L 160 - svar på spm. 1 om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 24. marts 2017 (KIU L 160 – spørgsmål 1) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er fo-
reslået til den 1. maj og i forlængelse heraf oplyse, om ministeren vil tage initia-
tiv til at udskyde ikrafttrædelsesdatoen.”
Svar:
For at sikre en vis fremdrift forventes de første forsøg iværksat ved kirkeårets
start 2017, hvilket forudsætter en relativ stram tidsplan for lovforslagets ved-
tagelse.
Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse er det min hensigt umiddelbart
efter lovens ikrafttræden at udbyde et forsøgskatalog med en række forsøgs-
rammer, som er udarbejdet af og drøftet med en række repræsentanter for
Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, Danmarks Provsteforening,
stiftskontorcheferne i samarbejde med Kirkeministeriet. Det drejer sig om føl-
gende forsøgsrammer:
1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i prov-
stiudvalgskassen.
2. Forsøgsramme vedr. organisering af samarbejder som selvstæn-
dig juridisk enhed – Bevillingssamarbejdet.
3. Forsøgsramme vedr. organisering af samarbejder som selvstæn-
dig juridisk enhed – Budgetsamrådsmodellen.
4. Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd om fæl-
les bygningsadministration og –vedligeholdelse om udlicitering
af hele eller dele af opgaven til ekstern leverandør.
5. Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor he-
le eller dele af bygningsadministrationen og –vedligeholdelsen,
ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf placeres i
provstiet.
6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative
opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i
provstiet.
7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde
– Fra roller til ansvar og opgaver.
8. Forsøgsramme vedr. fælles kontaktperson for flere menigheds-
råds personale.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 38703/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 3. april 2017
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2016-17
L 160 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Dokument nr.: 38703/17
Side 2
Forsøgsrammerne er til brug for Kirkeudvalget beskrevet nærmere i det bilag,
som vedlægges mit svar.
Nogle af forsøgsrammerne efterspørges i høj grad, og det er min vurdering, at
interesserede menighedsråd forholdsvis hurtigt vil kunne træffe beslutning om
deltagelse eller ej, jf. nedenfor om trin 1. For disse forsøgsrammer vil det være
hensigtsmæssigt med en forholdsvis kort ansøgningsfrist. Hertil kommer, at
disse forsøg er afhængige af budgetprocessen hos menighedsråd og provstiud-
valg
Det er således min hensigt at udbyde de 8 forsøg, der er nævnt ovenfor, umid-
delbart efterlovens ikrafttræden.
Det er også min hensigt at fastsætte ansøgningsfristerne for disse forsøgsram-
mer, som udbydes i 2017, under hensyntagen til, om forsøgsrammerne om-
handler intern eller ekstern organisering, og dermed hvorvidt processen er af-
hængig af budgetprocessen. Fristerne fastsættes ligeledes under hensyntagen
til forsøgenes karakter, herunder behovet for oplysningsarbejde og tid til lokal
drøftelse.
Fristerne fastsætte således på følgende måde:
1. Trin
Forsøgsrammerne 1, 2 og 3 udbydes umiddelbart efter lovens ikrafttræden
med en kort ansøgnings- og godkendelsesfrist med henblik på igangsættelse 1.
januar 2018.
Iværksættelse af forsøg under disse forsøgsrammer er afhængig af budgetpro-
cessen, hvorfor ansøgnings- og godkendelsesfristerne så vidt muligt bør tage
højde for denne. Det betyder, at der inden sommerferien skal være tid både til
menighedsrådenes drøftelse af, om de vil deltage eller ej, til menighedsrådenes
udfyldelse af forsøgsskabelonen, der udgør ansøgningen, og til ministeriets be-
handling af ansøgningerne, hvor sagsbehandlingen skal være afsluttet inden
udgangen af juni 2017. Jeg agter at fastsætte ansøgningsfristen til primo juni
2017.
Det er min vurdering, at denne tidsplan er realistisk og hensigtsmæssig, da der
er tale om forsøgsrammer, som efterspørges meget, og hvor menighedsrådene
derfor forholdsvist hurtigt kan træffe beslutning om deltagelse eller ej.
2. Trin
Forsøgsrammerne 7 og 8 udbydes ligeledes umiddelbart efter lovens ikraft-
træden. Disse forsøg skal iværksættes 1. søndag advent 2017, således at den
ændrede interne organisering kan indgå i den årlige konstituering i menig-
hedsrådet.
Det er min hensigt at fastsætte fristerne for disse forsøg, så menighedsrådets
ansøgning skal være indsendt senest den 1. oktober 2017, og ministeriets god-
kendelse foreligger senest 1. november 2017. Med disse ansøgningsfrister bli-
Dokument nr.: 38703/17
Side 3
ver der god tid til menighedsrådets interne drøftelser på menighedsrådsmøder
i august og september.
