Fremsat den 5. april 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Fremsat den 5. april 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
(Øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
174 af 31. januar 2017 foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 53:
»53) Realkreditlignende lån: Et lån, der på tidspunktet for
låneoptagelsen har en aftalt løbetid på mere end 10 år
og en hovedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere skal
lånet have pant i en ejerbolig eller et fritidshus belig-
gende i Danmark, og lånet skal på tidspunktet for lå-
neoptagelsen ligge indenfor de lånegrænser, der følger
af § 5 eller være ydet efter § 7 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer, ligesom det skal kunne lig-
ge til sikkerhed for særligt dækkede obligationer eller
obligationer, som kan betegnes som særligt dækkede
obligationer.«
2. Efter § 48 indsættes:
»§ 48 a. §§ 53 b og 53 c gælder også for pengeinstitutter,
som yder realkreditlignende lån.
Stk. 2. § 53 d gælder også for pengeinstitutter, som yder
realkreditlignende lån, når pengeinstituttet har varslet en for-
højelse af et rentetillæg.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke ved på forhånd aftalte æn-
dringer i renter, renteloft eller rentegulve, når disse ændrin-
ger i henhold til aftalen kun kan gennemføres med mindst
tre års mellemrum.«
3. Efter § 53 a indsættes før overskriften før § 54:
»§ 53 b. Et realkreditinstitut må ikke i løbende kundefor-
hold ændre renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for
realkreditlån til ugunst for forbrugeren uden et forudgående
varsel på seks måneder.
Stk. 2. Et varsel efter stk. 1 skal indeholde en begrundelse
for ændringen. Begrundelsen skal angive:
1) de forhold, der har udløst ændringen, og en henvisning
til de dele af aftalegrundlaget, der indeholder hjemlen
til at gennemføre ændringen, og
2) oplysning om de væsentligste forhold, der har haft be-
tydning for ændringens omfang, og disse forholds
skønnede andel af den samlede stigning.
Stk. 3. Et varsel efter stk. 1 skal endvidere indeholde føl-
gende oplysninger:
1) Kursværdien af forbrugerens lån. Er kursen ikke fast,
skal realkreditinstituttet oplyse forbrugeren herom, og
om hvordan forbrugeren kan få oplyst den aktuelle
kurs.
2) Oplysninger om, at forbrugeren har mulighed for at
indfri lånet og omlægge det til et andet lån i samme in-
stitut eller hos en anden kreditgiver, samt under hvilke
betingelser forbrugeren kan indfri lånet.
3) Oplysninger om, at andre kreditgivere kan findes på
prisportaler drevet af private udbydere og på prisporta-
len for boliglån.
Stk. 4. Ved ændring af renter, bidrag og væsentlige æn-
dringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt ve-
derlag skal varslet ske til forbrugeren på papir eller andet
varigt medium. Varslet skal være kommet frem til forbruge-
ren senest seks måneder før ændringen træder i kraft.
Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 gælder ikke for ændringer, der er be-
grundet i udefrakommende forhold, som realkreditinstituttet
ikke har indflydelse på.
§ 53 c. Et realkreditinstitut kan kun gøre en ændring af
renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag gældende, hvis
realkreditinstituttet har iagttaget § 53 b, stk. 1, 2 og 4, jf.
dog stk. 2 og § 53 b, stk. 5.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uvæsentlige stigninger i ge-
byrer og andet vederlag end renter og bidrag.
Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2016-17
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet j.nr. 1911-0014
CQ000119
§ 53 d. Har et realkreditinstitut varslet en forbruger om en
forhøjelse af et bidrag, jf. § 53 b, stk. 1, og har forbrugeren
opsagt det pågældende realkreditlån inden seks måneder fra
den dag, hvor varslet er kommet frem, må realkreditinstitut-
tet ikke opkræve gebyrer i forbindelse med indfrielsen af det
pågældende realkreditlån. Realkreditinstituttet kan dog op-
kræve halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse
med en obligationshandel til brug for indfrielse af realkredit-
lånet. Realkreditinstituttet er forpligtet til at gennemføre ob-
ligationshandlen på forbrugerens anmodning.
Stk. 2. Yder et realkreditinstitut en forbruger et lån til
brug for indfrielse af et realkreditlån eller realkreditlignende
lån i tilfælde, hvor forbrugeren har opsagt det pågældende
lån som følge af en varslet forhøjelse af bidrag eller rentetil-
læg indenfor seks måneder fra den dag, hvor varslet kom
frem, må det modtagende realkreditinstitut kun opkræve
halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en
obligationshandel.«
4. I § 152 g, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 7«.
5. I § 152 g indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke ved:
1) indlæggelse eller udbetaling af et lån i et register, hvor
lånet enten ydes til indfrielse af et realkreditlån ydet af
et realkreditinstitut, eller hvor lånet ydes til indfrielse
af et lån, der indgår i et register i et andet pengeinstitut
med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligatio-
ner, eller
2) lån omfattet af reglerne i §§ 16 b-16 g i lov om finan-
siel virksomhed, hvor lånet ydes til indfrielse af et real-
kreditlån ydet af et realkreditinstitut, eller hvor lånet
ydes til indfrielse af et lån, der indgår i et register i et
pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dæk-
kede obligationer, og hvor lånet senest 6 måneder efter
udbetaling overdrages til det modtagende pengeinstitut.
Stk. 4. Lån omfattet af stk. 3 må på det tidspunkt, hvor lå-
net skal indlægges i registret eller udbetales, maksimalt ud-
gøre et beløb svarende til indfrielsesbeløbet og omkostnin-
gerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.
Stk. 5. For lån omfattet af stk. 3 eller § 7, stk. 2 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer, er det afgivende in-
stitut forpligtet til at give det modtagende institut oplysnin-
ger om, hvorvidt det lån, der skal indfries, indgår i et regis-
ter i det afgivende pengeinstitut samt oplysninger om den al-
lerede passerede afdragsfri periode for det pågældende lån,
hvis låntager har samtykket hertil.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 6-10.
6. I § 348, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 43, stk. 1 og
2,«: »§ 48 a og §§ 53 b – 53 d«.
7. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 152 g, stk. 1, 1. og 3.
pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 152 g, stk. 1, 1. og 3.
pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt.,«.
§ 2
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1078 af 5. juli 2016, som ændret ved § 9 i lov nr. 1549 af
13. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 a indsættes som nr. 3:
»3) Realkreditlignende lån: Et lån, der på tidspunktet for
låneoptagelsen har en aftalt løbetid på mere end 10 år
og en hovedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere skal
lånet have pant i en ejerbolig eller et fritidshus belig-
gende i Danmark, og pantet må ikke være ydet i form
af et ejerpantebrev eller skadesløsbrev. Lånet skal end-
videre på tidspunktet for låneoptagelsen ligge indenfor
de lånegrænser, der følger af § 5 eller være ydet efter §
7 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.«
2. Efter § 8 b indsættes i kapitel 3:
»§ 8 c. Et ejendomskreditselskab må ikke i løbende kun-
deforhold ændre renter, gebyrer, eller andet vederlag for re-
alkreditlignende lån til ugunst for forbrugeren uden et forud-
gående varsel på seks måneder.
Stk. 2. Et varsel efter stk. 1 skal indeholde en begrundelse
for ændringen. Begrundelsen skal angive:
1) de forhold, der har udløst ændringen, og en henvisning
til de dele af aftalegrundlaget, der indeholder hjemlen
til at gennemføre ændringen, og
2) oplysning om de væsentligste forhold, der har haft be-
tydning for ændringens omfang, og disse forholds
skønnede andel af den samlede stigning.
Stk. 3. Et varsel efter stk. 1 skal endvidere indeholde føl-
gende oplysninger:
1) Kursværdien af forbrugerens lån. Er kursen ikke fast,
skal ejendomskreditselskabet oplyse forbrugeren her-
om, og om hvordan forbrugeren kan få oplyst den aktu-
elle kurs.
2) Oplysninger om, at forbrugeren har mulighed for at
indfri lånet og omlægge det til et andet lån i samme
ejendomskreditselskab eller hos en anden kreditgiver
samt under hvilke betingelser, forbrugeren kan indfri
lånet.
3) Oplysninger om, at andre kreditgivere kan findes på
prisportaler, drevet af private udbydere og på prisporta-
len for boliglån.
Stk. 4. Ved ændring af renter, ved væsentlige ændringer i
andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt vederlag skal
varslet ske til forbrugeren på papir eller andet varigt me-
dium. Varslet skal være kommet frem til forbrugeren senest
seks måneder før ændringen træder i kraft.
Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 gælder dog ikke for ændringer, der er
begrundet i udefrakommende forhold, som ejendomskredit-
selskabet ikke har indflydelse på.
Stk. 6. Bestemmelsen gælder ikke ved på forhånd aftale
ændringer i renter, renteloft eller rentegulv, når disse æn-
dringer i henhold til aftalen kun kan gennemføres med
mindst tre års mellemrum.
2
§ 8 d. Et ejendomskreditselskab kan kun gøre en ændring
af renter, gebyrer eller andet vederlag gældende, hvis ejen-
domskreditselskabet har iagttaget § 8 c, stk. 1, 2 og 4, jf.
dog stk. 2 og § 8 c, stk. 5.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uvæsentlige stigninger i ge-
byrer og andet vederlag end renter.
§ 8 e. Har et ejendomskreditselskab varslet en forbruger
om en forhøjelse af et rentetillæg, jf. § 8 c, stk. 1, og har for-
brugeren opsagt det pågældende realkreditlignende lån in-
den seks måneder fra den dag, hvor varslet er kommet frem,
må ejendomskreditselskabet ikke opkræve gebyrer i forbin-
delse med indfrielsen af det pågældende realkreditlignende
lån. Ejendomskreditselskabet kan dog opkræve halvdelen af
de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligations-
handel til brug for indfrielse af det realkreditlignende lån.
Stk. 2. Yder et ejendomskreditselskab en forbruger et real-
kreditlignende lån til brug for indfrielse af et realkreditlån
eller realkreditlignende lån i tilfælde, hvor forbrugeren har
opsagt det pågældende lån som følge af en varslet forhøjelse
af bidrag eller rentetillæg indenfor seks måneder fra den
dag, hvor varslet kom frem, må det modtagende ejendoms-
kreditselskab kun opkræve halvdelen af de gebyrer, der op-
kræves i forbindelse med en obligationshandel.
Stk. 3. Bestemmelsen gælder ikke ved på forhånd aftale
ændringer i renter, renteloft eller rentegulv, når disse æn-
dringer i henhold til aftalen kun kan gennemføres med
mindst tre års mellemrum.«
3. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 8 a, stk. 1 og
2,«: »§§ 8 c – 8 e«.
§ 3
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. december 2015 og § 3 i lov nr.
1721 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. For lån omfattet af § 7, stk. 1, kan instituttet be-
vilge en afdragsfri periode, såfremt der er påbegyndt en af-
dragsfri periode på det indfriede lån. Perioden nævnt i stk. 2
omfatter både den allerede passerede afdragsfri periode på
det indfriede lån og den afdragsfri periode på det nye lån.
Stk. 4. For lån omfattet af § 7, stk. 2, kan det modtagende
institut bevilge en afdragsfri periode, såfremt der er påbe-
gyndt en afdragsfri periode i det afgivende institut. Perioden
nævnt i stk. 2 omfatter både den allerede passerede afdrags-
fri periode i det afgivende institut og den ny afdragsfri peri-
ode i det overtagende institut.
Stk. 5. For lån omfattet af § 7, stk. 2, eller § 152 g, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, er det afgivende institut for-
pligtet til at give det modtagende institut oplysninger om,
hvorvidt det lån, der skal indfries, indgår i et register i det
afgivende pengeinstitut samt oplysninger om den allerede
passerede afdragsfri periode for det pågældende lån, hvis
kunden har samtykket hertil.«
2. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Lån kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen, når
lånet
1) er omfattet af §§ 33 a eller 33 b, og benyttes til indfriel-
se af et realkreditlån ydet af et andet realkreditinstitut
eller til indfrielse af et lån, der indgår i et register i et
pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dæk-
kede obligationer, eller
2) er omfattet af reglerne i §§ 16 b-16 g i lov om finansiel
virksomhed, og benyttes til indfrielse af et realkreditlån
ydet af et realkreditinstitut, eller til indfrielse af et lån,
der indgår i et register i et pengeinstitut med tilladelse
til at udstede særligt dækkede obligationer, og hvor lå-
net senest 6 måneder efter udbetaling overdrages til det
modtagende realkreditinstitut.
Stk. 3. Lån omfattet af stk. 2 udmåles med et kontantpro-
venu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkost-
ningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
3. I § 7, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1
og 2«.
§ 4.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, og § 2 finder anvendelse for real-
kreditinstitutters, pengeinstitutters og ejendomskreditselska-
bers varsling af ændring af renter, gebyrer, bidrag eller an-
det vederlag for realkreditlån eller realkreditlignende lån og
opkrævning af gebyrer for indfrielse af realkreditlån, der er
opsagt inden for seks måneder efter en varsling af et forhøjet
bidrag, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 5, finder anvendelse ved indlæggelse eller
udbetaling af et lån i et register med henblik på indfrielse af
et realkreditlån eller et lån, der indgår i et register i et andet
pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer, når lånet indlægges eller udbetales efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4. § 3 finder anvendelse for lån optaget med henblik
på indfrielse af et andet realkreditlån eller et lån, der indgår i
et register i et andet pengeinstitut med tilladelse til at udste-
de særligt dækkede obligationer, når det nye lån optages ef-
ter lovens ikrafttræden.
§ 5.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1, 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1 Indledning
2 Baggrund
3 Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Skærpede krav i forbindelse med varsling af prisstigninger
3.1.1. Varslingsperioden
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.1.3. Forslagets indhold
3.1.2. Krav til udbygget begrundelse
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.2.3. Forslagets indhold
3.1.3. Krav om supplerende oplysninger
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.3.3. Forslagets indhold
3.1.4. Konsekvenser af mangelfuld varsling
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.4.3. Forslagets indhold
3.1.5. Forbud mod opkrævning af indfrielsesgebyrer
3.1.5.1. Gældende ret
3.1.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.5.3. Forslagets indhold
3.2. Bedre mulighed for flytning af lån i tilfælde, hvor lånegrænsen er overskredet
3.2.1. Baggrund
3.2.2. Flytning af lån til realkreditinstitutter
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.2.2.3. Forslagets indhold
3.2.3. Flytning af lån til pengeinstitutter
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.2.3.3. Forslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10 Sammenfattende skema
1. Indledning
Realkreditsystemet er afgørende for det samlede udbud af fi-
nansiering af fast ejendom for husholdninger og virksomhe-
der. Realkreditsystemet understøtter den økonomiske aktivi-
tet i Danmark ved at yde billig finansiering til husholdninger
og virksomheder. Det er væsentligt, at realkreditsystemet er
velfungerende, og at der er gennemsigtighed og mobilitet på
markedet.
I foråret 2016 varslede en række realkreditinstitutter stignin-
ger i bidragssatserne på realkreditlån. Det medførte en inten-
sivering af debatten om realkreditinstitutternes muligheder
for at hæve priserne på allerede udstedte realkreditlån, gen-
nemsigtigheden i forbindelse med sådanne prisstigninger og
låntagernes muligheder for at skifte realkreditinstitut.
4
På baggrund af den politiske debat om realkredittens stigen-
de bidragssatser nedsatte erhvervs- og vækstministeren Eks-
pertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkre-
ditmarkedet. Udvalget fik til opgave at se på mulighederne
for at styrke gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmar-
kedet og komme med anbefalinger til nødvendige justerin-
ger af reglerne for realkreditten. Udvalget afleverede sin
rapport til erhvervs- og vækstministeren den 16. september
2016.
I rapporten kom udvalget med i alt syv anbefalinger som
havde til formål at øge mobiliteten og gennemsigtigheden på
realkreditmarkedet. Der var i udvalget enighed om alle an-
befalinger, bortset fra anbefalingen vedrørende forbud mod
opkrævning af gebyrer i varslingsperioden.
Den 26. januar 2017 indgik regeringen en aftale med Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti om øget gennemsigtighed og mobilitet på
realkreditmarkedet. Alternativet har efterfølgende også til-
sluttet sig aftalen. Aftalens initiativer gennemfører udvalgets
anbefalinger i al væsentlighed. Derudover aftaltes det, at
man skal sikre bedre muligheder for at flytte realkreditinsti-
tut, når lånegrænserne er overskredet.
Det følger af den politiske aftale, at realkreditinstitutternes,
pengeinstitutternes og ejendomskreditselskabernes begrun-
delser for prisstigninger skal være mere gennemsigtige. In-
stitutternes varsling af ændringer i bidrag, rentetillæg og ge-
byrer skal dels begrunde, hvilke forhold der har udløst stig-
ningen, dels forklare de væsentligste forhold, der har haft
betydning for ændringens omfang samt den skønnede for-
holdsmæssige andel, disse udgør af den samlede stigning.
Det følger endvidere af den politiske aftale, at låntagerne
skal have længere tid til at reagere på stigende priser på lån.
Varslingsperioden for stigninger i bidrag, rentetillæg eller
gebyrer skal derfor øges fra tre måneder til seks måneder.
Efter den politiske aftale skal stigninger i bidrag og rentetil-
læg m.v. kun kunne effektueres, hvis de er fyldestgørende
begrundet. Det vil konkret betyde, at annoncerede bidrags-
stigninger og stigninger i rentetillæg ikke skal kunne træde i
kraft, med mindre reglerne er overholdt. Dette gælder bort-
set fra uvæsentlige stigninger i andet vederlag end bidrag og
rentetillæg.
Der skal endvidere efter den politiske aftale gives flere op-
lysninger til låntagerne ved varsling af prisstigninger. Disse
supplerende oplysninger omfatter oplysninger om kursvær-
dien af kundens lån. Der skal endvidere gives oplysning om,
at låntageren har mulighed for at indfri lånet og omlægge
det til et andet lån i samme institut eller hos en anden lå-
neudbyder, og at oplysninger om andre lånudbydere kan fin-
des på prisportaler drevet af private udbydere og på pris-
portalen for boliglån.
I den politiske aftale er der enighed om, at det ikke skal væ-
re tilladt at opkræve indfrielsesgebyr i varslingsperioden ved
forhøjelse af bidragssats i et realkreditinstitut og ved forhø-
jelse af rentetillæg ved realkreditlignende lån i et pengeinsti-
tut. Der skal endvidere ikke kunne opkræves mere end halv-
delen af summen af kurtage og kursskæring ved indfrielse af
lån i varslingsperioden ved forhøjelse af bidragssats i et re-
alkreditinstitut og ved forhøjelse af rentetillæg ved realkre-
ditlignende lån i et pengeinstitut.
Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at låntagere,
såvel private som erhvervskunder, skal kunne flytte til et an-
det institut ved konvertering eller låneomlægning, selv om
lånet overskrider lånegrænserne. Lovgivningen giver i dag
ikke låntager mulighed for at flytte hele sit realkreditlån
over i et andet realkreditinstitut, hvis lånegrænsen er over-
skredet. Denne bestemmelse begrænser mobiliteten på real-
kreditmarkedet og kan fjernes, idet en ændring af lovgivnin-
gen ikke vil øge den samlede risiko i realkreditsektoren.
På den baggrund ændres lovgivningen således, at såvel pri-
vate som erhvervskunder kan flytte deres realkreditlån eller
lignende lån i et pengeinstitut til et andet institut, selvom lå-
negrænsen er overskredet.
Hertil kommer, at der i den politiske aftale er enighed om at
øge gennemsigtigheden i forhold til kursskæring samt sikre
mere gennemsigtighed om fordelingen af omkostninger i lå-
netilbud. Disse initiativer vil blive gennemført ved ændrin-
ger af bekendtgørelse nr. 332 af 7. april 2016 om god skik
for boligkredit.
Det fremgår også af den politiske aftale, at aftaleparterne vil
følge, om prisportalen (Tjek Boliglån på Penge- og Pensi-
onspanelets hjemmeside) virker efter hensigten, og at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Forbru-
gerombudsmanden én gang årligt vil redegøre for udviklin-
gen i bidragssatser, rentetillæg mv. og i de markedsforhold,
som institutterne agerer i.
Endelig er der tilslutning til at ophæve aftalen mellem Er-
hvervsministeriet og Finans Danmark om, at der skal tilby-
des Cita-baserede realkreditlån, hvis der udbydes Cibor-ba-
serede realkreditlån (Cita-aftalen). Siden aftalen blev indgå-
et er der indført EU-regulering af benchmarkrenter, herun-
der Cibor-renten, der adresserer de hensyn som aftalen dæk-
kede.
2. Lovforslagets hovedpunkter
5
2.1. Skærpede krav i forbindelse med varsling af prisstignin-
ger
2.1.1. Varslingsperioden
2.1.1.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 4, i den gældende bekendtgørelse om
god skik for boligkredit, at ændringer af renter i boligkredit-
aftaler til ugunst for forbrugeren ikke må finde sted uden et
forudgående varsel, der ikke må være kortere end en måned.
Ændringer af gebyrer, bidrag eller andet vederlag for bolig-
kreditaftaler kan ikke finde sted uden et varsel på tre måne-
der. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 43, stk. 2
og 3, i lov om finansiel virksomhed og § 7, stk. 2, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslaget skal sikre forbrugerne bedre tid til at overveje
og eventuelt træffe beslutning om at skifte institut i tilfælde
af stigende bidragssats eller lignende.
En seks måneders varslingsperiode sikrer en balance mel-
lem, at låntagerne har tid til at overveje konsekvenserne af
en omkostningsstigning og institutternes mulighed for at ju-
stere indtjeningen, når markedsforholdene ændres. Forbru-
geren vurderes med en seks måneders varslingsperiode at få
tilstrækkelig tid til at overveje, om forbrugeren fortsat øn-
sker at være kunde i det pengeinstitut, realkreditinstitut eller
ejendomskreditgiver, der har varslet en stigning af renter, bi-
drag, gebyrer eller andet vederlag.
2.1.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at ændringer af renter, gebyrer, bidrag eller an-
det vederlag for realkreditlån til ugunst for forbrugeren ikke
må finde sted uden et forudgående varsel på seks måneder.
2.1.2. Krav til udbygget begrundelse
2.1.2.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for
boligkredit, at et varsel om ændringer af renter, gebyrer, bi-
drag eller andet vederlag i boligkreditaftaler skal indeholde
en begrundelse for ændringen.
