Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
Dato: 31. marts 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 1375
Akt-id 188815
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den 26. januar 2017 blev udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven og
udlændingeloven ((Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til
kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.) (L 174) udsendt i
høring til en række myndigheder og organisationer med høringsfrist den 22. fe-
bruar 2017.
Til brug for behandlingen af lovforslaget vedlægges Udlændinge- og Integrations-
ministeriets høringsnotat samt kopi af de indkomne høringssvar.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 174 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side 1/9
16.marts 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Anne Louise Laurberg
Tel. 61 98 33 06
Mail ala@uim.dk
Sags nr. 2017 - 1375
Akt-id 188815
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven (Øget støtte til repatriering,
genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilba-
gebetalingskrav m.v.)
1. Indledning
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 26. januar 2017 hørt en
række myndigheder og organisationer over udkast til forslag til lov om ændring af
repatrieringsloven og udlændingeloven (Øget støtte til repatriering, genindførelse
af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav
m.v.) med høringsfrist den 22. februar 2017. Lovudkastet har endvidere været
optaget på høringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb afgivet
bemærkninger til lovudkastet:
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Institut
for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Rådet for Etniske Minori-
teter, SOS mod Racisme.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudka-
stet:
Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Datatilsynet, Flygtningenævnet, Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO), Rigsrevisionen og Udlændingenævnet.
Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb ikke afgi-
vet bemærkninger til lovudkastet:
Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Kulturchefforeningen, Danner,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Forbund,
Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dignity – Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frivilligrådet,
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 174 Bilag 1
Offentligt
Side 2/9
Indvandrerrådgivningen, Jobrådgivernes Brancheforening, Liberalt Oplysningsfor-
bund, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, PRO-
Vest, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet,
UNHCR Regional Representation for Northern Europe og Ægteskab uden Grænser.
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. Bemærkninger af generel
politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget,
indgår ikke i høringsnotatet. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en
fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til vedlagte
høringssvar.
2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag
2.1. Generelle bemærkninger
Rådet for Etniske Minoriteter anerkender som udgangspunkt repatriering som et
godt instrument, og lægger i den forbindelse stor vægt på, at repatriering er ud-
tryk for et frivilligt ønske, der udtrykkes af den enkelte borger.
2.2. Øget støtte til repatriering (lovforslagets § 1, nr. 2, 5, 6 og 7)
Dansk Socialrådgiverforening og SOS mod Racisme er positive overfor, at betingel-
serne for en vellykket repatriering for borgere, der ønsker dette, styrkes i form af
forslagene om øget sygeforsikring ved repatriering til lande med ringe eller ingen
offentlige sundhedssystemer samt økonomisk støtte til skolegang i hjemlandet til
familier med skolesøgende børn.
Dansk Flygtningehjælp ser positivt på, at der indføres støtte til børns skolegang i
hjemlandet, da dette vil bidrage til realistiske repatrieringsperspektiver for famili-
er med børn.
Rådet for Etniske Minoriteter finder forslaget om at øge sygeforsikringen til lande
med ringe eller ingen offentlige sundhedssystemer betydningsfuldt, idet en del af
den ældre generation har været tilbageholdende for at repatriere grundet bekym-
ring om netop sygeforsikringen.
Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at der tages hensyn til situationer, hvor børn
ikke automatisk kan omfattes af forældrenes sygeforsikring, og finder på den bag-
grund ikke, at hjælp til sygesikring bør begrænses til personer over 18 år. Dansk
Flygtningehjælp peger på, at der alternativt kan indsættes en subsidiær bestem-
melse, hvorefter der kan bevilliges støtte til personer under 18 år, såfremt det kan
dokumenteres, at disse ikke kan omfattes af forældrenes forsikring.
Udlændinge-og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede æn-
dringer af reglerne om hjælp til udgifter til sygeforsikring for langt de fleste famili-
er vil medføre en øget støtte hertil sammenlignet med, hvad der gælder i dag, på
trods af den foreslåede aldersgrænse. Efter ministeriets beregninger vil det alene
Side 3/9
gælde for familier med to forældre og syv eller flere børn under 18 år eller en
enlig forælder med fire eller flere børn under 18 år, at forslaget isoleret set vil
medføre, at de vil kunne modtage mindre i økonomisk støtte til hjælp til sygefor-
sikring.
