Fremsat den 4. april 2017 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 4. april 2017 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af børnefattigdommen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
senest den 1. november 2017, der
– afskaffer kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og
225-timersreglen,
– forhøjer det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige for-
sørgere med 50 pct. og
– gør det obligatorisk, at børn fra fattige familier tilbydes
et fritidsklippekort, og det skal være obligatorisk for
kommunerne at sikre en aktiv indsats for at få disse børn
med i fritidslivet.
Beslutningsforslag nr. B 146 Folketinget 2016-17
AX019897
Bemærkninger til forslaget
Det er på tide at gøre op med regeringens fattigdomsska-
bende politik, som er direkte årsag til, at børn i Danmark
vokser op i fattigdom.
V-regeringen har afskaffet den officielle fattigdomsgræn-
se (»En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til op-
gørelsesmetoder«, SOU alm. del – bilag 263 2012-13), som
den tidligere regering bestående af Socialdemokratiet, So-
cialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indførte. Men en
prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (»Danmark
på fattigdomskurs – Fordeling & Levevilkår 2016«, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, 2016) viser, at der er blevet
markant flere fattige børn i denne regeringsperiode – baseret
på de kriterier, regeringen altså behændigt har afskaffet.
Det skyldes især de såkaldte fattigdomsydelser: Kontant-
hjælpsloftet og 225-timersreglen (lov nr. 296 af 22. marts
2016) og integrationsydelsen (lov nr. 1000 af 30. august
2015 med senere ændringer).
Regeringens nedskæringer rammer ikke alene de ledige,
men også deres børn. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd bliver 7.000 flere børn fattige som en direkte konse-
kvens af regeringens politik, jf. nedenstående figur.
Det bemærkes, at tallet for 2017 er AE’s prognose. Det
omfatter ikke effekten af 225-timersreglen, der må antages
at øge antallet af fattige børn yderligere.
Fattigdommen for børn er et problem både på kort og lang
sigt også for samfundet. Risikoen, for at børnene ikke får en
uddannelse senere i livet, og at de på et tidspunkt kommer til
at modtage offentlige ydelser, stiger for hvert år, de er tvun-
get til at leve i fattigdom.
Forslagsstillerne ønsker at gennemføre følgende tiltag:
1) Afskaffelse af fattigdomsydelserne. Det vil betyde, at
ca. 7.000 færre børn i Danmark skal vokse op i fattig-
dom.
2) Forhøjelse af det særlige beskæftigelsesfradrag for enli-
ge forsørgere med 50 pct., jf. lov nr. 920 af 18. septem-
ber 2012. Det vil give enlige forsørgere i job op til
3.000 kr. mere om måneden.
3) Alle børn skal have mulighed for at deltage i sport og
andre fritidsaktiviteter sammen med deres kammerater.
Det sikrer flere kommuner allerede i dag med et fritids-
klippekort. SF foreslår at gøre det obligatorisk, at børn
fra fattige familier skal tilbydes et fritidsklippekort.
Samtidig skal det være obligatorisk for kommunerne at
sikre en aktiv indsats for at få disse børn med i fritidsli-
vet.
SF’s mål er klart. Børnefattigdom skal udryddes. Som del-
mål ønsker SF en halvering af børnefattigdommen i løbet af
4 år.
Forslaget vurderes at koste 1.393 mio. kr., jf. nedenståen-
de tabel, hvoraf langt størstedelen skyldes afskaffelse af fat-
tigdomsydelserne. Finansieringen skal findes ved at aflyse
de skattelettelser, som fattigdomsydelserne skulle finansiere,
og samtidig skal skatterabatten til rige virksomhedsarvinger
annulleres. Regeringen er i gang med at lempe arveafgiften
for personer, der arver en virksomhed. Det koster 1 mia. kr.
i 2020 og lidt mindre i 2018 og 2019.
2
Tabellen er baseret på følgende kilder:
1) Afskaffelse af fattigdomsydelserne: Tallet følger af
»Aftale om finanslov for 2016«, Finansministeriet den
19. november 2015, hvor provenuet afsættes som en re-
serve på finansloven, jf. punkt 4.
2) Højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere:
»Aftale om skattereform«, Finansministeriet den 4. juni
2012. Provenuet er beregnet som halvdelen af provenu-
et ved vedtagelsen af fradraget opregnet til 2018-lønni-
veau.
3) Fritidsklippekort for fattige børn m.v.: Eget skøn.
4) Finanslovsreserve fra fattigdomsydelser til skattelettel-
ser: Finanslov 2017, § 35.11.39. reserve til JobReform
fase 2.
5) Annullering af skatterabat til rige virksomhedsarvinger,
del af provenu: »Faktaark – Bedre vilkår ved generati-
onsskifte af erhvervsvirksomheder«, Skatteministeriet
2017.
3
Skriftlig fremsættelse
Karsten Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
børnefattigdommen.
