B 46 - svar på spm. 5 om, hvordan vil en evaluering af intentionerne med ændringerne af vejledningerne nærmere komme til at foregår, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


B 46 - Svar på spm. 5.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B46/spm/5/svar/1396560/1741500.pdf

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer ERHVERVSMINISTEREN
5. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 5 ad B 46 stillet af udvalget den 3. marts.
2017 efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål:
Ministeren tilkendegav under 1. behandling at være indstillet på at evalu-
ere de kommende ændringer af vejledningerne for at sikre, at intentioner-
ne med ændringerne bliver opfyldt. Hvordan vil denne evaluering nær-
mere komme til at foregår?
Svar:
Det er afgørende, at der bliver fuldt op på, at ministerierne rent faktisk
bruger de nye retningslinjer og redegørelseskrav, der understøtter rege-
ringens fokus på landdistrikterne. Derfor lagde jeg også vægt på ved 1.
behandlingen i Folketinget d. 2. marts 2017, at anvendelsen af de nye
retningslinjer skal evalueres for om de har den ønskede effekt.
Denne evaluering kunne passende ske, når ordningen har været gældende
i tre år. Det er min vurdering, at der efter en treårig periode vil være et
tilstrækkeligt erfaringsgrundlag for en meningsfuld evaluering.
Evalueringen skal bl.a. kunne vise: Hvordan bruger ministerierne de nye
retningslinjer; for hvor mange og hvilke lovforslag, er der foretaget en
analyse af væsentlige konsekvenser for landdistrikterne; for hvor mange
lovforslag er konsekvenserne henholdsvis overvejende positive eller ne-
gative for landdistrikterne. Evalueringen skal således sikre, at der på
tværs af hele regeringen og i ministerierne er fokus på de nye redegørel-
seskrav og udviklingen i landdistrikterne. Jeg kan ikke på nuværende
tidspunkt give en udtømmende beskrivelse af evalueringens design og
metode.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
B 46 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt