Fremsat den 31. marts 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19889
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B139/20161_B139_som_fremsat.pdf
Fremsat den 31. marts 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om faste teams i den kommunale hjemmepleje Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag senest i november 2017, der indeholder en indfasning af me- re faste teams i den kommunale hjemmepleje, således at kommunen for de enkelte hjemmehjælpsmodtagerne skal vurdere, hvor mange hjemmehjælpsbesøg der skal varetages af borgerens faste hjælpere. Formålet er dels, at borgerne skal opleve højere kvalitet og sammenhæng i den kommunale hjemmehjælp, og dels at sikre, at især sårbare ældre så vidt muligt altid får besøg af hjælpere fra samme team. Beslutningsforslag nr. B 139 Folketinget 2016-17 AX019889 Bemærkninger til forslaget En god hjemmepleje kræver tætte relationer mellem hjæl- per og borger. Derfor kan det skabe utryghed og utilfredshed hos den borger, der modtager hjælp, hvis der på en måned kommer op til 40 forskellige social- og sundhedshjælpere, - assistenter og ufaglærte, jf. artiklen »40 forskellige hjælpere er altså for mange«, Berlingske, den 28. juli 2014. I undersøgelsen »Værdighed for mennesker, der modtager ældrepleje« foretaget af Ældre Sagen i 2016 blandt hjemme- hjælpsmodtagere i alderen 71-99 år påvises det, hvor stor en betydning hjemmeplejen har for de ældre. Det er social- og sundhedshjælperne, der skaber de nød- vendige forudsætninger for, at de ældre fortsat kan oprethol- de deres sociale liv. Derfor er det vigtigt, at de ældre kender deres hjælpere, og der så vidt muligt er en kontinuitet i den hjælp, de modtager. Hvis der kommer mange forskellige hjælpere i borgerens hjem, kan det være med til dels at ska- be utryghed og afmagt hos en del hjemmehjælpsmodtager- ne, dels føre til mindre kontinuitet i plejen og omsorgen. Konsekvensen vil ofte være, at borgerne skifter til private leverandører, der tilbyder fast hjælp, eller allerværst måske helt undlader at få besøg af hjemmeplejen, fordi de ikke fø- ler, de kan få indflydelse på hjælpens omfang og tilrettelæg- gelse. Der henvises til artiklerne »Vi er mere tilfredse med privat end offentlig velfærd«, Ugebrevet A4, den 26. april 2016, samt »Ringe indflydelse på hjemmehjælp«, Ældre Sagen, februar 2017. Herudover kan det være vanskeligt for ufaglærte, vikarer og skiftende hjælpere at håndtere særligt skrøbelige hjem- mehjælpsmodtagere som f.eks. demensramte ældre. Derfor anbefaler Ældre Sagen også, at der bør være mindst mulig udskiftning af personale i ældreplejen. Et fast team af fag- lærte og større viden inden for demensområdet vil langt bed- re kunne hjælpe særligt skrøbelige borgere og i øvrigt spotte tidlige tegn på demens som påpeget af bl.a. Alzheimerfor- eningen. Der henvises til artiklen »Nu skal hjemmehjælpere spotte tegn på demens«, Politiken, den 8. november 2016. I Gladsaxe Kommune begyndte man i 2014 at arbejde med fast teams i ældreplejen, således at 9 ud af 10 borgere, der kun modtog lidt hjælp til rengøring, højst ville få besøg af tre forskellige hjælpere over en periode på 3 måneder, jf. artiklen »Borgerne skal møde flere kendte ansigter i hjem- meplejen«, Gladsaxe Kommunes hjemmeside, og at en bor- ger, der fik mere end 240 besøg i kvartalet fra både social- og sundhedshjælperne og -assistenter, i 90 pct. af tilfældene over en 3-månedersperiode ville få besøg af en hjemmehjæl- per fra et fast team, der i det tilfælde vil bestå af 12 social- og sundhedshjælperne og 12 social- og sundhedsassistenter. Socialistisk Folkeparti forestiller sig ikke, at »Gladsaxe- modellen« skal pålægges alle landets kommuner, men kom- munerne skal forpligtes til langt mere offensivt at vurdere, hvor mange hjemmehjælpsbesøg der skal foretages af bor- gerens faste hjælpere, og til inden for de tildelte ressourcer så vidt muligt at arbejde med faste teams i ældreplejen. Som følge heraf forestiller Socialistisk Folkeparti sig heller ikke, at forslaget vil være udgiftsdrivende, med mindre regeringen fortsat sætter kommunerne under pres på velfærdsområdet. 2 Skriftlig fremsættelse Kirsten Normann Andersen (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om faste teams i den kommunale hjemmepleje. (Beslutningsforslag nr. B 139) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3