3. Trin
Forsøgsrammerne 4, 5 og 6 udbydes ligeledes umiddelbart efter lovens ikraft-
træden men tænkes først iværksat 1. januar 2019.
Begrundelsen for, at disse forsøg først igangsættes 1. januar 2019, er, at forsøg
under disse forsøgsrammer adskiller sig væsentligt fra lovens grundlæggende
forudsætninger i forhold til placering af opgaver, kompetence og finansiering
mellem niveauerne i folkekirken.
Derfor er en større oplysningsindsats og bedre tid til lokal drøftelse og plan-
lægning både i menighedsråd og i provstiudvalget hensigtsmæssig, før forsøget
sættes i gang.
Det er min hensigt at fastsætte ansøgningsfristen til 15. februar 2018, mens fri-
sten for ministeriets godkendelse fastsættes til 1. maj 2018.
Hermed vil ministeriets godkendelse foreligge i god tid, inden menighedsrådet
senest den 15. juni skal behandle sit budgetbidrag og indføre beslutning herom
i beslutningsprotokollen.
Jeg kan i den forbindelse henvise til lovforslagets bemærkninger til § 4, stk. 6,
hvor det fremgår:
”Baggrunden for, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
frister i forbindelse med forsøg, herunder iværksættelses-
tidspunktet for det enkelte forsøg, er netop, at der kan være
stor forskel på arten af forsøg og dermed på hvilke ansøg-
nings- og godkendelsesfrister, der vil være relevante. Der er
bl.a. forskel på, i hvilket omfang økonomi i forsøg er af-
hængig af budgetprocessen. Der er således forskel på, om
forsøg indebærer, at opgaver placeres hos en anden kirkelig
myndighed eller om forsøg omhandler den interne organise-
ring i menighedsråd. Der vil i den forbindelse med fastsæt-
telsen af frister blive lagt afgørende vægt på hensynet til
budgetprocessen og en sammenhæng mellem ansøgnings-
frist og godkendelsesfrist.
I de tilfælde, hvor forsøg har væsentlige budgetmæssige kon-
sekvenser, forventes kirkeministeren at træffe afgørelse om
godkendelse af forsøg senest den 1. juni i det pågældende år
og dermed tage højde for menighedsrådenes budgetplanlæg-
ning. Det fremgår således af § 2, stk. 1 og 2, i cirkulære om
kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revi-
sion m.v., at provstiudvalget skal udmelde de foreløbige
driftsrammer for kirkekasser til menighedsrådene senest
den 15. april. Menighedsrådet behandler senest den 15. juni
budgetbidraget og indfører beslutning herom i beslutnings-
protokollen. Menighedsrådene indberetter budgetbidrag for
Dokument nr.: 38703/17
Side 4
kirkekasserne i Økonomiportalen senest den 15. juni. Det
forudsættes således ved den foreslåede bestemmelse, at kir-
keministeren som udgangspunkt træffer afgørelse om god-
kendelse af forsøg senest den 1. juni i det pågældende år, så-
ledes at menighedsrådene kan indarbejde udgifterne til for-
søget i budgetbidraget.”
Jeg vil orientere menighedsråd, provstiudvalg, biskopper og stiftsøvrigheder
om denne besvarelse, sådan at de får en status på mine overvejelser om, hvilke
forsøgsrammer det er hensigten at udbyde, hvis lovforslaget vedtages.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg efter drøftelse med Lovsekretariatet om
tidspunktet for 2. og 3. behandlingen af lovforslaget agter at fremsætte et æn-
dringsforslag, således at ikrafttrædelsesdatoen udskydes til den 10. maj 2017.
Mette Bock
/ Christina H. Jacobsen


Bilag til besvarelse af L 160 - spm. 1
Forventet forsøgskatalog 2017
Følgende forsøgsrammer forventes at blive udbudt i 2017:
1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiud-
valgskassen.
2. Forsøgsramme vedr. organisering af samarbejder som selvstændig
juridisk enhed – Bevillingssamarbejdet.
3. Forsøgsramme vedr. organisering af samarbejder som selvstændig
juridisk enhed – Budgetsamrådsmodellen.
4. Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd om fælles
bygningsadministration og –vedligeholdelse om udlicitering af hele
eller dele af opgaven til ekstern leverandør.
5. Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele el-
ler dele af bygningsadministrationen og –vedligeholdelsen, ansvaret
herfor (kompetencen) og finansiering heraf placeres i provstiudval-
get.
6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opga-
ver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiud-
valget.
7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde –
Fra roller til ansvar og opgaver.
8. Forsøgsramme vedr. fælles kontaktperson for flere menighedsråds
personale.
