Fremsat den 31. marts 2017 af Jacob Mark (SF) og Kirsten Norman Andersen (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19883

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B140/20161_B140_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 31. marts 2017 af Jacob Mark (SF) og Kirsten Norman Andersen (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en national undersøgelse af de studerendes trivsel på videregående
    uddannelser
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017 at igangsætte en national tilbagevendende undersøgelse af de stu-
    derendes trivsel på videregående uddannelser.
    Beslutningsforslag nr. B 140 Folketinget 2016-17
    AX019883
    Bemærkninger til forslaget
    Studerende på videregående uddannelser har de seneste år
    oplevet en markant omstrukturering af uddannelsessystemet,
    men vi kender ikke til ændringernes effekt på de studeren-
    des trivsel. Derfor mener SF, at en national undersøgelse af
    de studerendes trivsel på de videregående uddannelser er
    nødvendig og presserende.
    Både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne er et af
    de overordnede mål en høj trivsel blandt elever. Til at følge
    denne udvikling bruges bl.a. de nationale trivselsmålinger,
    der gennemføres årligt i folkeskolen og på erhvervsuddan-
    nelserne, ligesom det med gymnasieaftalen fra 2016 også vil
    blive gennemført på de gymnasiale uddannelser. Der findes
    i dag ikke en tilsvarende national trivselsmåling på de vide-
    regående uddannelser. Derimod gennemfører en række af
    fagforeningerne forskellige undersøgeler, der berører emnet.
    I dag udsættes de studerende for et øget pres som et resul-
    tat af fremdriftsreformen, uddannelsesloftet, stramninger af
    SU’en samt høje forventninger til både faglige præstationer
    og et aktivt socialt liv. Flere undersøgelser på tværs af ud-
    dannelsesinstitutioner og fagforeninger viser, at de studeren-
    de i højere grad end tidligere knækker nakken på deres stu-
    dier. Det fremgår eksempelvis af Dansk Magisterforenings
    studieundersøgelse for 2016, at hver anden studerende på
    Københavns Universitet har oplevet søvnproblemer og kon-
    centrationsbesvær, mens hver fjerde har haft en depression
    inden for det sidste halve år, jf. http://www.dm.dk/~/media/
    PolitikOgPresse/Undersoegelser/AnalyseStudiestart2016.
    pdf
    Undersøgelser fra blandt andre Danske Lægestuderende
    og Dansk Journalistforbund peger ligeledes på, at en alarme-
    rende høj procentdel af de studerende oplever psykiske pro-
    blemer i form af stress og psykisk dårlige helbred, jf. http://
    fadl.dk/fadls-studieundersoegelse/ og
    http://journalisten.dk/ny-undersoegelse-bekraefter-studeren-
    de-har-hoejt-stressniveau.
    Det er SF´s klare opfattelse, at stressepidemien blandt un-
    ge spreder sig, og der er tydelige tegn på, at de studerende
    oplever stærke psykiske konsekvenser af den ændrede struk-
    tur på de videregående uddannelser. Alligevel kender vi ik-
    ke problemets reelle omfang og dybde, og det giver grund til
    bekymring.
    SF mener, at en national trivselsundersøgelse skal iværk-
    sættes. Den første trivselsundersøgelse skal bruges til at be-
    lyse de studerendes trivsel og bidrage til en diskussion af,
    hvilke rammer og strukturer der bør optimeres, med henblik
    på en kollektiv styrkelse af trivslen blandt de studerende på
    de videregående uddannelser. Derfor er det vigtigt, at den
    nationale trivselsundersøgelse skal skabe initiativer, som
    kan være med til at fremme de studerendes trivsel. Den nati-
    onale trivselsundersøgelse skal herefter være tilbagevenden-
    de, så det er muligt at følge op på, om iværksatte initiativer
    har den ønskede effekt. Resultaterne fra trivselsmålingen vil
    være et redskab for de videregående uddannelsesinstitutio-
    ner til et mere systematisk arbejde med de studerendes triv-
    sel, et positivt studiemiljø og håndtering af stress m.v.
    blandt de studerende.
    Forslagsstillerne er fleksible i forhold til, hvordan en nati-
    onal tilbagevendende trivselsundersøgelse blandt de stude-
    rende på de videregående uddannelser kan gennemføres, og
    opfordrer til, at der kan hentes inspiration i de nationale triv-
    selsmålinger, der bliver foretaget i folkeskolen og på er-
    hvervsuddannelserne – og snart også på de gymnasiale ud-
    dannelser.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Jacob Mark (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national
    undersøgelse af de studerendes psykiske trivsel på
    videregående uddannelser.
    (Beslutningsforslag nr. B 140)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3