Udlændinge-og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at idet der sam-
tidig foreslås indført hjælp til skoleudgifter til mindreårige børn mellem fem og 16
år på op til 24.000 kr. pr. barn, vil disse familier samlet set kunne modtage en
væsentlig højere støtte efter repatrieringslovens § 7 end efter de gældende reg-
ler.
Røde Kors bemærker, at adgang til sundhedsydelser og skolegang for børn efter
Røde Kors’ erfaring er vigtigt for personer, der enten er tvunget til at rejse hjem
eller overvejer det, hvorfor Røde Kors støtter forslagets dele om øget støtte til
sygeforsikring eller behandlingsudgifter samt udgifter til skolesøgende børn op til
det 16. år. Røde Kors foreslår dog, at hjælp til sidstnævnte bør gælde for alle børn
på tidspunktet for repatriering – også dem der på tidspunktet for repatriering er
under fem år.
Udlændinge-og Integrationsministeriet bemærker hertil, at der ved vurderingen af
en ansøgning om hjælp til repatriering tages udgangspunkt i en families aktuelle
situation på repatrieringstidspunktet, herunder i forhold til de aktuelle udgifter,
der måtte være forbundet dermed. Den foreslåede hjælp til udgifter til skolegang
har til formål at sikre at et barn, der på tidspunktet for repatrieringen er i den
skolepligtige alder, kan påbegynde eller fortsætte sin skolegang i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, og dermed understøtte familiens samlede genetable-
ring i hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at sikre en bære-
dygtig repatriering.
2.3. Justering af reintegrationsbistanden ved repatriering til visse lande
Dansk Flygtningehjælp og Rådet for Etniske Minoriteter finder det positivt at øge
reintegrationsbistandens størrelse for landegruppe 1. Dansk Flygtningehjælp be-
mærker hertil, at det forhøjede niveau af den laveste ydelse bedre svarer til de
behov, som målgruppen har efter tilbagevenden.
Rådet for Etniske Minoriteter sætter spørgsmålstegn ved, om det er formålstjen-
ligt at ensarte landegrupperne 1 og 2, idet der kan være stor forskel på de pågæl-
dende lande i forhold til, hvad man kan få for grundbeløbet.
Udlændinge-og Integrationsministeriet kan oplyse, at fastsættelse af reintegrati-
onsbistandens størrelse for de enkelte landegrupper som hidtil vil ske ved be-
kendtgørelse. Formålet med at slå de nuværende landegrupper 1 og 2 sammen til
én, hvorved reintegrationsbistanden ved repatriering til lande i den nuværende
landegruppe 1 øges med 1000 kr. pr. måned i fem år/800 kr. pr. måned i livslang
ydelse, er at gøre repatriering til et gunstigt alternativ til en tilværelse i Danmark
for flere herboende ældre udlændinge, som ønsker at tilbringe alderdommen i
hjemlandet.
Side 4/9
2.4. Kun hjælp til repatriering efter repatrieringsloven én gang (lovforslagets § 1,
nr. 8)
Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at personer, som har forsøgt at repatri-
ere inden indførslen af repatrieringsloven i 2000, med den foreslåede ændring vil
få mulighed for at søge om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven.
2.5. Indførelse af absolut tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering (lov-
forslagets § 1, nr. 10)
Dansk Socialrådgiverforening og Institut for Menneskerettigheder påpeger, at
kommunalbestyrelsen med forslaget ikke længere vil skulle foretage en konkret
og individuel vurdering om eventuel tilbagebetaling i hver enkelt sag, da alle ud-
lændinge, der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven og efterfølgende
anvender fortrydelsesretten, skal betale den udbetalte støtte tilbage.