Bestemmelsen medfører efter Finanstilsynets praksis, at en
begrundelse skal indeholde oplysning om de forhold, der har
ført til en beslutning om at hæve et vederlag. Der er derimod
ikke en forpligtelse til f.eks. at nævne de rammebetingelser,
som f.eks. samarbejdsaftaler eller andre forhold, der har be-
tydning for størrelsen af vederlagsforhøjelsen.
2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I dag skal et institut kun forholde sig til, hvilken faktor der
udløser stigningen i bidraget eller
rentetillægget, men ikke redegøre for alle faktorer, der er be-
stemmende for stigningen, eller for hvor
meget faktorerne påvirker stigningens samlede omfang.
Med henblik på at øge gennemsigtigheden
skal der stilles større krav til begrundelserne for stigninger i
bidrag, rentetillæg eller gebyrer på
realkreditlån eller realkreditlignende lån.
Samtidig sikrer de skærpede krav til begrundelse, at forbru-
gerne får mulighed for at vurdere, om realkreditinstituttet,
pengeinstituttet eller ejendomskreditselskabet har aftale-
mæssig hjemmel til at hæve vederlaget på et realkreditlån
eller et realkreditlignende lån.
2.1.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås at skærpe kravene til varsling af ændringer i
renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag. Et varsel skal in-
deholde en begrundelse. Begrundelsen skal angive alle de
forhold, der har udløst ændringen, og henvise til de dele af
aftalegrundlaget, der indeholder hjemlen til at gennemføre
ændringen. Begrundelsen skal endvidere indeholde oplys-
ning om de væsentligste forhold, der har haft betydning for
ændringens omfang, og disse forholds skønnede andel af
den samlede stigning. Eksempelvis skal det oplyses, hvis
samarbejdsaftaler eller andre forhold har betydning for stør-
relsen af forhøjelsen.
2.1.3. Krav om supplerende oplysninger
2.1.3.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for
boligkredit, at et varsel om ændringer af renter, gebyrer, bi-
drag eller andet vederlag i boligkreditaftaler skal indeholde
en begrundelse for ændringen. Hvis forbrugeren har ret til at
opsige en aftale, skal dette fremgå af varslet, og det skal
fremgå, under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige af-
talen.
Der er derimod ikke krav om, at forbrugere skal have oplys-
ning om kursværdien på forbrugerens lån eller oplysning
om, hvor forbrugeren kan finde oplysning om andre långive-
re.
2.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Forbrugerne er i forbindelse med varsling af prisforhøjelser
særligt modtagelige over for information om muligheden for
at skifte udbyder og motiverede for at handle på baggrund
heraf.
6
Derfor bør informationen til låntagerne udvides i disse situa-
tioner, så forbrugerne sikres bedre mulighed for at vurdere,
om det kan betale sig at skifte til en anden långiver. Samti-
dig bør forbrugeren have oplysning om, hvordan forbruge-
ren kan finde en anden långiver.
2.1.3.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at forbrugeren i forbindelse med varslingen
skal have oplysning om kursværdien af sit lån, og at forbru-
geren har mulighed for at indfri lånet og omlægge det til et
andet lån i samme institut eller hos en anden kreditgiver.
Forbrugeren skal endelig have oplysning om, at andre lå-
nudbydere kan findes på prisportaler drevet af private udby-
dere og på prisportalen for boliglån (Tjek Boliglån på Pen-
ge- og Pensionspanelets hjemmeside).
2.1.4. Konsekvenser af mangelfuld varsling
2.1.4.1. Gældende ret
Det fremgår ikke af de gældende regler, hvilken konsekvens
det har for institutternes ændring af renter, bidrag, gebyrer
og andet vederlag i boligkreditaftaler, at varslingsreglerne
ikke er overholdt.
2.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Mangelfuld varsling og begrundelse skal have økonomiske
konsekvenser for institutterne. Derfor
skal kun korrekt varslede og begrundede stigninger i bidrag
og rentetillæg kunne opkræves med
henblik på at understøtte reglernes overholdelse.
Forbrugere skal således ikke kunne blive opkrævet et for-
højet bidrag, hvis dette ikke er varslet korrekt.
Det er endvidere vigtigt at sikre, at det står klart, hvad virk-
ningen af en mangelfuld varsling er, og dermed undgå den
usikkerhed, der ellers ville foreligge, indtil et ankenævn,
herunder f.eks. Pengeinstitutankenævnet eller Realkreditan-
kenævnet, eller en domstol havde fastslået denne.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indføre en ny regel, som fastslår konsekven-
sen af, at et realkreditinstitut, pengeinstitut eller en ejen-
domskreditselskab ikke iagttager reglerne om varsling af
prisstigninger. Det skal således fastslås, at en sådan kreditgi-
ver ikke kan gøre en ændring af renter, gebyrer, bidrag eller
andet vederlag for realkreditlån eller et realkreditlignende
lån gældende, hvis denne ikke har iagttaget en række af de
foreslåede varslingsregler.
En mangelfuld varsling skal således medføre, at kreditgiver
må varsle en prisstigning på ny, hvis den skal kunne gøres
gældende.
Et realkreditinstitut, pengeinstitut eller et ejendomskreditsel-
skab skal således ikke kunne opkræve stigninger i renter, ge-
byrer, bidrag eller andet vederlag, hvis instituttet ikke har
givet forbrugeren et rettidigt varsel og med en begrundelse.
Hvis et institut har opkrævet prisstigninger i tilfælde, hvor
disse forhold ikke har været iagttaget, skal disse beløb tilba-
gebetales hurtigst muligt.
Et realkreditinstitut, pengeinstitut eller et ejendomskreditsel-
skab skal endvidere ikke kunne opkræve stigninger i renter,
bidrag, væsentlige ændringer i andet vederlag eller nyt ve-
derlag, hvis instituttet ikke har givet forbrugeren varslet på
papir eller andet varigt medium. Hvis et institut har opkræ-
vet prisstigninger i tilfælde, hvor dette forhold ikke har væ-
ret iagttaget, skal dette beløb tilbagebetales hurtigst muligt.
Det er ikke en betingelse for opkrævning af varslede pris-
stigninger, at varslet har indeholdt de supplerende oplysnin-
ger påkrævet efter det foreslåede § 53 b, stk. 4, og § 8 c, stk.
3, idet det vurderes, at det vil være tilstrækkeligt til at sikre
efterlevelsen af disse bestemmelser, at manglende overhol-
delse af disse bestemmelser kan sanktioneres med en påtale
eller påbud fra Finanstilsynet.
2.2. Forbud mod opkrævning af indfrielsesgebyrer
2.2.1. Gældende ret
Der er i dag ikke forbud mod at opkræve indfrielsesgebyrer,
selvom et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et ejen-
domskreditselskab hæver bidraget eller et rentetillæg.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er i dag forbundet med en række omkostninger at skifte
fra f.eks. et realkreditinstitut til et andet realkreditinstitut.
Det fremgår af Rapporten fra ekspertudvalget om gennem-
sigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet, at indfrielses-
omkostningerne til det realkreditinstitut, hvor en forbruger
ønsker at indfri sit lån, vil kunne udgøre 2.920 kr. for et fast-
forrentet obligationslån på 2 %, der indfries ved indlevering
af obligationer.
Disse skifteomkostninger vil kunne hæmme mobiliteten på
markedet for realkreditlån og realkreditlignende lån.
Adgangen til at opkræve gebyrer i forbindelse med indfriel-
se af lån bør begrænses, når indfrielsen sker i forbindelse
med en forhøjelse af bidraget eller et rentetillæg. Det vil ved
forhøjelser af bidragssatser mv. nedbringe omkostningerne
7
for privatkunder ved at skifte institut og bidrage til at øge
mobiliteten på realkreditmarkedet.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes et forbud mod, at et realkredit-
institut, et pengeinstitut og et ejendomskreditselskab opkræ-
ver gebyrer i forbindelse med indfrielsen af et lån, når insti-
tuttet har varslet en forhøjelse af bidraget eller rentetillæg-
get. Det er en betingelse, at forbrugeren har opsagt det på-
gældende realkreditlån eller realkreditlignende lån inden
seks måneder fra den dag, hvor varslet er kommet frem til
forbrugeren.
Det er dog muligt at opkræve halvdelen af de gebyrer, der
opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for
indfrielse af et lån. Dette gælder uanset, om denne obligati-
onshandel foretages af den långiver, hvor forbrugeren havde
optaget det lån, som nu indfries, eller om obligationshandlen
foretages hos den långiver, som forbrugeren ønsker at skifte
til.
2.3. Bedre mulighed for flytning af lån i tilfælde, hvor låne-
grænsen er overskredet
2.3.1. Baggrund
Ultimo 2016 er der ydet knap 1.150.000 realkreditlån til
ejerboliger for i alt 1.500 mia. kr.
Ca. 250.000 realkreditlån til ejerboliger har ultimo 2016 en
belåningsgrad, hvor en del af lånet ligger udover 80 pct.,
som er lånegrænsen for ejerboliger til helårsbrug. Det svarer
antalsmæssigt til mere end hvert femte lån. Opgjort efter
restgæld er der tale om, at lån for ca. 360 milliarder kroner
svarende til næsten en fjerdedel af udlånet til ejerboliger til
helårsbrug har en del af lånet liggende ud over lånegrænsen.
Heraf ligger lån for 150 milliarder kroner med en del af lå-
net helt ud over en belåningsgrad på 90 pct.
I dag er det ikke muligt for låntagerne at flytte sådanne lån,
der overskrider lånegrænsen, fuldt ud over i et andet realkre-
ditinstitut. Det er alene den del af lånet, der holder sig in-
denfor lånegrænsen, der kan flyttes. Den resterende del af
lånet skal ved institutskifte derfor nedbringes ekstraordi-
nært. Det skyldes, at for det modtagende institut er der tale
om et nyt lån, der skal overholde belåningsgrænserne for re-
alkreditbelåning. Nedbringelsen kan eventuelt ske ved at
indfri den overskydende del med et nyt pengeinstitutlån.
Udgifterne forbundet med et nyt pengeinstitutlån til indfriel-
se af den yderste og mest risikable del af realkreditlånet kan
imidlertid være af en sådan størrelse, at det ikke samlet set
vil kunne betale sig for kunden at indfri den yderste del af
realkreditlånet for at opnå et billigere realkreditlån i et andet
institut. I en sådan situation vil låntager kunne være fastlåst i
sit eksisterende realkreditinstitut.
Med lovforslaget bliver det fremadrettet muligt for realkre-
ditinstitutterne at yde lån, der overskrider lånegrænsen. Lån-
tager behøver derved ikke nødvendigvis at indfri den yderste
og mest risikable del af realkreditlånet, der overskrider låne-
grænsen, hvis låntager ønsker at skifte realkreditinstitut.
Herved forbedres mulighederne for mobilitet på realkredit-
markedet for låntagerne.
Lovforslaget omhandler også realkreditlån til erhvervskun-
der, som derved opnår tilsvarende bedre mobilitetsmulighe-
der, hvis det eksisterende lån overskrider lånegrænsen for
realkreditlån.
Ultimo 2016 er der ydet knap 167.000 realkreditlån til er-
hverv for i alt knap 1.160 mia. kr.
På erhvervsområdet gælder mere differentierede lånegræn-
ser på 60, 70 og 80 pct. af pantets værdi. For erhvervslån
med en lånegrænse på 60 pct. ligger ultimo 2016 mere end
9.000 realkreditlån svarende til næsten hvert fjerde lån med
en del af lånet ud over denne lånegrænse. Opgjort efter rest-
gæld er der tale om ca. 30 pct. eller lån for et beløb svarende
til mere end 100 mia. kr.
For erhvervslån med en lånegrænse på 70 pct. ligger ca.
8.500 lån svarende til mere end hvert 6. lån med en del af
lånet ud over lånegrænsen. Målt på restgæld er der tale om
lån for næsten 70 milliarder kr. svarende til næsten en fjer-
dedel.
For erhvervslån med en lånegrænse på 80 pct. ligger næsten
12.000 lån med en del af lånet ud over lånegrænsen svaren-
de til mere end hvert sjette lån. Opgjort efter restgæld drejer
det sig om samlede lån for ca. 120 mia. kr. svarende til næ-
sten en fjerdedel.
Det vurderes umiddelbart, at det samlede beløb for alle
ovennævnte lån, som faktisk overskrider lånegrænserne, lig-
ger et sted mellem 100 og 150 mia. kr. Da det ikke umiddel-
bart vil være relevant at flytte, hvis alle institutter hæver si-
ne priser, og da mange kunder med sund økonomi, hvor det
kunne være relevant at flytte, formentlig allerede har flyttet,
vil det faktiske lånebeløb, der flyttes som følge af lovforsla-
get, være væsentligt mindre end ovennævnte beløb.
2.3.2. Flytning af lån til realkreditinstitutter
2.3.2.1. Gældende ret
De gældende regler for realkreditinstitutter skelner mellem
realkreditlån finansieret ved udstedelse af realkreditobligati-
oner, realkreditlån finansieret ved udstedelse af særligt dæk-
kede realkreditobligationer og realkreditlån finansieret ved
udstedelse af særligt dækkede obligationer.
8
Lånegrænserne for realkreditlån finansieret ved udstedelse
af realkreditobligationer fremgår af § 5 i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. Således er grænsen for lån
til ejerboliger 80 pct. og grænsen for lån til erhvervsejen-
domme er 60 pct. af ejendommens værdi.
Reglerne for, hvilke obligationer der er særligt dækkede,
fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Lånegrænsen i CRR for realkreditlån finansieret ved udsted-
else af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer fremgår af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit,
litra a-f. Her er grænsen for lån til beboelsesejendomme 80
pct. og 60 pct. for alle andre ejendomstyper.
Realkreditlån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer skal både overholde lånegrænserne i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og låne-
grænserne i CRR.
Lånegrænserne i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner skal være overholdt på det tidspunkt, hvor lånet ydes.
Det betyder, at hvis værdien af den pantsatte ejendom fal-
der, efter at lånet er ydet, er der risiko for, at lånegrænsen
efterfølgende overskrides.
Den eneste undtagelse fremgår af § 7, stk. 1, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer. Efter denne bestemmelse
kan lån ydes ud over lånegrænserne til indfrielse af såvel re-
alkreditlån i eget institut som foranstående lån. Det forud-
sætter således, at instituttets eget lån er placeret efter det
fremmede lån, der skal indfries.
Det fremgår af § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer at værdien af de aktiver
(lån med pant i fast ejendom), der dækker de udstedte sær-
ligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer, skal svare til værdien af de udstedte obligatio-
ner, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal overholde
lånegrænsen herfor.
Herudover fremgår det af § 33 d i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer, at hvis lånet er finansieret ved ud-
stedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller sær-
ligt dækkede obligationer, skal instituttet stille supplerende
sikkerhed blandt andet i den situation, hvor lånet ikke læn-
gere overholder de lånegrænser, der var gældende på det
tidspunkt, hvor lånet er ydet. En lignende forpligtelse gælder
ikke, hvis lånet er finansieret ved udstedelse af realkreditob-
ligationer.
Det fremgår endvidere af § 4, stk. 2, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer, at instituttet kan bevilge låntager
en afdragsfri periode på op til 10 år. Afdragsfriheden kan
påbegyndes enten ved lånets optagelse eller på et senere
tidspunkt. Ved fastsættelse af lånets løbetid og afdragsprofil
skal der tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse
og de for pantet gældende lånegrænser. Det indebærer, at in-
stituttet skal sikre sig, at lånegrænsen er overholdt på det
tidspunkt, hvor låntager ønsker at påbegynde en afdragsfri
periode. En afdragsfri periode kan således ikke påbegyndes
på et tidspunkt, hvor lånegrænsen ikke er overholdt. Når lå-
negrænsen igen er overholdt, må instituttet atter lade lånta-
ger påbegynde den afdragsfri periode.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer mv., at ved ydelse af lån ud over lånegræn-
sen til indfrielse af egne og foranstående lån, må den pant-
mæssige sikkerhed ikke herved væsentligt forringes. Det be-
tyder, at det långivende institut ved ydelsen af lånet skal
vurdere, hvor lang løbetiden på det nye lån kan være, og
hvor mange omkostninger der kan medfinansieres, uden at
den pantmæssige sikkerhed væsentligt forringes.
Det fremgår af § 16 b, i lov om finansiel virksomhed, at re-
alkreditinstitutter og pengeinstitutter kan finansiere lån med
pant i fast ejendom ved særligt dækkede obligationer eller
særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af et andet
realkreditinstitut eller pengeinstitut. Det fremgår af § 16 d,
stk. 1, at lånet med tilhørende pantebrev i givet fald skal
overdrages til det obligationsudstedende institut. Herudover
gælder en række andre betingelser som fremgår af §§ 16
b-16 g, i lov om finansiel virksomhed. Denne form for fi-
nansiering af udlån med pant i fast ejendom kaldes populært
fælles funding. Fælles funding kan finde sted både med et
realkreditinstitut og et pengeinstitut som det långivende in-
stitut og med et realkreditinstitut og et pengeinstitut som det
obligationsudstedende institut.
2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Den manglende mulighed for at flytte lån, hvor lånegrænsen
er overskredet, til et andet institut er hæmmende for mobili-
teten på markedet for finansiering af fast ejendom. Lovfor-
slaget skal sikre, at en låntager ikke bliver bundet til et be-
stemt institut i denne situation, men i stedet har mulighed
for at flytte sit lån til et andet institut.
På den baggrund foreslås det at ændre lovgivningen således,
at såvel private som erhvervskunder kan flytte deres realkre-
ditlån eller lån i et pengeinstitut finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer til et andet institut, selvom lå-
negrænsen er overskredet på flyttetidspunktet.
Samtidig er det vigtigt, at tilliden til det danske realkreditsy-
stem bevares, for at systemet fortsat kan tilbyde attraktive
9
lånebetingelser. Det indebærer, at ændringer i sikkerheden
bag obligationerne skal overvejes nøje.
Realkreditinstitutter skal stille supplerende sikkerhed ved
overskridelse af lånegrænsen, når lånet er finansieret ved
udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og sær-
ligt dækkede obligationer. Et sådan krav gælder ikke, hvis
lånet er finansieret ved udstedelse af realkreditobligationer.
Af hensyn til tilliden til det danske realkreditsystem foreslås
det derfor, at lånet i det modtagende realkreditinstitut enten
skal finansieres ved udstedelse af særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer. Herved
sikres det, at der i det modtagende realkreditinstitut stilles
supplerende sikkerhed for den del af lånet, der ligger ud
over lånegrænsen.
Pengeinstitutter kan også få tilladelse til at finansiere belå-
ning af fast ejendom ved udstedelse af særligt dækkede obli-
gationer. Det er hensigten med lovforslaget i så vid udstræk-
ning som muligt at stille realkreditinstitutter og pengeinsti-
tutter, der finansierer deres udlån sikret mod pant i fast ejen-
dom med henholdsvis realkreditobligationer, særligt dække-
de realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer,
lige i relation til reglerne om lånegrænser. Lovforslaget til-
sigter således ikke at ændre på konkurrenceforholdene mel-
lem realkreditinstitutter og pengeinstitutter.
På den baggrund foreslås det at udvide den gældende ad-
gang til at yde realkreditlån ud over den gældende lånegræn-
se, der omfatter indfrielse af foranstående lån, til også at
omfatte indfrielse af foranstående lån, der indgår i et register
i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dække-
de obligationer. Endvidere foreslås det, at den udvidede ad-
gang tillige skal omfatte modtagelse af lån, der er ydet ud
over den gældende lånegrænse til indfrielse af et eksisteren-
de realkreditlån mv., som realkreditinstituttet modtager fra
et andet institut som led i en fælles funding ordning.
Reglerne om begrænset adgang til afdragsfrihed er ligeledes
med til at sikre tilliden til det danske realkreditsystem. Dette
skal også gælde, når låntager flytter sit lån til et andet insti-
tut.
2.3.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 7 i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v., som indebærer, at real-
kreditinstitutter vil kunne yde lån finansieret ved udstedelse
af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dække-
de obligationer ud over lånegrænsen i tilfælde, hvor lånet
ydes med henblik på indfrielse af eksisterende realkreditlån i
andre realkreditinstitutter, eller hvor lånet ydes med henblik
på indfrielse af eksisterende lån, der indgår i et register i et
pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer.
Det foreslås desuden, at realkreditinstitutter, som indgår i en
fælles funding ordning med et andet institut, også skal have
mulighed for at modtage lån og finansiere det ved udstedel-
se af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dæk-
kede obligationer ud over lånegrænsen i tilfælde, hvor lånet
ydes med henblik på indfrielse af eksisterende lån i andre re-
alkreditinstitutter, eller hvor lånet ydes med henblik på ind-
frielse af eksisterende lån, der indgår i et register i et penge-
institut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obliga-
tioner.
Herudover foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 4 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., som skal give
en låntager mulighed for at omlægge et lån med overskreden
lånegrænse og fortsætte den allerede påbegyndte afdragsfri-
hed i samme realkreditinstitut. På denne måde får det långi-
vende institut samme mulighed for at omlægge et lån og i
den forbindelse bevilge en afdragsfri periode som et modta-
gende institut, hvis det havde indfriet lånet.
Det foreslås tilsvarende et nyt stk. 4 i § 4 i lov om realkre-
ditlån og realkreditobligationer m.v., som sikrer, at låntagers
mulighed for at opnå en afdragsfri periode på op til 10 år ik-
ke udvides som følge af den nye adgang til at indfri eksister-
ende lån i andre institutter. Den samlede afdragsfri periode i
både det afgivende og modtagende institut kan således højst
udgøre 10 år. For at det modtagende institut skal kunne iagt-
tage denne bestemmelse, foreslås det, at det afgivende insti-
tut skal give det modtagende institut oplysning om den alle-
rede passerede afdragsfri periode for det pågældende lån,
når låntager har samtykket hertil. Med lovforslaget får lånta-
ger således ikke bedre mulighed for at få bevilget afdragsfri-
hed, end hvis lånet var forblevet i det afgivende realkreditin-
stitut.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 4 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v., som sikrer, at det
afgivende institut giver det modtagende institut oplysninger
om, hvorvidt det lån, der indfries, indgår i et register i det
afgivende pengeinstitut samt oplysninger om den allerede
passerede afdragsfri periode for det pågældende lån, hvis
kunden har samtykket hertil. Oplysningerne gives med hen-
blik på, at det modtagende institut kan overholde reglerne
om afdragsfrihed.
Det foreslås, at § 7, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer mv., der bliver § 7, stk. 3, og som indebærer,
at pantesikkerheden ved at yde det nye lån ikke må forrin-
ges, også skal gælde for lån optaget efter det nye stk. 2. Dvs.
de lån, der ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af lån i
andre institutter. Hermed sikres det, at løbetiden også på dis-
se lån fastsættes på en måde, så den pantmæssige sikkerhed
ikke væsentligt forringes.
