Fremsat den 31. marts 2017 af Christian Poll (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Ulla Sandbæk (ALT)

Fremsat den 31. marts 2017 af Christian Poll (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Ulla Sandbæk (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om danske bidrag til en omkostningseffektiv forebyggelse af klimaændringer
gennem bevarelse af regnskov
Folketinget pålægger regeringen at afsætte en årlig ramme
på 180 mio. kr. fra og med 2018 til et konkret program,
hvormed Danmark bidrager til at bevare og beskytte regn-
skovsområder, der potentielt kan binde kulstof svarende til
den danske økonomis årlige udledninger på 104,9 mio. t
CO2-ækvivalenter.
Beslutningsforslag nr. B 131 Folketinget 2016-17
AX019875
Bemærkninger til forslaget
I forlængelse af Danmarks tilslutning til Parisaftalen og
ambitionen om at holde os under 1,5 eller vel under 2 gra-
ders global opvarmning er det afgørende, at alle lande og
sektorer biddrager med at reducere drivhusgasudledningen
på omkostningseffektive måder. I tillæg til, hvad Danmark
bidrager til hjemme, skal Danmark bidrage med ambitiøse
internationale klimaløsninger, der støtter reelt op om 1,5-2-
gradermålsætningen.
At bevare skovene er en dokumenteret omkostningseffek-
tiv måde at modvirke klimaforandringer på, der samtidig
sikrer biodiversitet og mindsker fattigdom. Det er derfor et
redskab, der er helt oplagt at tage i brug, når Danmark skal
bidrage til at implementere Parisaftalen og FN’s verdensmål
for bæredygtig udvikling.
Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC 2017)
opgør, at 24 pct. af de globale udledninger stammer fra land-
brug, skove og arealforvaltning (IPCC 2017). Heraf står
skovrydning for ca. 10 pct. af de globale menneskeskabte
CO2-udledninger – hvilket svarer omtrent til udledningerne
fra hele EU. Af samme grund står skovenes betydning for at
reducere CO2-udledningerne centralt i Parisaftalen fra 2015.
Den danske økonomi udleder ca. 104,9 mio. t CO2-ækvi-
valenter (Danmarks Statistik 2015). Det svarer til bevaring
og beskyttelse af ca. 30 mio. ha ved en årlig afskovningsrate
på 0,6 pct. (udregninger foretaget af miljøorganisationen
Verdens Skove i 2017), hvilket ikke er urealistisk, men er
afhængigt af land og det konkrete område. Dette beslut-
ningsforslag har i første omgang fokus på Bolivia, Colom-
bia, Etiopien, Honduras, Nicaragua og Panama, hvor formå-
let er at mindske CO2-udledningerne via investeringer i ska-
belsen af alternative udviklingsmuligheder i regnskovsområ-
der igennem bæredygtig territorieforvaltning, herunder kom-
mercialisering af skovprodukter, der skal give de oprindeli-
ge folk, der lever i og af skoven, mulighed for en bæredyg-
tig udnyttelse af skoven. Ifølge beregninger med udgangs-
punkt i konkrete erfaringer fra Bolivia, Panama, Nicaragua
og Honduras vil det beløbe sig til en årlig ramme på 180
mio. kr. (Udregninger foretaget af Verdens Skove i 2017.
Analysen understøttes af beregninger foretaget af WRI i
2016: »CLIMATE BENEFITS, TENURE COSTS – The
Economic Case For Securing Indigenous Land Rights in the
Amazon«, af Helen Ding et al.)
Oprindelige og lokale folk er allerede kendt som de bedste
beskyttere af skove, og mange studier viser, at skove er
bedst og mest omkostningsfrit bevaret i områder, hvor det
sker i samarbejde med lokale og oprindelige folk, der bliver
skovenes kustoder.
Det forudsættes, at programmet, der vil skulle udvikles på
basis af folketingsbeslutningen, vil arbejde med kendte nati-
onale partnere på baggrund af eksisterende og verificerbare
baselineværdier over eksisterende CO2 bundet i skoven,
gældende presfaktorer og grundige estimater over forvente-
de udledninger ved »business as usual« og ved intervention.
Dette vil give Danmarks klimaindsats i Syd et ordentligt
løft, i tæt samarbejde med de lokale og danske ngo’er og
virksomheder, som vil implementere indsatsen.