Dansk Flygtningehjælp finder forslaget problematisk, idet det er Dansk Flygtnin-
gehjælps oplevelse, at misbrug af ordningen ikke forekommer ofte, og at kommu-
nerne iværksætter de nødvendige foranstaltninger, hvis der er mistanke om mis-
brug. Det er ligeledes Dansk Flygtningehjælps erfaring, at fortrydelsesretten pri-
mært benyttes som det tiltænkte sikkerhedsnet for personer, der oplever at få
problemer af personlig sikkerhedsmæssig karakter.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at denne del af lovforslaget trækkes
tilbage, idet der efter Dansk Socialrådgiverforenings opfattelse grundlæggende
ikke skal lovgives på baggrund af en mistillid, der knytter sig til et fåtal af borgere,
samt at der kan opstå en række omstændigheder i hjemlandet, der besværliggør
og i værste fald umuliggør udlændingens mulighed for repatriering.
Dansk Flygtningehjælp og Dansk Socialrådgiverforening peger på, at indførslen af
et absolut tilbagebetalingskrav på baggrund af de økonomiske konsekvenser ved
en eventuel tilbagevenden må forventes at afholde nogle udlændinge fra at bruge
repatrieringsordningen. Dansk Socialrådgiverforening bemærker endvidere, at
tilbagebetalingskravet risikerer at medføre en uhensigtsmæssig gæld til det of-
fentlige, som kan besværliggøre den enkeltes videre integration i Danmark.
SOS mod Racisme finder, at det vil være en svær situation for udlændinge, hvis de
efter et fejlslagent forsøg på repatriering må genbosætte sig i Danmark med en
stor gæld til tilbagebetaling af repatrieringsydelsen, hvorfor den obligatorisk tilba-
gebetaling af repatrieringsydelsen ved tilbagevenden til Danmark efter SOS mod
Racismes opfattelse bør udgå af lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder noterer sig, at tilbagebetalingskravet skal admi-
nistreres i overensstemmelse med § 95 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der
ved gennemførelse af tilbagebetalingskravet skal fastsættes en betalingsordning
under hensyn til, hvad pågældende kan betale uden at komme til at mangle det
Side 5/9
nødvendige til sit eget eller familiens underhold, samt at tilbagebetalingskravet
bortfalder, hvis der er gået tre år efter hjælpens ophør, uden at der har været
økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Instituttet vurderer på den bag-
grund, at der med udkastet er indført en ordning, som tager hensyn til, at pågæl-
dendes og dennes eventuelle børns eksistensminimum sikres.
Udlændinge-og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det kan være
yderst vanskeligt for kommunerne at vurdere, hvorvidt en udlænding har gjort et
reelt forsøg på at repatriere eller ej, hvorfor der efter de gældende regler ofte skal
forholdsvis meget til, før en kommune kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering. Dette forhold sammenholdt med det ganske høje støtte, en
udlænding i dag kan modtage i hjælp til repatriering, udgør en risiko for omgåelse
af loven, hvilket efter ministeriets opfattelse ikke er hensigtsmæssigt.
Herudover er det Udlændinge-og Integrationsministeriets opfattelse, at beslutning
om repatriering bør foretages på et velovervejet og velforberedt grundlag, hvilket
udgør de bedste betingelser for en succesfuld og bæredygtig repatriering. Det er
således hverken hensigtsmæssigt for den enkelte udlænding eller for samfundet i
øvrigt, såfremt en udlænding efter et fejlslagent forsøg på repatriering skal starte
sin tilværelse forfra i Danmark. Hensigten med forslaget er således dels at dæm-
me op for misbrug af ordningen, dels at sikre, at udlændinge træffer beslutning
om repatriering på et velovervejet grundlag samt foretager et reelt repatrierings-
forsøg.