10
Der indføres en overgangsordning, der sikrer, at lån, der ek-
sisterer, når lovforslaget træder i kraft, også kan flyttes til et
andet institut, uanset lånegrænsen er overskredet.
2.3.3. Flytning af lån til pengeinstitutter
2.3.3.1. Gældende ret
Pengeinstitutter kan lige som realkreditinstitutter få tilladel-
se til at udstede særligt dækkede obligationer. Det fremgår
af § 152 d i lov om finansiel virksomhed, at denne finder an-
vendelse for pengeinstitutter, der har tilladelse til at udstede
særligt dækkede obligationer, og regulerer løbetider, af-
dragsprofiler og værdiansættelse af den faste ejendom, der
stilles til sikkerhed for lån, der ligger til sikkerhed for ud-
stedelse af særligt dækkede obligationer. Reglerne herom er
de samme som dem, der gælder for realkreditinstitutter.
Der er ikke fastsat nationale lånegrænser for de lån, som
pengeinstitutter kan lægge til sikkerhed for udstedelse af
særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen for pengeinsti-
tutters belåning af fast ejendom finansieret med særligt dæk-
kede obligationer skal derfor holdes indenfor grænserne
fastsat i CRR. Pengeinstitutter kan i dag kun indlægge lån i
et register, hvorfra der udstedes særligt dækkede obligatio-
ner, hvis lånet på det tidspunkt, det indlægges i registret, el-
ler på det tidspunkt, hvor lånet udbetales, overholder låne-
grænsen. Der gælder ingen undtagelse herfra, heller ikke
ved indfrielse af foranstående lån i et realkreditinstitut eller
et andet pengeinstitut, og heller ikke ved ydelse af et lån til
indfrielse af et ikke-foranstående lån i et realkreditinstitut og
et andet pengeinstitut.
2.3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Den politiske aftale af 26. januar 2017 omhandler generelt
både realkreditlån og realkreditlignende lån og hermed både
realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Aftalens afsnit 8 ve-
drører bedre muligheder for at flytte realkreditinstitut, når
lånegrænserne er overskredet. Hovedformålet med afsnittet
er at sikre, at låntagere skal kunne flytte til et andet institut
ved konvertering eller låneomlægning, selv om lånet over-
skrider lånegrænserne.
Med lovforslaget tilstræbes generelt ensartede regler for re-
alkreditinstitutter og pengeinstitutter, der udsteder særligt
dækkede obligationer. Det er således hensigten med lovfor-
slaget i så vid udstrækning som muligt at stille realkreditin-
stitutter og pengeinstitutter, der udsteder særligt dækkede
obligationer, lige i relation til reglerne om lånegrænser.
Derfor indeholder lovforslaget forslag til ny regulering som
bl.a. muliggør, at både realkreditinstitutter og pengeinstitut-
ter med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer
kan yde lån til indfrielse af lån i andre institutter, uanset lå-
negrænsen ikke er overholdt, hvis dette sker med henblik på
indfrielse af et realkreditlån eller et lån, der indgår i et andet
pengeinstituts register. Endvidere foreslås det, at den udvi-
dede adgang tillige skal omfatte modtagelse af lån, hvor der
er ydet lån ud over den gældende lånegrænse til indfrielse af
et eksisterende realkreditlån mv., som pengeinstituttet mod-
tager fra et andet institut som led i en fælles funding ord-
ning. Fælles funding ordninger er nærmere beskrevet oven-
for under pkt. 2.3.2.1.
2.3.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i § 152 g indsættes et nyt stk. 3, hvoraf
det fremgår, at pengeinstitutter kan indlægge lån i registret,
hvor lånegrænsen ikke er overholdt, når lånet ydes til indfri-
else af et lån ydet af et realkreditinstitut eller hvor lånet ydes
til indfrielse af et lån, der indgår i et andet pengeinstituts re-
gister.
Det foreslås desuden, at pengeinstitutter, som anvender fæl-
les funding også skal have mulighed for at modtage og ind-
lægge lån i registret og finansiere lånet ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer, selvom lånet er ydet ud over
lånegrænsen i tilfælde, hvor lånet ydes med henblik på ind-
frielse af eksisterende realkreditlån i realkreditinstitutter, el-
ler hvor lånet ydes med henblik på indfrielse af eksisterende
lån, der indgår i et register i et andre pengeinstitutter med
tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer.
Reglerne i §§ 3-4 i lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner gælder også for pengeinstitutter, der udsteder særligt
dækkede obligationer, jf. § 152 d, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Det betyder, at pengeinstitutter, der finansierer
lån ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, er un-
derlagt de samme begrænsninger som realkreditinstitutter i
relation til at bevilge afdragsfrihed. For en nærmere gen-
nemgang af reglerne om afdragsfrihed henvises der til be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.
For at det modtagende pengeinstitut skal kunne overholde
kravene til at yde eller modtage et lån, hvor lånegrænsen er
overskredet, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 5 i §
152 g i lov om finansiel virksomhed, som sikrer, at det afgi-
vende institut skal give det modtagende institut oplysning
om, hvorvidt det lån, der indfries, indgår i et register i det
afgivende pengeinstitut samt oplysninger om den allerede
passerede afdragsfri periode for det pågældende lån, når lån-
tager har samtykket til videregivelsen.
Der indføres en overgangsordning, der sikrer, at lån, der ek-
sisterer når lovforslaget træder i kraft, også kan flyttes til et
andet institut, uanset lånegrænsen er overskredet.
2.4. Forbrugerombudsmandens kompetence
2.4.1. Gældende ret
11
Efter § 348, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed har
Forbrugerombudsmanden adgang til at anlægge sag mod
penge- og realkreditinstitutter i forbindelse med handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis i lov
om finansiel virksomhed, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sag-
er om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uret-
mæssigt opkrævede beløb. Endvidere følger det af § 12, stk.
2, 1. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber, at Forbruger-
ombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der
strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a,
stk. 1 og 2, herunder sager om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Reglerne om varsling af ændringer af renter, gebyrer, bidrag
eller andet vederlag i løbende kundeforhold for realkreditlån
og realkreditlignende lån er i dag reguleret i § 7, stk. 4, i be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit. Denne bekendtgø-
relse er for penge- og realkreditinstitutter udstedt med hjem-
mel i § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, mens den
for ejendomskreditselskaber er udstedt med hjemmel i § 8 a,
stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.
Såfremt et penge- eller realkreditinstitut eller et ejendoms-
kreditselskab overtræder de foreslåede regler om varsling,
vil dette være en handling, der strider mod redelig forret-
ningsskik og god praksis i lov om finansiel virksomhed, og
dermed omfattet af forbrugerombudsmandens kompetence.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Reglerne om varsling af ændringer af renter, gebyrer, bidrag
eller andet vederlag i løbende kundeforhold for realkreditlån
og realkreditlignende lån er i dag reguleret i § 7, stk. 4, i be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit. Denne bekendtgø-
relse er for penge- og realkreditinstitutter udstedt med hjem-
mel i § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, mens den
for ejendomskreditselskaber er udstedt med hjemmel i § 8 a,
stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber. Disse to hjem-
melsbestemmelser henvises der eksplicit til i henholdsvis §
348, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der vedrører for-
brugerombudsmandens kompetence og tilsvarende i § 12,
stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.
Med lovforslaget indsættes varslingsreglerne direkte i hen-
holdsvis lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til § 53 b,
i lovforslagets § 1, nr. 3, og i lov om ejendomskreditselska-
ber, jf. forslaget til § 8 c, i lovforslagets § 2, nr. 2. For at der
ikke skal opstå tvivl om Forbrugerombudsmandens kompe-
tence, bør det præciseres, at Forbrugerombudsmanden også
fremadrettede har kompetence i denne type sager
2.4.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en henvisning til de foreslåede reg-
ler om varsling i § 348, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed for at præcisere, at forslaget om at flytte regle-
rne om varsling til lov om finansiel virksomhed ikke har til
formål at ændre på Forbrugerombudsmandens kompetence.
Tilsvarende gør sig gældende i forhold til ejendomskredit-
selskaber og Forbrugerombudsmandens kompetence efter §
12, stk. 2, 1. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
De skærpede krav i forbindelse med varsling af prisstignin-
ger vil have økonomiske og administrative konsekvenser for
udbydere af realkreditlån og realkreditlignende lån. Dette
skyldes bl.a. de skærpede krav til begrundelsen for en pris-
stigning samt det forhold, at prisstigningen skal varsles med
seks måneders varsel mod en eller tre måneder i dag. Endvi-
dere kan forbuddet mod at opkræve indfrielsesgebyrer have
økonomiske konsekvenser for penge- og realkreditinstitut-
ter, fordi de afskæres fra at opkræve indfrielsesgebyrer og
alene kan opkræve halvdelen af kursskæring og kurtage, når
de har varslet en forhøjelse af bidrag eller rentetillæg.
Konsekvensernes omfang vil bl.a. afhænge af antallet af
prisstigninger og antallet af indfrielser som følge heraf.
Lovforslaget indfører bedre muligheder for flytning af lån til
realkreditinstitutter og pengeinstitutter i tilfælde, hvor låne-
grænsen er overskredet. Hvis sådanne låntagere i dag ønsker
at flytte deres lån til et andet realkreditinstitut eller pengein-
stitut, der finansierer lånet med særligt dækkede obligatio-
ner, forudsætter det, at den del, der ligger ud over lånegræn-
sen, finansieres på anden måde end med et nyt realkreditlån.
Det vil typisk være med et lån i et pengeinstitut, der ikke er
finansieret med særligt dækkede obligationer, eller ved
egenfinansiering. Dette vil ikke være nødvendigt fremover,
hvorfor pengeinstitutters udlån til dette formål kan blive be-
grænset. Det er dog vurderingen, at der hidtil ikke har været
tale om et stort omfang af flytning af lån, hvor lånegrænsen
er overskredet, og hvor den yderste del er blevet finansieret
med et pengeinstitutlån, og effekten af, at optagelse af lån i
pengeinstitutter fremadrettet bliver mindre nødvendigt, for-
ventes derfor at være meget begrænset.
Penge- og realkreditinstitutter, der ønsker at yde eller fort-
sætte med at yde udlån til indfrielse af lån, hvor lånegræn-
sen er overskredet, vil i et vist omfang skulle tilpasse interne
forretningsgange og processer samt formentlig kreditpolitik-
ken. Disse justeringer vurderes at medføre en række omstil-
12
lingsomkostninger. Der er dog tale om en engangsomkost-
ning, hvor der ikke vurderes at være løbende administrative
byrder.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet
der indføres nye oplysningsforpligtelser for realkreditinsti-
tutterne m.fl. Der indføres udvidede krav til institutternes
varslinger af pris- eller bidragsstigninger. Der indføres her-
udover nye oplysningsforpligtelser for realkreditinstitutterne
i forbindelse med flytning af realkreditlån, hvor lånegrænsen
er overskredet.
TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative kon-
sekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
Det vurderes samlet, at lovforslaget i relation til de øvrige
efterlevelseskonsekvenser ikke vil medføre omkostninger
for erhvervslivet på over 10 mio. kr. årligt.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil gøre det lettere for forbrugerne at skifte re-
alkreditlån og realkreditlignende lån i tilfælde af prisstignin-
ger, fordi fristen for varsling af prisstigninger sættes op til
seks måneder. Herved sikres forbrugerne en længere be-
tænkningstid.
Derudover gør lovforslaget det billigere at skifte realkredit-
lån og realkreditlignende lån i tilfælde af prisstigninger, da
det ikke er tilladt at opkræve indfrielsesgebyr i varslingspe-
rioden, ligesom de låneformidlende institutter ikke kan op-
kræve mere end halvdelen af summen af kurtage og kurs-
skæring eller tilsvarende proportionalgebyrer i varslingspe-
rioden.
Lovforslaget vil endvidere gøre det lettere for låntagere, her-
under både private og erhvervskunder, at flytte et realkredit-
lån til et andet institut, når lånegrænsen er overskredet. Med
lovforslaget vil hele realkreditlånet kunne flyttes, hvorimod
det i dag kun er den del, der er indenfor lånegrænsen, der
kan flyttes til et andet realkreditinstitut. Den del, der er ud
over lånegrænsen, har låntager skulle finde anden finansie-
ring til, typisk ved optagelse af et almindeligt lån i et penge-
institut.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar
2017 til den 10. marts 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Inter-trust (Den-
mark), Danish Venture Capital and Private Equity Associati-
on, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks National-
bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-forening, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk In-
vestor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevs forening, Danske Advoka-
ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Den Danske Aktuar-for-
ening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finans-
analytiker-forening, Den danske Fondsmæglerforening,
Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, FDFA – For-
eningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings
Agenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-
del, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,
Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Uden-
landske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Reviso-
rer v/ Ane Marie Christensen, Foreningen Danske Reviso-
rer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-
eningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, Frivilligrådet,
FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital
Scandinavia Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorgani-
sationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investerings-
fondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenha-
gen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDan-
marks Juridiske afdeling, Regionale Bankers Forening, Re-
visornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustri-
en i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S,
Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency In-
13
ternational Danmark, Færøernes Hjemmestyre via Rigsom-
budsmanden på Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigs-
ombudsmanden i Grønland.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen De skærpede krav i forbindelse med varsling
af prisstigninger vil have økonomiske konse-
kvenser for udbydere af realkreditlån og real-
kreditlignende lån. Dette skyldes bl.a. det for-
hold, at prisstigningen skal varsles med seks
måneders varsel mod en eller tre måneder i
dag.
Lovforslaget indfører bedre muligheder for
flytning af lån til realkreditinstitutter og pen-
geinstitutter i tilfælde, hvor lånegrænsen er
overskredet. Ved flytning af sådanne lån
fremover vil det ikke være nødvendigt at fi-
nansiere den del, der ligger ud over lånegræn-
sen, på anden måde end med et nyt realkre-
ditlån. Pengeinstitutters udlån til dette formål
kan derfor blive begrænset. Det er dog vurde-
ringen, at der hidtil ikke har været tale om et
stort omfang af flytning af lån, hvor låne-
grænsen er overskredet, og hvor den yderste
del er blevet finansieret med et pengeinstitut-
lån.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen De skærpede krav i forbindelse med varsling
af prisstigninger vil have administrative kon-
sekvenser for udbydere af realkreditlån og re-
alkreditlignende lån. Dette skyldes bl.a. de
skærpede krav til begrundelsen for en pris-
stigning.
Den del af lovforslaget, der vedrører bedre
muligheder for flytning af realkreditlån, hvor
lånegrænsen er overskredet, indebærer, at
penge- og realkreditinstitutter, der ønsker at
yde eller fortsætte med at yde udlån til indfri-
else af lån, hvor lånegrænsen er overskredet, i
et vist omfang vil skulle tilpasse interne for-
retningsgange og processer samt formentlig
kreditpolitikken. Disse justeringer vurderes at
medføre en række omstillingsomkostninger.
Der er dog tale om en engangsomkostning,
hvor der ikke vurderes at være løbende admi-
nistrative byrder.
14
Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget vil gøre det lettere for for-
brugerne at skifte realkreditlån og real-
kreditlignende lån i tilfælde af prisstig-
ninger, fordi fristen for varsling af pris-
stigninger sættes op til seks måneder.
Lovforslaget vil endvidere gøre det lettere
for låntagere, herunder både private og
erhvervskunder, at flytte et realkreditlån
til et andet institut, når lånegrænsen er
overskredet.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-ret-
lige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ja Nej
X
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, nr. 53, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder en række defi-
nitioner.
Med forslaget til § 5, stk. 1, nr. 53, der er en ny bestemmel-
se, indsættes en definition på et realkreditlignende lån i lov
om finansiel virksomhed. Et realkreditlignende lån foreslås
defineret som et lån, der på tidspunktet for låneoptagelsen
har en aftalt løbetid på mere end 10 år og en hovedstol på
mindst 100.000 kr. Endvidere skal lånet have pant i en ejer-
bolig eller et fritidshus beliggende i Danmark og lånet skal
på tidspunktet for låneoptagelsen ligge indenfor de låne-
grænser, der følger af § 5, jf. dog § 7, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer, ligesom det skal kunne ligge til
sikkerhed for særligt dækkede obligationer eller obligatio-
ner, som kan betegnes som særligt dækkede obligationer.
Begrebet realkreditlignende lån anvendes i den foreslåede §
48 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2.
Lån på under 100.000 kr. er ikke omfattet af definitionen på
et realkreditlignende lån. Dette skyldes, at realkreditlån som
udgangspunkt er lån af en vis størrelse.
Med definitionen er det uden betydning til hvilket formål et
lån ydes. I praksis vil et realkreditlignende lån som udgangs-
punkt ikke omfatte en kassekredit med pant i fast ejendom,
fordi disse lån sædvanligvis har en hovedstol på under
100.000 kr. Tilsvarende vil billån typisk ikke være omfattet
af definitionen, da sådanne lån ofte har en løbetid på under
10 år
At lånet på tidspunktet for låneoptagelsen skal ligge inden-
for de lånegrænser, der følger af § 5 eller være ydet efter § 7
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., betyder
at lånet som udgangspunkt skal have pant indenfor 80 pct. af
ejendommens værdi for ejerboliger, jf. § 5, stk. 1 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. For fritidshuse
er lånegrænsen pt. 60 pct., jf. § 5, stk. 3 lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., men der er med lovforslag nr.
L165 af 22. marts 2017 fremsat forslag om at hæve denne
lånegrænse til 75 pct. Med henvisningen til § 7 i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v. tages der højde for
de situationer, hvor lånet kan ligge udover lånegrænserne i §
5, herunder de med lovforslaget fremsatte justeringer heraf,
jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Begrebet særligt dækkede obligationer er reguleret af §§ 152
a-j i lov om finansiel virksomhed samt af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber (CRR) herunder artikel 129, mens begrebet obli-
gationer, som kan betegnes som særligt dækkede obligatio-
ner, er defineret i § 16 a, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed. Obligationer, som er udstedt af kreditinstitutter, der er
meddelt tilladelse i et andet land indenfor den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan ligeledes betegnes som særligt
15
dækkede obligationer, hvis de opfylder betingelserne i arti-
kel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR). Et lån vil
derfor være omfattet af definitionen på et realkreditlignende
lån, uanset om det kan ligge til sikkerhed for særligt dække-
de obligationer udstedt i Danmark eller obligationer udstedt
i et andet land indenfor den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Det er herved forudsat, at definitionens øvrige betingel-
ser er opfyldt, herunder at det har pant i en ejerbolig eller et
fritidshus beliggende i Danmark. Det indebærer, at udlån her
i landet, ydet af f.eks. en filial af et pengeinstitut med hjem-
sted i et andet EU land, der kan ligge til sikkerhed for pen-
geinstituttets udstedelse af obligationer, som kan betegnes
særligt dækkede obligationer, og som opfylder de øvrige be-
tingelser i definitionen, vil blive anset for at være et realkre-
ditlignende lån.
Til nr. 2 (§ 48 a i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 7, stk. 4, i den gældende bekendtgørelse om
god skik for boligkredit, jf. bekendtgørelse nr. 332 af 7. april
2016, at ændringer af renter i boligkreditaftaler til ugunst for
forbrugeren ikke må finde sted uden et forudgående varsel,
der ikke må være kortere end en måned. Varslet skal inde-
holde en begrundelse for ændringen. Ændringer af gebyrer,
bidrag eller andet vederlag for boligkreditaftaler kan ikke
finde sted uden et varsel på tre måneder eller mere og skal
indeholde en begrundelse for ændringen. Varslet gælder dog
ikke ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold,
som virksomheden ikke har indflydelse på. Ved ændringer i
bidrag og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved
opkrævning af et nyt vederlag, skal varslet ske til forbruge-
ren ved individuel kommunikation, inden ændringen får
virkning. Hvis forbrugeren har ret til at opsige en aftale, skal
dette fremgå af varslet, og det skal fremgå, under hvilke be-
tingelser forbrugeren kan opsige aftalen.
Med forslaget til § 48 a, stk. 1, foreslås det, at det foreslåede
§ 53 b, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, også skal gælde for
pengeinstitutte, som yder realkreditlignende lån. Det fore-
slås endvidere, at § 53 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, også
skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkreditlignende
lån, når pengeinstituttet har varslet en forhøjelse af et rente-
tillæg.
At § 53 b skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkre-
ditlignende lån, medfører, at pengeinstitutter ikke må ændre
renter, gebyrer eller andet vederlag for realkreditlignende
lån til ugunst for forbrugeren uden et forudgående varsel på
seks måneder. Varslet skal indeholde en begrundelse for æn-
dringen, ligesom det skal indeholde en række supplerende
oplysninger. I visse tilfælde er der krav om, at varslet skal
gives til forbrugeren på papir eller andet varigt medium.
At § 53 c skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkre-
ditlignende lån, når pengeinstituttet har varslet en forhøjelse
af et rentetillæg, indebærer, at pengeinstituttets manglende
iagttagelse af varslingsreglerne medfører, at instituttet ikke
kan gøre ændringen gældende. For at kunne gøre en varslet
forhøjelse af et rentetillæg gældende skal pengeinstituttet
have iagttaget reglerne om varslingsperiode, krav om en be-
grundelse og krav om, at varslet sker til forbrugeren på papir
eller andet varigt medium.
Hvis disse varslingsregler ikke er iagttaget, kan et pengein-
stitut ikke gøre forhøjelsen af rentetillægget gældende. Kon-
sekvensen af en mangelfuld varsling er, at pengeinstituttet
må foretage ny varsling i overensstemmelse med varslings-
reglerne.
Bekendtgørelse om god skik for boligkredit vil blive tilpas-
set som følge af den foreslåede § 48 a, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed.
Der henvises til § 53 b og § 53 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,
og bemærkningerne hertil.
Med forslaget til § 48 a, stk. 2, foreslås det, at § 53 d, jf. det-
te lovforslags § 1, nr. 3, skal gælde for pengeinstitutter, som
yder realkreditlignende lån, når pengeinstituttet har varslet
en forhøjelse af et rentetillæg.
§ 53 d indeholder et forbud mod at opkræve indfrielsesgebyr
i tilfælde, hvor et realkreditlån opsiges som følge af, at real-
kreditinstituttet har varslet en forhøjelse af et bidrag.
Realkreditlignende lån forrentes typisk med en rente, der be-
står af en basisrente og et rentetillæg. Basisrenten vil være
fast ved et fast forrentet lån, mens den ved et variabelt for-
rentet lån vil kunne variere med en ekstern referencerente
eller lignende. Rentetillægget kan derimod variere efter de
samme vilkår, som bidragssatsen ved et realkreditlån kan
variere efter.
