Fremsat den 31. marts 2017 af Peter Kofod Poulsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Fremsat den 31. marts 2017 af Peter Kofod Poulsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en ungdomsdomstol for unge fra 12 til og med 17 år og
nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år
Folketinget pålægger regeringen i indeværende kalenderår at fremsætte forslag om at etablere en ungdomsdomstol for unge
lovovertrædere fra 12 til og med 17 år og at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år.
Beslutningsforslag nr. B 137 Folketinget 2016-17
AX019891
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 19, folketingsåret 2014-15. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, sek-
tion A, B 19 som fremsat, og sektion F, møde 38 kl. 13.14
og møde 58 kl. 13.01.
Forslagsstillerne finder det nødvendigt at modernisere for-
holdene for unge, der begår kriminalitet, så man ved hjælp
af en ungdomsdomstol sikrer, at unge bliver behandlet som
unge, så længe de er under 18 år. På nuværende tidspunkt
vil man som 15-årig til og med 17-årig komme for en almin-
delig domstol, som ikke nødvendigvis har noget kendskab
til unges forhold eller for den sags skyld egner sig til at
sanktionere over for unge.
Dette ønsker forslagsstillerne at gøre op med, så alle unge
fra 12 år og opefter bliver behandlet i et system, som tager
udgangspunkt i deres alder og modenhed. Her skal det sik-
res, at ungdomsdomstolene og de mennesker, der skal være
med til at sanktionere den unge, har et særligt kendskab til
unge og deres forhold.
Forslagsstillerne mener, at den unge, senest 7 dage efter
politiet har mistænkt eller sigtet vedkommende, skal frem-
stilles for en ungdomsdomstol. I meget alvorlige tilfælde
skal det ske hurtigere. Sanktionerne skal træde i kraft umid-
delbart efter ungdomsdomstolens aftale.
Ungdomsdomstolen skal ikke have lige så formelle ram-
mer som en almindelig domstol, men behandlingen skal
foregå rundt om et bord i et almindeligt kontor. Dog skal
ungdomsdomstolen have samme formelle beføjelser som en
almindelig domstol.
En lang række EU-lande, f.eks. Belgien, England, Fran-
krig, Holland, Irland og Tyskland, har allerede en eller an-
den form for ungdomsdomstol og en lavere kriminel laval-
der end Danmarks nuværende 15 år.
Med en ungdomsdomstol og en lavere kriminel lavalder er
det ikke hensigten at ændre på de sanktions- og anbringel-
sesmuligheder, det allerede nu er muligt at benytte sig af.
Børn er børn og skal betragtes som børn. Det vil sige, at ved
at nedsætte den kriminelle lavalder anbringer man ikke børn
i fængsel. Børn, der skal anbringes af den ene eller anden år-
sag, skal anbringes på sociale døgninstitutioner med social-
fagligt uddannet personale.
Formålet med en ungdomsdomsstol og en nedsættelse af
den kriminelle lavalder er ikke at straffe, men at bringe den
unge væk fra en kriminel løbebane på bedst mulige og an-
svarsfulde vis.
De unge er nødt til at blive ansvarliggjort for deres hand-
linger og er nødt til at forstå, at handlinger generelt har kon-
sekvenser, uanset hvilken alder man begår dem i. Ellers vil
de blot fortsætte deres fejludvikling med forøget og alvorli-
gere kriminalitet senere i livet og med flere ofre til følge.
Forebyggelse skal der selvfølgelig satses stort på. Men alt
kan desværre ikke forebygges.
Beslutningsforslag B 19 fra folketingsåret 2014-15 om at
etablere en ungdomsdomstol og at nedsætte den kriminelle
lavalder til 12 år blev fremsat i af V, DF, LA og KF, men
der var ikke flertal for forslaget på daværende tidspunkt.
Der henvises i øvrigt til kronikken »Indsatsen skal skær-
pes for helt unge kriminelle« af partiformand og nuværende
statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), partiformand Kri-
stian Thulesen Dahl (DF), partileder og nuværende uden-
rigsminister Anders Samuelsen (LA) og politisk leder og nu-
værende justitsminister Søren Pape Poulsen (KF), Berling-
ske den 14. september 2014. Her argumenteres der for op-
rettelse af en ungdomsdomstol og nedsættelse af den krimi-
nelle lavalder til 12 år.