For så vidt angår det af Dansk Socialrådgiverforening og SOS mod Racisme anførte
om udlændinges vanskelige situation ved en tilbagevenden til Danmark efter for-
søg på repatriering kan Udlændinge-og Integrationsministeriet henvise til, at det
fremgår af den foreslåede bestemmelse, at tilbagebetalingskravet skal administre-
res i overensstemmelse med § 95 i lov om aktiv socialpolitik, hvilket blandt andet
indebærer, at der ved gennemførelse af tilbagebetalingskravet skal fastsættes en
betalingsordning under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at
komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold, jf. såle-
des også Institut for Menneskerettigheders høringssvar på dette punkt.
2.z Genindførelse af resultattilskud til kommunerne (lovforslagets § 1, nr. 13)
Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at udlændinges repatriering skal ske
på et frivilligt grundlag, og at ministeriet derfor bør sikre, at indførelse af resultat-
tilskud ikke i praksis risikerer at fordreje forudsætningen om frivillig repatriering.
SOS mod Racisme finder, at den foreslåede genindførelse af ”resultattilskud” til
kommunerne kan virke som del af en etnisk udrensning, da kommuner dermed
tilskyndes til at presse udlændinge til at rejse tilbage til det land, de oprindelig
kommer fra, og foreslår på den baggrund, at der indføres en bestemmelse i repa-
trieringsloven om, at der ikke må lægges noget som helst pres på udlændinge for
at repatriere.
Side 6/9
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at denne del af lovforslaget trækkes
tilbage, idet kommunerne allerede informerer om mulighederne for repatriering
til relevante borgere, samt idet det i hver sag om repatriering skal vurderes, at det
er en reel og god mulighed for den enkelte, ligesom det er helt frivilligt, om borge-
ren ønsker at modtage tilbuddet. Dansk Socialrådgiverforening mener på den
baggrund, at resultattilskuddet ikke vil få nogen effekt i forhold til, hvor mange
udlændinge, kommunerne repatrierer, og derfor alene kan betegnes som negativ
ladet signalpolitik.
Dansk Flygtningehjælp bemærker indledningsvist, at der dem bekendt ikke fore-
ligger en evaluering af virkningen af en tilsvarende ordning med resultattilskud fra
2011, samt at det dengang var Dansk Flygtningehjælps oplevelse fra dialogen med
kommunerne, at resultattilskuddet ikke tilskyndede kommunerne til at fremme
vejledning og information om repatrieringsordningen.
Dansk Flygtningehjælp mener således fortsat, at et resultattilskud til kommunerne
sender et uhensigtsmæssigt signal til de nytilkomne flygtninge og indvandrere.
Det er således Dansk Flygtningehjælps opfattelse, at integration og repatriering er
to sider af samme sag, men et ubalanceret fokus på sidstnævnte fra myndighe-
dernes side samt udsigt til økonomisk vinding ved fremhævelse af én løsning
fremfor en anden risikerer at bidrage yderligere til de vanskeligheder, der i øje-
blikket opleves omkring integrationsprocessen i kommunerne.
Røde Kors finder det foreslåede resultattilskud til kommunerne uhensigtsmæssigt,
idet det kan give uheldige incitamenter i vejledningen af udlændinge, der overve-
jer repatriering. En beslutning om at forsøge at genskabe et liv i sit hjemland bør
være helt frivillig og være baseret på uvildig information og vejledning. Røde Kors
finder, at resultattilskuddet kan være en hindring for dette, og at det endvidere
kan flytte fokus og motivation i kommunerne væk fra at understøtte den langsig-
tede integration af flygtninge i Danmark.
Kommunernes Landsforening (KL) henviser til KL’s høringssvar fra , hvor re-
sultattilskuddet blev indført første gang, idet de samme synspunkter, som KL
fremførte i 201, også gør sig gældende ved forslaget om en genindførelse nu i
2017.
Det fremgår bl.a. af det tidligere høringssvar, at kommunerne med resultattil-
skuddet efter KL’s opfattelse belønnes for et resultat, som ikke beror på kommu-
nens indsats men derimod afhænger af den enkelte udlændings frie valg. Det
fremgår endvidere, at det i praksis vil være kommuner med forholdsvis få perso-
ner, der repatrierer, der i høj grad kommer til at betale for tilskuddet til kommu-
ner, hvor mange personer repatrierer, idet resultatstilskuddet modregnes i blok-
tilskuddet, og at antallet af personer, der repatrierer, vil være stærkt afhængig af,
hvor mange udlændinge, der er bosat i kommunen, samt af disses nationalitet.