Det foreslåede § 48 a, stk. 2, om forbud mod indfrielsesge-
byrer finder kun anvendelse ved forhøjelse af rentetillæg for
realkreditlignende lån ydet af pengeinstitutter.
At § 53 d skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkre-
ditlignende lån, betyder, at pengeinstituttet ikke må opkræve
et indfrielsesgebyr, når pengeinstituttet har varslet en forhø-
jelse af et rentetillæg. Forbuddet gælder i seks måneder fra
den dag, hvor varslet er kommet frem til forbrugeren. Så-
fremt der foretages en obligationshandel i forbindelse med
indfrielsen, kan pengeinstituttet dog opkræve halvdelen af
de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligations-
handel til brug for indfrielse af det realkreditlignende lån.
Hvis et pengeinstitut yder en forbruger et lån til brug for
16
indfrielse af et realkreditlån eller realkreditlignende lån i til-
fælde, hvor forbrugeren har opsagt det pågældende lån som
følge af en varslet forhøjelse af bidrag eller rentetillæg in-
denfor seks måneder fra den dag, hvor varslet kom frem, må
det modtagende pengeinstitut kun opkræve halvdelen af de
gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshan-
del.
Der henvises til forslaget til § 53 d, jf. lovforslagets § 1, nr.
3, og bemærkningerne hertil.
Med forslaget til § 48 a, stk. 3, foreslås det, at reglerne om
varsling i § 53 b og § 53 c samt reglen om forbud mod at
opkræve indfrielsesgebyrer ved opsigelse af lån i varsling-
sperioden i § 53 d ikke skal gælde ved på forhånd aftalte
ændringer i renter, renteloft eller rentegulve, når disse æn-
dringer i henhold til aftalen kun kan gennemføres med
mindst tre års mellemrum.
Ved renteloft eller rentegulve forstås den højeste eller lave-
ste rentesats, som en variabel rente kan have.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at tilpasninger i renter,
renteloft eller rentegulve, der gennemføres hvert tredje år i
forbindelse med en rentetilpasning, som følge af øgede fun-
dingomkostninger, ikke skal varsles. Dette skyldes, at det i
disse tilfælde ikke er muligt at varsle størrelsen af en rente-
ændring med seks måneders varsel, som forudsat i forslaget
til § 53 b. Hertil kommer, at ændringen i dette tilfælde kan
betragtes som varslet på forhånd. Såfremt der skal være ad-
gang til at ændre både rente og et evt. renteloft hvert tredje
år, skal det fremgå af talen, at ændringsadgangen omfatter
både rente og renteloft. I løbet af den tre-årige periode kan
renteændringer kun finde sted ved at iagttage de foreslåede
varslingsregler i § 53 b.
Til nr. 3 (§ 53 b, § 53 c og § 53 d i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 53 b
Der gælder regler om varsling af forbrugere i tilfælde, hvor
der sker ændring af renter i boligkreditaftaler, som er til
ugunst for forbrugerne. Disse regler følger af § 7, stk. 4, i
den gældende bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
Varslet skal være på mindst en måned og indeholde en be-
grundelse for ændringen. Ændring af gebyrer, bidrag eller
andet vederlag for boligkreditaftaler skal dog varsles med
mindst tre måneders varsel. Er ændringerne begrundet i ude-
frakommende forhold, som virksomheden ikke har indfly-
delse på, er der ikke krav om varsling. Ved ændringer i bi-
drag og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved op-
krævning af et nyt vederlag, skal varslet ske til forbrugeren
ved individuel kommunikation, inden ændringen får virk-
ning. Hvis forbrugeren har ret til at opsige en aftale, skal
dette fremgå af varslet, og det skal fremgå under hvilke be-
tingelser, forbrugeren kan opsige aftalen.
Med forslaget til § 53 b indsættes en ny bestemmelse i lov
om finansiel virksomhed om realkreditinstitutters varsling
ved ændring af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag
for realkreditlån til ugunst for forbrugeren. Bestemmelsen
vil erstatte § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for bo-
ligkredit for så vidt angår realkreditinstitutternes varsling af
ændringer i gebyrer m.v. for realkreditlån. Den foreslåede
bestemmelse indeholder en skærpelse af varslingsreglerne i
forhold til den gældende bestemmelse i bekendtgørelsen om
god skik for boligkredit.
Den foreslåede bestemmelse supplerer kreditaftalelovens §
9, der for alle kreditaftaler fastslår, at renteændringer skal
meddeles til forbrugeren på papir eller varigt medium, inden
ændringen træder i kraft. Kreditaftaleloven indeholder deri-
mod ikke regler om varslets længde eller om begrundelse
for ændringen.
Med forslaget til stk. 1 foreslås det, at ændringer af renter,
gebyrer, bidrag eller andet vederlag for realkreditlån i løben-
de kundeforhold til ugunst for forbrugeren ikke må finde
sted uden et forudgående varsel på seks måneder.
Med den foreslåede bestemmelse sker der en skærpelse af
den eksisterende varslingsperiode, som efter den gældende
regler er en måned for renteændringer, mens øvrige ændrin-
ger skal varsles med tre måneders varsel.
Med det længere varsel sikres forbrugere, der efter en var-
slet ændring af f.eks. en bidragssats ikke længere vil være
kunde i det pågældende institut, tilstrækkelig tid til at opsige
lånet og finde en ny långiver.
Ved renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag forstås de
forskellige former for vederlag, som et realkreditinstitut op-
kræver af forbrugeren for et realkreditlån. Det fremgår ud-
trykkeligt af bestemmelsen, at den omfatter renter, bidrag og
gebyrer. Med tilføjelsen af andet vederlag sikres det, at også
vederlag, der ikke kan betegnes som renter, gebyrer eller bi-
drag, bliver omfattet af bestemmelsen. Som eksempel på et
andet vederlag kan nævnes kursfradrag i forbindelse med re-
finansiering af rentetilpasningslån.
Det er kun ændringer af renter, gebyrer, bidrag eller andet
vederlag, der er til ugunst for forbrugeren, som er omfattet
af stk. 1. Stigninger vil altid være til ugunst for forbrugeren.
En nedsættelse af de nævnte vederlag er ikke til ugunst for
forbrugeren og skal derfor ikke varsles.
Ved forbrugere forstås en fysisk person, der hovedsageligt
handler uden for sit erhverv. Lån ydet til erhvervsdrivende
er derfor ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.
17
Ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold,
som realkreditinstituttet ikke har indflydelse på, er ikke om-
fattet af forslaget til stk. 1, jf. det foreslåede stk. 5. Det bety-
der f.eks., at den foreslåede regel om varsling i stk. 1 ikke
gælder, når et realkreditlån skal rentetilpasses ved salg af
nye obligationer.
Bestemmelsen gælder kun i løbende kundeforhold. Det vil
sige, at det kun er ændringer til ugunst for forbrugeren af
renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for ydelser, som
kunden i henhold tilden indgåede låneaftale kan pålægges i
det løbende låneforhold, som er omfattet af bestemmelsen.
Derimod skal stigninger i vederlag for ydelser, der ikke er
omfattet af låneaftalen, ikke varsles efter den foreslåede be-
stemmelse. Som eksempel kan nævnes, at stigninger af et
gebyr for oprettelse af en låneaftale ikke skal varsles, fordi
dette gebyr ikke følger af et løbende kundeforhold. Tilsva-
rende gælder for morarenter, og for ændringer af en låneaf-
tale, som kunden ikke har krav på. Derimod skal en bidrags-
stigning varsles, fordi bidraget er et gebyr, der udspringer af
det løbende kundeforhold. Dette gælder også for ændringer i
indfrielsesgebyret, fordi kunden efter aftalen har krav på at
indfri lånet.
Ifølge forslaget til stk. 2 skal et varsel indeholde en begrun-
delse for ændringen. Der er tale om en skærpelse af den ek-
sisterende begrundelsespligt, hvor der alene er pligt til at op-
lyse om de forhold, der har ført til en beslutning om at hæve
et vederlag. Begrundelsen skal gøre det muligt for forbruge-
ren at vurdere, om virksomheden har den fornødne hjemmel
i aftalegrundlaget til at gennemføre den pågældende æn-
dring. Oplysningerne i et varsel skal gives på baggrund af de
forhold, der gælder på varslingstidspunktet.
Begrundelsen skal angive alle de forhold, der har udløst æn-
dringen, og indeholde en henvisning til de dele af aftale-
grundlaget, der indeholder hjemlen til at gennemføre æn-
dringen, jf. stk. 2, nr. 1. Henvisningen kan ske ved, at real-
kreditinstituttet henviser til den paragraf eller det nummer i
aftalegrundlaget, som hjemler ændringen. Alternativt kan re-
alkreditinstituttet citere den relevante bestemmelse fra afta-
legrundlaget.
Begrundelsen skal endvidere jf. stk. 2, nr. 2, indeholde op-
lysning om de væsentligste forhold, der har haft betydning
for ændringens omfang og disse forholds skønnede andel af
den samlede stigning. Det vil sige, at hvis et realkreditinsti-
tut vælger at hæve bidraget, fordi det skal øge sine hensæt-
telser, men hvor f.eks. strukturelle forhold hos instituttet
nødvendiggør, at bidragssatsen sættes yderligere op i for-
hold til, hvad der er nødvendigt for at øge hensættelserne,
skal dette anføres i begrundelsen. Det er således ikke til-
strækkeligt kun at nævne de forhold, der initialt fører til be-
slutningen om at hæve bidraget.
At det kun er de væsentligste forhold, der skal medtages i
begrundelsen, indebærer, at der ikke skal oplyses om alle
detaljer bag beslutningen om at hæve renten, gebyret mv.
Det vil normalt være tilstrækkeligt at anføre de kategorier af
hensyn, der sammenfatter de forhold, der har haft betydning
for ændringens omfang. Kategorierne af hensyn må dog ik-
ke være så overordnede, at forbrugeren ikke er i stand til at
vurdere, om instituttet har hjemmel til at gennemføre æn-
dringen, jf. stk. 2, nr. 2.
Realkreditinstituttet skal endvidere angive et skøn for, hvor
stor en andel, de enkelte forhold, der har haft betydning for
ændringens omfang, udgør af den samlede stigning. Dette
bør som minimum ske ved, at instituttet anfører en skønnet
procentangivelse i forlængelse af de forhold, der har haft be-
tydning for ændringens omfang. Dette kan f.eks. ske ved at
oplyse, at bidragsbetalingen sættes op på grund af øgede
hensættelser, udbetalinger til aktionærer og provisionsbeta-
linger, og at disse forhold hver især skønnes at nødvendig-
gøre en tredjedel af den varslede bidragsstigning.
Hvis et realkreditselskab sætter bidragssatsen op udelukken-
de for at ændre kundernes adfærd, f.eks. for at tilskynde
kunderne til at vælge en længere refinansieringsfrekvens,
skal der ikke gives oplysning om, hvor stor en andel de en-
kelte forhold, der har haft betydning for ændringens omfang,
udgør af den samlede stigning. Har stigningen både til for-
mål at ændre kundeadfærd og f.eks. finansiere øgede kapi-
talkrav, skal det i begrundelsen dog oplyses, hvor stor en an-
del af stigningen, der kan henføres til ændret kundeadfærd
og hvor stor en andel, der kan henføres til øgede kapitalkrav.
Forslaget til stk. 3 stiller krav om, at et varsel efter det fore-
slåede stk. 1 skal angive en række supplerende oplysninger.
Det foreslåede stk. 3 er en ny bestemmelse, som indeholder
nye krav til indholdet af et varsel.
Et realkreditinstitut skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, op-
lyse om kursværdien på forbrugerens lån. Hvis kursen ikke
er fast, skal realkreditinstituttet oplyse forbrugeren herom og
om, hvordan forbrugeren kan få oplyst den aktuelle kurs. In-
stituttet kan opfylde denne forpligtelse ved i varslingen at
oplyse, at kursen ikke er fast, og samtidig oplyse datoen for
den kursværdi, der er anført i forbindelse med varslingen.
Instituttet vil herefter kunne henvise kunden til at kontakte
instituttet for at få oplyst den aktuelle kursværdi.
Realkreditinstituttet skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, i
forbindelse med varslingen oplyse forbrugeren om, at denne
har mulighed for at indfri lånet og omlægge det til et andet
lån i samme institut eller hos en anden kreditgiver. Realkre-
ditinstituttet skal endvidere oplyse forbrugeren om, under
hvilke betingelser forbrugeren kan indfri lånet. Realkreditin-
stituttet kan anføre betingelserne for opsigelse i hovedtræk i
selve varslingsmeddelelsen. Det vil således være tilstrække-
18
ligt, hvis et eventuelt opsigelsesvarsel anføres i selve var-
slingen, mens der i øvrigt henvises til lånevilkårene.
Endelig skal realkreditinstituttet efter det foreslåede stk. 3,
nr. 3, oplyse forbrugeren om, at forbrugeren kan finde op-
lysninger om andre kreditgivere på prisportaler drevet af pri-
vate udbydere og på prisportalen for boliglån. Instituttet er
ikke forpligtet til at henvise til en bestemt prisportal drevet
af private udbydere, men kan opfylde bestemmelsen ved ge-
nerelt at henvise til private udbydere af prisportaler. Institut-
tet er dog altid forpligtet til at henvise til prisportalen for bo-
liglån, dvs. Tjek Boliglån på Penge- og Pensionspanelets
hjemmeside.
Manglende iagttagelse af kravet om supplerende oplysnin-
ger i stk. 3 medfører ikke, at en ændring efter det foreslåede
stk. 1 ikke kan gøres gældende. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 53 c nedenfor.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at ved ændringer i renter,
bidrag og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved
opkrævning af et nyt vederlag, skal varslet ske til forbruge-
ren på papir eller andet varigt medium. Varslet skal være
kommet frem til forbrugeren senest seks måneder før, æn-
dringen træder i kraft. Der er tale om en præcisering af be-
grebet individuel kommunikation i den eksisterende regel
herom i § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for bolig-
kredit.
Ved nyt vederlag forstås et vederlag, der ikke tidligere er
opkrævet. Som eksempel kan nævnes indførelsen af et gebyr
for betaling af ydelser ved brug af betalingsservice, hvis et
sådant vederlag ikke tidligere er opkrævet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at enhver ændring
i eksisterende renter og bidrag og ved opkrævning af et nyt
vederlag skal ske på papir eller andet varigt medium. Tilsva-
rende gælder for væsentlige ændringer i andet vederlag.
Ved en væsentlig ændring forstås som udgangspunkt en
stigning på 10 pct. eller mere, med mindre der er tale om en
ændring, som i absolutte tal må anses for at være ubetydelig.
En stigning på mindre end 10 kr. pr. år vil som udgangs-
punkt være en stigning, der i absolutte tal er ubetydelig. Ved
vurderingen af, om der er tale om en væsentlig ændring, vil
det endvidere indgå i vurderingen, om der sker eller er sket
hyppige ændringer i det pågældende gebyr. Ved hyppige
ændringer vil ændringer under 10 pct. kunne blive anset for
en væsentlig ændring, hvis ændringerne samlet set oversti-
ger 10 pct.
Varslingen skal i de tilfælde, der er omfattet af stk. 4, ske på
papir eller andet varigt medium. Varigt medium skal forstås
som en indretning, som sætter forbrugeren i stand til at lagre
oplysninger rettet til forbrugeren personligt på en måde, der
muliggør senere søgning i et tidsrum, som er afpasset efter
oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret
gengivelse af de lagrede oplysninger, jf. også definitionen
heraf i kreditaftalelovens § 4, nr. 13. Dette kan f.eks. være
ved fremsendelse af e-mail eller ved fremsendelse af besked
til forbrugerens e-boks eller lignende. Det vil derimod ikke
være tilstrækkeligt at annoncere ændringen i pressen.
Varslet skal være kommet frem til forbrugeren senest seks
måneder før ændringen træder i kraft. Det er derfor realkre-
ditinstituttet, der bærer forsendelsesrisikoen. Et brev er
kommet frem, når det er afleveret til modtager. En e-mail
må derimod anses for at være kommet frem, når den er mod-
taget på adressatens server. Bevisbyrden for forsendelsesri-
sikoen skal vurderes i overensstemmelse med retspraksis for
masseforsendelser, jf. UfR 1977.216 Ø. Der kan endvidere
henvises til TfS 2015, s. 190.
Ifølge det foreslåede stk. 5 gælder kravet om varsling, jf.
forslaget til stk. 1, kravet om oplysninger, jf. forslaget til
stk. 3, samt kravet om brug af varigt medium, jf. forslaget til
stk. 4, ikke for ændringer, der er begrundet i udefrakommen-
de forhold, som realkreditinstituttet ikke har indflydelse på.
Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i be-
kendtgørelsen om god skik for boligkredit § 7, stk. 4, 4. pkt.
En ændring er kun begrundet i udefrakommende forhold,
hvis realkreditinstituttet ingen indflydelse har på dette for-
hold, og det udefrakommende forhold medfører, at realkre-
ditinstituttet skal ændre renten, gebyret mv. i forholdet én til
én.
Stk. 5 medfører, at virksomheden ikke er omfattet af regle-
rne om varsling, når f.eks. en renteændring gennemføres på
grund af en ændret referencerentesats eller på grund af refi-
nansiering af bagvedliggende obligationer på et rentetilpas-
ningslån. Sådanne renteændringer skal i stedet meddeles i
overensstemmelse med reglerne i kreditaftalelovens § 9.
Tilsvarende gælder for enhver ændring, hvor det på bag-
grund af det udefrakommende forhold er muligt at beregne
prisstigningen præcist, og hvor instituttet ikke har mulighed
for at vælge, om det vil ændre renten. Det gælder f.eks. ved
forhøjelse af offentlige afgifter, som f.eks. tinglysningsafgif-
ter.
Der vil derimod ikke være tale om et udefrakommende for-
hold, hvis et realkreditinstitut er nødt til at hæve bidraget
som følge af øgede kapitalkrav. Selvom instituttet ikke har
indflydelse på kapitalkravenes indhold, vil det bero på en
vurdering af realkreditinstituttets aktuelle kapitalforhold, om
19
øgede kapitalkrav medfører et behov for at hæve bidragssat-
sen.
Institutter kan vælge at beskrive udefrakommende forhold,
som begrunder f.eks. renteændringer, i aftalevilkårene i
sammenhæng med beskrivelsen af de vilkår, som giver mu-
lighed for at ændre renter på grund af forhold, som virksom-
heden har indflydelse på. Det vil afhænge af årsagen til ren-
teændringen, om ændringen skal varsles.
Finanstilsynet vil være åben over for at indgå i en dialog
med finansielle virksomheder, der står over for at skulle hæ-
ve bidragssatsen eller et rentetillæg.
Bekendtgørelse om god skik for boligkredit vil blive tilpas-
set som følge af den foreslåede § 53 b i lov om finansiel
virksomhed.
§ 53 c
Det følger af forslaget til § 53 c, at et realkreditinstitut kun
kan gøre en ændring af renter, gebyrer, bidrag eller andet
vederlag gældende, hvis instituttet har iagttaget § 53 b, stk.
1, 2, og 4. Dette gælder dog ikke uvæsentlige stigninger i
gebyrer og andet vederlag end renter og bidrag.
Den foreslåede § 53 c er en ny bestemmelse.
Bestemmelsen bidrager til at sikre efterlevelsen af reglerne
om varsling, fordi mangelfuld varsling vil kunne have væ-
sentlige økonomiske konsekvenser. Ligeledes vil den fore-
slåede bestemmelse sikre, at virksomhederne hurtigere får
klarlagt virkningen af en ukorrekt varsling, og dermed und-
går den usikkerhed, der ellers ville foreligge, indtil et anke-
nævn, i dette tilfælde Realkreditankenævnet, eller en dom-
stol havde fastslået denne.
En varslet ændring kan ikke gøres gældende, såfremt blot et
af kravene til varslingen ikke er iagttaget. Det vil f.eks. for
en bidragsstigning betyde, at den kun kan gøres gældende,
hvis ændringen er varslet med seks måneders varsel, jf. for-
slaget til § 53 b, stk. 1, ved brug af papir eller andet varigt
medium, jf. forslaget til § 53 b, stk. 4, og varslet indeholder
en korrekt begrundelse, jf. forslaget til § 53 b, stk. 2.
En varslet ændring kan derimod godt gøres gældende, selv
om varslingen ikke indeholder de supplerende oplysninger,
der er nævnt i forslaget til § 53 b, stk. 3, f.eks. manglende
oplysning om kursværdien på forbrugerens lån. Finanstilsy-
net vil i dette tilfælde kunne påbyde instituttet at udsende
disse oplysninger.
Konsekvensen af en mangelfuld varsling er derfor, at der
skal udsendes et nyt varsel, og at realkreditinstituttet må af-
vente udløbet af varslingsperioden, før f.eks. en varslet bi-
dragsforhøjelse kan træde i kraft. Hvis en afgørelse om man-
gelfuld varsling først træffes efter, at en bidragsstigning er
trådt i kraft, medfører den foreslåede § 53 c, at et allerede
opkrævet forhøjet bidrag skal tilbagebetales, og at et for-
højet bidrag først kan opkræves, når et nyt varsel er udsendt,
og varslingsperioden er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en
varsling kan gøres gældende, hvis varslet indeholder en skri-
vefejl. Dette forudsætter dog, at det må anses for åbenbart
for forbrugeren, at der er tale om en fejl, og at det samtidigt
må anses for åbenbart for forbrugeren, hvad der burde have
stået.
Det følger af forslaget til stk. 2, at det foreslåede stk. 1 ikke
gælder for uvæsentlige stigninger i gebyrer og andet veder-
lag end renter og bidrag. Bestemmelsen indebærer, at uvæ-
sentlige stigninger i gebyrer og andet vederlag, som ikke er
renter eller bidrag, altid vil kunne gøres gældende, uanset at
varslingsreglerne i § 53 b, stk. 1, 2 og 4, ikke er iagttaget.
Denne undtagelse finder anvendelse på f.eks. forhøjelser af
gebyrer og kursskæring, når stigningen kan betegnes som
uvæsentlig.
Vurderingen af væsentligheden af en ændring er her den
samme som i forhold til den foreslåede § 53 b, stk. 4.
Ved en væsentlig ændring forstås således som udgangspunkt
en stigning på 10 pct. eller mere, med mindre der er tale om
en ændring, som i absolutte tal må anses for at være ubety-
delig. Ved vurderingen af, om der er tale om en væsentlig
ændring, vil det endvidere indgå i vurderingen, om der sker
eller er sket hyppige ændringer i det pågældende gebyr. Ved
hyppige ændringer vil ændringer under 10 pct. kunne blive
anset for en væsentlig ændring, hvis ændringerne samlet set
overstiger 10 pct.