Alle unge kan som udgangspunkt tænke i konsekvenser,
uanset om det handler om kriminalitet eller andre af livets
forhold. Præcis derfor springer unge ikke ud fra Rundetårn
eller lægger sig på en trafikeret motorvej. På nuværende
tidspunkt har det ligeledes konsekvenser, hvis man begår
noget kriminelt. Det kan være konsekvenser i form af anhol-
delse, sigtelse, afhøring hos politiet, samtaler med forældre-
ne, samtaler med sagsbehandleren, skift af skole, forbud
mod at komme bestemte steder, tildeling af en kontaktper-
son, eventuelt en døgnanbringelse væk fra hjemmet eller en
afsoning på en ungdomsafdeling i et fængsel. Derudover har
det direkte konsekvenser for offeret. Unge over den nuvæ-
rende kriminelle lavalder kan desuden blive fremstillet for
en dommer.
Nogle unge er på nuværende tidspunkt ligeglade med dis-
se konsekvenser, netop fordi deres modenhed og livssituati-
on gør, at de vælger, som de gør. Det handler ikke om at vi-
de eller ikke vide, hvad der er rigtigt og forkert. Alle ved, at
det ikke er i orden at slå på andre mennesker, uanset om
man er vred, frustreret eller ked af det. Det er heller ikke i
orden at stjæle. Disse unge er samfundet nødt til at ansvar-
liggøre så tidligt og effektivt som muligt. Hvis man ikke gør
det, svigter man dem.
På nuværende tidspunkt vil unge, som af politiet er blevet
mistænkt for noget kriminelt, kunne blive anbragt på ube-
stemt tid i den anden ende af landet på en institution uden
skyggen af egentligt bevis. Der vil ikke skulle fremføres
egentlige beviser, som ellers er normal praksis, når man bli-
ver mistænkt, sigtet og tiltalt for en kriminel handling. Og
hvis den unge nægter sig skyldig, er der ikke mulighed for at
få afprøvet skyldsspørgsmålet under almindelige former.
Den unge bliver dermed »dømt« uden om retssystemet. Det-
te finder forslagsstillerne strider mod den retssikkerhed, bor-
gere, der lever i et retssamfund, normalt har krav på.
Derfor ønsker forslagsstillerne at sikre, at unge, som bli-
ver mistænkt eller sigtet for en kriminel handling, skal have
2
mulighed for at få afprøvet deres sag ved en domstol på lige
vilkår med resten af borgerne, som lever i et retssamfund.
For unge, der er mistænkt eller sigtet for at have begået
noget kriminelt, bør der efter forslagsstillernes opfattelse
være to muligheder:
En mulighed er for dem, der erkender, hvad de er mis-
tænkt eller sigtet for, eller kan motiveres til at deltage i en
ungdomstol efter principperne om genoprettende retfærdig-
hed. Genoprettende retfærdighed baserer sig på en form for
frivillighed fra den unges side og på inddragelse af den unge
og dennes netværk, som alle med deres kendskab til den un-
ge og sammen med den unge finder en passende sanktion,
som ikke bare skal sikre retsfølelsen hos offeret, men i lige
så høj grad skal sikre, at den unges sanktion vil have et for-
nuftigt opdragende sigte og en relation til kriminaliteten.
I praksis vil den genoprettende retfærdighed tage ud-
gangspunkt i en aftale, der indgås mellem den unge og ung-
domsdomstolen.
En anden mulighed er for dem, som pure nægter ethvert
kendskab til mistankerne eller sigtelserne, og som i stedet
skal have en sanktion ved hjælp af bevisførelse af ungdoms-
domstolen uden brug af genoprettende retfærdighed. Dette
betyder i praksis, at den unges mulighed for indflydelse på
sanktionen bliver meget ringe, når den unge ikke arbejder
aktivt med.
I ungdomsdomstolen skal der foruden den unge være en
juridisk dommer, en repræsentant fra politiet og en repræ-
sentant fra kommunen. Derudover skal der, så vidt det er
muligt, være forældre, en lærer fra den unges skole, pæda-
goger fra den unges klub, en fodboldtræner, en god bekendt
eller andre, som har godt kendskab til den unge, og som i
fællesskab kan finde frem til, hvad der er den bedste sankti-
on over for den enkelte unge. I særlige tilfælde vil offeret
kunne deltage, hvis alle parter er enige i det.
Sanktionerne skal spænde meget vidt fra milde tiltag som
et pålæg om at passe sin skole, til at være i hjemmet efter kl.
22.00 på hverdage, til ugentlige samtaler med en af kommu-
nen udpeget kontaktperson, udførelse af samfundstjeneste,
forskellige behandlingsforløb og i den hårde ende anbringel-
se på døgninstitutioner alt afhængigt af kriminalitetens art
og den unges modenhed.