Lovens grundlæggende præmis er frivillighed for menighedsrådene. Det er
således en forudsætning for deltagelse i forsøg, at det enkelte menighedsråd
ved simpelt flertal har truffet beslutning om dette.
Formålet med forsøgsloven er at sikre en systematisk erfaringsopsamling med
henblik på at sikre et validt grundlag for en evt. revision af den kirkelige lov-
givning. Derfor er det en forudsætning for igangsættelse af forsøg, at der i for-
bindelse med forsøgene foretages en evaluering. Evalueringen foretages ifølge
lovforslagets § 8 af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Der er ligeledes mulighed for, at forsøgene faciliteres både i forbindelse med
idéfasen og udførelsesfasen, således at der sikres en hensigtsmæssig under-
støttelse af de konkrete forsøg.
I forbindelse med de forsøgsrammer, der vedrører flytning af opgaver, kompe-
tence og finansiering mellem niveauer i folkekirken, vil der blive taget stilling
til tilsynsforpligtelsen.
I det følgende foretages en uddybende beskrivelse af de enkelte forsøgsram-
mer, som forventes udbudt i 2017.
Forsøg 1-3 beskrives mere uddybende, da der forventes at blive fastsat en kor-
tere ansøgningsfrist for dem end for de øvrige forsøgsrammer.
Dato:
Dokument nr. 40026/17
Sagsbehandler
CHJA/NAAG
Kirkeudvalget 2016-17
L 160 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Notat
Side 2
Dokument nr. 40026/17
Ad 1 – Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provsti-
udvalgskassen
En af de typer samarbejde, ministeriet har fået ansøgninger om de senere år, er
puljer i provstiudvalgskassen. Her ønsker man fx en pulje til strategiarbejde, en
generel anlægspulje eller en kirkekalkningspulje. En pulje på provstiniveau kan
sikre bedre prioritering af midler på tværs i provstiet og en fleksibel udbetaling
efter behov.
I denne forsøgsramme gives der mulighed for, at der i provstiudvalgskassen
oprettes en eller flere formålsbestemte puljer, der bestyres af provstiudvalget.
Puljens formål skal være defineret i en vedtægt. Formålet med puljen skal være
konkret. Det er således ikke tilstrækkeligt, at puljen skal anvendes til det kirke-
lige liv i sognet. Det er til gengæld tilstrækkeligt, hvis formålet fx er markering
af reformationsjubilæet eller en innovationspulje til nye initiativer, som ikke
var taget op i forbindelse med den ordinære budgetproces.
Puljen skal minimum være på 50.000 kr. om året for at kunne komme i be-
tragtning som til forsøg under denne forsøgsramme.
I forlængelse af prioriteringsarbejdet i provstiet er det muligt at prioritere be-
stemte områder. Ændringen giver provstiudvalg og menighedsråd mulighed
for at prioritere midlerne bedst muligt til de projekter, som bedst understøtter
provstiets målsætninger.
Puljen kan således anvendes til såvel forundersøgelser som konkrete projekter.
I den eksisterende ordning er det et krav, at den fulde bevillingsramme til drift
og konkrete bevillinger til anlægsprojekter bliver udmøntet til menighedsrå-
dene i budgetprocessen – og dermed senest den 15. september året før budget-
året. Det kræver, at konkrete tiltag skal være afklaret i løbet af budgetproces-
sen, eller at man alternativt bliver ”låst” efter forundersøgelsen, da man må
afvente næste budgetproces, inden resultatet af en forundersøgelse kan igang-
sættes. Det er målsætningen med forsøgsrammen at gøre denne proces mere
fleksibel, og hurtig.
Midlerne til puljen udbetales til provstiudvalgskassen. Udmøntningen til de
konkrete projekter kan ske på to måder:
1. Midlerne overføres efter ansøgning fra menighedsrådene til kirkekas-
sen, som afholder udgifterne.
2. Udgifterne afholdes af provstiudvalgskassen.
Model 1 sikrer gennemsigtigheden i det enkelte menighedsråds regnskab, da
udgiften kommer til at fremgå sammen med alle menighedsrådets øvrige udgif-
ter. Desuden vil det være muligt at fradrage moms i kirkekassen – dette er
(normalt) ikke muligt i provstiudvalgskassen.
Model 2 er den administrativt enkleste, da der ikke skal overføres penge mel-
lem to kasser.
Kontoplanen for folkekirkens lokale kasser vil blive tilpasset, så den passer til
begge modeller.