(Beslutningsforslag nr. B 146)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4


Fremsat den 4. april 2017 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af børnefattigdommen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
senest den 1. november 2017, der
– afskaffer kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og
225-timersreglen,
– forhøjer det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige for-
sørgere med 50 pct. og
– gør det obligatorisk, at børn fra fattige familier tilbydes
et fritidsklippekort, og det skal være obligatorisk for
kommunerne at sikre en aktiv indsats for at få disse børn
med i fritidslivet.
Beslutningsforslag nr. B 146 Folketinget 2016-17
AX019897
Bemærkninger til forslaget
Det er på tide at gøre op med regeringens fattigdomsska-
bende politik, som er direkte årsag til, at børn i Danmark
vokser op i fattigdom.
V-regeringen har afskaffet den officielle fattigdomsgræn-
se (»En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til op-
gørelsesmetoder«, SOU alm. del – bilag 263 2012-13), som
den tidligere regering bestående af Socialdemokratiet, So-
cialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indførte. Men en
prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (»Danmark
på fattigdomskurs – Fordeling & Levevilkår 2016«, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, 2016) viser, at der er blevet
markant flere fattige børn i denne regeringsperiode – baseret
på de kriterier, regeringen altså behændigt har afskaffet.
Det skyldes især de såkaldte fattigdomsydelser: Kontant-
hjælpsloftet og 225-timersreglen (lov nr. 296 af 22. marts
2016) og integrationsydelsen (lov nr. 1000 af 30. august
2015 med senere ændringer).
Regeringens nedskæringer rammer ikke alene de ledige,
men også deres børn. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd bliver 7.000 flere børn fattige som en direkte konse-
kvens af regeringens politik, jf. nedenstående figur.
Det bemærkes, at tallet for 2017 er AE’s prognose. Det
omfatter ikke effekten af 225-timersreglen, der må antages
at øge antallet af fattige børn yderligere.
Fattigdommen for børn er et problem både på kort og lang
sigt også for samfundet. Risikoen, for at børnene ikke får en
uddannelse senere i livet, og at de på et tidspunkt kommer til
at modtage offentlige ydelser, stiger for hvert år, de er tvun-
get til at leve i fattigdom.
Forslagsstillerne ønsker at gennemføre følgende tiltag:
1) Afskaffelse af fattigdomsydelserne. Det vil betyde, at
ca. 7.000 færre børn i Danmark skal vokse op i fattig-
dom.
2) Forhøjelse af det særlige beskæftigelsesfradrag for enli-
ge forsørgere med 50 pct., jf. lov nr. 920 af 18. septem-
ber 2012. Det vil give enlige forsørgere i job op til
3.000 kr. mere om måneden.
3) Alle børn skal have mulighed for at deltage i sport og
andre fritidsaktiviteter sammen med deres kammerater.
Det sikrer flere kommuner allerede i dag med et fritids-
klippekort. SF foreslår at gøre det obligatorisk, at børn
fra fattige familier skal tilbydes et fritidsklippekort.
Samtidig skal det være obligatorisk for kommunerne at
sikre en aktiv indsats for at få disse børn med i fritidsli-
vet.
SF’s mål er klart. Børnefattigdom skal udryddes. Som del-
mål ønsker SF en halvering af børnefattigdommen i løbet af
4 år.
Forslaget vurderes at koste 1.393 mio. kr., jf. nedenståen-
de tabel, hvoraf langt størstedelen skyldes afskaffelse af fat-
tigdomsydelserne. Finansieringen skal findes ved at aflyse
de skattelettelser, som fattigdomsydelserne skulle finansiere,
og samtidig skal skatterabatten til rige virksomhedsarvinger
annulleres. Regeringen er i gang med at lempe arveafgiften
for personer, der arver en virksomhed. Det koster 1 mia. kr.
i 2020 og lidt mindre i 2018 og 2019.
2
Tabellen er baseret på følgende kilder:
1) Afskaffelse af fattigdomsydelserne: Tallet følger af
»Aftale om finanslov for 2016«, Finansministeriet den
19. november 2015, hvor provenuet afsættes som en re-
serve på finansloven, jf. punkt 4.
2) Højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere:
»Aftale om skattereform«, Finansministeriet den 4. juni
2012. Provenuet er beregnet som halvdelen af provenu-
et ved vedtagelsen af fradraget opregnet til 2018-lønni-
veau.
3) Fritidsklippekort for fattige børn m.v.: Eget skøn.
4) Finanslovsreserve fra fattigdomsydelser til skattelettel-
ser: Finanslov 2017, § 35.11.39. reserve til JobReform
fase 2.
5) Annullering af skatterabat til rige virksomhedsarvinger,
del af provenu: »Faktaark – Bedre vilkår ved generati-
onsskifte af erhvervsvirksomheder«, Skatteministeriet
2017.
3
Skriftlig fremsættelse
Karsten Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
børnefattigdommen.
