Fremsat den 31. marts 2017 af Nikolaj Villumsen (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL), Jakob Sølvhøj (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19885
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B144/20161_B144_som_fremsat.pdf
Fremsat den 31. marts 2017 af Nikolaj Villumsen (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL), Jakob Sølvhøj (EL) og Søren Søndergaard (EL) Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union midlertidigt bør suspenderes, indtil de demokratiske rettigheder er sikret Folketinget pålægger regeringen at tilkendegive over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Euro- pæiske Union midlertidigt bør suspenderes, indtil de demo- kratiske rettigheder er sikret. Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2016-17 AX019885 Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings- forslag nr. B 20 fra folketingsåret 2016-17. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, sek- tion A, B 20 som fremsat, og sektion F, møde 33 kl. 10.13 og møde 46 kl. 10.05. Formålet med forslaget er at sikre, at regeringen officielt tilkendegiver i EU, at Danmark ønsker, at forhandlingerne om tyrkisk medlemskab af Den Europæiske Union midlerti- digt suspenderes, indtil de demokratiske rettigheder i landet er sikret. Baggrunden for forslaget er, at de demokratiske rettighe- der dagligt krænkes i Tyrkiet, og at menneskerettighedssi- tuationen er yderst kritisk (»Annual Report – Turkey 2016/2017«, www.amnestyinternational.org). Siden kupfor- søget i juli 2016 er situationen kun blevet værre og værre. Den Europæiske Unions udvidelsesforhandlinger med Tyr- kiet, herunder forhandlingerne om nye kapitler, der blev af- talt i forbindelse med flygtningeaftalen mellem EU og Tyr- kiet, bør derfor midlertidigt suspenderes, indtil de demokra- tiske rettigheder er sikret (»Erklæring fra EU og Tyrkiet, 18. marts 2016«, Rådets pressemeddelelse 144/16, den 18. marts 2016, og »Kupforsøg, dødsstraf og udrensning: Derfor er Tyrkiet EU’s smertensbarn«, www.tv2.dk, den 18. juli 2016). Tusinder af journalister, dommere, advokater, lærere, aka- demikere, fagligt aktive, offentligt ansatte og kvinderetsakti- vister sidder fængslet (»Heksejagten i Tyrkiet«, Amnesty, nr. 4, november 2016, og »Overblik: Udrensning fortsætter i Tyrkiet«, www.ritzau.dk, den 21. juli 2016). Aviser og civil- samfundsorganisationer lukkes, og den demokratisk valgte opposition forfølges, fratages sine poster og fængsles. 11 parlamentsmedlemmer sidder fængslet, mens mere end 100 valgte borgmestre er blevet tvangsafsat. Den tyrkiske præsi- dent, Recep Tayyip Erdogan, ønsker at genindføre dødsstraf, og der er rapporter om tortur og mishandling af anholdte og fængslede (»Turkey coup: Erdogan backs return of death penalty at vast Istanbul rally«, www.bbc.com, den 8. august 2016, og »Erdogan: Vi kan ikke ignorere folkets krav om dødsstraf«, www.ritzau.dk, den 17. juli 2016, og »FN-eks- pert: Tortur er udbredt i Tyrkiet«, www.fyens.dk, den 2. de- cember 2016). Særlig i de sydøstlige dele af landet er der dokumenteret alvorlige overtrædelser af menneskerettighe- derne, herunder omfattende brug af drab og tortur, og tvangsforflyttelse af op mod 500.000 personer – størstedelen kurdere (»FN: Tyrkiet bag alvorligt brud på menneskerettig- heder«, Information, den 10 marts 2017, »Report on the hu- man rights situation in South-East Turkey – July 2015 to December 2016«, FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), februar 2017, og »Amnesty: Tyrkiet har fordre- vet 500.000 fra deres hjem«, www.dr.dk, den 6. december 2016). Den systematiske forfølgelse af det kurdiske mindre- tal er tiltaget siden kupforsøget (»Tyrkiets kamp mod kur- derne sender hundredetusinder på flugt«, Information, den 11. oktober 2016). Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fører en poli- tik, der ingen respekt har for de grundlæggende demokrati- ske rettigheder. Derfor må forhandlinger om Tyrkiets opta- gelse i Den Europæiske Union suspenderes midlertidigt, indtil de demokratiske rettigheder er sikret. Med den nuværende situation vil en fortsættelse af for- handlingerne om tyrkisk EU-medlemskab være en blåstemp- ling af den tyrkiske regerings fremgangsmåde. Fortsatte for- handlinger vil sende et signal om, at den indenrigs- og uden- rigspolitiske strategi, Tyrkiet ligger for dagen, er inden for rammerne af de gældende principper i Den Europæiske Uni- on. Men præsident Recep Tayyip Erdogans fremgangsmåde er uforenelig med stater, der opererer inden for rammerne af et moderne demokrati, og som bekender sig til menneskeret- tighederne. Det er afgørende, at den tyrkiske regering ikke får lov til at bruge flygtningesituationen til at afpresse EU og de euro- pæiske lande, og at man fra EU’s side ikke accepterer ulov- lig forfølgelse af den politiske opposition (»Kupforsøg giver Erdogan en blankocheck«, Information, den 18. juli 2016). Forud for videre forhandlinger om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union må regeringen stille krav om, at Tyrkiet overholder de såkaldte Københavnskriterier, herunder at landet skal have stabile institutioner, der garanterer demo- krati, retssikkerhed, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter (»Accession criteria«, https://ec.europa.eu/ neighbourhood-enlargement/policy/glossary/terms/accessi- on-criteria_en, og »Conditions for Membership«, https:// ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/policy/conditions- membership_en, begge fundet den 29. marts 2017). Dette forslag følger vedtagelsen i Europa-Parlamentet og i det østrigske parlament om suspension af optagelsesforhandlin- gerne (»Brussels votes to suspend EU membership talks with Turkey«, www.ft.com (Financial Times), den 24. no- vember 2016, og »Austria calls for freeze of Turkey’s EU membership talks«, www.ft.com, den 13. december 2016). Forslagsstillerne har den principielle opfattelse, at EU-for- handlingerne med Tyrkiet bør suspenderes midlertidigt. Det giver ikke mening at forhandle optagelse med et land, hvor demokratiet er kortsluttet. 2 Skriftlig fremsættelse Nikolaj Villumsen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union midlertidigt bør suspenderes, indtil de demokratiske rettigheder er sikret. (Beslutningsforslag nr. B 144) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3