsk side arbejdes der for en forbedret adgang
for oprindelige folk til at deltage i FN’s arbejde.
FN’s klimaforhandlinger
Der er under de internationale klimaforhandlinger om en
global klimaaftale løbende kontakt mellem regeringen,
Naalakkersuisut og Færøernes landstyre.
4.5 Afdækning af grænsehindringer og hindringer inden for
rigsfællesskabet
Regeringen har i samarbejde med de færøske og grønlandske
myndigheder identificeret såvel grænsehindringer inden for
rigsfællesskabet som nordiske grænsehindringer og udarbej-
det en oversigt herover. I forbindelse med arbejdet er der bl.a.
udarbejdet en rapport om kortlægning af pensionsreglerne
inden for rigsfællesskabet.
Hindringer inden for rigsfællesskabet kan være områder,
hvor en forskellig retstilstand i de enkelte rigsdele kan skabe
uhensigtsmæssigheder eller hindringer, fx ved flytning mel-
lem rigsdelene. Ved visse hindringer kan der være behov for
at arbejde for at ændre retstilstanden, mens en forskellig
retstilstand på andre områder kan være velbegrundet.
Det videre arbejde med at løse grænsehindringer, hvor der
er behov herfor, varetages i et samarbejde mellem de relevan-
te myndigheder i Danmark, Grønland og på Færøerne.
4.6 Kontinentalsokkelprojektet
Kongeriget indleverede den 15. december 2014 videnskabelig
dokumentation til Kommissionen for Kontinentalsoklens
Grænser (CLCS) for det femte krav på kontinentalsokkel
uden for 200 sømil, som dækker et område nord for Grøn-
land på ca. 895.000 km2. Der er samlet indleveret krav på
kontinentalsoklen nord og syd for Færøerne samt syd, nord-
øst og nord for Grønland.
CLCS gav sin anbefaling vedrørende kravet nord for Færø-
erne i 2014. Området overlapper med krav fra Island og Nor-
ge, og de tekniske delingsforhandlinger mellem parterne for-
ventes afsluttet i 2017. For de øvrige fire områder forestår for-
mentlig et mere end 10 år langt beredskabs- og forhandlings-
forløb. Der er i 2017 etableret et fast beredskab til at sikre da-
ta, tolkning af nye data og muligheder for at udvide og styrke
submissioner samt vurdere andre landes anbefalinger ved
CLCS og evt. konsekvens heraf for Kongeriget.
4.7 Forsvarets opgaveløsning på Færøerne og i Grønland
Forsvaret varetager suverænitets- og myndighedsopgaver på
Færøerne og i Grønland i form af farvandsovervågning og
suverænitetshævdelse. I Grønland varetages tillige eftersøg-
nings- og redningstjeneste samt opgaver på havmiljøområ-
det. Forsvaret bidrager også med løsning af en række øvrige
opgaver, fx vedrørende fiskeriinspektion, søopmåling og
støtte til politiet.
9
Havmiljørisikoanalyse
Forsvaret arbejder med et oplæg til et nyt havmiljøberedskab
i Grønland inden for Forsvarets ansvarsområde. Oplægget
tager udgangspunkt i havmiljørisikoanalysen for Grønland
fra april 2016, der giver et billede af de samlede risici i relati-
on til havmiljøet omkring Grønland, samt i en tilhørende ana-
lyse vedrørende risikoreducerende og beredskabsmæssige
tiltag på havmiljøområdet.
Aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis
I december 2016 indgik regeringen, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om styrkelse af
Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis på baggrund af
Analyse om Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i
Arktis fra 2016. Det blev endvidere aftalt at genetablere For-
svarets tilstedeværelse i Grønnedal. Forsvarsministeriet vil
have fokus på at implementere aftalen, herunder gennemføre
miljøoprydning efter nærmere aftale med Naalakkersuisut og
Sermersooq Kommune.
4.8 Politi
Grønlands og Færøernes Politi udgør hver for sig én samlet
politikreds og er en del af dansk politi. Politiet varetager tra-
ditionelle politi- og anklagermæssige opgaver samt en række
opgaver på vegne af andre rigsmyndigheder. Politiet er des-
uden ansvarligt for eftersøgning og redning til lands og i
Grønland tillige mindre eftersøgnings- og søredningsoperati-
oner i lokale farvandsområder. Endvidere har politiet det
overordnede ansvar for koordinationen af den samlede ind-
sats ved alle ulykker og katastrofer.
Færøernes Politi har de seneste år arbejdet på at indgå en
regional samarbejdsaftale med Reykjavik Politi i Island om
informationsudveksling mv. Aftalen forventes underskrevet i
foråret 2017.