Det foreslåede § 53 c ændrer ikke ved Finanstilsynets befø-
jelser. Finanstilsynet vil som hidtil kunne give et påbud til et
realkreditinstitut om at berigtige et varsel, der ikke lever op
til kravet i den foreslåede § 53 b. Som eksempel kan næv-
nes, at et mangelfuldt begrundet varsel kan medføre påbud
om, at der udsendes en korrekt begrundelse for ændringen.
Såfremt Finanstilsynet fremover træffer afgørelse om, at der
ikke er sket korrekt varsling og begrundelse af en bidrags-
forhøjelse, vil Finanstilsynet samtidig orientere Forbruger-
ombudsmanden, jf. § 348 a, stk. 1, i lov om finansielvirk-
somhed om den trufne afgørelse. Forbrugerombudsmanden
vil herefter have mulighed for at anlægge et gruppesøgsmål,
såfremt realkreditinstituttet ikke tilbagebetaler uretmæssigt
opkrævede bidrag, jf. § 348, stk. 1, 4. pkt.
En forbruger vil som hidtil skulle klage til et ankenævn, i
dette tilfælde Realkreditankenævnet, eller indbringe sagen
20
for domstolene, hvis realkreditinstituttet f.eks. ikke tilbage-
betaler en bidragsstigning, som ikke har været korrekt var-
slet.
Krav på tilbagebetaling af bidragsstigninger mv, der ikke er
varslet korrekt, vil være underlagt de almindelige forældel-
sesregler.
§ 53 d
Med forslaget til § 53 d, stk. 1, foreslås det, at når et realkre-
ditinstitut har varslet en forbruger en forhøjelse af et bidrag,
jf. § 53 b, stk. 1, og forbrugeren har opsagt det pågældende
realkreditlån inden seks måneder fra den dag, hvor varslet er
kommet frem, må realkreditinstituttet ikke opkræve gebyrer
i forbindelse med indfrielsen af det pågældende realkredit-
lån. Realkreditinstituttet kan dog opkræve halvdelen af de
gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshan-
del til brug for indfrielse af realkreditlånet. Realkreditinsti-
tuttet er forpligtet til at gennemføre obligationshandlen på
forbrugerens anmodning.
Den foreslåede § 53 d er en ny bestemmelse.
Bestemmelsen skal fremme mobiliteten blandt forbrugere
med realkreditlån, så gebyrer i forbindelse med indfrielse ik-
ke i sig selv er med til at fastholde forbrugerne hos de real-
kreditinstitutter, der hæver et bidrag.
Begrebet gebyrer i forbindelse med indfrielse af et realkre-
ditlån i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., omfatter både indfriel-
sesgebyrer og øvrige gebyrer og omkostninger, der opkræ-
ves af realkreditinstituttet ved indfrielse af lånet. Det vil si-
ge, at også kurtage og kursskæring i forbindelse med en ob-
ligationshandel, som foretages for at indfri lån, som ud-
gangspunkt vil være omfattet af forbuddet efter det foreslåe-
de stk. 1, jf. dog nærmere om kurtage og kursskæring i be-
mærkningerne nedenfor.
Gebyrer omfatter derimod ikke et eventuelt kurstab i forbin-
delse med indfrielse eller optagelse af et realkreditlån. Til-
svarende vil en forbruger, der ønsker at indfri et lån ved ind-
levering af obligationer, selv skulle afholde omkostninger til
en eventuel kursikring. Bestemmelsen medfører ikke et for-
bud mod, at realkreditinstituttet kan opkræve differenceren-
ter ved en straks indfrielse.
Det følger af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at realkreditinstitut-
tet kan opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræves i for-
bindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse af
realkreditlånet. Realkreditlån kan sædvanligvis indfries ved
indlevering af obligationer. Et realkreditinstitut opkræver ty-
pisk både kurtage og kursskæring i forbindelse med den ob-
ligationshandel, der finder sted i forbindelse med opkøb af
de obligationer, som forbrugeren skal bruge til at indfri et
realkreditlån, når dette sker ved indlevering af obligationer.
Efter forslaget til stk. 1, 2. pkt., kan instituttet kun opkræve
halvdelen af dette gebyr. Forslaget er imidlertid ikke be-
grænset til kursskæring og kurtage. Såfremt et realkreditin-
stitut opkræver andre gebyrer i forbindelse med en obligati-
onshandel, vil instituttet kun kunne opkræve halvdelen af
gebyrerne.
Efter forslaget til stk. 1, 3. pkt., er realkreditinstituttet for-
pligtet til at gennemføre obligationshandlen på forbrugerens
anmodning. Bestemmelsen medfører derfor, at et realkredit-
institut, der ikke aftaleretligt har forpligtet sig til at gennem-
føre en obligationshandel til brug for indfrielse af et lån i det
pågældende institut, er forpligtet til at gøre dette på anmod-
ning, når forbrugeren ønsker at indfri sit lån i varslingsperio-
den. Realkreditinstituttet vil kun kunne opkræve halvdelen
af gebyrerne i forbindelse med denne obligationshandel.
Forbuddet mod at opkræve de nævnte gebyrer gælder, når
forbrugeren har opsagt sit lån inden seks måneder fra den
dag, hvor et varsel om forhøjelse af et bidrag er kommet
frem. Forbrugerens opsigelse af lånet skal være kommet
frem til realkreditinstituttet inden udløbet af denne frist.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at når et realkreditinstitut,
som yder en forbruger et lån til brug for indfrielse af et real-
kreditlån eller realkreditlignende lån i tilfælde, hvor forbru-
geren har opsagt det pågældende lån som følge af en varslet
forhøjelse af bidrag eller rentetillæg indenfor seks måneder
fra den dag, hvor varslet kom frem, må det modtagende real-
kreditinstitut kun opkræve halvdelen af de gebyrer, der op-
kræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for
indfrielse af lånet. Der skal ved denne beregning tages ud-
gangspunkt i det afgivende realkreditinstituts vejledende
priser.
Bestemmelsen skal sikre, at begrænsningerne i muligheder-
ne for at opkræve gebyrer i forbindelse med en obligations-
handel til indfrielse af et lån, hvor der er varslet bidragsfor-
højelse eller forhøjelse af et rentetillæg, også finder anven-
delse, hvor obligationshandlen gennemføres af det realkre-
ditinstitut, som forbrugeren skifter til. Da dette realkreditin-
stitut ikke nødvendigvis har kendskab til, at forbrugerens
tidligere kreditgiver har varslet en bidragsforhøjelse eller en
forhøjelse af et rentetillæg, vil det være op til forbrugeren at
oplyse instituttet om dette forhold.
Når det modtagende realkreditinstitut foretager obligations-
handlen, kan det kun opkræve halvdelen af de gebyrer, der
opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for
indfrielse af realkreditlånet. Et realkreditinstitut opkræver
typisk både kurtage og kursskæring i den forbindelse. For-
slaget er imidlertid ikke begrænset til kursskæring og kurta-
ge. Såfremt et realkreditinstitut opkræver andre gebyrer i
21
forbindelse med en obligationshandel, vil instituttet kun
kunne opkræve halvdelen af gebyrerne.
Forbuddet mod at opkræve de nævnte gebyrer gælder, når
forbrugeren har opsagt sit lån inden seks måneder fra den
dag, hvor et varsel om forhøjelse af et bidrag er kommet
frem. Forbrugerens opsigelsen skal være kommet frem til
realkreditinstituttet inden udløbet af denne frist.
Til nr. 4 (§ 152 g, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at henvisningen i stk. 1 til stk. 4 ændres til en
henvisning til stk. 7. Forslaget er en konsekvensændring
som følge af indsættelsen af 3 nye stykker i § 152 g, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 5 (§ 152 g, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 d, stk. 1, fastslår, at for lån sikret ved tinglyst pant i
fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer gælder de løbetider og afdragsprofiler,
som er fastsat i §§ 3 og 4 i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. Der gælder således samme regler for at
yde lån med afdragsfrihed for pengeinstitutter med tilladelse
til at udstede særligt dækkede obligationer som for realkre-
ditinstitutter.
Det følger endvidere af § 152 g, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at pengeinstitutter med tilladelse til at udstede
særligt dækkede obligationer skal føre et register over de ak-
tiver, der ligger til sikkerhed for obligationerne. Det følger
af § 152 g, stk. 2, 1. pkt., at lån finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer skal overholde lånegrænsen på
tidspunktet for indlæggelse i registeret eller ved lånets udbe-
taling.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 152 g, der i nr.
1 fastslår, at § 152 g, stk. 2, 1. pkt., ikke skal gælde ved ind-
læggelse af et lån i et register, hvor lånet ydes til indfrielse
af et lån ydet af et realkreditinstitut eller hvor lånet ydes til
indfrielse af et lån, der indgår i et register i et andet pengein-
stitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligatio-
ner.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre låntager
bedre muligheder for at flytte sin boligfinansiering fra et re-
alkreditinstitut eller fra et register i et pengeinstitut med til-
ladelse til at udstede særligt dækkede obligationer til et an-
det pengeinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt
dækkede obligationer. Dette forventes at fremme mobilite-
ten på markedet.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 7, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v., jf. dette lovforslags § 3, nr. 2, der giver real-
kreditinstitutter mulighed for at yde lån ud over lånegrænsen
i tilfælde, hvor de overtages fra et andet realkreditinstitut el-
ler fra et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt
dækkede obligationer. Den foreslåede ændring forventes li-
geledes at fremme mobiliteten på markedet og skal sikre, at
der gælder de samme regler for pengeinstitutter og realkre-
ditinstitutter.
Det foreslås endvidere i det nye stk. 3, nr. 2, at et pengeinsti-
tut, som indgår i en ordning med fælles funding i medfør af
§§ 16 b-16 g i lov om finansiel virksomhed, skal have sam-
me mulighed for at modtage lån ud over lånegrænsen i til-
fælde, hvor lånet er ydet til indfrielse af et realkreditlån ydet
af et realkreditinstitut, eller hvor lånet ydes til indfrielse af
et lån, der indgår i et register i et andet pengeinstitut med til-
ladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. I denne
situation har f.eks. et realkreditinstitut ydet et lån, hvor låne-
grænsen efterfølgende er overskredet, f.eks. på grund af
prisudviklingen på ejendommen. Lånet indfries af f.eks. et
pengeinstitut, som efterfølgende overdrager det nye lån til et
andet pengeinstitut. I en kortere periode vil lånet således ik-
ke nødvendigvis være finansieret af et realkreditinstitut eller
indgå i et register i et pengeinstitut med tilladelse til at ud-
stede særligt dækkede obligationer. Det foreslås, at det nye
lån skal overdrages til pengeinstituttet, der skal finansiere
lånet med særligt dækkede obligationer, senest seks måne-
der efter udbetaling. Med den tidsmæssige sammenhæng
sikres det, at der ikke er større mulighed for at yde lån ud-
over lånegrænsen under en fælles funding ordning end ved
almindelig belåning finansieret ved udstedelse af særligt
dækkede obligationer.
Det følger af forslaget til stk. 4, at lån omfattet af det nye
stk. 3 maksimalt må udgøre et beløb svarende til indfrielses-
beløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og
ydelse af lån. Lånet må således ikke ydes til dækning af re-
stancer på det tidligere lån Med bestemmelsen sikres det, at
låntager ikke i forbindelse med en omlægning af et lån, hvor
lånebeløbet ligger ud over lånegrænsen, kan få udbetalt no-
get overskydende provenu.
Som anført følger det af henvisningen til i §§ 3 og 4 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. i § 152 d, at
der gælder de samme regler for at yde lån med afdragsfrihed
for pengeinstitutter med tilladelse til at udstede særligt dæk-
kede obligationer som for realkreditinstitutter. Ved flytning
af lån fra et realkreditinstitut eller lån der indgår i et register
i et pengeinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt
dækkede obligationer, til et andet pengeinstitut med tilladel-
se til at udstede særligt dækkede obligationer, er det hensig-
ten, at det modtagende pengeinstitut skal være underlagt
samme vilkår som det afgivende realkreditinstitut eller pen-
geinstitut i relation til muligheden for at bevilge låntager af-
dragsfrihed. Det indebærer, at såfremt låntager ikke allerede
har fået bevilget afdragsfrihed, vil det modtagende institut
ikke have mulighed for at bevilge dette, førend lånet igen er
22
indenfor lånegrænserne. Hvis låntager har fået bevilget af-
dragsfrihed, og låntager aktuelt benytter denne mulighed, vil
låntager have mulighed for at fortsætte hermed i det modta-
gende institut, men ikke i en længere periode, end hvis lånet
ikke var blevet flyttet. Det indebærer, at allerede udnyttet af-
dragsfrihed i det afgivende institut skal fratrækkes i den
maksimale mulige afdragsfrie periode, der kan tilbydes af
det modtagende institut.
For at sikre, at dette overholdes, skal det modtagende insti-
tut vide, hvorvidt låntager har været tilbudt afdragsfrihed, og
i hvilket omfang, denne i givet fald er udnyttet. Det modta-
gende institut skal endvidere vide, om lånet indgår i et regi-
ster i det afgivende pengeinstitut. Det foreslås derfor med
det nye stk. 5 i § 152 g, at det afgivende institut er forpligtet
til at give det modtagende institut oplysninger om, hvorvidt
det lån, der indfries, indgår i et register i det afgivende pen-
geinstitut samt oplysninger om den allerede passerede af-
dragsfri periode for det pågældende lån, hvis låntager sam-
tykker hertil.
Det følger af § 119, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
oplysning om rent private forhold alene må videregives med
kundens samtykke. Det indebærer, at det afgivende institut
skal sikre sig, at sådant samtykke foreligger, før oplysningen
om afdragsfrihed videregives til det modtagende institut.
Forpligtelsen efter der foreslåede § 152 g, stk. 5, påhviler
kun det afgivende institut i de tilfælde, hvor låntager har
samtykket til videregivelsen. Forpligtelsen indebærer dog, at
det afgivende institut skal anmode låntager om samtykke til
videregivelsen.
Hvis låntager ikke samtykker til videregivelsen, kan det
modtagende institut ikke vide, om det lån der indfries, ind-
går i et register i det afgivende pengeinstitut, samt om der er
tilbudt og udnyttet afdragsfrihed i det afgivende institut og
dermed, om det modtagende institut har mulighed for selv at
bevilge afdragsfrihed.
Det foreslås, at overtrædelse af de nye stk. 3-5 skal kunne
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7. Hermed
sikres en mere ensartet mulighed for strafanvendelse i for-
hold til overtrædelse af reglerne om et realkreditinstituts
ydelse af lån og afdragsfrihed.
Til nr. 6 (§ 348, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 348, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag ve-
drørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik
og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sager om for-
bud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt op-
krævede beløb.
Reglerne om varsling af ændringer af renter, gebyrer, bidrag
eller andet vederlag i løbende kundeforhold for realkreditlån
og realkreditlignende lån er i dag reguleret i § 7, stk. 4, i be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit. Denne bekendtgø-
relse er for penge- og realkreditinstitutter udstedt med hjem-
mel i § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Forbruger-
ombudsmanden har derfor i medfør af § 348, stk. 1, 1. pkt., i
lov om finansiel virksomhed mulighed for at anlægge sag
mod f.eks. et pengeinstitut, der overtræder reglerne om vars-
ling i § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for boligkre-
dit.
Såfremt et penge- eller realkreditinstitut overtræder reglerne
om varsling i de foreslåede § 48 a og §§ 53 b - 53 d, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 2 og 3, vil dette være en handling, der
strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43,
stk. 1. Forbrugerombudsmanden vil derfor efter den nugæl-
dende formulering af § 348, stk. 1, 1. pkt., have adgang til at
anlægge sag i forbindelse med en overtrædelse af de foreslå-
ede regler om varsling.
Det foreslås imidlertid at indsætte en henvisning til de fore-
slåede regler om varsling i § 48 a og §§ 53 b - 53 d i § 348,
stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Herved skabes
der klarhed om Forbrugerombudsmandens kompetence på
dette område, herunder det forhold, at lovforslaget ikke æn-
drer herpå. Den foreslåede præcisering ændrer således ikke
på Forbrugerombudsmandens kompetence, og forslaget er
således alene præciserende.
Til nr. 7 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
overtrædelser af § 152 g, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., stk. 2 og
stk. 4, 1. pkt., kan straffes med bøde.
Det foreslås, at § 373, stk. 2, ændres således, at ”§ 152 g,
stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.”, ændres til
”§ 152 g, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt.”
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring, der følge
af, at de eksisterende stk. 3-7 i § 152 g bliver stk. 6-10 i for-
bindelse med, at der indsættes et nyt stk. 3-5 i § 152 g. Æn-
dringen indebærer videre, at også overtrædelse af de foreslå-
ede bestemmelser i § 152 g, stk. 3-5, kan straffes med bøde.
Baggrunden for forslaget om at tilføje de nye stk. 3-5 til
strafbestemmelsen er at sikre en ensartet mulighed for straf-
anvendelse i forhold til overtrædelse af reglerne om ydelse
af lån og afdragsfrihed, uanset om lånet er ydet af et realkre-
ditinstitut eller et pengeinstitut med tilladelse til at udstede
særligt dækkede obligationer.
Tilføjelsen af stk. 3-5 i straffebestemmelsen indebærer, at et
pengeinstitut kan idømmes en bødestraf, hvis det yder lån ud
23
over lånegrænsen til indfrielse af andet end lån i realkredit-
institutter eller lån, der indgår i et register i et pengeinstitut
med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. Et
pengeinstitut vil endvidere kunne straffes, hvis det udmåler
et kontantprovenu ud over den tilladte grænse, hvis reglerne
om begrænsning af afdragsfrihed ikke overholdes eller, hvis
instituttet ikke meddeler det overtagende institut oplysninger
om allerede passeret afdragsfrihed, når kunden har samtyk-
ket hertil. Pengeinstituttet kan desuden straffes, hvis 6 må-
neders reglen i den foreslåede § 152 g, stk. 3, nr. 2, ikke
overholdes.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der indenfor dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
Til § 2
Til nr. 1. (§ 1 a, nr. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
§ 1 a i lov om ejendomskreditselskaber indeholder en række
definitioner.
Med forslaget til § 1 a, nr. 3, der er en ny bestemmelse, ind-
sættes en definition på et realkreditlignende lån i lov om
ejendomskreditselskaber. Et realkreditlignende lån foreslås
defineret som et lån, der på tidspunktet for låneoptagelsen
har en på forhånd aftalt løbetid på mere end 10 år og en ho-
vedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere skal lånet have
pant i en ejerbolig eller et fritidshus beliggende i og pantet
må ikke være ydet i form af et ejerpantebrev eller skadesløs-
brev. Lånet skal endvidere på tidspunktet for låneoptagelsen
ligge indenfor de lånegrænser, der følger af § 5 eller være
ydet efter § 7 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v.
Begrebet realkreditlignende lån anvendes i de foreslåede § 8
c, § 8 d og § 8 e, jf. dette lovforslags § 2, nr. 2.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede definition af realkre-
ditlignende lån i lov om fast ejendom, jf. dette lovforslags §
1, nr. 1, bortset fra, at der ikke stilles krav om, at lånet skal
kunne ligge til sikkerhed for særligt dækkede obligationer
eller obligationer, som kan betegnes som særligt dækkede
obligationer. I stedet stilles der krav om, at lånet er sikret
ved andet pant end pant i form af et ejerpantebrev eller ska-
desløsbrev. Dette svarer til de krav til pant, der gælder for
lån, som kan ydes på grundlag af udstedelse af særligt dæk-
kede obligationer, jf. § 152 e i lov om finansiel virksomhed.
At lånet på tidspunktet for låneoptagelsen skal ligge inden-
for de lånegrænser, der følger af § 5 eller være ydet efter § 7
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., betyder
at lånet som udgangspunkt skal have pant indenfor 80 pct. af
ejendommens værdi for ejerboliger, jf. § 5, stk. 1 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. For fritidshuse
er lånegrænsen pt. 60 pct., jf. § 5, stk. 3 lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., men der er med lovforslag nr.
L165 af 22. marts 2017 fremsat forslag om at hæve denne
lånegrænse til 75 pct. Med henvisningen til § 7 i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v. tages der højde for
de situationer, hvor lånet kan ligge udover lånegrænserne i §
5, herunder de med lovforslaget fremsatte justeringer heraf,
jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Et realkreditlignende lån omfatter
ikke et lån med variabel løbetid, der har pant i fast ejendom,
fordi disse lån ikke har en på forhånd aftalt løbetid på mere
end 10 år. Øvrige lån med pant i fast ejendom, når disse har
pant indenfor lånegrænserne der følger af lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer mv., er derimod omfattet af de-
finitionen, når de er sikret ved direkte pant i en ejerbolig el-
ler et fritidshus beliggende i Danmark, og hovedstolen er
mindst 100.000 kr. Dette gælder uanset, hvilket formål lånet
ydes til. Et lån til finansiering af køb af en bil, der ydes af et
ejendomskreditselskab, vil derfor være et realkreditlignende
lån, hvis det ydes med direkte pant indenfor f.eks. 80 pct. af
værdien af en ejerbolig.
Lån på under 100.000 kr. er ikke omfattet af definitionen på
et realkreditlignende lån. Dette skyldes, at realkreditlån som
udgangspunkt er lån af en vis størrelse.
Til nr. 2. (§§ 8 c, 8 d og 8 e i lov om ejendomskreditselska-
ber)
§ 8 c
Der gælder regler om varsling af forbrugere i tilfælde, hvor
der sker ændring af renter i boligkreditaftaler, som er til
ugunst for forbrugerne. Disse regler følger af § 7, stk. 4, i
den gældende bekendtgørelse om god skik for boligkredit,
jf. bekendtgørelse nr. 332 af 7. april 2016. Varslet skal være
på mindst en måned og indeholde en begrundelse for æn-
dringen. Ændring af gebyrer, bidrag eller andet vederlag for
boligkreditaftaler skal dog varsles med mindst tre måneders
varsel. Er ændringerne begrundet i udefrakommende for-
hold, som virksomheden ikke har indflydelse på, er der ikke
krav om varsling. Ved ændringer i bidrag og væsentlige æn-
dringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt ve-
derlag, skal varslet ske til forbrugeren ved individuel kom-
munikation, inden ændringen får virkning. Hvis forbrugeren
har ret til at opsige en aftale, skal dette fremgå af varslet, og
det skal fremgå, under hvilke betingelser forbrugeren kan
opsige aftalen.
