Fremsat den 31. marts 2017 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Fremsat den 31. marts 2017 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF),
Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om genforhandling af rabat for dansk EU-medlemskab
Folketinget pålægger regeringen i 2017 officielt at tilken-
degive i Rådet for Den Europæiske Union, at den danske re-
gering ønsker at genforhandle det danske bidrag til EU. Der-
med skal regeringen for det første forhindre merbetaling til
EU og for det andet genforhandle Danmarks bidrag til Stor-
britanniens rabat.
Beslutningsforslag nr. B 138 Folketinget 2016-17
AX019879
Bemærkninger til forslaget
I 2014 forhandlede den daværende regering en rabatord-
ning på plads på 1 mia. kr. pr. år for Danmark (»Rådets af-
gørelse af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske
Unions egne indtægter«, 2014/335/EU, Euratom). Denne ra-
batordning er først implementeret i 2016 med tilbagevirken-
de kraft fra 2014, men på grund af de stigende bidragssatser
er det danske bidrag steget med over 1 mia. kr. fra 2014 til
2015, jf. bilag 1.
Danmarks høje bidrag til EU
Ser man på de stigende bidrag fra den danske stat til EU
sammenholdt med indtægter til staten fra EU er det tydeligt,
at staten har massive nettotab på ca. 10,8 mia. kr. årligt (jf.
bilag 1, tabellens 3. kolonne). Det økonomiske resultat for
den danske stat er, at staten over 8 år i perioden 2008-2015
har betalt 154,5 mia. kr. til EU (jf. bilag 1, tabellens 1. ko-
lonne). I samme periode har staten modtaget 67,3 mia. kr.
(jf. bilag 1, tabellens 2. kolonne). Det giver et samlet netto-
tab for den danske stat i løbet af de 8 år på 86,9 mia. kr. Det
er dårligt købmandsskab, og havde staten været en virksom-
hed, var virksomheden lukket for længst.
EU-lande med nettooverskud er dels de østeuropæiske
EU-lande (EU11-landene) og EU-landene Grækenland, Por-
tugal og Spanien (»Budgetmodul«, Folketingets EU-Oplys-
ning, http://folketinget.vertic.com/eudata/nettobidrag). Dan-
skerne har således gennem EU-bidraget båret lande igennem
økonomisk, der ikke i tide har gennemført nødvendige
strukturreformer. I den henseende bidrager den danske be-
folkning i dobbelt forstand, fordi danskerne dels er omfattet
af strukturreformer som kommunalreform, højere pensions-
alder, dagpengereform, førtids- og fleksreform og kontant-
hjælpsreform og dels af høje EU-bidrag.
Rabatordningen på 1 mia. kr. årligt, som den tidligere re-
gering forhandlede på plads for perioden 2014-2020, skal
ses i lyset af, at staten som nævnt ovenfor har et nettounder-
skud i forhold til EU-bidraget på over 10 mia. kr. årligt.
Problemet er dog ikke kun nettounderskuddet, men også
at EU for hvert år øger bidragssatserne. De støt voksende bi-
dragssatser er endnu engang til diskussion i EU, eftersom
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) lægger op
til at sprænge budgetrammen for langtidsbudgetterne for
2014-2020. Kommissionen lægger i sin midtvejsevaluering
af den flerårige finansielle budgetramme op til at afsætte
11,45 mia. euro (ca. 85 mia. kr.) til en finansieringspakke i
den resterende periode 2017-2020. Heraf vil ca. 6,3 mia. kr.
være »nye penge«, ved at den nuværende margin op til bud-
getloftet udnyttes, mens den resterende del tages fra andre
EU-programmer1) (folketingsåret 2016-17, Europaudvalget,
rådsmøde 3500 – bilag 1, s. 10).
Det er p.t. svært at vurdere ud fra Kommissionens forslag
til en midtvejsevaluering, hvilken præcis påvirkning dette
vil have på de årlige EU-budgetter, andet end at niveauet vil
blive højere. Det er regeringens vurdering, at det samlede
danske bidrag potentielt kan forøges fra 2016 til 2020 med
4,1 mia. kr., hvis Kommissionens nuværende budgetforslag
stemmes igennem (ibid.). Hvis det bliver tilfældet, hvilket
alt tyder på, vil det reelt betyde, at den danske rabatordning
fra 2014 vil være udhulet, inden rabatordningen overhovedet
er trådt i kraft, eftersom dette først skete fra 2016 på grund
af en langsommelig ratifikationsproces.