4.9 Søkortlægning
Der blev i 2009 indgået aftale mellem regeringen og Naalak-
kersuisut om bl.a. at øge fremdriften for udarbejdelse af sø-
kort for Grønland med henblik på at øge sejladssikkerheden.
Efter aftalen skal der produceres 73 søkort over Sydvestgrøn-
land inden udgangen af 2018. Med udgangen af 2016, var der
i alt produceret 32 søkort. Grundet medarbejder- og kompe-
tencetab i forbindelse med Geodatastyrelsens udflytning til
Aalborg har det ikke været muligt at udgive nye grønlandske
søkort i 2016. Det ventes heller ikke at være muligt i 2017. Der
er dialog mellem danske myndigheder og selvstyret om en
ny produktionsplan af grønlandske søkort.
4.10 Finansiel regulering og tilsyn
Finansiel regulering og tilsyn er rigsanliggender. Regulerin-
gen på områderne har – i sammenhæng med den førte øko-
nomiske politik på Færøerne og i Grønland – stor betydning
for den finansielle stabilitet. De færøske og grønlandske
bankmarkeder er bl.a. karakteriseret ved, at der er færre insti-
tutter end i Danmark, at flere institutter har forholdsvis store
markedsandele, samt at en række institutter er store i forhold
til Færøernes og Grønlands økonomi.
Reglerne om kapitalkrav (fra CRR-forordningen og CRD
IV-direktivet) trådte i kraft på Færøerne den 1. juli 2015 og i
Grønland den 1. januar 2016. Finanstilsynet udpegede den
30. november 2015 BankNordik, Eik Banki og Norðoya Spari-
kassi som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) på
Færøerne. Pr. 1. januar 2016 trådte et kapitalkrav fastsat af er-
hvervs- og vækstministeren i kraft for de udpegede SIFI’er.
Finanstilsynet udpeger SIFI’er i Grønland senest den 30. juni
2017, hvorefter erhvervsministeren fastsætter kapitalkrav.
Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut bekræftede i ef-
teråret 2015, at man ønsker, at regler svarende til EU-reglerne
om krisehåndtering af banker mv. bliver gennemført hhv. på
Færøerne og i Grønland. Det er forventningen, at reglerne
kan træde i kraft på Færøerne ultimo 2017 og i Grønland i lø-
bet af 2018.
4.11 Forskningssamarbejde
Forum for Arktisk Forskning har eksisteret siden 2013, hvor
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte forummet
med deltagelse af centrale forskningsaktører i rigsfællesska-
bet. Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut indgår som ob-
servatører.
Forum for Arktisk Forskning udarbejdede i 2016 bl.a. en
profilbrochure om den arktiske forskning inden for rigsfæl-
lesskabet med henblik på at synliggøre og promovere aktivi-
teterne. I første halvdel af 2016 afleverede Forum for Arktisk
Forskning sin anden årlige redegørelse til uddannelses- og
forskningsministeren med anbefalinger til rigsfællesskabets
arktiske forskning.
I november 2016 lancerede uddannelses- og forskningsmi-
nisteren en ny strategi for forskning og uddannelse vedrøren-
de Arktis. Strategien er en del af udmøntningen af Kongeri-
gets Arktisk Strategi 2011-2020 og rummer forslag til konkre-
te initiativer, der skal styrke den danske forskning i Arktis.
I regi af Arktisk Råd er der forhandlet en juridisk bindende
aftale om forskningssamarbejde blandt de otte arktiske stater
og med mulighed for samarbejde med Arktisk Råds obser-
vatørstater. Aftalen forventes underskrevet på Arktisk Råds
udenrigsministermøde i maj 2017.
4.12 Undervisning om Færøerne og Grønland i de danske skoler
mv.
På undervisningsområdet er der inden for de gymnasiale ud-
dannelser samarbejdsaftaler mellem Undervisningsministeri-
et og hhv. de færøske og grønlandske myndigheder.
Undervisningsministeriet har taget en række initiativer,
der understøtter undervisning i emner om færøske og grøn-
landske forhold og derved også udbreder kendskabet til rigs-
fællesskabet. Det drejer sig bl.a. om særlige temasider på
Danmarks Læringsportal, EMU.dk. Temasiderne dækker
grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser. Her fin-
des inspirationsmaterialer og generelle informationer om
rigsfællesskabet og fokus specifikt på Færøerne og Grønland.
På grundskole- og gymnasieområderne er der endvidere ud-
viklet undervisningsforløb og læringsaktiviteter om rigsfæl-
lesskabets historie og udvikling. I 2016 var Færøerne og
Grønland tema i forbindelse med udmøntning af Undervis-
ningsministeriets udlodningsmidler.
Hermed slutter redegørelsen.