Forslagsstillerne vil ændre den nuværende praksis med
bøder som strafforanstaltning, da offeret ikke får noget ud
af, at en ung skal betale en bøde til staten, og fordi den unge
sjældent har råd til at betale en bøde. Derimod vil forslags-
stillerne indføre sanktioner, som retter sig mod den unge,
som skal udføre et stykke arbejde for at rette op på skaden.
Hensigten med en sanktion frem for en bøde er, at den vil
have en direkte opdragende effekt på den unge. Det kunne
f.eks. være at udbedre skaderne efter en containerbrand og
efterfølgende rengøre området omkring containerne i en pe-
riode.
Sanktionen skal have et positivt sigte for at undgå, at den
unges retning mod kriminalitet fortsætter. Forslagsstillerne
ønsker, at forebyggelse i praksis bliver håndhævet med ty-
delige krav til den unge. Det skal samtidig erkendes, når
forebyggelsen ikke har virket, og det skal sikres, at der reelt
sker en forandring for den unge af mere alvorlig karakter
gennem sanktioner.
Kriminalforsorgen skal sikre, at de aftaler, der indgås i
ungdomsdomstolen, efterfølgende overholdes. I fald de ikke
gør det, skal den unge igen for ungdomsdomstolen, og der
skal findes nye sanktioner. Kriminalforsorgen skal samar-
bejde med de sociale myndigheder og benytte sig af deres
kendskab til den unge. Men selve ansvaret skal ligge hos
kriminalforsorgen.
Der skal endvidere udarbejdes en ny form for straffeattest,
som i praksis skal hedde en ungdomsattest. Den vil en kom-
mende arbejdsgiver skulle kunne bede en ung, der søger ar-
bejde, om at få forelagt på linje med den nuværende straf-
feattest, som for unge indtil det 18. år helt udgår.
Ungdomsattesten vil fremstå ren over for arbejdsgiveren,
hvis den unge indgår i genoprettende retfærdighed og over-
holder alle de aftaler, der her er indgået. Selve sanktionen,
som den unge har fået eller er indgået i under genoprettende
retfærdighed, vil fremgå af kriminalforsorgens, politiets og
ungdomsdomstolenes registre, men vil ikke stå i vejen for et
arbejde for en arbejdsgiver. Hvis den unge ikke deltager i
genoprettende retfærdighed, vil sanktionen fremgå af ung-
domsattesten.
Derimod skal kriminalforsorgen, politiet og ungdoms-
domstolene have kendskab til de indgående aftaler ikke bare
for at sikre, at aftalerne bliver overholdt, men også for at
kende til nuværende aftaler, i fald den unge begår ny krimi-
nalitet, hvilke der skal tages højde for ved en ny sanktion.
En 15-årig, der for første gang stjæler et stykke chokolade
i supermarkedet, skal ikke stilles for en ungdomsdomstol,
men politiet skal give den unge en advarsel og inddrage for-
ældrene.
Er det sket en gang før, skal den 15-årige for en ungdoms-
domstol, men kriminaliteten skal ikke registreres på den un-
ges ungdomsattest, fordi det ikke er personfarlig kriminalitet
eller har en særlig alvorlig karakter. Ungdomsdomstolen
skal her sammen med den unge og de andre aktører finde en
passende sanktion, for at den unge ikke gentager butikstyve-
rierne.
Begår man derimod alvorlig kriminalitet som f.eks. vold
eller har et meget alvorligt kriminelt mønster med en række
biltyverier, indbrud og besiddelse af euforiserende stoffer,
skal man ud over ungdomsdomstolen og de sanktioner, der
her tilkommer, ligeledes have det registeret på ungdomsatte-
sten, som i første omgang udelukkende er til kendskab for
kriminalforsorgen, politiet og domsstolene.
Som et vilkår for at få en ren ungdomsattest skal den unge
informere kriminalforsorgen om, at et arbejde ansøges, for
at sikre, at det arbejde kan udføres uden at stride mod den
unges sanktion. Hvis en ung f.eks. har fået en sanktion for
seksuelle krænkelser af mindreårige, skal den unge selvføl-
3
gelig ikke kunne arbejde i en vuggestue, men derimod godt
kunne arbejde som murearbejdsmand.
Forslagsstillerne finder, at en plettet straffeattest kan være
så besværlig for et ungt menneskes fremtid, at der derfor bør
indføres den ovenstående ungdomsattest i stedet.
4
Skriftlig fremsættelse
Peter Kofod Poulsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en
ungdomsdomstol for unge fra 12 til og med 17 år og
nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.
(Beslutningsforslag nr. B 137)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5