Fremsat den 5. april 2017 af Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Fremsat den 5. april 2017 af Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke justitsområdet i Grønland
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige lovgivningsinitiativer, herunder at sikre de fornødne ressourcer til at
lovenes hensigt efterleves, med henblik på at Grønland er underlagt de samme standarder som Danmark på justitsområdet.
Beslutningsforslag nr. B 148 Folketinget 2016-17
AX019904
Bemærkninger til forslaget
Et stærkt justitsvæsen er en forudsætning for et velfunge-
rende samfund. I tråd med selvstyreloven skal justitsområdet
i Grønland styrkes og tilpasses et moderne samfunds behov.
Justitsområdet i Grønland er formelt og finansielt et dansk
ansvarsområde, men samtidig er et velfungerende justitsom-
råde afhængigt af velfungerende grønlandske myndigheder
på f.eks. socialområdet. Derfor er et tæt samarbejde mellem
danske og grønlandske myndigheder, herunder på social- og
sundhedsområdet, en forudsætning for et moderne og trygt
retssamfund. Rammerne for justitsområdet skal afspejle det
grønlandske samfunds udvikling, herunder indsatsen for at
øge uddannelsesniveauet og dermed professionaliseringen.
Justitsområdet dækker politiet, kriminalforsorgen og rets-
væsenet. Resocialisering, gerningsmandsprincippet og nær-
hedsprincippet er alle centrale begreber i retsplejeloven og
kriminalloven i Grønland. Disse er folketingslove, som un-
derstreger, at justitsområdet i Grønland i sin opbygning ad-
skiller sig væsentligt fra det danske justitsområde. Princip-
perne nyder opbakning i det grønlandske samfund, og områ-
det skal ikke laves grundlæggende om, men det udelukker
selvfølgelig ikke, at justitsområdet ikke kan løftes.
Selvstyreloven fra 2009 udgår fra et ønske om at fremme
ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem
Danmark og Grønland. I Selvstyrekommissionens betænk-
ning fra 2008, der ligger til grund for selvstyreloven, anfø-
res, »at staten løbende og frem til selvstyrets overtagelse af
et sagsområde sikrer en standard i Grønland på det pågæl-
dende sagsområde, som svarer til standarden i Danmark.« I
den danske regerings regeringsgrundlag fra november 2016
gentages denne intention.
I Grønland er der 226 indsatte pr. 100.000 indbyggere – i
Danmark er tallet 59. Hver fjerde domsfældelse i Grønland
sker på baggrund af personfarlig kriminalitet – i Danmark er
det hver tyvende. I Grønland anmeldes der ti gange så man-
ge sædelighedsforbrydelser som i Danmark, tre en halv gan-
ge så mange voldsanmeldelser og ti gange så mange mord
og mordforsøg. Uddannelsesniveauet og lønniveauet for an-
staltsbetjente sammenlignet med danske fængselsbetjente er
langt lavere. Uddannelsesniveauet for dommere i Danmark
og kredsdommere i Grønland er heller ikke sammenligne-
ligt. For tiden er der ikke den samme standard på justitsom-
rådet i Grønland som i Danmark.
For at få en standard i Grønland på justitsområdet, som
svarer til standarden i Danmark, kræves der et løft, og at der
tilføres flere ressourcer til kompetenceløft, tidssvarende
bygningsmasse og øget digitalisering.
Inden for retsvæsenet skal en højnelse af kompetenceni-
veauet sikre lige kompetente forsvarere, anklagere og kreds-
dommere, hvilket vil sikre, at lovene efterleves efter hensig-
ten. Kredsdommerne bør have en juridisk uddannelse, og de
autoriserede forsvarere skal sikres bedre arbejdsvilkår. En
højnelse af kompetenceniveauet vil sikre en større grad af
ensartethed, bedre retssikkerhed og et mere effektivt justits-
væsen. Mulighederne for foranstaltninger skal udvides, og
konfliktråd og en offerfond bør etableres. Der skal sikres
tidssvarende it-systemer, og der skal udarbejdes en domsda-
tabase og en grønlandsk retsinformation med gældende lov-
givning på grønlandsk og dansk. Generelt bør der udfærdi-
ges folketingslove, i stedet for at lovene sættes i kraft via
kongelige anordninger, så der sikres bemærkninger til loven.
Effektiviseringer skal ske igennem mulighederne for straks-
domme og en efterlevelse af vidnepligten.
Inden for politiet bør lønnen afspejle, at politibetjente får
en uddannelse på samme niveau i Grønland som i Danmark.
Det skal sikres, at der er tilstedeværelse af en politimyndig-
hed ved alle byer og bygder. De fysiske rammer for politiets
arbejde, herunder bygningsmassen og arresthuslignende for-
hold, skal gøres tidssvarende.
Inden for kriminalforsorgen skal uddannelsesmuligheder-
ne for anstaltsbetjente forbedres. Den voldsommere og mere
komplekse kriminalitet fordrer, at anstaltsbetjentene får flere
kompetencer, ligesom en kommende anstalt i Nuuk med
lukket afdeling kræver øgede kompetencer. De fysiske ram-
mer skal gøres tidssvarende, og principperne for resocialise-
ring skal efterleves. Behandlings- og aktivitetsmuligheder
for indsatte, herunder en bedre overgang fra indsat til prø-
veløsladt, skal sikre redskaber til at undgå tilbagefald til kri-
minalitet.
De økonomiske omkostninger ved dette forslag beregnes
af Justitsministeriet.
2
Skriftlig fremsættelse
Aaja Chemnitz Larsen (IA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at styrke
justitsområdet i Grønland.
(Beslutningsforslag nr. B 148)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3