Med forslaget til § 8 c indsættes en ny bestemmelse i lov
ejendomskreditselskaber om ejendomskreditselskabers vars-
24
ling ved ændring af renter, gebyrer eller andet vederlag for
realkreditlignende lån til ugunst for forbrugeren i løbende
kontraktforhold. Bestemmelsen vil erstatte § 7, stk. 4, i be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit for så vidt angår
ejendomskreditselskabers varsling af ændringer af gebyrer
m.v. for realkreditlignende lån. Den foreslåede bestemmelse
indeholder en skærpelse af varslingsreglerne i forhold til den
gældende bestemmelse i bekendtgørelsen om god skik for
boligkredit.
Den foreslåede bestemmelse supplerer kreditaftalelovens §
9, der for alle kreditaftaler fastslår, at renteændringer skal
meddeles til forbrugeren på papir eller varigt medium, inden
ændringen træder i kraft. Kreditaftaleloven indeholder deri-
mod ikke regler om varslets længde eller om begrundelse
for ændringen.
Med forslaget til stk. 1 foreslås det, at ændringer af renter,
gebyrer eller andet vederlag for realkreditlignende lån i lø-
bende kundeforhold til ugunst for forbrugeren ikke må finde
sted uden et forudgående varsel på seks måneder.
Med den foreslåede bestemmelse sker der en skærpelse af
den eksisterende varslingsperiode, som efter de gældende
regler er en måned for renteændringer, mens øvrige ændrin-
ger skal varsles med tre måneders varsel.
Forbrugere, der efter en varslet ændring af f.eks. en rentesats
ikke længere vil være kunde hos det pågældende ejendoms-
kreditselskab, sikres hermed tilstrækkelig tid til at opsige lå-
net og finde en ny långiver.
Ved renter, gebyrer eller andet vederlag forstås de forskelli-
ge former for vederlag, som et ejendomskreditselskab op-
kræver af forbrugeren for et realkreditlån. Det fremgår ud-
trykkeligt af bestemmelsen, at den omfatter renter og geby-
rer. Med tilføjelsen af andet vederlag sikres det, at også ve-
derlag, der ikke kan betegnes som renter eller gebyrer, bli-
ver omfattet af bestemmelsen.
Det er kun ændringer af renter, gebyrer eller andet vederlag,
der er til ugunst for forbrugeren, som er omfattet af stk. 1.
Stigninger vil altid være til ugunst for forbrugeren. En ned-
sættelse af de nævnte vederlag er ikke til ugunst for forbru-
geren og skal derfor ikke varsles.
Ved forbrugere forstås en fysisk person, der hovedsageligt
handler uden for sit erhverv. Lån ydet til erhvervsdrivende
er derfor ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold,
som ejendomskreditselskabet ikke har indflydelse på, er ik-
ke omfattet af forslaget til stk. 1, jf. det foreslåede stk. 5.
Det betyder f.eks., at den foreslåede regel om varsling i stk.
1 ikke gælder, når et realkreditlignende lån skal rentetilpas-
ses ved ændringer i en referencerente.
Bestemmelsen gælder kun i løbende kundeforhold. Det vil
sige, at det kun er ændringer til ugunst for forbrugeren af
renter, gebyrer eller andet vederlag for ydelser, som kunden
i henhold til den indgåede låneaftale kan pålægges i det lø-
bende låneforhold, som er omfattet af bestemmelsen. Deri-
mod skal stigninger i vederlag for ydelser, der ikke er om-
fattet af låneaftalen, ikke varsles efter den foreslåede be-
stemmelse. Som eksempel kan nævnes, at stigninger af et
gebyr for oprettelse af en låneaftale ikke skal varsles, fordi
dette gebyr ikke følger af et løbende kundeforhold. Tilsva-
rende gælder for morarenter, og for ændringer af en låneaf-
tale, som kunden ikke har krav på. Derimod skal en bidrags-
stigning varsles, fordi bidraget er et gebyr, der udspringer af
det løbende kundeforhold. Dette gælder også for ændringer i
indfrielsesgebyret, fordi kunden efter aftalen har krav på at
indfri lånet.
Ifølge forslaget til stk. 2 skal et varsel indeholde en begrun-
delse for ændringen. Der er tale om en skærpelse af den ek-
sisterende begrundelsespligt, hvor der alene er pligt til at op-
lyse om de forhold, der har ført til en beslutning om at hæve
et vederlag. Begrundelsen skal gøre det muligt for forbruge-
ren at vurdere, om virksomheden har den fornødne hjemmel
i aftalegrundlaget til at gennemføre den pågældende æn-
dring. Oplysningerne i et varsel skal gives på baggrund af de
forhold, der gælder på varslingstidspunktet.
Begrundelsen skal angive de forhold, der har udløst ændrin-
gen, og indeholde en henvisning til de dele af aftalegrundla-
get, der indeholder hjemlen til at gennemføre ændringen, jf.
stk. 2, nr. 1. Henvisningen kan ske ved, at ejendomskredit-
selskabet henviser til den paragraf eller det nummer i aftale-
grundlaget, som hjemler ændringen. Alternativt kan ejen-
domskreditselskabet citere den relevante bestemmelse fra
aftalegrundlaget.
Begrundelsen skal endvidere, jf. stk. 2, nr. 2, indeholde op-
lysning om de væsentligste forhold, der har haft betydning
for ændringens omfang og disse forholds skønnede andel af
den samlede stigning. Det vil sige, at hvis et ejendomskre-
ditselskab vælger at hæve et rentetillæg, fordi det skal øge
sine hensættelser til imødegåelse af tab, men hvor f.eks.
strukturelle forhold hos selskabet nødvendiggør, at rentetil-
lægget sættes yderligere op i forhold til, hvad der er nødven-
digt for at øge hensættelserne, skal dette anføres i begrun-
delsen. Det er således ikke tilstrækkeligt kun at nævne de
forhold, der fører til beslutningen om at hæve hensættelser-
ne.
At det kun er de væsentligste forhold, der skal medtages i
begrundelsen, indebærer, at der ikke skal oplyses om alle
detaljer bag beslutningen om at hæve renten, gebyret mv.
25
Det vil normalt være tilstrækkeligt at anføre de kategorier af
hensyn, der sammenfatter de forhold, der har haft betydning
for ændringens omfang. Kategorierne af hensyn må dog ik-
ke være så overordnede, at forbrugeren ikke er i stand til at
vurdere, om ejendomskreditselskabet har hjemmel til at gen-
nemføre ændringen, jf. stk. 2, nr. 2.
Ejendomskreditselskabet skal endvidere angive et skøn for,
hvor stor en andel, de enkelte forhold, der har haft betydning
for ændringens omfang, udgør af den samlede stigning. Det-
te bør som minimum ske ved, at selskabet anfører en skøn-
net procentangivelse i forlængelse af de forhold, der har haft
betydning for ændringens omfang. Dette kan f.eks. ske ved
at oplyse, at renten sættes op på grund af øgede hensættelser
og udbetalinger til aktionærer, og at disse forhold hver især
skønnes at nødvendiggøre halvdelen af den varslede stig-
ning i rentetillægget.
Hvis et ejendomskreditselskab sætter et rentetillæg op ude-
lukkende for at ændre kundernes adfærd, f.eks. for at til-
skynde kunderne til at vælge en længere refinansieringsfre-
kvens, skal der ikke gives oplysning om, hvor stor en andel
de enkelte forhold, der har haft betydning for ændringens
omfang, udgør af den samlede stigning. Har stigningen både
til formål at ændre kundeadfærd og f.eks. finansiere øgede
kapitalkrav, skal det i begrundelsen dog oplyses, hvor stor
en andel af stigningen, der kan henføres til ændret kundead-
færd og hvor stor en andel, der kan henføres til øgede kapi-
talkrav.
Forslaget til stk. 3 stiller krav om, at et varsel efter det fore-
slåede stk. 1 skal angive en række supplerende oplysninger.
Det foreslåede stk. 3 er en ny bestemmelse, som indeholder
nye krav til indholdet af et varsel.
Et ejendomskreditselskab skal efter det foreslåede stk. 3, nr.
1, oplyse om kursværdien på forbrugerens lån. Hvis kursen
ikke er fast, skal ejendomskreditselskabet oplyse forbruge-
ren herom og om, hvordan forbrugeren kan få oplyst den ak-
tuelle kurs. Selskabet kan opfylde denne forpligtelse ved i
varslingen at oplyse, at kursen ikke er fast, og samtidig op-
lyse datoen for den kursværdi, der er anført i forbindelse
med varslingen. Ejendomskreditselskabet vil herefter kunne
henvise kunden til at kontakte selskabet for at få oplyst den
aktuelle kursværdi.
Ejendomskreditselskabet skal efter det foreslåede stk. 3, nr.
2, i forbindelse med varslingen oplyse forbrugeren om, at
denne har mulighed for at indfri lånet og omlægge det til et
andet lån i samme selskab eller hos en anden kreditgiver.
Ejendomskreditselskabet skal endvidere oplyse forbrugeren
om, under hvilke betingelser forbrugeren kan indfri lånet.
Ejendomskreditselskabet kan anføre betingelserne for opsi-
gelse i hovedtræk i selve varslingsmeddelelsen. Det vil såle-
des være tilstrækkeligt, hvis et eventuelt opsigelsesvarsel
anføres i selve varslingen, mens der i øvrigt henvises til lå-
nevilkårene.
Endelig skal ejendomskreditselskabet efter det foreslåede
stk. 3, nr. 3, oplyse forbrugeren om, at forbrugeren kan finde
oplysninger om andre kreditgivere på prisportaler drevet af
private udbydere og på prisportalen for boliglån. Selskabet
er ikke forpligtet til at henvise til en bestemt prisportal dre-
vet af private udbydere, men kan opfylde bestemmelsen ved
generelt at henvise til private udbydere af prisportaler. Sel-
skabet er dog altid forpligtet til at henvise til prisportalen for
boliglån, dvs. Tjek Boliglån på Penge- og Pensionspanelets
hjemmeside.
Manglende iagttagelse af kravet om supplerende oplysnin-
ger i stk. 3 medfører ikke, at en ændring efter det foreslåede
stk. 1 ikke kan gøres gældende. Der henvises til § 8 d, jf. be-
mærkningerne til § 8 d nedenfor.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at ved ændringer i renter
og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkræv-
ning af et nyt vederlag, skal varslet ske til forbrugeren på
papir eller andet varigt medium. Varslet skal være kommet
frem til forbrugeren senest seks måneder før, ændringen træ-
der i kraft. Der er tale om en præcisering af begrebet indivi-
duel kommunikation i forhold til den eksisterende regel her-
om i § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for boligkre-
dit.
Ved nyt vederlag forstås et vederlag, der ikke tidligere er
opkrævet. Som eksempel kan nævnes indførelsen af et gebyr
for betaling af ydelser ved brug af betalingsservice, hvis et
sådant vederlag ikke tidligere er opkrævet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at enhver ændring
i eksisterende renter og ved opkrævning af et nyt vederlag
skal ske på papir eller andet varigt medium. Tilsvarende
gælder for væsentlige ændringer i andet vederlag.
Ved en væsentlig ændring forstås som udgangspunkt en
stigning på 10 pct. eller mere, med mindre der er tale om en
ændring, som i absolutte tal må anses for at være ubetydelig.
En stigning på mindre end 10 kr. pr. år vil som udgangs-
punkt være en stigning, der i absolutte tal er ubetydelig. Ved
vurderingen af, om der er tale om en væsentlig ændring, vil
det endvidere indgå i vurderingen, om der sker eller er sket
hyppige ændringer i det pågældende gebyr. Ved hyppige
ændringer vil ændringer under 10 pct. kunne blive anset for
en væsentlig ændring, hvis ændringerne samlet set oversti-
ger 10 pct.
Varslingen skal i de tilfælde, der er omfattet af stk. 4, ske på
papir eller andet varigt medium. Varigt medium skal forstås
som en indretning, som sætter forbrugeren i stand til at lagre
26
oplysninger rettet til forbrugeren personligt på en måde, der
muliggør senere søgning i et tidsrum, som er afpasset efter
oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret
gengivelse af de lagrede oplysninger, jf. også definitionen
heraf i kreditaftalelovens § 4, nr. 13. Dette kan f.eks. være
ved fremsendelse af e-mail eller ved fremsendelse af besked
til forbrugerens e-boks eller lignende. Det vil derimod ikke
være tilstrækkeligt at annoncere ændringen i pressen.
Varslet skal være kommet frem til forbrugeren senest seks
måneder før ændringen træder i kraft. Det er derfor ejen-
domskreditselskabet, der bærer forsendelsesrisikoen. Et brev
er kommet frem, når det er afleveret til modtager. En e-mail
må derimod anses for at være kommet frem, når den er mod-
taget på adressatens server. Bevisbyrden for forsendelsesri-
sikoen skal vurderes i overensstemmelse med retspraksis for
masseforsendelser, jf. UfR 1977.216 Ø. Der kan endvidere
henvises til TfS 2015, s. 190.
Ifølge det foreslåede stk. 5 gælder kravet om varsling, jf.
forslaget til stk. 1, kravet om oplysninger, jf. forslaget til
stk. 3, samt kravet om brug af varigt medium, jf. forslaget til
stk. 4, ikke for ændringer, der er begrundet i udefrakommen-
de forhold, som ejendomskreditselskabet ikke har indflydel-
se på.
Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i § 7,
stk. 4, 4. pkt., i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
En ændring er kun begrundet i udefrakommende forhold,
hvis ejendomskreditselskabet ingen indflydelse har på dette
forhold, og det udefrakommende forhold medfører, at ejen-
domskreditselskabet skal ændre renten, gebyret mv. i forhol-
det en til en.
Stk. 5 medfører, at virksomheden ikke er omfattet af regle-
rne om varsling, når f.eks. en renteændring gennemføres på
grund af en ændret referencerentesats. Sådanne renteændrin-
ger skal i stedet meddeles i overensstemmelse med reglerne
i kreditaftalelovens § 9.
Tilsvarende gælder for enhver ændring, hvor det på bag-
grund af det udefrakommende forhold er muligt at beregne
prisstigningen præcist, og hvor selskabet ikke har mulighed
for at vælge, om det vil ændre renten.
Der vil derimod ikke være tale om et udefrakommende for-
hold, hvis et ejendomskreditselskab er nød til at hæve renten
som følge af øgede lovgivningsmæssige krav som f.eks.
øget overvågning for at imødegå hvidvask. Det vil i denne
situation bero på ejendomskreditselskabets forhold, om det
vil hæve en renten eller andet vederlag for at dække denne
omkostning, eller om det f.eks. vil reducere andre omkost-
ninger.
Et ejendomskreditselskab kan vælge at beskrive udefrakom-
mende forhold, som begrunder f.eks. renteændringer, i afta-
levilkårene i sammenhæng med beskrivelsen af de vilkår,
som giver mulighed for at ændre renter på grund af forhold,
som virksomheden har indflydelse på. Det vil afhænge af år-
sagen til renteændringen, om ændringen skal varsles.
Med forslaget til stk. 6 foreslås det, at reglerne om varsling
ikke skal gælde ved på forhånd aftalte ændringer i renter,
renteloft eller rentegulve, når disse ændringer i henhold til
aftalen kun kan gennemføres med mindst tre års mellem-
rum.
Ved renteloft eller rentegulve forstås den højeste eller lave-
ste rentesats, som en variabel rente kan have.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at tilpasninger i renter,
renteloft eller rentegulve, der gennemføres hvert fjerde år el-
ler mere som følge af en refinansiering af den underliggende
funding, ikke skal varsles. Dette skyldes, at det i disse tilfæl-
de ikke er muligt at varsle størrelsen af en renteændring med
seks måneders varsel.
Finanstilsynet vil være åben over for at indgå en dialog med
ejendomskreditselskaber, der står over for at skulle hæve et
rentetillæg.
Bekendtgørelse om god skik for boligkredit vil blive tilpas-
set som følge af den foreslåede § 8 c i lov om ejendomskre-
ditselskaber.
§ 8 d
Det følger af det foreslåede § 8 d, at et ejendomskreditsel-
skab kun kan gøre en ændring af renter, gebyrer eller andet
vederlag gældende, hvis instituttet har iagttaget § 8 c, stk. 1,
2 og 4. Dette gælder dog ikke uvæsentlige stigninger i geby-
rer og andet vederlag end renter.
Den foreslåede § 8 d er en ny bestemmelse.
Bestemmelsen bidrager til at sikre efterlevelsen af reglerne
om varsling, fordi mangelfuld varsling vil kunne have væ-
sentlige økonomiske konsekvenser. Ligeledes vil den fore-
slåede bestemmelse sikre, at virksomhederne hurtigere får
klarlagt virkningen af en ukorrekt varsling, og dermed und-
går den usikkerhed, der ellers ville foreligge, indtil et kla-
genævn, i dette tilfælde Forbrugerklagenævnet, eller en
domstol havde fastslået denne.
En varslet ændring kan ikke gøres gældende, såfremt blot et
af kravene til varslingen ikke er iagttaget. Det vil f.eks. for
en rentestigning betyde, at den kun kan gøres gældende,
hvis ændringen er varslet med seks måneders varsel, jf. for-
27
slaget til § 8 c, stk. 1, ved brug af papir eller andet varigt
medium, jf. forslaget til § 8 c, stk. 4, og varslet indeholder
en korrekt begrundelse, jf. forslaget til § 8 c, stk. 2.
En varslet ændring kan derimod godt gøres gældende, selv
om varslingen ikke indeholder de supplerende oplysninger,
der er nævnt i forslaget til § 8 c, stk. 3, f.eks. manglende op-
lysning om kursværdien på forbrugerens lån. Finanstilsynet
vil i dette tilfælde kunne påbyde instituttet at udsende disse
oplysninger.
Konsekvensen af en mangelfuld varsling er derfor, at der
skal udsendes et nyt varsel, og at ejendomskreditselskabet
må afvente udløbet af varslingsperioden, før f.eks. en varslet
renteforhøjelse kan træde i kraft. Hvis en afgørelse om man-
gelfuld varsling først træffes efter, at en renteforhøjelse er
trådt i kraft, medfører den foreslåede § 8 d, at et allerede op-
krævet forhøjet rente skal tilbagebetales, og at en forhøjet
rente først kan opkræves, når et nyt varsel er udsendt, og
varslingsperioden er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en
varsling kan gøres gældende, hvis varslet indeholder en skri-
vefejl. Dette forudsætter dog, at det må anses for åbenbart
for forbrugeren, at der er tale om en fejl og, at det samtidigt
må anses for åbenbart for forbrugerne, hvad der burde have
stået.
Det følger af forslaget til stk. 2, at det foreslåede stk. 1 ikke
gælder for uvæsentlige stigninger i gebyrer og andet veder-
lag end renter. Bestemmelsen indebærer, at uvæsentlige
stigninger i gebyrer og andet vederlag, som ikke er renter,
altid vil kunne gøres gældende, uanset at varslingsreglerne i
§ 8 c, stk. 1, 2 og 4, ikke er iagttaget. Denne undtagelse fin-
der anvendelse på f.eks. forhøjelser af gebyrer og kursskæ-
ring, når stigningen kan betegnes som uvæsentlig. Der hen-
vises til beskrivelsen af væsentlige ændringer i bemærknin-
gerne til § 8 c, stk. 4, ovenfor for en uddybning af, hvad der
forstås ved en uvæsentlig ændring.
Vurderingen af væsentligheden af en ændring er her den
samme som i forhold til den foreslåede § 8 c, stk. 4.
Ved en væsentlig ændring forstås således som udgangspunkt
en stigning på 10 pct. eller mere, med mindre der er tale om
en ændring, som i absolutte tal må anses for at være ubety-
delig. Ved vurderingen af, om der er tale om en væsentlig
ændring, vil det endvidere indgå i vurderingen, om der sker
eller er sket hyppige ændringer i det pågældende gebyr. Ved
hyppige ændringer vil ændringer under 10 pct. kunne blive
anset for en væsentlig ændring, hvis ændringerne samlet set
overstiger 10 pct.
Det foreslåede § 8 d ændrer ikke ved Finanstilsynets befø-
jelser. Finanstilsynet vil som hidtil kunne give et påbud til et
ejendomskreditselskab om at berigtige et varsel, der ikke le-
ver op til kravet i den foreslåede § 8 c. Som eksempel kan
nævnes, at et mangelfuldt begrundet varsel kan medføre på-
bud om, at der udsendes en korrekt begrundelse for ændrin-
gen. Såfremt Finanstilsynet fremover træffer afgørelse om,
at der ikke er sket korrekt varsling og begrundelse af en ren-
teforhøjelse, vil Finanstilsynet samtidig orientere Forbruger-
ombudsmanden, jf. § 12, stk. 3, i lov om ejendomskreditsel-
skaber om den trufne afgørelse. Forbrugerombudsmanden
vil herefter have mulighed for at anlægge et gruppesøgsmål,
såfremt ejendomskreditselskabet ikke tilbagebetaler uret-
mæssigt opkrævede renter, jf. § 12, stk. 2, 1. pkt.
En forbruger vil som hidtil skulle klage til et klagenævn, i
dette tilfælde Forbrugerklagenævnet, eller indbringe sagen
for domstolene, hvis ejendomskreditselskabet f.eks. ikke til-
bagebetaler en rentestigning, som ikke har været korrekt
varslet.
Krav på tilbagebetaling af rentestigninger mv, der ikke er
varslet korrekt, vil være underlagt de almindelige forældel-
sesregler.
§ 8 e
Med forslaget til § 8 e, stk. 1, foreslås det, at når et ejen-
domskreditselskab har varslet en forbruger en forhøjelse af
et rentetillæg, jf. § 8 c, stk. 1, og forbrugeren har opsagt det
pågældende realkreditlignende lån inden seks måneder fra
den dag, hvor varslet er kommet frem, må ejendomskredit-
selskabet ikke opkræve gebyrer i forbindelse med indfriel-
sen af det pågældende realkreditlignende lån. Ejendomskre-
ditselskabet kan dog opkræve halvdelen af de gebyrer, der
opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for
indfrielse af det realkreditlignende lån.
Den foreslåede § 8 e er en ny bestemmelse.
Bestemmelsen skal fremme mobiliteten blandt forbrugere
med realkreditlignende lån, så gebyrer i forbindelse med
indfrielse ikke i sig selv er med til at fastholde forbrugerne
hos de ejendomskreditselskaber, der hæver et rentetillæg.
Begrebet gebyrer i forbindelse med indfrielse af et realkre-
ditlignende lån i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., omfatter både
indfrielsesgebyrer og øvrige gebyrer og omkostninger, der
opkræves af ejendomskreditselskabet ved indfrielse af lånet.