Notat
Side 3
Dokument nr. 40026/17
Hvor menighedsrådenes rammebevilling til drift og bevillinger til anlæg fast-
sættes af provstiudvalget, er dette ikke tilfældet for puljen. Rammen for puljen
fastsættes i stedet af menighedsrådene på budgetsamrådet med stemmeflertal
(simpelt flertal) blandt de fremmødte menighedsrådsrepræsentanter. Det er en
forudsætning, at mindst halvdelen af menighedsrådsrepræsentanterne er til-
stede. Menighedsrådene tager altså stilling til puljens størrelse.
Menighedsråd, som ikke deltager i puljesamarbejdet, skal således på budget-
samrådet være med til at tage stilling til puljens størrelse. Provstiudvalget har
ikke adgang til at ændre puljens størrelse.
Med lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det, at udgifter til forsøg i medfør af § 3,
stk. 2 og 3, hvor opgaver, kompetencer og finansiering placeres hos provstiud-
valget, afholdes af provstiudvalgskassen. Ved disse forsøg nedsættes ligningen-
til de menighedsråd, der deltager, tilsvarende som led i den almindelige bud-
getproces. Det vil sige, at ved et tilsvarende aktivitetsniveau er der ikke nye
ligningsmidler i spil. I den forbindelse skal det nævnes, at det er provstiudval-
get eller det besluttende budgetsamråd, som træffer beslutning om størrelsen
på ligningsbeløbet til den enkelte kirkekasse.
Menighedsråd, som ikke ønsker at deltager i puljesamarbejdet, kan ikke tvinges
til at deltage. Menighedsråd som ikke deltager, skal således som del af den lø-
bende budgetproces have tildelt midler efter den normale proces.
Afhængigt af udbetalingsmodellen vil regnskabet for projekterne indgå i regn-
skabet for provstiudvalgskassen eller kirkekassen.
Ad 2 og 3 – Forsøgsramme vedr. organisering af samarbejder som selv-
stændig juridisk enhed hhv. bevillingssamarbejdet og budgetsamråds-
modellen
Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at kunne arbejde som en selv-
stændig juridisk enhed med bl.a. eget cvr-nummer og momsregnskab, egen
arbejdsgiver i FLØS samt adgang til at udarbejde budget og regnskab i Økono-
miportalen (altså en sidestilling med menighedsrådene).
Det er hensigten at udbyde to modeller, hvor menighedsrådenes overordnede
ansvar for prioriteringen af midler til samarbejdet fastholdes samtidig med, at
der skabes bedre indsigt/transparens i samarbejdets økonomi gennem selv-
stændigt budget og regnskab i Økonomiportalen.
Ad 2 - Bevillingssamarbejdet
Med denne forsøgsramme bliver der mulighed for, at:
1. Samarbejder med en samlet omsætning på over 1.000.000 kr. og mindst 2
årsværk kan oprettes som selvstændig juridisk enhed i den folkekirkelige
struktur. Den fastsatte størrelse på beløbet og antallet af årsværk vil indgå
som en del af evalueringen af forsøgsrammen i forhold til, om disse er hen-
sigtsmæssige i forhold til samarbejdernes karakter.
Notat
Side 4
Dokument nr. 40026/17
Der er krav om en selvstændig bestyrelse for samarbejdet. Bestyrelsen skal
bestå af minimum 2/3 læge menighedsrådsmedlemmer, som repræsente-
rer de i samarbejdet deltagende menighedsråd. Herudover kan præster fra
de deltagende menighedsråd indgå i bestyrelsen, ligesom sagkyndige med-
lemmer, der er medlemmer af folkekirken, kan indgå.
2. Menighedsrådene kan yde en driftsbevilling til samarbejder månedsvist
eller kvartalsvist. Udbetalingen bogføres som et samlet beløb i kirkekas-
sens regnskab. Specifikationen sker i samarbejdets regnskab. Menigheds-
rådene udarbejder bevillingsbrevene, hvor den forventede udbetaling til
samarbejdet fastlægges. Anlægsarbejder skal fortsat godkendes af provsti-
udvalget og bevilges igennem et eller flere af menighedsrådene som delta-
ger i samarbejdet.
Menighedsrådet sikres med denne model fortsat kontrol med midlerne, men
bogføring og opfølgning gøres lettere, da der kun skal bogføres et beløb pr.
udbetaling i kirkekassen.
Hvis flere menighedsråd bevilger midler til samarbejdet, er det nødvendigt at
holde et eller flere koordinerende møder mellem menighedsrådene, hvor øko-
nomien fastlægges. Kirkeministeriet er indstillet på, at finansiering fortsat kan
ske via én kirkekasse, hvis det ønskes, og det vurderes mest hensigtsmæssigt af
praktiske grunde, men anbefaler, at udgiften fordeles på alle deltagende kirke-
kasser.
