Svar på spm. nr. S 983: Mener ministeren, at det er en forudsætning for at være et trossamfund, at man tror på en transcendent gud?

Kirkeminister Mette Bocks svar på MF Bruno Jerups spørgsmål af 28. marts
2017 (Spørgsmål S 983).
Spørgsmål S 983:
Mener ministeren, at det er en forudsætning for at være et trossamfund, at
man tror på en transcendent gud?
Svar:
Det er en forudsætning for at blive godkendt som trossamfund i Danmark, at
der er tale om en sammenslutning eller forsamling, hvis primære formål er
gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære eller ritus. Den gældende prak-
sis for behandling af ansøgninger om godkendelse som trossamfund er beskre-
vet i de Vejledende retningslinjer til godkendelse som trossamfund eller me-
nighed , der er udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.
Det Rådgivende Udvalg fungerer som kirkeministerens rådgiver i godkendel-
sessager.
I de vejledende retningslinjer for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossam-
fund er det beskrevet, at:
Begrebet gudsdyrkelse er et teistisk begreb, som er for snævert i et
moderne, religiøst pluralistisk samfund. Derfor er det nødvendigt at an-
vende et mere abstrakt gudsbegreb som dækkende opfattelsen at men-
nesker er afhængige af en eller flere transcendent e magt er .
For at kunne blive godkendt som trossamfund er det derfor en forudsætning, at
man tror på en transcendent gud. Det følger heraf, at rene livsynssamfund eller
filosofiske foreninger ikke kan godkendes som trossamfund og dermed få ad-
gang til at foretage vielser med borgerlig gyldighed.
Denne praksis bygger på kirkeministerens svar på spørgsmål 12 i forbindelse
med Folketingets behandling af ægteskabsloven af 1. januar 1970. I dette svar
blev begrebet trossamfund således præciseret, og derudover blev der formu-
leret en række krav, som et trossamfund skal opfylde. Af svaret fremgår det
bl.a., at:
... at det vil være en forudsætning for at meddele... bemyndigelser, at der
er tale om et egentligt trossamfund i dette ords sædvanlige betydning –
altså ikke blot en religiøs bevægelse eller en religiøs eller filosofisk for-
ening, men en sammenslutning eller forsamling (et religionssamfund),
hvis primære formål er gudsdyrkelse (kult) efter en nærmere udformet
lære og ritus… (Folketingstidende 1968-69, tillæg B, sp. 1929-30)
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 40054/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 3. april 2017
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
elbrje@ft.dk
2016-17
S 983 endeligt svar
Offentligt
Dokument nr.: 40054/17
Side 2
I den netop offentliggjorte betænkning 1 En samlet lovregulering om andre
trossamfund end folkekirken foreslår Trossamfundsudvalget, at der i lov-
forslaget indføres en definition af begrebet trossamfund . Definitionen ligger i
forlængelse af den forfatningsretlige fortolkning af begrebet og Det Rådgivende
Udvalg vedrørende Trossamfunds praksis og lyder således:
Ved trossamfund forstås et fællesskab, hvis medlemmer samles om en
tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede
læresætninger og ritualer.
I betænkningen uddybes det, at andet led af definitionen – hvis medlemmer
samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove – bestem-
mer, at fællesskabet skal mødes omkring en religiøs tro. Formuleringen omfat-
ter - i overensstemmelse med grundlovens § 67 - både monoteistiske og polyte-
istiske religioner, dvs. religioner, der bygger deres lære på én eller flere guder
eller guddommelige instanser.
Formuleringen omfatter imidlertid også religioner, der ikke samler sig om
egentligt guddommelige instanser, men bygger på en tro på en mere ubestemt
kraft eller magt af ikke-fysisk, transcendental art, f.eks. visse grene af buddhis-
men. Rene livssynssamfund eller filosofiske foreninger falder dermed uden for
formuleringen. Det samme gælder f.eks. rent kulturelt-etniske foreninger.
Mette Bock
/ Louise Wendel Niss