Baggrundsinformation angående udgift til bevarelse af
regnskov
FAO opregner afskovningsraten i Bolivia til at være 0,52
pct. pr. år »FAO National Forest Ressource Report for Boli-
via, 2010«. Med den nuværende førte politik i Bolivia, der
har til formål at øge afskovningen med henblik på konverte-
ring til landbrugsarealer, er dette et realistisk scenarie, og
f.eks. i Monte Verde-territoriet på knap 1 mio. ha har man
kunnet se, at afskovningsraten er fordoblet i årene 2010 til
2013 i forhold til i årene 2000-2010 (med over 0,5 mio. t
CO2 pr. år) og frygtes at stige yderligere som følge af rege-
ringens politik og manglen på alternative og bæredygtige
udviklingsmuligheder.
Hvis den generelle afskovningsrate overføres på de oprin-
delige folks territorier i Bolivia, svarer det til en årlig udled-
ning på 0,0052 x 8,3 t CO2 = 43 mio. t CO2. Dertil kommer
konvertering af andre naturtyper til f. eks. kvæggræsning,
der også fører til en netto-CO2-udledning.
I det bolivianske territorium Monte Verde, der ejes kollek-
tivt af Chiquitanofolket, er der i øjeblikket en afskovnings-
rate på 0,40 pct. om året. På baggrund af miljøorganisatio-
nen Verdens Skoves erfaringer fra området vurderes det, at
det vil koste ca. 6 kr. pr. ha om året at få afskovningsraten
ned på 0,1 pct. om året, der betragtes som det lavest mulige
niveau. Det vurderes ligeledes, at omkostningen er nogen-
lunde repræsentativ for tilsvarende områder i Bolivia.
Monte Verde-territoriet er stort, og de oprindelige folk,
der ejer territoriet, er relativt velorganiserede og har modta-
get støtte i mange år. Derfor forventes det at blive billigere
at nedbringe skovrydningen her end i mindre områder og
områder i lande som Panama og Colombia, hvor prisniveau-
et og omkostningerne er noget højere. Størrelsen har betyd-
ning, fordi der er en række omkostninger, som er relativt fa-
ste uafhængigt af områdets størrelse, f.eks. administrative
udgifter og til dels personale- og rådgivningsomkostninger.
Dernæst har organiseringen og antallet af familier og
landsbyer en stor betydning for, hvor nemt det er at arbejde i
et område, og dermed også betydning for både omkostnin-
gen pr. år, og hvor hurtigt afskovningsraten kan nedbringes.
Derfor er det svært at sætte et præcist tal på, hvor meget
det vil koste at nedbringe udledningen fra afskovning sva-
rende til Danmarks årlige CO2-udledning, men baseret på
Verdens Skoves erfaringer fra Bolivia og Honduras vil en
gennemsnitlig pris på 6 kr. pr. ha pr. år afhængigt af de lo-
kale forhold være realistisk, men yderligere undersøgelser er
nødvendige for at kunne regne en præcis omkostning ud.
2
Selv om en indsats i forhold til at beskytte regnskoven er
yderst påkrævet af hensyn til såvel klima- og biodiversitet
som oprindelige folk, har den danske støtte til bæredygtig
forvaltning af regnskove og andre tropiske og subtropiske
skove været kraftigt nedadgående igennem de seneste år,
hvor den i dag er næsten ikkeeksisterende i den danske ud-
viklingsbistand. Dette skyldes udfasningen af landeprogram-
mer i Mozambique og Bolivia og af regionale programmer i
f.eks. Mellemamerika og den faldende støtte igennem multi-
laterale organisationer, herunder UNREDD. Denne tendens
kommer også til udtryk i støtten til oprindelige folk.
Finansieringen skal ske med nye ekstra additionelle mid-
ler og således ikke tages fra eksisterende udviklingsrammer.
Forslagsstillerne forestiller sig, at forslaget kan finansieres
med grønne afgifter – f.eks. ved at hæve afgifterne på fossile
brændsler, jf. Alternativets udspil »Tal til et bedre sam-
fund«. Forslaget er finansieret i form af klimabistand til ud-
viklingslandene i Alternativets udspil »Tal til et bedre sam-
fund«, hvor der i perioden 2017-2020 afsættes 10 mia. kr.
3
Skriftlig fremsættelse
Christian Poll (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om danske bidrag til en
omkostningseffektiv forebyggelse af klimaændringer gennem
bevarelse af regnskov.
(Beslutningsforslag nr. B 131)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4