Menighedsrådet har, hvis der bliver behov for besparelser, fortsat mulighed for
at ændre bevillingen til samarbejdet. Dette vil få betydning for samarbejdets
drift og kan nødvendige gøre, at samarbejdet tilpasser sit budget. Ændringen
vil dog i disse tilfælde være udtryk for menighedsrådets direkte prioritering. I
tilfælde af flere deltagende menighedsråd i samarbejdet, skal ændringer i bevil-
lingen koordineres.
Samarbejdet kvalificeres til at få status som selvstændig juridisk enhed, og op-
rettes med eget cvr-nummer, eget momsregnskab, egen arbejdsgiver i FLØS
m.v. Desuden får samarbejdet adgang til at udarbejde budget og regnskab i
Økonomiportalen.
Der er tale om en sidestilling med menighedsrådene på den administrative
front. Provstiudvalgets kompetencer til at fastsætte rammer for driftsudgifter
og bevillinger til anlæg berøres ikke. Repræsentanter for samarbejdet deltager
dog kun i budgetsamrådet med observatørstatus.
Det er således centralt i bevillingsmodellen, at det fortsat er menighedrådet,
som prioriterer samarbejdets økonomi og midlerne på tværs af aktivitetsom-
råder. Bestyrelsen for samarbejdet skal herefter udarbejde budget inden for
rammerne af det, som menighedsrådene stiller til rådighed.
Samarbejdet skal således udarbejde budget parallelt med menighedsrådene,
aflevere kvartalsrapporter parallelt med menighedsrådene og aflevere års-
regnskab parallelt med menighedsrådene.
Notat
Side 5
Dokument nr. 40026/17
Budgetter, kvartalsrapporter og årsregnskaber gøres tilgængelige for de delta-
gende menighedsråd løbende, så der løbende kan træffes beslutninger om
samarbejdet – herunder om samarbejdet skal bruge af opsparede midler m.v.
Regnskabet aflægges i Økonomiportalen efter samme principper som menig-
hedsrådene. Placeringen af regnskabet i Økonomiportalen giver samlet over-
blik og gør det muligt for provstiudvalget at lave sammenstillinger på tværs i
forhold til fx kirkegårdens aktiviteter og sammenholde med andre kirkegårde
inden for provstiet.
Regnskabet for samarbejdet offentliggøres på sogn.dk.
Ad 2 – Budgetsamrådsmodellen
Med denne forsøgsramme bliver der mulighed for, at:
1. Samarbejder med en samlet omsætning på over 1.000.000 kr. og mindst 2
årsværk tilknyttede mandetimer kan oprettes som selvstændig juridisk en-
hed i den folkekirkelige struktur. Den fastsatte størrelse på beløbet og an-
tallet af årsværk vil indgå som en del af evalueringen af forsøgsrammen i
forhold til, om disse er hensigtsmæssige i forhold til samarbejdernes karak-
ter.
Der er krav om en selvstændig bestyrelse for samarbejdet. Bestyrelsen skal
bestå af minimum 2/3 læge menighedsrådsmedlemmer, som repræsente-
rer de i samarbejdet deltagende menighedsråd. Herudover kan præster fra
de deltagende menighedsråd indgå i bestyrelsen, ligesom sagkyndige med-
lemmer, der er medlemmer af folkekirken, kan indgå.
2. Der indføres krav om, at beløb afsat til samarbejdet vedtages af menigheds-
rådene på budgetsamrådet ved stemmeflertal (simpelt flertal) blandt de
fremmødte menighedsrådsrepræsentanter. Det er en forudsætning, at
mindst halvdelen af menighedsrådsrepræsentanterne er tilstede. Beløbet
kan herefter ikke ændres af provstiudvalget – heller ikke selv om provsti-
udvalget fortsat har kompetencen til at fastsætte ligningsbeløbet til menig-
hedsråd, provstiudvalg og evt. 5 %-midler.
Med denne forsøgsramme bliver det muligt for menighedsrådene kun at skulle
forholde sig til samarbejdets økonomi én gang i løbet af året – i forbindelse
med budgetsamrådet. Det er løbende muligt for menighedsrådene at følge
samarbejdets økonomi via kvartalsrapporter og årsregnskab.
Samarbejdet kvalificeres til at få status som selvstændig juridisk enhed og op-
rettes med eget cvr-nummer, eget momsregnskab, egen arbejdsgiver i FLØS
m.v. Desuden får samarbejdet adgang til at udarbejde budget og regnskab i
Økonomiportalen.
Der er tale om en sidestilling med menighedsrådene på den administrative
front. Det er dog kun menighedsrådene, som deltager med stemmeret på bud-
getsamrådet. Repræsentanter fra samarbejdet kan deltage på budgetsamrådet
med taleret.
