L 142 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/3-17 fra Niels Waage, Roskilde, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
Besvarelse af TRU spg. nr. 1 til L 142.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L142/spm/1/svar/1397091/1742232.pdf
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 L 142 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/3 andengangstilfælde og ubetinget frakendelse i 10 år i tredjegangstilfælde eller senere tilfælde. For disse to tilfældegrupper af hashkørsel er der således væsentlig forskel på arten og længden af førerretsfrakendelsen i forhold til de gældende regler. Det er derfor korrekt, som anført i henvendelse af 15. marts 2017 fra forhenværende præsident ved Retten i Roskilde Niels Waage, at der for disse tilfældegrupper kan være betydelig forskel på længden af førerretsfrakendelsen afhængig af, om en forseelse er endelig pådømt efter de gældende regler eller vil blive pådømt efter lovforslagets regler. Det er ligeledes korrekt, som illustreret ved de forskellige eksempler i henven- delsen, at der kan opstå konkrete tilfælde, hvor to ens forseelser, der er begået samtidig og tidsmæssigt tæt på den 31. august 2016 (tidspunktet for Rigsadvo- katens berostillelse af sager om hashkørsel), vil blive pådømt efter forskellige regler, hvis de på grund af konkrete omstændigheder ikke bliver endelig afgjort samtidig. Dette kan f.eks., som anført i henvendelsen, være tilfældet, hvis den ene person vedtager en udenretlig frakendelse af førerretten før den 31. august 2016, mens den anden vælger, at sagen skal pådømmes i retten, der først afgør sagen efter lovens ikrafttræden, eller hvis begge sager afgøres i byretten før den 31. august 2016, og den ene person vælger at modtage dommen, mens den an- den vælger at anke dommen til landsretten, der først afgør sagen efter lovens ikrafttræden. Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget, som er tilsendt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 21. februar 2017, har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet derfor også i forbindelse med lov- forslagets udfærdigelse overvejet at tilføje lovforslaget en overgangsbestemmel- se, der tager højde for visse af de situationer, der nævnes i henvendelsen. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i den forbindelse overvejet at tilføje lovforslaget en overgangsbestemmelse, hvorefter personer der før lovens ikrafttræden for et førstegangstilfælde af hashkørsel er idømt en ubetinget fra- kendelse af førerretten skal have mulighed for at generhverve førerretten ved lovens ikrafttræden, hvis lovforslagets regler ikke ville have ført til en ubetinget frakendelse. Spørgsmålet om generhvervelse skal ifølge den overvejede be- stemmelse indbringes for retten, der træffer afgørelse om generhvervelses- spørgsmålet. En sådan bestemmelse vil omfatte den situation, der nævnes i henvendelsens eksempel 1, hvilket vil betyde, at personer, der før lovens ikraft- træden én gang har kørt hashkørsel med et niveau, der ikke overstiger 0,009 mg THC pr. kg blod, vil få mulighed for at generhverve førerretten før tid efter lovforslagets retningslinjer. Baggrunden for, at den overvejede overgangsbestemmelse alene har haft sigte på førstegangstilfælde af hashkørsel, er, at det umiddelbart synes mindre på- trængende, at personer, der gentagne gange har begået strafbare overtrædelser Side 3/3 af færdselslovens bestemmelser om kørsel med euforiserende stoffer (herunder THC) og spiritus i blodet, ikke skal udstå de sanktioner, som de er blevet idømt efter de på gernings- og pådømmelsestidspunktet gældende regler. Som det ligeledes fremgår af den kommenterede høringsoversigt, har Justits- ministeriet imidlertid vurderet, at det vil koste ca. 11 mio. kr. til anklagemyn- dighedens og domstolenes behandling af de pågældende sager, som der ikke er budgetmæssig dækning for. På den baggrund blev bestemmelsen ikke medta- get i lovforslaget. Hvis lovforslaget skulle tilføjes en overgangsbestemmelse, der ikke blot har sigte på førstegangstilfælde af hashkørsel, men som tillige vil omfatte de tilfæl- de, der nævnes i henvendelsens eksempel 2 og 3 – dvs. mulighed for gener- hvervelse i alle gentagelsestilfælde (herunder også tilfælde af spirituskørsel, hvor føreren tidligere er dømt for hashkørsel) – vil det betyde en væsentlig for- øgelse af antallet af de sager, hvor spørgsmålet om generhvervelse vil blive ak- tuelt. Heraf følger også en væsentlig forøgelse af omkostningerne forbundet med en sådan overgangsbestemmelse. På baggrund af de tal og vurderinger, som Justitsministeriet har forelagt i anledning af den oprindeligt overvejede overgangsbestemmelse, vil omkostningerne efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets umiddelbare vurdering skønsmæssigt komme til at udgøre ca. 29-30 mio. kr. Omkostninger i denne størrelsesorden er der ligeledes ikke be- villingsmæssig dækning for. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker generelt, at da der vil være tale om ændring af sanktioner, som er endelig idømt af domstolene, finder mi- nisteriets umiddelbart, at en overgangsordning om generhvervelse af førerret- ten før tid bør involvere indbringelse for domstolene. Indførelse af en over- gangsordning om generhvervelse af førerretten før tid uden indbringelse for domstolene vil i øvrigt ikke mindske omkostningerne i væsentlig grad, da an- klagemyndigheden fortsat vil skulle vurdere, i hvilke sager generhvervelse kan ske. Ministeriet bemærker endvidere, at finansiering via gebyropkrævning for be- handling af ansøgningerne om generhvervelse på grund af sagernes karakter ikke umiddelbart synes hensigtsmæssig. Et eventuelt gebyr vil tillige blive me- get højt og vil kun kunne dække en del af omkostningerne. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen