L 160 - svar på spm. 2 om økonomistyringen for lovforslaget, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 24. marts 2017 (KIU L 160 – spørgsmål 2) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for økonomistyringen for lovforslaget, da man kan
frygte, at et stort økonomisk træk fra Provstiernes økonomi (både i forhold til
forsøgene og det forhold at provsterne skal tilføres ekstra præstelig bistand) og
Fællesfondens økonomi, hvilket igen kan føre til en forhøjelse af kirkeskatten.”
Svar:
Udgangspunktet i lovforslaget er, at deltagelse i forsøg skal finansieres lokalt af
de menighedsråd, der deltager i forsøg, jf. lovforslagets § 11, stk. 1. Det betyder,
at de direkte udgifter til samarbejdet, herunder systemmæssig understøttelse
m.v., som udgangspunkt finansieres af de deltagende menighedsråd i samar-
bejdet. Det er således en lokal prioritering og et lokalt valg at deltage i forsøg, jf.
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11, stk. 1.
Dette er ligeledes udgangspunktet ved forsøg, hvor opgaver, kompetence og fi-
nansiering placeres hos provstiudvalget, idet det fremgår af bemærkningerne
til lovforslagets § 11, stk. 2, at ligningen for de menighedsråd, der deltager i så-
danne forsøg nedsættes tilsvarende som led i den almindelige budgetproces.
Det er korrekt, at placeringen af finansieringen af opgaver i provstiet, der tidli-
gere har været varetaget af menighedsrådet, kan medføre en udgift for provsti-
udvalget, som ligger ud over det beløb, menighedsrådet har brugt til opgaven.
Det kan særligt være tilfældet i opstartsfasen, hvor provstiudvalget evt. skal in-
vestere i nye systemer, nye medarbejder og ny ekspertise, herunder køb af
konsulentydelser eller kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere. Det
kan endvidere have betydning, at mange af menighedsrådets opgaver hviler på
en frivillig arbejdskraft. Dermed er der ikke er budgetteret med lønudgifter til
disse opgaver. Men når opgaven placeres i provstiudvalget, er der ikke længere
tale om frivillig varetagelse af opgaver, hvorfor de bliver forbundet med en
lønudgift. Stordriftsfordele kan evt. afhjælpe en del af denne problematik. Der
henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11, stk. 2.
Det kan således ikke udelukkes, at et forsøg samlet set kan medføre en stigning
i den lokale kirkeskat, hvis det ikke kompenseres gennem besparelser eller ved
justering i ligningen til de pågældende menighedsråd.
Jeg vil i den forbindelse bemærke, at lokale udgifter til forsøg – og til andre lo-
kale opgaver – prioriteres og besluttes lokalt efter de almindelige bestemmel-
ser i lov om folkekirkens økonomi §§ 4 – 7 a. Ligningsbeløbet til provstiets kir-
kekasser og provstiudvalgskassen fordeles således mellem sognene/provstiet i
forhold til opgaver og aktiviteter og ikke i forhold til, hvor meget det enkelte
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 38730/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 3. april 2017
Folketingets Kirkeudvalg
Christian.Langballe@ft.dk
Lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2016-17
L 160 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Dokument nr.: 38730/17
Side 2
sogns folkekirkemedlemmer faktisk har bidraget til ligningsbeløbet gennem
betaling af kirkeskat. Der indgår således en fællesskabsbetragtning, og jeg vur-
derer det hensigtsmæssigt, at der gennemføres forsøg med det sigte at give
menighedsrådene større frihed til at organisere sig individuelt inden for lig-
ningsfællesskabet. Det skal hertil nævnes, at der også i dag sker en fælles prio-
ritering af ligningsområdets midler i forhold til samarbejder mellem menig-
hedsråd i henhold til gældende lovgivning.
Det er hensigten, at de økonomiske konsekvenser ved forsøg, herunder en evt.
påvirkning af kirkeskatten, skal indgå som et element i evalueringen af de på-
gældende forsøg.
Om de udgifter, der finansieres af fællesfonden og baggrunden herfor, henvises
i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11, stk. 3. I forhold til
disse udgifter bemærkes, at pengene hertil skal findes som led i den almindeli-
ge prioritering i fællesfondens midler, idet landskirkeskatten som bekendt ikke
må stige.
I forhold til spørgsmålet om evt. ekstra præstelig bistand er jeg opmærksom på,
at når provsten får nye opgaver, vil det betyde, at vedkommende får mindre tid
til præstearbejdet i sognet.
Det skal i den forbindelse nævnes, at det er biskopperne, der fastsætter omfan-
get af den gejstlige betjening i de enkelte sogne, herunder eventuel frigørelse af
provsten til andre opgaver i provstiet.
Ved forsøg, hvor opgaver, kompetence og finansiering placeres hos provstiud-
valget, skal der tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang forsøget vil bety-
de, at provsten bør aflastes for præstearbejdet og i givet fald, hvordan den
gejstlige betjening i sognet skal dækkes. Denne afklaring vil ske i et samarbejde
med biskoppen og forsøgsdeltagerne. Ligeledes skal dette emne indgå i evalue-
ring af de pågældende forsøg, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
3.4.4.
Det op til de enkelte sogne som led i budgetprocessen i provstiet at finde mid-
ler til eventuel oprettelse af en lokalfinansieret præstestilling f.eks. til aflast-
ning af provsten, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.4. På
samme måde har biskopperne mulighed for at finde aflastning til provsterne
indenfor stifternes eksisterende præstebevilling på samme måde, som det alle-
rede sker i dag.
Mette Bock
Dokument nr.: 38730/17
Side 3
/ Christina H. Jacobsen