Det fremgår endelig af KL’s tidligere høringssvar, at ordningen med resultattilskud
kan indebære en risiko for, at udlændinge ikke vil have tillid til kommunens vej-
Side 7/9
ledning men snarere opfatte den som et forsøg på at lægge pres på dem, når
kommunen kan tjene penge på at sende borgere ud af kommunen og landet.
KL tager til efterretning, at der er et politisk flertal i Folketinget for genindførelse
af resultattilskud, og KL forudsætter på den baggrund, at de økonomiske konse-
kvenser forhandles med KL efter de sædvanlige principper, således at kommuner-
ne samlet kompenseres økonomisk for Folketingets ønske om en styrket indsats.
KL tager endelig forbehold for supplerende bemærkninger efter den politiske be-
handling af sagen.
Rådet for Etniske Minoriteter sætter spørgsmålstegn ved, om en belønning til
kommunerne er nødvendig og mener, at midlerne i stedet kunne bruges til ek-
sempelvis rådgivning i form af frivillige organisationer.
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at den forhøjede pulje til styrkelse af repatrie-
ringsordningen fra 2010 havde den effekt, som regeringen nu søger med resultat-
tilskuddet, at fremme kommunernes engagement i en styrket indsats i forhold til
repatrieringsordningen, og at det er Dansk Flygtningehjælps overbevisning, at en
sådan brug af yderligere midler vil give et mere konstruktivt og varigt udbytte.
Udlændinge-og Integrationsministeriet skal indledningsvist bemærke, at repatrie-
ringsloven bygger på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på
frivilligt grundlag, hvilket også fremgår af repatrieringslovens § 2. Det er endvidere
en forudsætning, at den enkelte kommune varetager sin rådgivningsopgave på et
sagligt og objektivt grundlag, og således i den forbindelse tager højde for at repa-
triering beror på den enkelte udlændings frivillige beslutning herom.
Udlændinge-og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at vejledling om
mulighederne for repatriering er en forudsætning for, at den enkelte udlænding
har et grundlag for at kunne tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at
repatriere. Hvis en udlænding, der af kommunen er vejledt om mulighederne for
repatriering, ønsker yderligere information og rådgivning, kan vedkommende
henvises til Dansk Flygtningehjælp.
Udlændinge-og Integrationsministeriet skal desuden bemærke, at det er regerin-
gens ønske at belønne kommuner, der gør en særlig indsats – hvilket også gælder
på repatrieringsområdet. Resultattilskud indføres således for at understrege be-
tydningen af kommunernes indsats for at medvirke til afklaring af udlændinges
muligheder, herunder repatriering. Ministeriet vil hurtigst muligt efter lovforsla-
gets vedtagelse drage omsorg for, at der bliver udsendt en orientering til kommu-
nerne med vejledling om lovændringen.
For så vidt angår Dansk Flygtningehjælps og Rådet for Etniske Minoriteters be-
mærkning om midler til støtte af f.eks. frivillige organisationer m.v., skal Udlæn-
dinge-og Integrationsministeriet bemærke, at der i forbindelse med ændring af
repatrieringsloven i 2014 blev afsat 1,5 mio. kr. på finansloven i hvert af årene i
2014-2017 til en styrket informationsindsats om repatrieringsordningen.
Side 8/9
2.æ Ændring af reglerne om forlængelse af fortrydelsesfristen efter udlændinge-
loven (lovforslagets § 2, nr. 1 og 2)
Dansk Flygtningehjælp er bekymret for effekten af den foreslåede ændring af
reglerne om forlængelse af fortrydelsesfristen efter udlændingelovens § 17a, idet
en ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten efter Dansk Flygtningehjælps
opfattelse bør tage udgangspunkt i årsagen til ansøgningen, og ikke kun i datoen
for indgivelse af ansøgningen. Dansk Flygtningehjælp anfører endvidere, at den
foreslåede ændring kan vanskeliggøre en konkret og individuel behandling af sub-
stansen med udgangspunkt i det individuelle beskyttelsesbehov og årsagen til
ansøgningen om forlængelse af fortrydelsesretten.
