Svar på spm. nr. S 984: Vil ministeren kommentere de udsagn, som FN’s specialrapportør for regions- og trosfrihed anfører i sin rapport, afsnit IV, side 12, punkt 42, 43 og 44, om »Humanist Association«?

Tilhører sager:

Aktører:


40991-17_v1_KM svar på § 20 - S 984.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S984/svar/1396137/1740766.pdf

Kirkeminister Mette Bocks svar på MF Bruno Jerups spørgsmål af 28. marts
2017 (Spørgsmål S 984).
Spørgsmål S 984:
”Vil ministeren kommentere de udsagn, som FN s specialrapportør for religi-
ons- og trosfrihed anfører i sin rapport, afsnit IV, side 12, punkt 42, 43 og 44,
om »Humanist Association«? ”
Svar:
I afsnit IV, pkt. 42 og 43 i rapporten fra FN s specialrapportør for religions- og
trosfriheds nævner specialrapportøren, at Humanistisk Samfund ønsker at få
adgang til at foretage vielser med borgerlig gyldighed.
Hertil kan jeg oplyse, at det følger af ægteskabslovens § 15, at ægteskab kan
indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse. Kirkelig vielse kan ifølge ægteskabs-
lovens § 16 finde sted,
1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne,
2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkom-
mende trossamfund,
3) inden for godkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommen-
de trossamfund.
Det er en forudsætning for vielse inden for anerkendte og godkendte trossam-
fund, at trossamfundets præst har vielsesbemyndigelse.
Livsynssamfund som Humanistisk Samfund opfylder ikke kriterierne for god-
kendelse som trossamfund og har derfor ikke mulighed for at få bemyndigelse
til at foretage vielser med borgerlig gyldighed i Danmark.
Når Humanistisk Samfund ikke kan godkendes som trossamfund, skyldes det,
at det er en forudsætning for at blive godkendt som trossamfund i Danmark, at
der er tale om en sammenslutning eller forsamling, hvis primære formål er
gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære eller ritus. Den gældende prak-
sis for behandling af ansøgninger om godkendelse som trossamfund er beskre-
vet i de Vejledende retningslinjer til godkendelse som trossamfund eller me-
nighed , der er udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.
Det Rådgivende Udvalg fungerer som kirkeministerens rådgiver i godkendel-
sessager.
I de vejledende retningslinjer for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossam-
fund er det beskrevet, at:
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 40991/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 4. april 2017
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
elbrje@ft.dk
2016-17
S 984 endeligt svar
Offentligt
Dokument nr.: 40991/17
Side 2
”Begrebet gudsdyrkelse er et teistisk begreb, som er for snævert i et
moderne, religiøst pluralistisk samfund. Derfor er det nødvendigt at an-
vende et mere abstrakt gudsbegreb som dækkende opfattelsen at men-
nesker er afhængige af en (eller flere transcendent e magt er .”
For at kunne blive godkendt som trossamfund er det derfor en forudsætning, at
man tror på en transcendent gud. Det følger heraf, at rene livsynssamfund eller
filosofiske foreninger ikke kan godkendes som trossamfund og dermed få ad-
gang til at foretage vielser med borgerlig gyldighed.
Punkt 44 i FN s specialrapportør for religions- og trosfriheds rapport omhand-
ler tolkningen af grundlovens § 67, som hører under Justitsministeriets områ-
de. Spørgsmålet kan kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for besva-
relsen indhentes en udtalelse fra Justitsministeriet.
Spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-
spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1 og 2, som se-
nest affattet ved Folketingsbeslutning nr. 167 af 1. juni 2007.
Mette Bock
/ Louise Wendel Niss