Notat
Side 6
Dokument nr. 40026/17
Hvor menighedsrådenes rammebevilling til drift og bevillinger til anlæg fast-
sættes af provstiudvalget, er dette ikke tilfældet for samarbejdet. For samar-
bejdet fastsættes rammen i stedet af menighedsrådene på budgetsamrådet.
Menighedsrådene, også dem som ikke deltager i samarbejder, tager altså stil-
ling til samarbejdets økonomi på budgetsamrådet.
Der skal være stemmeflertal blandt de fremmødte menighedsrådsrepræsen-
tanter for det fastsatte beløb, jf. ovenfor. Selv om man ikke deltager i samarbej-
det, er man med til at tage stilling, da beløbet til samarbejdet efterfølgende ikke
er tilgængeligt for fordeling til menighedsrådenes kasser.
Provstiudvalget skal efter fastsættelse af beløbet sikre, at der kan udbetales et
ligningsbeløb svarende til det besluttede til samarbejdet. Provstiudvalget har
ikke adgang til at ændre beløbets størrelse.
Menighedsråd, som ikke ønsker at deltager i samarbejdet, kan ikke tvinges til at
deltage. Menighedsråd, som ikke deltager, skal således som del af den løbende
budgetproces have tildelt midler efter den normale proces.
I tråd med lovforslagets § 11, stk. 2, nedsættes ligningen til de menighedsråd,
der deltager, tilsvarende som led i den almindelige budgetproces. Det vil sige,
at ved et tilsvarende aktivitetsniveau er der ikke nye ligningsmidler i spil. I den
forbindelse skal det nævnes, at det er provstiudvalget eller det besluttende
budgetsamråd, som træffer beslutning om størrelsen på ligningsbeløbet til den
enkelte kirkekasse.
Ligningsbeløbet udbetales herefter direkte til samarbejdet uden menighedsrå-
denes mellemkomst - menighedsrådene har allerede truffet deres beslutning
på budgetsamrådet.
Samarbejdet skal herefter udarbejde budget parallelt med menighedsrådene,
aflevere kvartalsrapporter parallelt med menighedsrådene og aflevere års-
regnskab parallelt med menighedsrådene.
Regnskabet aflægges i Økonomiportalen efter samme principper som menig-
hedsrådene. Placeringen af regnskabet i Økonomiportalen giver samlet over-
blik og gør det muligt for provstiudvalget at lave sammenstillinger på tværs i
forhold til fx kirkegårdens aktiviteter og sammenholde med andre kirkegårde
inden for provstiet.
Regnskabet for samarbejdet offentliggøres på sogn.dk.
Budgetter, kvartalsrapporter og årsregnskaber gøres tilgængelige for de delta-
gende menighedsråd løbende, så de på næste budgetsamråd kan træffe en vel-
underbygget beslutning om samarbejdets økonomi – herunder om samarbejdet
skal bruge af opsparede midler m.v.
Ad 4 - Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd om fælles
bygningsadministration og –vedligeholdelse om udlicitering af hele eller
dele af opgaven til ekstern leverandør
Mange menighedsråd oplever visse opgaver for tunge og tidskrævende og øn-
sker at placere dem i eksternt regi. Dette er der allerede mulighed for i dag.
Notat
Side 7
Dokument nr. 40026/17
Udfordringen er imidlertid, at nogle menighedsråd ikke er bevidste om denne
mulighed eller finder, at det er for besværligt at give sig i kast med. Derfor har
denne forsøgsramme til formål at synliggøre muligheden for at placere opgaver
ved en ekstern leverandør.
En af de opgaver, der er blevet peget på i denne forbindelse, er bygningsadmi-
nistration og –vedligeholdelse. I forsøgsrammen afprøver menighedsråd at
samarbejde om udlicitering til ekstern leverandør af hele eller dele af byg-
ningsadministrationen og -vedligeholdelsen.
Bygningsadministration og –vedligeholdelse finansieres af de kirkelige kasser,
hvilket betyder, at menighedsråd kan samarbejde om at udbyde opgaven til en
ekstern leverandør i medfør af § 42 a i menighedsrådsloven. Hvis de ønsker
det, kan samarbejdet finansieres over provstiudvalgskassen jf. § 43 a. Der skal
udarbejdes en vedtægt for samarbejdet, som skal offentliggøres på stiftets
hjemmeside.
Menighedsrådene beholder det fulde ansvar (kompetencen), og det er kun sel-
ve opgaven, der placeres ved ekstern leverandør. Ligning er altså ikke i spil i
forhold til denne forsøgsramme.