Hvis det ikke lykkes den danske regering at forhandle en
ny rabatordning på plads, er konsekvensen, at den ekstra
milliard kroner, som Danmark skulle have i rabat, nu går til
EU i stedet for. Pengene skal i stedet findes gennem en re-
duktion af de offentlige serviceudgifter med et tilsvarende
beløb, f.eks. på udbetalinger til hospitaler eller folkeskolen,
eller der skal opkræves helt nye skatter (»Professor: Nej til
dansk EU-rabat kan dræne folkeskoler og hospitaler«, Stif-
ten.dk, den 22. november 2012).
EU’s samlede forpligtigelser for 2017 er på ca. 158 mia.
euro, svarende til 1.174 mia. kr. (»EU᾽s budget for 2017«,
http://www.consilium.europa.eu/da/policies/eu-annual-bud-
get/2017/). Det er en stigning på 1,8 pct. i forhold til året før
(»EU᾽s budget for 2016 godkendt af Rådet«, Rådets presse-
meddelelse nr. 862/15, den 24. november 2015). Den pro-
centvise stigning inkluderer ikke den barslede budgetstig-
ning fra Kommissionen. Hvis de foreslåede nye midler på
5-6 mia. euro, jf. slutnoten, fordeles ligeligt over de 4 år
2017-2020, lander budgetstigningen fra 2016 til 2017 på 2,7
pct.
Til sammenligning har regeringen med sin 2025-plan lagt
op til, at de offentlige serviceudgifter i Danmark må stige
med 0,5 pct. årligt (»Helhedsplan – for et stærkere Dan-
mark«, V-regeringen, 2016, s. 8). Det er svært over for den
danske befolkning at argumentere for, at den danske stat
skal vise mådehold med statsbudgetterne, mens EU år for år
øger budgetterne. Det er ensbetydende med, at skatteydernes
penge i stigende grad går til et budget, der styres i Bruxelles,
samtidig med at der skal ske besparelser på velfærdsydelser
herhjemme.
Danmark betaler exceptionelt høje bidrag til EU-systemet,
faktisk kun overgået af Luxembourg. F.eks. skulle hver EU-
borger ifølge budgettet i gennemsnit betale 2.200 kr. (280
euro) om året til EU i 2016. Men danskerne betalte langt
over gennemsnittet med et bidrag pr. indbygger til EU på
3.393 kr. (498 euro) i 2016. Hver dansker betalte således ca.
1.193 kr. mere pr. indbygger sammenlignet med gennem-
snittet i EU. Til sammenligning kan nævnes, at en græsk
statsborger betalte 164 euro, en polsk statsborger 118 euro
og en rumænsk statsborger 78 euro pr. indbygger i 2016
(»EU-landenes bidrag til budgettet«, Folketingets EU-Op-
lysning, den 8. marts 2016, http://www.eu.dk/da/fakta-om-
eu/politikker/budget).
Danmarks bidrag til Storbritanniens rabatordning
Problemet med det uforholdsmæssig store danske bidrag
er, at danskerne betaler andre EU-borgeres regninger. Det
gør danskerne, fordi EU-budgettets størrelse ikke bliver på-
virket af, hvor meget andre lande betaler. Det vil sige, at når
2
andre EU-lande og deres statsborgere bidrager med mindre,
f.eks. fordi de har en rabatordning, eller fordi landene er
mindre produktive, f.eks. på grund af recession eller dårlig
politisk styring, så er det ikke ensbetydende med, at EU’s
udgifter falder. Tværtimod, EU’s udgifter stiger år for år, og
betalingsbyrden skubbes over på andre EU-lande. Hvad et
EU-medlemsland således sparer, hæfter de andre EU-med-
lemslande solidarisk for. Situationen i dag er, at Danmark
uagtet den eksisterende rabatordning betaler uforholdsvis
meget. Det skyldes for det første, at Danmark er et af de
mest produktive lande i EU, og for det andet, at Danmark
dækker udgifterne til de rabatter, som andre EU-medlems-
lande historisk har forhandlet på plads, i særdeleshed Stor-
britannien.
Her er det væsentligt at bemærke, at både Tyskland, Hol-
land, Sverige og Østrig har fået reduceret deres bidrag til
Storbritanniens rabatordning. Ser man isoleret på Storbritan-
niens rabatordning, ser man, at Danmark bidrager til Storbri-
tanniens rabat med 1,3 mia. kr. om året. Til sammenligning
betaler Tyskland med sine 80 mio. indbyggere 2,5 mia. kr.