Dansk Flygtningehjælp oplever således ikke, at misbrug og snyd med repatrie-
ringsordningen er udbredt, og finder at ændringen vil sætte fokus på de få, der
angiveligt forsøger at omgå loven, fremfor at bevare repatriering som en positiv
mulighed og et værdigt alternativ til en tilværelse i Danmark.
Udlændinge-og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hjælp til etablering
efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, udbetales i to dele, hvoraf første del
udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge med fortrydelsesret efter udlæn-
dingelovens § 17 a, stk. 1eller 2, udbetales anden del ved fortrydelsesfristens ud-
løb. For andre udlændinge udbetales anden del 12 måneder efter udrejsen fra
Danmark.
Efter de gældende regler kan en flygtning m.v., der har fortrydelsesret i medfør af
udlændingelovens § 17 a, stk. 1, få udbetalt anden del af etableringshjælpen efter
et år, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 3, og herefter i en periode på yderligere 12
måneder ansøge om, at opholdstilladelsen alligevel ikke skal anses for bortfaldet,
jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 2.
Som det fremgår af pkt. 2.8.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder
Udlændinge- og Integrationsministeriet det ikke rimeligt, at flygtninge m.v., der
efter et år har fået udbetalt den resterende del af etableringshjælpen, i en perio-
de på yderligere 12 måneder kan ansøge om, at opholdstilladelsen alligevel ikke
skal anses for bortfaldet. Ministeriet finder således, at det er nødvendigt at sikre,
at fortrydelsesretten ikke giver mulighed for misbrug af repatrieringsordningen.
Med lovforslaget foreslås det, at en ansøgning om forlængelse af fortrydelsesret-
ten skal indgives inden udløbet af den generelle fortrydelsesfrist på 12 måneder,
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Såfremt ansøgning indgi-
ves efter udløbet af den generelle fortrydelsesfrist på 12 måneder, skal ansøgnin-
gen efter forslaget således som det klare udgangspunkt afvises.
Det bemærkes, at der efter forslaget alene i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor
der foreligger helt særlige omstændigheder, kan ses bort fra en fristoverskridelse-
Side 9/9
Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der
kan begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan der blandt andet
lægges vægt på længden af fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken betyd-
ning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder vil have for
den pågældende.
Den foreslåede ændring betyder, at en flygtning, der er repatrieret til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, og hvis ansøgning om forlængelse af fortrydelses-
retten imødekommes, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 2, først vil få udbetalt sid-
ste del af hjælpen til etablering efter udløbet af den samlede periode med fortry-
delsesret, herunder en eventuel forlængelsesperiode, og dermed senest 24 må-
neder efter udrejsen.
Det sikres herved, at en flygtning ikke kan få udbetalt den fulde etableringshjælp
og samtidig benytte sig af fortrydelsesretten og beholde sin opholdstilladelse i
Danmark.
2.ø Andre bemærkninger
Rådet for Etniske Minoriteter finder det nødvendigt, at man iværksætter yderlige-
re foranstaltninger for at sikre, at de udlændinge, der vil benytte sig af repatrie-
ringsloven, og som har familie i Danmark, får mulighed for at besøge deres familie
og venner gennem en nem indrejse til Danmark, hvor de er fritaget for at skulle
igennem en eventuel besværlig visumansøgningsproces. Rådet mener, at flere
personer, af den ældre generation især, ville benytte sig af repatrieringsmulighe-
den, hvis de var garanteret en nem indrejse til landet i forbindelse med familiebe-
søg.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at udlændinges ad-
gang til indrejse og ophold i Danmark ikke er omfattet af repatrieringsloven. Mini-
steriet har noteret sig Rådet for Etniske Minoriteters synspunkter.