Det vil sige, at også kurtage og kursskæring i forbindelse
med en obligationshandel, som foretages for at indfri lån,
som udgangspunkt vil være omfattet af forbuddet efter det
foreslåede stk. 1, jf. dog nærmere om kurtage og kursskæ-
ring i bemærkningerne nedenfor.
28
Gebyrer omfatter derimod ikke et eventuelt kurstab i forbin-
delse med indfrielse eller optagelse af et realkreditlignende
lån. Tilsvarende vil en forbruger, der ønsker at indfri et lån
ved indlevering af obligationer, selv skulle afholde omkost-
ninger til en eventuel kursikring.
Det følger af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at ejendomskredit-
selskabet kan opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræ-
ves i forbindelse med en obligationshandel til brug for ind-
frielse af et realkreditlignende lån. Dette vil kunne omfatte
kurtage og eventuel kursskæring. Forslaget er imidlertid ik-
ke begrænset til kursskæring og kurtage. Såfremt et ejen-
domskreditselskab opkræver andre gebyrer i forbindelse
med en obligationshandel, som det lader udføre, vil det kun
kunne opkræve halvdelen af gebyrerne.
Forbuddet mod at opkræve de nævnte gebyrer gælder, når
forbrugeren har opsagt sit lån inden seks måneder fra den
dag, hvor et varsel om forhøjelse af renten er kommet frem.
Forbrugerens opsigelse af lånet skal være kommet frem til
ejendomskreditselskabet inden udløbet af denne frist.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at når et ejendomskredit-
selskab, som yder en forbruger et lån til brug for indfrielse
af et realkreditlån eller realkreditlignende lån i tilfælde, hvor
forbrugeren har opsagt det pågældende lån som følge af en
varslet forhøjelse af et bidrag eller rentetillæg indenfor seks
måneder fra den dag, hvor varslet kom frem, må det modta-
gende ejendomskreditselskab kun opkræve halvdelen af de
gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshan-
del til brug for indfrielse af lånet. Der skal ved denne bereg-
ning tages udgangspunkt i den afgivende kreditgivers vejle-
dende priser.
Bestemmelsen skal sikre, at begrænsningerne i muligheder-
ne for at opkræve gebyrer i forbindelse med en obligations-
handel til indfrielse af et lån, hvor der er varslet bidragsfor-
højelse eller forhøjelse af et rentetillæg, også finder anven-
delse, hvor obligationshandlen gennemføres på vegne af det
ejendomskreditselskab, som forbrugeren skifter til. Da dette
selskab ikke nødvendigvis har kendskab til, at forbrugerens
tidligere kreditgiver har varslet en bidragsforhøjelse eller en
forhøjelse af et rentetillæg, vil det være op til forbrugeren at
oplyse selskabet om dette forhold.
Når det modtagende ejendomskreditselskab foretager obli-
gationshandlen, kan det kun opkræve halvdelen af de geby-
rer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til
brug for indfrielse af lånet.
Forbuddet mod at opkræve de nævnte gebyrer gælder, når
forbrugeren har opsagt sit lån inden seks måneder fra den
dag, hvor et varsel om forhøjelse af et rentetillæg er kommet
frem. Forbrugerens opsigelsen skal være kommet frem til
ejendomskreditselskabet inden udløbet af denne frist.
Med forslaget til stk. 3 foreslås det, at reglerne om forbud
mod at opkræve indfrielsesgebyrer ved opsigelse af lån i
varslingsperioden ikke skal gælde ved på forhånd aftalte æn-
dringer i renter, renteloft eller rentegulve, når disse ændrin-
ger i henhold til aftalen kun kan gennemføres med mindst
tre års mellemrum.
Ved renteloft eller rentegulve forstås den højeste eller lave-
ste rentesats, som en variabel rente kan have.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at tilpasninger i renter,
renteloft eller rentegulve, der gennemføres hvert tredje år i
forbindelse med en rentetilpasning, som følge af øgede fun-
dingomkostninger, ikke skal varsles. Dette skyldes, at det i
disse tilfælde ikke er muligt at varsle størrelsen af en rente-
ændring med seks måneders varsel. Hertil kommer, at æn-
dringen i dette tilfælde kan betragtes som varslet på forhånd.
Såfremt der skal være adgang til at ændre både rente og et
evt. renteloft, hvert tredje år, skal det fremgå af talen, at æn-
dringsadgangen omfatter både rente og renteloft. I løbet af
den tre-årige periode kan renteændringer kun finde sted ved
at iagttage de foreslåede varslingsregler
Til nr. 3. (§ 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om ejendomskreditselska-
ber)
Det følger af § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om ejendomskredit-
selskaber, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag ve-
drørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik
og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og 2, herunder sager om for-
bud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt op-
krævede beløb.
Reglerne om varsling af ændringer af renter, gebyrer, bidrag
eller andet vederlag i løbende kundeforhold for realkreditlån
og realkreditlignende lån er i dag reguleret i § 7, stk. 4, i be-
kendtgørelse om god skik for boligkredit. Denne bekendtgø-
relse er for ejendomskreditselskaber udstedt med hjemmel i
§ 8 a, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber. Forbruger-
ombudsmanden har derfor i medfør af § 12, stk. 2, 1. pkt.,
mulighed for at anlægge sag mod f.eks. et pengeinstitut, der
overtræder reglerne om varsling i § 7, stk. 4, i bekendtgørel-
se om god skik for boligkredit.
Såfremt et penge- eller realkreditinstitut overtræder de fore-
slåede regler om varsling i §§ 8 c - 8 e, jf. dette lovforslags §
2, nr. 1, vil dette være en handling, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1. Forbruger-
ombudsmanden vil derfor efter den nugældende formulering
af § 12, stk. 2, 1. pkt., have adgang til at anlægge sag i for-
bindelse med en overtrædelse af de foreslåede regler om
varsling.
29
Det foreslås imidlertid at indsætte en henvisning til de fore-
slåede regler om varsling i §§ 8 c – 8 e i § 12, stk. 2, 1. pkt.
Herved kan der ikke opstå tvivl om Forbrugerombudsman-
dens kompetence på dette område, herunder det forhold, at
lovforslaget ikke ændrer herpå. Den foreslåede præcisering
ændrer således ikke på Forbrugerombudsmandens kompe-
tence, og forslaget har således i den henseende ikke ind-
holdsmæssig betydning.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 4, stk. 3-5, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v., at realkreditlån skal have en maksimal lø-
betid på 30 år. Efter § 4, stk. 2, er der mulighed for, at der
kan bevilges op til 10 års afdragsfrihed i løbet af de 30 år.
Det fremgår af denne bestemmelse, at det skal ske under
iagttagelse af § 3, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår af § 3, stk. 1, 2.
pkt., at instituttet ved fastsættelse af lånets løbetid og af-
dragsprofil skal tage hensyn til pantets forventede værdifor-
ringelse og de for pantet gældende lånegrænser.
Realkreditinstitutter kan således tilbyde låntagerne 10 års af-
dragsfrihed. Afdragsfriheden kan bevilges og påbegyndes
enten samtidig med, at lånet optages eller senere i låneforlø-
bet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 4 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer, hvor det fremgår, at for
lån omfattet af § 7, stk. 1, kan instituttet kun bevilge en af-
dragsfri periode, såfremt der er påbegyndt en afdragsfri peri-
ode på det eksisterende lån. Det foreslås, at perioden nævnt i
stk. 2 omfatter både den allerede passerede afdragsfri perio-
de på det indfriede lån og den nye afdragsfrihed på det yde-
de lån.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 4 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer, hvoraf det
fremgår, at for lån omfattet af § 7, stk. 2, kan det modtagen-
de institut bevilge en afdragsfri periode, såfremt der er påbe-
gyndt en afdragsfri periode i det afgivende institut. Det fore-
slås, at perioden nævnt i § 4, stk. 2, både omfatter den alle-
rede passerede afdragsfri periode i det afgivende institut og
den ny afdragsfri periode i det modtagende institut.
Bevilling af afdragsfrihed efter § 4, stk. 2, forudsætter iagt-
tagelse af § 3, stk. 1, 2. pkt., hvorved der skal tages hensyn
til bl.a. de for pantet gældende lånegrænser, jf. § 5 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Det er således en
forudsætning for bevilling af afdragsfrihed, at lånegrænser-
ne i § 5 er overholdt.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 4, stk. 2,
jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s. 5423, at før even-
tuel bevilling af afdragsfrihed inde i et låneforløb påhviler
det realkreditinstituttet at sikre sig, at lånegrænsen overhol-
des. Dette forudsætter, at der foretages en fornyet vurdering
af ejendommens værdi, såfremt der er risiko for, at låne-
grænsen ikke længere overholdes. Er lånegrænsen overskre-
det, vil realkreditinstituttet ikke have mulighed for at tilbyde
afdragsfrihed. Det gælder uanset, at realkreditinstituttet i
medfør af § 7 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. har mulighed for at yde lån, der overskrider låne-
grænsen, og at der ved ydelsen af det nye lån kan ske såvel
løbetidsforlængelse som ændring af afdragsprofil i forhold
til det eksisterende lån. Praksis er dog, at realkreditinstituttet
kan forlænge afdragsfrihed til en kunde med overskreden lå-
negrænse, som en tabsbegrænsende foranstaltning, men i så
fald er der objektiv indikation for værdiforringelse, og insti-
tut skal vurdere nedskrivningsbehovet på kunden. Forslaget
tilsigter ikke at ændre på denne praksis.
Med det nye stk. 3 og 4 gives der mulighed for, at låntager
kan fortsætte en allerede påbegyndt afdragsfri periode efter
et skifte af institut eller omlægning af lån i det samme insti-
tut, selvom lånegrænsen er overskredet
Med den foreslåede § 4, stk. 4, sikres det, at der er mulighed
for, at låntager kan fortsætte en eventuel bevilget og påbe-
gyndt afdragsfri periode i det modtagende institut. Med den
foreslåede § 4, stk. 3, får det långivende institut samme mu-
lighed for at tilbyde afdragsfrihed ved låneomlægning, som
det modtagende institut ville have fået, hvis lånet var blevet
indfriet, og samtidig opretholdes muligheden for at tilbyde
afdragsfrihed som en tabsbegrænsende foranstaltning.
Det skal bemærkes, at det er det långivende institut, der skal
tage stilling til, om det vil bevilge afdragsfrihed. Låntager
har således ikke krav på at få bevilget afdragsfrihed i det
modtagende institut. Dette gælder også ved omlægning af
lån i samme institut.
Såfremt der er bevilget afdragsfrihed i det afgivende institut,
og låntager aktuelt benytter sig af dette, vil låntager kunne
fortsætte hermed i det modtagende institut, uanset om et fald
i ejendomsværdien har medført, at lånegrænsen er overskre-
det.
I tilfælde omfattet af forslaget til § 7, stk. 2, der giver mulig-
hed for at et realkreditinstitut kan yde et lån, der overskrider
lånegrænsen, skal det modtagende institut være underlagt
samme vilkår som det afgivende realkreditinstitut. Det inde-
bærer, at såfremt låntager ikke allerede har fået bevilget af-
dragsfrihed, vil det modtagende institut ikke have mulighed
for at bevilge dette. Hvis låntager har fået bevilget afdrags-
frihed, og låntager aktuelt benytter denne mulighed, vil lån-
tager have mulighed for at fortsætte hermed i det modtagen-
de institut, men ikke i en længere periode, end hvis lånet ik-
30
ke var blevet flyttet. Det indebærer, at allerede udnyttet af-
dragsfrihed i det afgivende institut skal fratrækkes i den
maksimale mulige modtagende periode, der kan tilbydes af
det overtagende institut.
Baggrunden for forslaget er at sikre, at det modtagende real-
kreditinstitut ikke har mulighed for at påtage sig uhensigts-
mæssigt store risici, og at flytningen fra et institut til et an-
det ikke indebærer en forøgelse af risiko i forhold til den si-
tuation, hvor omlægning af lån var sket i det afgivende insti-
tut. Omvendt er hensynet til låntager varetaget i den situati-
on, hvor skiftet ønskes foretaget under en påbegyndt af-
dragsfri periode, og hvor muligheden for den enkelte til at
foretage et skifte vil blive begrænset, såfremt afdragsfrihe-
den ikke kan forsætte som planlagt.
For at sikre at dette overholdes, skal det overtagende institut
vide, om låntager har udnyttet afdragsfrihed i det afgivende
institut, og i hvilket omfang, denne i givet fald er udnyttet.
Det foreslås derfor med det foreslåede § 4, stk. 5, at det afgi-
vende institut er forpligtet til at give det modtagende institut
oplysninger om den allerede passerede afdragsfri periode for
det pågældende lån. Det afgivende pengeinstitut forpligtes
ligeledes til at oplyse om, hvorvidt det lån, der indfries, ind-
går i et register. I begge tilfælde er det en betingelse, at lån-
tager samtykker til videregivelsen af disse oplysninger.
Det følger af § 119, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
oplysning om rent private forhold alene må videregives med
kundens samtykke. Det indebærer, at det afgivende realkre-
ditinstitut skal sikre sig, at et sådant samtykke foreligger, før
oplysningen om afdragsfrihed videregives til det overtagen-
de institut.
Forpligtelsen efter det foreslåede § 4, stk. 5, påhviler kun
det afgivende institut i de tilfælde, hvor låntager har samtyk-
ket til videregivelsen. Forpligtelsen indebærer dog, at det af-
givende institut skal anmode låntager om samtykke til vide-
regivelsen.
Hvis låntager ikke samtykker til videregivelsen, kan det
modtagende institut ikke vide, hvorvidt det lån, der indfries,
indgår i et register eller, om der er tilbudt og udnyttet af-
dragsfrihed i det afgivende institut og dermed, om det mod-
tagende institut har mulighed for selv at bevilge afdragsfri-
hed.
Overtrædelse af § 4 i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v. kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire
måneder, jf. § 39, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v. Der foreslås ikke ændringer i straffebe-
stemmelsen, hvorfor overtrædelse af de nye stykker i § 4 til-
svarende vil kunne straffes. Realkreditinstitut vil således
kunne straffes, hvis det bevilger afdragsfrihed i strid med
det foreslåede § 4, stk. 3 og 4, dvs. hvis det bevilger en af-
dragsfri periode, der sammenlagt med en allerede passeret
afdragsfri periode enten i instituttet selv eller i det afgivende
institut overstiger 10 år. Ligeledes vil det afgivende realkre-
ditinstitut kunne straffes, hvis det ikke oplyser det modta-
gende institut om den allerede passerede afdragsfri periode
for det pågældende lån i tilfælde, hvor låntager har samtyk-
ket til videregivelsen, eller hvis det afgivende realkreditin-
stitut undlader at anmode låntager om samtykke til videregi-
velse.
Det følger af § 39, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at
strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden-
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan til-
regnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-
ner eller den juridiske person som sådan.
Til nr. 2 (§ 7, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v.)
Realkreditinstitutter har i medfør af de gældende § 7, stk. 1
og 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
mulighed for at yde lån ud over lånegrænsen til indfrielse af
realkreditlån i eget institut og foranstående lån, såfremt
pantsikkerheden ikke herved forringes væsentligt. Lån ydet
ud over lånegrænsen i overensstemmelse med § 7, stk. 1, 1.
pkt., skal udmåles med et kontantprovenu maksimalt svaren-
de til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindeles
med indfrielse og ydelse af lånet, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt. Det
betyder, at låntager ikke kan få udbetalt noget ekstra prove-
nu ved ydelse af lån efter bestemmelsen i den gældende § 7,
stk. 2, der bliver stk. 4.
Lån over lånegrænsen i overensstemmelse med § 7, stk. 1,
må kun ydes, hvis pantsikkerheden ikke herved forringes
væsentligt, jf. § 7, stk. 2, der bliver stk. 4. Det betyder, at det
modtagende institut skal vurdere, hvor lang løbetiden på det
nye lån kan være, og hvor mange omkostninger der kan
medfinansieres, uden at den pantmæssige sikkerhed væsent-
ligt forringes. Det fremgår ikke af forarbejderne til den gæl-
dende § 7, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner, hvad der nærmere skal forstås ved, at pantesikkerhe-
den ikke må ”forringes væsentligt”, jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, s. 5424. Begrebet skal dog ses i sammen-
hæng med kravet i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., der fastslår, at
der ved fastsættelsen af lånets løbetid og afdragsprofil skal
tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og de
lånegrænser, der er fastsat for den pågældende type ejen-
dom. Realkreditinstituttet vil således ved fastsættelsen af lø-
betid og afdragsprofil skulle tilstræbe, at lånet set i forhold
til pantets aktuelle værdi og forventede værdiforringelse
pga. fysisk og teknologisk forældelse også længere fremme i
lånets løbetid vil overholde de i loven fastsatte lånegrænser.
Løbetiden vil på den baggrund ikke kunne overstige pantets
restlevetid i henseende til fysisk og teknologisk forældelse.
31
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 og 3 i § 7. Efter
stk. 2, nr. 1, kan lån omfattet af § 33 a eller § 33 b kan ydes
ud over lånegrænsen til indfrielse af et realkreditlån ydet af
et andet realkreditinstitut, eller hvor lånet ydes til indfrielse
af et lån, der indgår i et register i et pengeinstitut med tilla-
delse til at udstede særligt dækkede obligationer.
Ændringen giver mulighed for at yde lån ud over lånegræn-
sen, hvis lånet ydes til at indfri et lån ydet af et andet real-
kreditinstitut eller et lån, der indgår i et register i et pengein-
stitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obli-
gationer.
Med et lån, der indgår i et register i et pengeinstitut, forstås
et lån ydet af et pengeinstitut, når lånet er finansieret ved ud-
stedelse af særligt dækkede obligationer. Et pengeinstitut
skal have tilladelse til at udstede særligt dækkede obligatio-
ner, jf. § 16 a i lov om finansiel virksomhed.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre låntager
bedre muligheder for at flytte sin boligfinansiering i et real-
kreditinstitut eller et pengeinstitut med tilladelse til at udste-
de særligt dækkede obligationer.
Af hensyn til tilliden til det danske realkreditsystem foreslås
det, at muligheden for at flytte lån, der overskrider låne-
grænsen, alene skal gælde for lån, der omlægges til lån om-
fattet af lovens § 33 a eller § 33 b. Det vil sige, at lånet i det
modtagende realkreditinstitut skal finansieres med særligt
dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobli-
gationer. Lånet kan således i det modtagende realkreditinsti-
tut ikke finansieres ved udstedelse af realkreditobligationer.
Baggrunden for dette er, at der ved ydelse af lån over låne-
grænsen finansieret med særligt dækkede obligationer eller
særligt dækkede realkreditobligationer stilles krav om sup-
plerende sikkerhed for den del af lånet, der overskrider låne-
grænsen. Et sådant krav gælder ikke for lån finansieret med
realkreditobligationer. Der henvises til pkt. 2.3.2 i de almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 2, at realkreditinstitutter,
som indgår i en fælles funding ordning i medfør af §§ 16
b-16 g i lov om finansiel virksomhed, skal have samme mu-
lighed for at modtage lån, der er ydet ud over lånegrænsen i
tilfælde, hvor lånet ydes til indfrielse af et realkreditlån ydet
af et andet realkreditinstitut, eller hvor lånet ydes til indfriel-
se af et lån, der indgår i et register i et pengeinstitut med til-
ladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. I denne
situation har typisk et realkreditinstitut ydet et lån, hvor lå-
negrænsen efterfølgende er overskredet, f.eks. på grund af
prisudviklingen på ejendommen. Lånet indfries typisk af et
pengeinstitut, som efterfølgende overdrager det nye lån til et
realkreditinstitut med henblik på fælles funding. I en kortere
periode vil lånet således ikke nødvendigvis være finansieret
af et realkreditinstitut eller et pengeinstitut med tilladelse til
at udstede særligt dækkede obligationer eller særligt dække-
de realkredit obligationer. Det foreslås, at lånet skal overdra-
ges til realkreditinstituttet, der skal fælles funde lånet senest
seks måneder efter udbetaling. Med den tidsmæssige sam-
menhæng sikres det, at der ikke er større mulighed for at yde
lån udover lånegrænsen under en fælles funding ordning end
ved almindelig belåning finansieret ved udstedelse af særligt
dækkede obligationer.
Det følger af forslaget til stk. 3, at lån omfattet af det nye
stk. 2 skal udmåles med et kontantprovenu maksimalt sva-
rende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse
med indfrielse og ydelse af lån. Lånet må således ikke ydes
til dækning af restancer på det tidligere lån. Med bestem-
melsen sikres det, at låntager ikke i forbindelse med en om-
lægning af et lån, hvor lånebeløbet ligger ud over lånegræn-
sen, kan få udbetalt noget overskydende provenu.
Overtrædelse af § 7 straffes med bøde eller fængsel indtil fi-
re måneder, jf. § 39, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v. Der foreslås ikke ændringer i straffebe-
stemmelsen, og overtrædelse af de foreslåede to nye stykker
i § 7 vil således kunne straffes tilsvarende.
Det indebærer, at realkreditinstituttet kan straffes, hvis det
f.eks. yder lån ud over lånegrænsen til indfrielse af andet
end lån i realkreditinstitutter eller lån, der indgår i et register
i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dække-
de obligationer. Realkreditinstituttet vil endvidere kunne
straffes, hvis f.eks. det nye lån finansieres med andet end
særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer, hvis der udmåles et kontantprovenu ud over
den tilladte grænse, hvis reglerne om begrænsning af af-
dragsfrihed ikke overholdes, eller hvis instituttet ikke med-
deler det overtagende institut oplysninger om allerede passe-
ret afdragsfrihed, når kunden har samtykket hertil. Realkre-
ditinstituttet kan desuden straffes, hvis seks måneders reglen
i den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 2, ikke overholdes.
Det følger af § 39, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at
strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden-
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan til-
regnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-
ner eller den juridiske person som sådan.
Til nr. 3 (§ 7, stk. 2, der bliver stk. 4, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v.)
Realkreditinstitutter skal i medfør af § 7, stk. 2, i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v., der bliver stk. 4,
ved ydelse af lån ud over lånegrænsen til indfrielse af egne
32
og foranstående lån sikre, at den pantmæssige sikkerhed ik-
ke herved væsentligt forringes. Det betyder, at det långiven-
de institut ved ydelsen af lånet skal vurdere, hvor lang løbe-
tiden på det nye lån kan være, og hvor mange omkostninger,
der kan medfinansieres, uden at den pantmæssige sikkerhed
væsentligt forringes.