Ad 5 og 6- Forsøgsrammer vedr. samarbejde mellem menighedsråd om
flytning af opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering til
provstiudvalget
I forbindelse med kampagnen ”Bort med kirkebøvlet, Bertel” er der kommet
forslag om, at man ændrer reglerne vedr. samarbejde mellem menighedsråd,
således at menighedsråd får mulighed for at flytte nogle eller alle administrati-
ve opgaver (økonomi, bygningsadministration og -vedligeholdelse og persona-
leadministrationen), ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering til prov-
stiudvalget, så der frigøres ressourcer til de kirkelige opgaver. Der er konkret
blevet peget på, at det vil være relevant at kunne placere opgaver m.v. i prov-
stiudvalget.
Ad 5 - Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele eller
dele af bygningsadministrationen og –vedligeholdelsen, ansvaret herfor (kom-
petencen) og finansiering heraf placeres i provstiudvalget.
I de konkrete forsøg afprøver enkelt-menighedsråd og samarbejdende menig-
hedsråd en organisationsform, hvor de placerer hele eller dele af bygningsad-
ministrationen og –vedligeholdelsen, ansvaret herfor (kompetencen) og finan-
sieringen heraf i provstiudvalget.
Der kan enten være tale om hele bygningsadministrationen og –
vedligeholdelsen eller dele heraf, såsom:
 Kirker
 Præsteboliger
 Landbrugsejendomme
 Sognegårde
 Øvrige bygninger
Notat
Side 8
Dokument nr. 40026/17
Med lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det, at udgifter til forsøg i medfør af § 3,
stk. 2 og 3, hvor opgaver, kompetencer og finansiering placeres hos provstiud-
valget, afholdes af provstiudvalgskassen. Ved disse forsøg nedsættes ligningen-
til de menighedsråd, der deltager, tilsvarende som led i den almindelige bud-
getproces. Menighedsrådet tildeles derved ikke midler til at løfte de nævnte
opgaver, da de varetages af provstiudvalget.
Udgangspunktet for forsøg med flytning af opgaver m.v. er enighed mellem
menighedsråd og provstiudvalg. Forsøgslovgivningen betyder dog, at provsti-
udvalget – ved uenighed - bliver forpligtet til at deltage i forsøget, hvis mindst
30 pct. af provstiets menighedsråd ønsker at samarbejde med provstiudvalget.
Ad 6 - Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver,
ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget
I de konkrete forsøg afprøver enkelt-menighedsråd og samarbejdende menig-
hedsråd en organisationsform, hvor menighedsrådene placerer administrative
opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering i provstiet. Det kan
f.eks. være opgaver som:
 Økonomi
 Bygningsadministration og vedligeholdelse
 Personaleområdet
Hvis menighedsråd placerer alle administrative opgaver m.v. hos provstiudval-
get, har menighedsrådet alene ansvaret for de kirkelige aktiviteter og dermed
også budget- og regnskabskompetence for disse.
Provstiudvalget kan ved denne model overtage arbejdsgiveransvaret for me-
nighedsråd.
Med lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det, at udgifter til forsøg i medfør af § 3,
stk. 2 og 3, hvor opgaver, kompetencer og finansiering placeres hos provstiud-
valget, afholdes af provstiudvalgskassen. Ved disse forsøg nedsættes ligningen-
til de menighedsråd, der deltager, tilsvarende som led i den almindelige bud-
getproces. Menighedsrådet tildeles derved ikke midler til at løfte de nævnte
opgaver, da de varetages af provstiudvalget. Menighedsråd har dog ansvar for
budget og aflægning af regnskab for de midler, der budgetteres til kirkelige
aktiviteter, og som afholdes af kirkekassen.
Udgangspunktet for forsøg med flytning af opgaver m.v. er enighed mellem
menighedsråd og provstiudvalg. Forsøgslovgivningen betyder dog, at provsti-
udvalget – ved uenighed - bliver forpligtet til at deltage i forsøget, hvis mindst
30 pct. af provstiets menighedsråd ønsker at samarbejde med provstiudvalget.
Ad 7 og 8 – Intern organisering af menighedsrådets opgaver
I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring af, hvordan me-
nighedsråd skal organisere sig internt. Der skal vælges en formand, en næst-
formand, en sekretær, en kasserer og en kontaktperson. Og der skal nedsættes
Notat
Side 9
Dokument nr. 40026/17
et kirke- og kirkegårdsudvalg og et præstegårdsudvalg, hvis man er flere me-
nighedsråd, der har fælles præst.
Internt i menighedsrådet kan der imidlertid være stor forskel på, hvor de en-
kelte medlemmers interesser og faglighed ligger, hvorfor det er relevant at
undersøge, om man kan skabe større fleksibilitet i forhold til den interne orga-
nisering i de enkelte menighedsråd.