årligt, mens Sverige med sine 10 mio. indbyggere betaler
364 mio. kr. årligt til Storbritanniens EU-rabat (»EU-lande-
nes bidrag til budgettet«, http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/
politikker/budget). Regeringerne i rabatlandene har været
særligt proaktive i forhold til at få reduceret deres bidrag til
den britiske EU-rabat, fordi det er umuligt at forklare deres
borgere, at de skal betale for en del af Storbritanniens med-
lemskab af EU. En rabatordning til Danmark handler såle-
des om at rette op på en negativ særbehandling af Danmark.
Efter brexit er det usikkert, hvilken aftale Storbritannien
vil få med EU, men sikkert er det, at ekstraudgifter skal
dækkes af de tilbageværende 27 EU-lande. Hvis den nuvæ-
rende fordelingsnøgle for Storbritanniens rabatordning bli-
ver anvendt til at dække det manglende bidrag fra Storbri-
tannien, så vil det blive uforholdsmæssig dyrt for Danmark.
Det er derfor vigtigt, at regeringen både genforhandler en ra-
batordning og samtidig genforhandler fordelingsnøglen på
det danske bidrag til Storbritanniens rabatordning.
3
1) Kommissionens forslag om en midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme indeholder et ønske om at tilføre 11,45 mia. euro i forpligtigelsesbe-
villinger. Heraf tages 5,1 mia. euro fra andre EU-programmer, så der udestår en merbevilling på 6,3 mia. euro i perioden 2017-2020. Kommissionen
lægger op til, at de 6,3 mia. euro skal findes ved at bruge den tilbageværende margin op til forpligtelsesloftet i årene 2017-2020 (folketingsåret 2016-17,
Europaudvalget, rådsmøde 3500 – bilag 1). Kommissionens forslag er ikke endeligt vedtaget, og status er, at man i Rådet reducerer merbevillingen til
knap 5,1 mia. euro.
4
Skriftlig fremsættelse
Kenneth Kristensen Berth (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om genforhandling af
rabat for dansk EU-medlemskab.
(Beslutningsforslag nr. B 138)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5
Bilag 1
Tabel 1: Danmarks bidrag til EU’s budget 2008-2015 – tal fra Rigsrevisionens og Statsrevisorernes
beretninger med tal fra statsregnskabet
År Statens udgifter til EU Statens indtægter fra EU Statens nettobidrag (minus betyder,
at staten havde færre indtægter fra
end udgifter til EU)
2008 18,3 mia. kr. (1) 6,7 mia. kr. (1) -11,6 mia. kr.
2009 19,1 mia. kr. (2) 9,5 mia. kr. (2) -9,7 mia. kr.
2010 18,3 mia. kr. (3) 8,5 mia. kr. (3) -9,8 mia. kr.
2011 18,7 mia. kr. (4) 8,7 mia. kr. (4) -10,0 mia. kr.
2012 20,5 mia. kr. (5) 8,7 mia. kr. (5) -11,4 mia. kr.
2013 21,6 mia. kr. (6) 8,5 mia. kr. (6) -13,1 mia. kr.
2014 18,2 mia. kr. (7) 7,8 mia. kr. (7) -10,4 mia. kr.
2015 19,8 mia. kr. (8) 8,9 mia. kr. (8) -10,9 mia. kr.
I alt 154,5 mia. kr. 67,3 mia. kr. -86,9 mia. kr.
(Svarende til et dansk beta-
lingsbidrag på 19,3 mia. kr.
pr. år.)
(Svarende til indtægter
til staten på 8,4 mia. kr.
pr. år.)
(Svarende til et nettotab på 10,8
mia. kr. pr. år.)
Note: Kommunernes og regionernes bidrag er ikke indregnet i statens nettobidrag (folketingsåret
2016-17, EUU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 55).
Tabellens kildehenvisninger:
»Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008«, Statsrevisorerne, beretning nr. 18, folketingsåret 2008-09.
»Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009«, Rigsrevisionen, 2010.
»Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010«, Statsrevisorerne, beretning nr. 15, folketingsåret 2010-11, 1. samling.
»Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011«, Rigsrevisionen, 2013.
»Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012«, Rigsrevisionen, 2013.
»Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013«, Rigsrevisionen, 2014.
»Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet i Danmark i 2014«, Rigsrevisionen, 2015.
»Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015«, Rigsrevisionen, 2016.
6