Det foreslås, at der i § 7, stk. 2, i lov om realkreditlån og re-
alkreditobligationer mv., der bliver stk. 3, tilføjes en henvis-
ning til det nye § 7, stk. 2, der foreslås indført med dette lov-
forslags § 3, nr. 2. Forslaget medfører, at § 7, stk. 2, der bli-
ver stk. 4, også vil gælde for lån optaget efter det nye § 7,
stk. 2, dvs. lån omfattet af § 33 a eller § 33 b eller §§
16b-16g (fælles funding), der ydes ud over lånegrænsen til
indfrielse af lån i andre institutter.
Ændringen skal sikre, at løbetiden også på disse lån fastsæt-
tes på en måde, så den pantmæssige sikkerhed ikke væsent-
ligt forringes. Det betyder, at det modtagende institut skal
vurdere, hvor lang løbetiden på det nye lån kan være, og
hvor mange omkostninger der kan medfinansieres, uden at
den pantmæssige sikkerhed væsentligt forringes. Som anført
under bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 2, vil det kræ-
ve, at instituttet forholder sig til bl.a. pantets forventede vær-
diforringelse. Realkreditinstituttet vil således ved fastsættel-
sen af løbetid og afdragsprofil skulle tilstræbe, at lånet set i
forhold til pantets aktuelle værdi og forventede værdiforrin-
gelse pga. fysisk og teknologisk forældelse også længere
fremme i lånets løbetid vil overholde de i loven fastsatte lå-
negrænser. Løbetiden vil på den baggrund ikke kunne over-
stige pantets restlevetid i henseende til fysisk og teknologisk
forældelse.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og § 2
skal finde anvendelse på realkreditinstitutters, pengeinstitut-
ters og ejendomskreditselskabers varsling af ændring af ren-
ter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for realkreditlån el-
ler realkreditlignende lån, der finder sted efter lovens ikraft-
træden. Det foreslås endvidere i stk. 2, at lovforslagets § 1,
nr. 2 og 3, og § 2 skal finde anvendelse på realkreditinstitut-
ters, pengeinstitutters og ejendomskreditselskabers opkræv-
ning af gebyrer for indfrielse af realkreditlån, der er opsagt
indenfor seks måneder efter en varsling af et forhøjet bidrag,
der finder sted efter lovens ikrafttræden.
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og § 2 finder således ikke an-
vendelse i tilfælde, hvor et realkreditinstitut, pengeinstitut
eller ejendomskreditselskab inden lovens ikrafttræden har
varslet ændringer af renter, gebyrer, bidrag eller andet ve-
derlag for realkreditlån og realkreditlignende lån, jf. § 48 a,
stk. 1, og § 53 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 2 og 3, eller § 8 c i lov om
ejendomskreditselskaber, som affattet ved dette lovforslags
§ 2, nr. 2.
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og § 2 finder endvidere ikke
anvendelse på opkrævning af gebyrer, jf. § 48 a, stk. 2, og §
53 d i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 2 og 3, og § 8 d i lov om ejendomskre-
ditselskaber, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 2, i
forbindelse med indfrielse af realkreditlån og realkreditlig-
nende lån, når et realkreditinstitut, pengeinstitut eller ejen-
domskreditselskab inden lovens ikrafttræden har varslet et
forhøjet bidrag.
Er der indgået en aftale om et realkreditlån eller realkredit-
lignende lån forud for lovens ikrafttræden, som først udbeta-
les efter lovens ikrafttræden, og varsles der inden udbetalin-
gen f.eks. en renteændring, så giver de foreslåede regler om
mulighed for at indfri et lån uden indfrielsesgebyr ikke kun-
den ret til at fortryde indgåelsen af lånet uden omkostninger.
Derimod vil kunden indenfor seks måneders fristen kunne
opsige lånet med henblik på tilbagebetaling, når lånet er ud-
betalt, uden at skulle betale indfrielsesgebyr.
Det foreslåede § 53 c i lov om finansiel virksomhed, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3, og det foreslåede § 8 c i lov om ejen-
domskreditselskaber, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, finder såle-
des ikke anvendelse i tilfælde, hvor en stigning er varslet in-
den lovens ikrafttræden.
Det foreslås derudover, jf. stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 5,
alene gælder for lån, der indlægges eller udbetales efter lo-
vens ikrafttræden med henblik på indfrielse af lån ud over
lånegrænsen i andre institutter. Lovændringen medfører så-
ledes ikke, at der skal ske ændringer i eksisterende lånefor-
hold.
Det foreslås endvidere, jf. stk. 4, at lovforslagets § 3 alene
gælder for nye lån, der optages efter lovens ikrafttræden til
indfrielse af lån ud over lånegrænsen i andre institutter. Lov-
ændringen medfører således ikke, at der skal ske ændringer i
eksisterende låneforhold.
Til § 5
Den foreslåede § 5 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.
33
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§ 1, 2 og 3, som æn-
drer i lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskredit-
selskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved
kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. finder
ikke anvendelse for Færøerne, da realkreditområdet er et
overtaget sagsområde. Lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v. finder dog anvendelse på realkreditlån med
pant i fast ejendom på Færøerne, hvis udlånet er finansieret
ved udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer i
Danmark eller ydet af realkreditinstitutter med godkendelse
i Danmark.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets §§ 1 og 2, som ændrer i
lov om finansiel virksomhed og lov om ejendomskreditsel-
skaber, kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
34
Bilag 1
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 174 af 31. januar 2017.
§ 5. I denne lov forstås ved:
1-52) ---
1. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 53:
»53) Realkreditlignende lån: Et lån, der på
tidspunktet for låneoptagelsen har en aftalt lø-
betid på mere end 10 år og en hovedstol på
mindst 100.000 kr. Endvidere skal lånet have
pant i en ejerbolig eller et fritidshus beliggende
i Danmark, og lånet skal på tidspunktet for lå-
neoptagelsen ligge indenfor de lånegrænser,
der følger af § 5 eller være ydet efter § 7 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer, li-
gesom det skal kunne ligge til sikkerhed for
særligt dækkede obligationer eller obligatio-
ner, som kan betegnes som særligt dækkede
obligationer.«
Stk. 2-8. ---
2. Efter § 48 indsættes:
»§ 48 a. § 53 b og § 53 c gælder også for pen-
geinstitutter, som yder realkreditlignende lån.
Stk. 2. § 53 d gælder også for pengeinstitutter,
som yder realkreditlignende lån, når pengein-
stituttet har varslet en forhøjelse af et rentetil-
læg.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke ved på forhånd
aftalte ændringer i renter, renteloft eller rente-
gulve, når disse ændringer i henhold til aftalen
kun kan gennemføres med mindst tre års mel-
lemrum.«
35
3. Efter § 53 a indsættes før overskriften før §
54:
»§ 53 b. Et realkreditinstitut må ikke i løbende
kundeforhold ændre renter, gebyrer, bidrag el-
ler andet vederlag for realkreditlån til ugunst
for forbrugeren uden et forudgående varsel på
seks måneder.
Stk. 2. Et varsel efter stk. 1 skal indeholde en
begrundelse for ændringen. Begrundelsen skal
angive:
1) de forhold, der har udløst ændringen, og
en henvisning til de dele af aftalegrund-
laget, der indeholder hjemlen til at gen-
nemføre ændringen, og
2) oplysning om de væsentligste forhold,
der har haft betydning for ændringens
omfang, og disse forholds skønnede an-
del af den samlede stigning.
Stk. 3. Et varsel efter stk. 1 skal endvidere in-
deholde følgende oplysninger:
1) Kursværdien af forbrugerens lån. Hvis
kursen ikke er fast, skal realkreditinsti-
tuttet oplyse forbrugeren herom, og
hvordan forbrugeren kan få oplyst den
aktuelle kurs.
2) Oplysninger om, at forbrugeren har mu-
lighed for at indfri lånet og omlægge det
til et andet lån i samme institut eller hos
en anden kreditgiver, samt under hvilke
betingelser forbrugeren kan indfri lånet.
3) Oplysninger om, at andre kreditgivere
kan findes på prisportaler drevet af pri-
vate udbydere og på prisportalen for bo-
liglån.
Stk. 4. Ved ændring af renter, bidrag og væ-
sentlige ændringer i andet vederlag eller ved
opkrævning af et nyt vederlag skal varslet ske
til forbrugeren på papir eller andet varigt medi-
36
um. Varslet skal være kommet frem til forbru-
geren senest seks måneder før ændringen træ-
der i kraft.
Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 gælder ikke ændringer,
der er begrundet i udefrakommende forhold,
som realkreditinstituttet ikke har indflydelse
på.
§ 53 c. Et realkreditinstitut kan kun gøre en
ændring af renter, gebyrer, bidrag eller andet
vederlag gældende, hvis realkreditinstituttet
har iagttaget § 53 b, stk. 1, 2 og 4, jf. dog stk. 2
og § 53 b, stk. 5.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uvæsentlige stig-
ninger i gebyrer og andet vederlag end renter
og bidrag.
§ 53 d. Har et realkreditinstitut varslet en for-
bruger om en forhøjelse af et bidrag, jf. § 53 b,
stk. 1, og har forbrugeren opsagt det pågælden-
de realkreditlån inden seks måneder fra den
dag, hvor varslet er kommet frem, må realkre-
ditinstituttet ikke opkræve gebyrer i forbindel-
se med indfrielsen af det pågældende realkre-
ditlån. Realkreditinstituttet kan dog opkræve
halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbin-
delse med en obligationshandel til brug for
indfrielse af realkreditlånet. Realkreditinstitut-
tet er forpligtet til at gennemføre obligations-
handlen på forbrugerens anmodning.
Stk. 2. Yder et realkreditinstitut en forbruger et
lån til brug for indfrielse af et realkreditlån el-
ler realkredit-lignende lån i tilfælde, hvor for-
brugeren har opsagt det pågældende lån som
følge af en varslet forhøjelse af bidrag eller
rentetillæg indenfor seks måneder fra den dag,
hvor varslet kom frem, må det modtagende re-
alkreditinstitut kun opkræve halvdelen af de
gebyrer, der opkræves i forbindelse med en
obligationshandel.«
§ 152 g. I pengeinstitutter skal der føres registre
over aktiver omfattet af §§ 152 a og 152 b samt
over finansielle instrumenter, der opfylder betin-
gelserne i stk. 4. Et pengeinstitut kan føre et eller
4. I § 152 g, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk.
7«.
37
flere registre. Et register må ikke indeholde akti-
ver, der har sikkerhed i både fast ejendom og ski-
be.
Stk. 2. For lån omfattet af § 152 e, stk. 1, der skal
indlægges i et register, gælder, at lånegrænsen
skal være overholdt på det tidspunkt, hvor lånet
skal indlægges i registeret, eller på det tidspunkt,
hvor lånet er blevet udbetalt. Hvis lånegrænsen
har været overholdt på lånets udbetalingstidspunkt
og er overskredet på indlæggelsestidspunktet, skal
der ved indlæggelse stilles sikkerhed i forhold til
lånegrænsen for det pågældende lån. Sikkerheden
kan ikke stilles i form af andre udlån, hvor låne-
grænsen er overskredet.
5. I § 152 g indsættes efter stk. 2 som nye styk-
ker:
»Stk. 3. Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke ved:
1) indlæggelse eller udbetaling af et lån i et
register, hvor lånet enten ydes til indfri-
else af et realkreditlån ydet af et realkre-
ditinstitut, eller hvor lånet ydes til ind-
frielse af et lån, der indgår i et register i
et andet pengeinstitut med tilladelse til
at udstede særligt dækkede obligationer,
eller
2) lån omfattet af reglerne i §§ 16 b-16 g i
lov om finansiel virksomhed, hvor lånet
ydes til indfrielse af et realkreditlån ydet
af et realkreditinstitut, eller hvor lånet
ydes til indfrielse af et lån, der indgår i
et register i et pengeinstitut med tilladel-
se til at udstede særligt dækkede obliga-
tioner, og hvor lånet senest 6 måneder
efter udbetaling overdrages til det mod-
tagende pengeinstitut.
Stk. 4. Lån omfattet af stk. 3 må på det tids-
punkt, hvor lånet skal indlægges i registret el-
ler udbetales, maksimalt udgøre et beløb sva-
rende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne
i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.
Stk. 5. For lån omfattet af stk. 3 eller § 7, stk. 2
i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner, er det afgivende institut forpligtet til at gi-
ve det modtagende institut oplysninger om,
38
hvorvidt det lån, der skal indfries, indgår i et
register i det afgivende pengeinstitut samt op-
lysninger om den allerede passerede afdragsfri
periode for det pågældende lån, hvis låntager
har samtykket hertil.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 6-10.
§ 348. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle
sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs
§ 43, stk. 3. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk.
2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsva-
rende anvendelse på sager, som Forbrugerom-
budsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpe-
ges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål,
jf. retsplejelovens kapitel 23 a.
6. § 348, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. §
43, stk. 1 og 2,«: »§ 48 a og §§ 53 b – 53 d«.
Stk. 2. ---
§ 373. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1,
§ 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3
og 4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1,
§ 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3.
pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, §
77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-6, §§ 77 b og 77
c, § 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, § 77 g, stk. 1
og 3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5,
og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121, stk.
1, §§ 122 og 123, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4,
2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126
e, stk. 4, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, §
152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152
g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., §
152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2
eller 5, § 152 m, stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175
b, stk. 1, 2, 4 og 9, § 182 d, § 182 e, stk. 2 og stk.
7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk.
7. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 152 g, stk.
1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.,« til: »§
152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1.
pkt.,«.
39
5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1.
pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, §
192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199,
stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk. 1 og 3, § 245 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk. 9 og 10, §
283, stk. 1 og 2, § 264, stk. 2, §§ 312-312 b, § 343
t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5.
pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., § 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt artikel 4 i Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om kreditvurde-
ringsbureauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, li-
tra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel
52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel
73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99,
stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7,
1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1
og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk.
1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel
263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk.
2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, arti-
kel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, ar-
tikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, arti-
kel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501,
stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, straffes med bøde. På samme må-
de straffes overtrædelse af meddelelsespligten i §
152 a, stk. 2, 1. pkt.
§ 2
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1549 af 13. december
2016, foretages følgende ændringer:
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
40
1-2) ---
1. I § 1 a indsættes som nr. 3:
3) »Realkreditlignende lån: Et lån, der på
tidspunktet for låneoptagelsen har en af-
talt løbetid på mere end 10 år og en ho-
vedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere
skal lånet have pant i en ejerbolig eller et
fritidshus beliggende i Danmark, og pan-
tet må ikke være ydet i form af et ejer-
pantebrev eller skadesløsbrev. Lånet skal
endvidere på tidspunktet for låneoptagel-
sen ligge indenfor de långrænser, der føl-
ger af § 5 eller være ydet efter § 7 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v.«
2. Efter § 8 b indsættes i kapitel 3:
»§ 8 c. Et ejendomskreditselskab må ikke i lø-
bende kundeforhold ændre renter, gebyrer, el-
ler andet vederlag for realkreditlignende lån til
ugunst for forbrugeren uden et forudgående
varsel på seks måneder.
Stk. 2. Et varsel efter stk. 1 skal indeholde en
begrundelse for ændringen. Begrundelsen skal
angive:
1) de forhold, der har udløst ændringen, og
en henvisning til de dele af aftalegrund-
laget, der indeholder hjemlen til at gen-
nemføre ændringen, og
2) oplysning om de væsentligste forhold,
der har haft betydning for ændringens
omfang, og disse forholds skønnede an-
del af den samlede stigning.
Stk. 3. Et varsel efter stk. 1 skal endvidere in-
deholde følgende oplysninger:
1) Kursværdien af forbrugerens lån. Hvis
kursen ikke er fast, skal ejendomskredit-
selskabet oplyse forbrugeren herom, og
41
hvordan forbrugeren kan få oplyst den
aktuelle kurs.
2) Oplysninger om, at forbrugeren har mu-
lighed for at indfri lånet og omlægge det
til et andet lån i samme ejendomskredit-
selskab eller hos en anden kreditgiver
samt under hvilke betingelser, forbruge-
ren kan indfri lånet.
3) Oplysninger om, at andre kreditgivere
kan findes på prisportaler, drevet af pri-
vate udbydere og på prisportalen for bo-
liglån.
Stk. 4. Ved ændring af renter, ved væsentlige
ændringer i andet vederlag eller ved opkræv-
ning af et nyt vederlag skal varslet ske til for-
brugeren på papir eller andet varigt medium.
Varslet skal være kommet frem til forbrugeren
senest seks måneder før ændringen træder i
kraft.
Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 gælder dog ikke ændrin-
ger, der er begrundet i udefrakommende for-
hold, som ejendomskreditselskabet ikke har
indflydelse på.
Stk. 6. Bestemmelsen gælder ikke ved på for-
hånd aftale ændringer i renter, renteloft eller
rentegulv, når disse ændringer i henhold til af-
talen kun kan gennemføres med mindst tre års
mellemrum.
§ 8 d. Et ejendomskreditselskab kan kun gøre
en ændring af renter, gebyrer eller andet veder-
lag gældende, hvis ejendomskreditselskabet
har iagttaget § 8 c, stk. 1, 2 og 4, jf. dog stk. 2
og § 8 c, stk. 5.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uvæsentlige stig-
ninger i gebyrer og andet vederlag end renter.
§ 8 e. Har et ejendomskreditselskab varslet en
forbruger om en forhøjelse af et rentetillæg, jf.
§ 8 c, stk. 1, og har forbrugeren opsagt det på-
gældende realkreditlignende lån inden seks
måneder fra den dag, hvor varslet er kommet
42
frem, må ejendomskreditselskabet ikke opkræ-
ve gebyrer i forbindelse med indfrielsen af det
pågældende realkreditlignende lån. Ejendoms-
kreditselskabet kan dog opkræve halvdelen af
de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en
obligationshandel til brug for indfrielse af det
realkreditlignende lån.
Stk. 2. Yder et ejendomskreditselskab en for-
bruger et realkreditlignende lån til brug for
indfrielse af et realkreditlån eller realkreditlig-
nende lån i tilfælde, hvor forbrugeren har op-
sagt det pågældende lån som følge af en var-
slet forhøjelse af bidrag eller rentetillæg inden-
for seks måneder fra den dag, hvor varslet kom
frem, må det modtagende ejendomskreditsel-
skab kun opkræve halvdelen af de gebyrer, der
opkræves i forbindelse med en obligationshan-
del.
Stk. 3. Bestemmelsen gælder ikke ved på for-
hånd aftale ændringer i renter, renteloft eller
rentegulv, når disse ændringer i henhold til af-
talen kun kan gennemføres med mindst tre års
mellemrum.«
§ 12. ---
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle
sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be-
stemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs
§ 8 a, stk. 4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk.
2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsva-
rende anvendelse på sager, som Forbrugerom-
budsmanden ønsker at anlægge efter denne be-
stemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpe-
ges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål,
jf. retsplejelovens kapitel 23 a.
3. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 8
a, stk. 1 og 2,«: »§§ 8 c – 8 e«.
§ 3
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. au-
43
gust 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1563 af
15. december 2015 og § 3 i lov nr. 1721 af 27.
december 2016, foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
Stk. 2. ---
1. I § 4 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. For lån omfattet af § 7, stk. 1, kan in-
stituttet bevilge en afdragsfri periode, såfremt
der er påbegyndt en afdragsfri periode på det
indfriede lån. Perioden nævnt i stk. 2 omfatter
både den allerede passerede afdragsfri periode
på det indfriede lån og den afdragsfri periode
på det nye lån.
Stk. 4. For lån omfattet af § 7, stk. 2, kan det
modtagende institut bevilge en afdragsfri peri-
ode, såfremt der er påbegyndt en afdragsfri pe-
riode i det afgivende institut. Perioden nævnt i
stk. 2 omfatter både den allerede passerede af-
dragsfri periode i det afgivende institut og den
ny afdragsfri periode i det overtagende institut.
Stk. 5. For lån omfattet af § 7, stk. 2, eller §
152 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, er
det afgivende institut forpligtet til at give det
modtagende institut oplysninger om, hvorvidt
det lån, der skal indfries, indgår i et register i
det afgivende pengeinstitut samt oplysninger
om den allerede passerede afdragsfri periode
for det pågældende lån, hvis kunden har sam-
tykket hertil.«
§ 7. Lån kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen
til indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut
som foranstående lån. Lån efter 1. pkt. udmåles
med et kontantprovenu maksimalt svarende til
indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindel-
se med indfrielse og ydelse af lån.
2. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
44
»Stk. 2. Lån kan uanset § 5 ydes ud over låne-
grænsen, når lånet
1) er omfattet af §§ 33 a eller 33 b, og benyt-
tes til indfrielse af et realkreditlån ydet af
et andet realkreditinstitut eller til indfriel-
se af et lån, der indgår i et register i et
pengeinstitut med tilladelse til at udstede
særligt dækkede obligationer, eller
2) er omfattet af reglerne i §§ 16 b-16 g i lov
om finansiel virksomhed, og benyttes til
indfrielse af et realkreditlån ydet af et re-
alkreditinstitut, eller til indfrielse af et lån,
der indgår i et register i et pengeinstitut
med tilladelse til at udstede særligt dæk-
kede obligationer, og hvor lånet senest 6
måneder efter udbetaling overdrages til
det modtagende realkreditinstitut.
Stk. 3. Lån omfattet af stk. 2 udmåles med et
kontantprovenu maksimalt svarende til ind-
frielsesbeløbet og omkostningerne i forbindel-
se med indfrielse og ydelse af lån.«
Stk. 2. Der må kun ydes lån efter stk. 1, såfremt
pantsikkerheden ikke herved forringes væsentligt.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
3. I § 7, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk.
1« til: »stk. 1 og 2«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. I § 7, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1« til: »stk. 1 og 2«.
Stk. 3-4. ---
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, og § 2 finder anvendelse
for realkreditinstitutters, pengeinstitutters og
ejendomskreditselskabers varsling af ændring
af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag
for realkreditlån eller realkreditlignende lån og
opkrævning af gebyrer for indfrielse af real-
45
kreditlån, der er opsagt indenfor seks måneder
efter en varsling af et forhøjet bidrag, der fin-
der sted efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 5, finder anvendelse ved indlæg-
gelse eller udbetaling af et lån i et register med
henblik på indfrielse af et realkreditlån eller et
lån, der indgår i et register i et andet pengein-
stitut med tilladelse til at udstede særligt dæk-
kede obligationer, når lånet indlægges eller ud-
betales efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. § 3 finder anvendelse for lån optaget
med henblik på indfrielse af et andet realkre-
ditlån eller et lån, der indgår i et register i et
andet pengeinstitut med tilladelse til at udstede
særligt dækkede obligationer, når det nye lån
optages efter lovens ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2. §§ 1, 2 og 3 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold til-
siger.
46