L 160 - svar på spm. 3 om hensigtsmæssigheden i at 30 pct. af menighedsrådene i et provsti kan pålægge provstiudvalget at deltage og ikke mindst finansiere forsøg, som der ikke er flertal for i provstiudvalget, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
Aktører:
38801-17_v2_Svar på L 160 spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L160/spm/3/svar/1396024/1740513.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 24. marts 2017 (KIU L 160 – spørgsmål 3) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Ministeren bedes redegøre for hensigtsmæssigheden i at 30 pct. af menig- hedsrådene i et provsti kan pålægge provstiudvalget at deltage og ikke mindst finansiere forsøg, som der ikke er flertal for i provstiudvalget.” Svar: Jeg vil gerne understrege, at lovforslagets udgangspunkt er, at der skal være enighed mellem menighedsråd og provstiudvalg om, at opgaver, ansvaret her- for (kompetencen) og finansieringen heraf flyttes til provstiudvalget. Heroverfor står dog, at lovforslagets omdrejningspunkt er menighedsrådenes mulighed for at afprøve forsøg med nye organisationsformer. Og at et provsti- udvalg derfor ikke bør kunne blokere for forsøg, der ønskes gennemført af en vis andel af provstiets menighedsråd. Derfor indeholder lovforslaget i § 3, stk. 2, en bestemmelse om, at provstiud- valget er forpligtet til at deltage i et forsøg, hvis 30 pct. af menighedsrådene i provstiet ønsker det. Da lovforslaget blev sendt i høring, var der foreslået en tærskel på 20 pct. af menighedsrådene i et provsti. Tærsklen var foreslået af Arbejdsgruppen vedr. forsøgslovgivning og Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde. Forslaget om 20 pct. tog udgangspunkt i, at menighedsrådene skulle have vide muligheder for at organisere sig individuelt, herunder have vide muligheder for at placere opgaver, kompetence og finansiering hos provstiudvalget, og at provstiudvalgets mulighed for at afslå dette skulle begrænses. På baggrund af de indkomne høringssvar, herunder fra såvel Landsforeningen af Menighedsråd som Provsteforeningen, er den foreslåede tærskel i det frem- satte lovforslag hævet til 30 procent. En procentsats på 30 betyder med den nuværende geografiske folkekirkelige struktur, at der vil være to provstier, hvor to menighedsråd kan forpligte prov- stiudvalget til at deltage i forsøg, og 21 provstier, hvor tre menighedsråd kan forpligte provstiudvalget til at deltage i forsøg. Der vil således ikke med en tær- skel på 30 procent være provstier, hvor et enkelt menighedsråd alene kan for- pligte et provstiudvalg til at overtage opgaver, kompetence og finansiering. Ved at hæve grænsen er der fortsat fokus på menighedsrådenes frihed til at or- ganisere sig på den måde, der passer dem bedst og dermed et frivillighedsper- spektiv, hvor menighedsråd som den grundlæggende demokratiske enhed i folkekirken ikke bare er i fokus, men er i centrum. Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 38801/17 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 3. april 2017 Folketingets Kirkeudvalg Christian.Langballe@ft.dk Lov@ft.dk Kirkeudvalget 2016-17 L 160 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Dokument nr.: 38801/17 Side 2 Samtidig er der taget hensyn til, at opgavemængden har en sådan volumen, at det giver mening at placere den hos provstiudvalget, herunder ligger også hen- synet til provstiernes økonomi i forbindelse med investeringer ved forsøg. I forbindelse med den forudsatte evaluering af forsøgene vil der bl.a. blive set på fordele og ulemper både for provstiudvalg og menighedsråd, herunder hvis opgavefordelingen som følge af tærskelværdien er ændret af et antal menig- hedsråd imod provstiudvalgets umiddelbare ønske. Det bemærkes i øvrigt, at forsøg kan afsluttes inden forsøgsperiodens udløb, når kirkeministeren finder rimelig grund dertil, jf. lovforslagets § 6, stk. 3. Dette beror på en konkret vurdering af alle forsøgets elementer. I forhold til finansieringen henviser jeg til mit svar af dags dato på udvalgets spm. 2 (Svar på KIU L 160 – spm. 2). Mette Bock / Christina H. Jacobsen