Fremsat den 31. marts 2017 af Christian Langballe (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19894

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B121/20161_B121_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 31. marts 2017 af Christian Langballe (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ophævelse af bestemmelserne om dobbelt statsborgerskab
    Folketinget pålægger regeringen at ophæve bestemmelserne om dobbelt statsborgerskab, så man ikke kan have et andet stats-
    borgerskab samtidig med et dansk statsborgerskab.
    Beslutningsforslag nr. B 121 Folketinget 2016-17
    AX019894
    Bemærkninger til forslaget
    Formålet med indeværende forslag er at få ophævet be-
    stemmelserne om dobbelt statsborgerskab, således at man
    kun kan have ét statsborgerskab som dansk statsborger. Det
    er forslagsstillernes opfattelse, at et dansk statsborgerskab
    udtrykker udelt loyalitet og bundethed til Danmark, det dan-
    ske folkestyre og det danske samfund, som så også er det
    land, som man virker i og virker for. Denne bundethed og
    loyalitet kan altså ikke deles ud på to lande. Forslagsstillerne
    finder belæg for denne opfattelse i den måde, hvorpå stats-
    borgerskabet (indfødsretten) oprindelig blev forstået histo-
    risk fra det tidspunkt, hvor Grundloven blev vedtaget, og
    frem. Nationalstaten og det enkelte statsborgerskab er to si-
    der af samme sag. Det er forslagsstillernes opfattelse, at den
    dansker, der rejser ud, bosætter sig i et andet land og med
    tiden ønsker at få statsborgerskab i dette land, må vælge,
    hvor vedkommende vil være statsborger. Forslagsstillerne
    nægter ikke, at danskere, der får statsborgerskab i andre lan-
    de, stadig kan have dybe følelser for Danmark – selvfølgelig
    – men disse danskere kan ikke virke for Danmark i samme
    grad, som de danskere, der bor i Danmark, virker for landet
    og betaler skat i landet. Forslagsstillerne er bekendt med, at
    der er visse lande, der nægter at løse deres borgere fra deres
    oprindelige statsborgerskab, og at indeværende forslag vil
    bevirke, at disse forhindres i at få et dansk statsborgerskab.
    Forslagsstillerne er villige til at drøfte dette og finde en løs-
    ning på denne problematik.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Christian Langballe (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af
    bestemmelserne om dobbelt statsborgerskab.
    (Beslutningsforslag nr. B 121)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3