Ad 7 - Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde – Fra
roller til ansvar og opgaver
Med denne forsøgsramme bliver det muligt for menighedsrådene at vælge mel-
lem følgende modeller for en interne organisering:
A) Bestyrelsesmodellen med professionel forvaltning
Modellen forudsætter en administrativ ledelse/forvaltning, som gennemfører
menighedsrådets beslutninger. Formandsposten og næstformandsposten bibe-
holdes. Herudover er det frivilligt, hvor menighedsrådet placerer opgaverne,
som ligger under menighedsrådet ansvar. Denne model giver menighedsrådene
mulighed for at f.eks. kontaktperson, sekretær, kirkeværge, kasserer ikke skal
vælges, men at opgaverne i stedet placeres, som menighedsrådet ønsker. Den
administrative ledelse refererer til formanden for menighedsrådet.
Modellen kan forbedre praksis i store sogne, hvor de mange enkeltmandspo-
ster i menighedsrådet skygger for, at menighedsrådet træffer de politiske be-
slutninger, som gennemføres af medarbejdere.
B) Bestyrelsesmodel med arbejdende udvalg.
I bestyrelsesmodellen med arbejdende udvalg anvender menighedsrådet ud-
valg til at tage ansvaret for/udføre opgaverne vedrørende udvalgte områder
inden for menighedsrådets opgaver/ansvar. Det kan være nedsættelse af et
eller flere udvalg, herunder bl.a. administrationsudvalg (evt. delt op i økonomi-
udvalg og personaleudvalg) og kirkeudvalg.
Forenklingen i forhold til den nuværende lovgivning er, at udvalgene under
menighedsrådene bidrager til at løse opgaverne i fællesskab, og at det fx er et
personaleudvalg/forretningsudvalg og ikke en enkelt kontaktperson, der står
alene med opgaverne med fx mange ansatte/arbejdspladser.
Modellen tilgodeser, at menighedsrådsmedlemmerne kan blive medlem af de
udvalg, som de finder mest interessante. Det vil sige, at menighedsrådsmed-
lemmer potentielt set kan blive friholdt for specifikke opgaver og ansvar.
I denne model kan det afprøves, hvor meget kompetence menighedsrådet vil og
kan delegere til et udvalg.
Det samlede menighedsråd fastsætter budgetrammen for de enkelte udvalg.
Hvert udvalg har kompetencen for sit område. Det er fortsat det samlede me-
nighedsråd, der aflægger regnskab.
C) Formands/næstformandsmodellen
Notat
Side 10
Dokument nr. 40026/17
Formands/næstformandsmodellen er en model for mindre menighedsråd i
små sogne, hvor de samlede opgaver er af meget lille omfang. Menighedsrådet
har ansvaret for de områder, som i dag reguleres af roller/funktioner, men de
konkrete opgaver, som ansvaret medfører, udføres af formand/næstformand.
Forenklingen sker ved, at to enkeltpersoner kan varetage de meget få opgaver,
det lille sogn har. Et eksempel er fx, at de samlede opgaver omkring sekretær,
kirkeværge mm. kan være af så begrænset omfang, at det ikke giver mening, at
der skal vælges til disse poster. De øvrige menighedsrådsmedlemmer kan i
stedet anvende deres ressourcer på at få kirkens liv og vækst på dagsordenen.
Målgruppe:
Nogle sogne har allerede en praksis, som svarer til de ovennævnte modeller.
Målet er at skabe mulighed for at undgå dispensationer og lovliggøre denne
praksis, men også at gøre modellerne tilgængelige for sogne, der ikke selv har
haft idéerne og overskuddet til at tilrettelægge arbejdet på en anden måde end
lovgivningens hovedmodel.
Herudover vil der være menighedsråd, hvor lovgivning passer med den lokale
praksis. De er ikke umiddelbart i målgruppen.
Ad 8 - Forsøgsramme vedr. fælles kontaktperson for flere menighedsråds per-
sonale
I konkrete forsøg under denne forsøgsramme afprøves en model, hvor et me-
nighedsråd vælger en kontaktperson, som efter aftale med andre menigheds-
råd også er kontaktperson for deres ansatte. Denne kontaktperson varetager
kontaktpersonens opgaver på vegne af de enkelte menighedsråd. Det betyder,
at de øvrige menighedsråd ikke behøver at vælge en kontaktperson, men at de
enkelte menighedsråd fortsat har ansvaret for deres ansatte.
Menighedsrådene samarbejder i konkrete forsøg under denne forsøgsramme
ikke om personale, men har fortsat hver deres personale. Dermed kan en kon-
taktperson, der er valgt i et af menighedsrådene, udfylde funktionen for flere
menighedsråds personale.
I forsøgsrammen er der fokus på den funktion (opgaven), som kontaktperso-
nen har i forhold til personaleledelsen, og ikke på rollen som arbejdsgiver
(kompetencen), som stadig ligger hos hvert menighedsråd.