(Beslutningsforslag nr. B 146)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4


Fremsat den 4. april 2017 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af børnefattigdommen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
senest den 1. november 2017, der
– afskaffer kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og
225-timersreglen,
– forhøjer det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige for-
sørgere med 50 pct. og
– gør det obligatorisk, at børn fra fattige familier tilbydes
et fritidsklippekort, og det skal være obligatorisk for
kommunerne at sikre en aktiv indsats for at få disse børn
med i fritidslivet.
Beslutningsforslag nr. B 146 Folketinget 2016-17
AX019897
Bemærkninger til forslaget
Det er på tide at gøre op med regeringens fattigdomsska-
bende politik, som er direkte årsag til, at børn i Danmark
vokser op i fattigdom.
V-regeringen har afskaffet den officielle fattigdomsgræn-
se (»En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til op-
gørelsesmetoder«, SOU alm. del – bilag 263 2012-13), som
den tidligere regering bestående af Socialdemokratiet, So-
cialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indførte. Men en
prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (»Danmark
på fattigdomskurs – Fordeling & Levevilkår 2016«, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, 2016) viser, at der er blevet
markant flere fattige børn i denne regeringsperiode – baseret
på de kriterier, regeringen altså behændigt har afskaffet.
Det skyldes især de såkaldte fattigdomsydelser: Kontant-
hjælpsloftet og 225-timersreglen (lov nr. 296 af 22. marts
2016) og integrationsydelsen (lov nr. 1000 af 30. august
2015 med senere ændringer).
Regeringens nedskæringer rammer ikke alene de ledige,
men også deres børn. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd bliver 7.000 flere børn fattige som en direkte konse-
kvens af regeringens politik, jf. nedenstående figur.
Det bemærkes, at tallet for 2017 er AE’s prognose. Det
omfatter ikke effekten af 225-timersreglen, der må antages
at øge antallet af fattige børn yderligere.
Fattigdommen for børn er et problem både på kort og lang
sigt også for samfundet. Risikoen, for at børnene ikke får en
uddannelse senere i livet, og at de på et tidspunkt kommer til
at modtage offentlige ydelser, stiger for hvert år, de er tvun-
get til at leve i fattigdom.
Forslagsstillerne ønsker at gennemføre følgende tiltag:
1) Afskaffelse af fattigdomsydelserne. Det vil betyde, at
ca. 7.000 færre børn i Danmark skal vokse op i fattig-
dom.
2) Forhøjelse af det særlige beskæftigelsesfradrag for enli-
ge forsørgere med 50 pct., jf. lov nr. 920 af 18. septem-
ber 2012. Det vil give enlige forsørgere i job op til
3.000 kr. mere om måneden.
3) Alle børn skal have mulighed for at deltage i sport og
andre fritidsaktiviteter sammen med deres kammerater.
Det sikrer flere kommuner allerede i dag med et fritids-
klippekort. SF foreslår at gøre det obligatorisk, at børn
fra fattige familier skal tilbydes et fritidsklippekort.
Samtidig skal det være obligatorisk for kommunerne at
sikre en aktiv indsats for at få disse børn med i fritidsli-
vet.
SF’s mål er klart. Børnefattigdom skal udryddes. Som del-
mål ønsker SF en halvering af børnefattigdommen i løbet af
4 år.
Forslaget vurderes at koste 1.393 mio. kr., jf. nedenståen-
de tabel, hvoraf langt størstedelen skyldes afskaffelse af fat-
tigdomsydelserne. Finansieringen skal findes ved at aflyse
de skattelettelser, som fattigdomsydelserne skulle finansiere,
og samtidig skal skatterabatten til rige virksomhedsarvinger
annulleres. Regeringen er i gang med at lempe arveafgiften
for personer, der arver en virksomhed. Det koster 1 mia. kr.
i 2020 og lidt mindre i 2018 og 2019.
2
Tabellen er baseret på følgende kilder:
1) Afskaffelse af fattigdomsydelserne: Tallet følger af
»Aftale om finanslov for 2016«, Finansministeriet den
19. november 2015, hvor provenuet afsættes som en re-
serve på finansloven, jf. punkt 4.
2) Højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere:
»Aftale om skattereform«, Finansministeriet den 4. juni
2012. Provenuet er beregnet som halvdelen af provenu-
et ved vedtagelsen af fradraget opregnet til 2018-lønni-
veau.
3) Fritidsklippekort for fattige børn m.v.: Eget skøn.
4) Finanslovsreserve fra fattigdomsydelser til skattelettel-
ser: Finanslov 2017, § 35.11.39. reserve til JobReform
fase 2.
5) Annullering af skatterabat til rige virksomhedsarvinger,
del af provenu: »Faktaark – Bedre vilkår ved generati-
onsskifte af erhvervsvirksomheder«, Skatteministeriet
2017.
3
Skriftlig fremsættelse
Karsten Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
børnefattigdommen.
(Beslutningsforslag nr. B 146)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4