Fremsat den 31. marts 2017 af Christian Poll (ALT), Roger Matthisen (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)

Fremsat den 31. marts 2017 af Christian Poll (ALT), Roger Matthisen (ALT),
Rasmus Nordqvist (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om ophør af brug af sprøjtegift på offentlige arealer
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at sikre, at brug af sprøjtegift på offentlige arealer ophører, hvor
det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Beslutningsforslag nr. B 142 Folketinget 2016-17
AX019888
Bemærkninger til forslaget
I 1998 fastlagde en aftale mellem miljø- og energiministe-
ren, KL, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiks-
bergs Kommuner, at anvendelsen af sprøjtegifte på offentli-
ge arealer skulle være udfaset i 2003 med enkelte undtagel-
ser af sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig karakter. Den
aftale blev siden lempet i forhold til bekæmpelse af kæmpe-
bjørneklo i 2002, mens en aftale mellem miljøministeren,
Danske Regioner og KL i 2007 (»Aftale om fortsat afvikling
af brugen af plantebekæmpelsesmidler på offentlige arealer,
København den 29. marts 2007«) fastholdt den oprindelige
aftales mål, men ikke satte nogen deadline for udfasningen.
Det ønsker Alternativet at lave om på med dette beslutnings-
forslag, så forbruget af sprøjtegift i det offentlige holdes på
et absolut minimum og udfases fuldstændig i alle tilfælde,
hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Efter en god start er udfasningen af sprøjtegift i de senere
år fortsat i væsentligt lavere tempo end tidligere. I det of-
fentlige er det primært kommunerne og staten, der bruger
sprøjtegift, mens regionernes forbrug er meget begrænset.
Flere kommuner er begyndt at bruge sprøjtegift igen efter
ellers at være stoppet, fremgår det af en rapport fra Miljøsty-
relsen fra 2013, der også viser, at der særlig i nogle få kom-
muner er et endog meget højt forbrug af sprøjtegifte (»Un-
dersøgelse af forbruget af sprøjtemidler på arealer i 2013
Miljøprojekt nr. 1641, 2015«).
Forbruget i kommunerne er ikke kun rettet mod invasive
arter. Ifølge Miljøstyrelsen bliver sprøjtegifte brugt ved ad-
ministrative bygninger, på idrætsarealer og skoler, som i sa-
gens natur besøges af en del mennesker. Fra 2010 til 2013 er
antallet af kommuner, der bruger sprøjtegift på torve og
pladser, steget med 13, mens yderligere 12 kommuner bru-
ger sprøjtegift ved administrative bygninger, og henholdsvis
8 og 5 flere kommuner bruger sprøjtegift på idrætsarealer og
skoler. Det mener Alternativet er en forkert udvikling.
Positivt er det, at 21 kommuner i 2013 slet ikke brugte
sprøjtegift, mens yderligere 42 kommuner kun anvendte
sprøjtegift på arealer med kæmpebjørneklo eller andre inva-
sive arter. Ligeledes havde to regioner i 2013 helt formået at
stoppe deres brug af sprøjtegift. Det viser, at man godt kan
være såvel kommune som region uden at bruge sprøjtegift.
Dette understreges af, at kun 7 kommuner i Miljøstyrelsens
rapport fremhæver, at de mangler ressourcer til at oprethol-
de pesticidfri drift, eller at pesticidfri drift har medført øgede
udgifter.
Forbruget af sprøjtegift på offentlige arealer blev ifølge
Miljøstyrelsens rapport i 2013 opgjort til 2,3 t aktivstof,
hvoraf langt hovedparten er ukrudtsgift. Dette er et markant
fald set i forhold til indsatsens start i 1990᾽erne. Forbruget i
det offentlige udgør en meget lille del af det samlede for-
brug af sprøjtegift i Danmark, men omvendt er signalværdi-
en høj. Når kommuner eller staten benytter sprøjtegifte, sen-
der det et signal til befolkningen, landmænd m.fl. om, at det
ikke er problematisk at bruge sprøjtegift. Hvis det omvendte
er tilfældet, vil kommuner, regioner og stat kunne inspirere
resten af landet og være med til at udvikle og forfine alter-
native bekæmpelsesmetoder, sådan som det heldigvis allere-
de er tilfældet i dag.
Statens forbrug er ligesom kommunernes og regionernes
forbrug faldet. Den største forbruger var i 2013 Transport-
ministeriet, hvor DSB og Banedanmark hører under. Bane-
danmark havde i 2013 helt udfaset kosmetisk betingede
sprøjtninger, hvilket er positivt. Det fremgår dog af Miljø-
styrelsens rapport, at der i 2013 blev konstateret områder,
hvor staten sprøjter af andre hensyn end sikkerhedsmæssige
forhold, bl.a. på nogle af landets universiteter, på golfbaner
og i regi af Kulturministeriet, hvilket er områder, hvor man-
ge mennesker færdes. Derfor er der også i staten brug for at
intensivere indsatsen for at udfase sprøjtegift.
Beslutningsforslaget omfatter ikke arealer, der er bortfor-
pagtet af det offentlige, men Alternativet opfordrer staten,
regionerne og kommunerne til i endnu højere grad end i dag
at lægge op til, at de bortforpagtede arealer ikke sprøjtes. I
2013 var det ifølge Miljøstyrelsens rapport sådan, at 28
kommuner havde gjort det forbudt at anvende sprøjtemidler
på bortforpagtede arealer.
For Alternativet er det åbenlyst, hvorfor brugen af sprøjte-
gift bør begrænses. Sprøjtegift indeholder aktivstoffer, der
medfører eksempelvis store sundhedsrisici og har negativ
indvirkning på reproduktionen, ligesom giften truer vores
drikkevandsreserver i grundvandet.
Verdenssundhedsorganisationen WHO᾽s agentur for
kræft, IARC, har flere gang advaret særligt mod aktivstoffet
glyfosat, der er indeholdt i 62 pct. af det kommunale sprøjte-
giftforbrug. Ud over de kræftfremkaldende egenskaber pe-
ger flere studier også på, at glyfosat har negativ indvirkning
på nervesystemet, reproduktionen og østrogenreceptorer, li-
gesom stoffet er mistænkt for at påvirke børns hjerneudvik-
ling og intelligens negativt.
2
Skriftlig fremsættelse
Christian Poll (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ophør af brug af
sprøjtegift på offentlige arealer.
(Beslutningsforslag nr. B 142)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3