Fremsat den 31. marts 2017 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Fremsat den 31. marts 2017 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF),
Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en styrket håndhævelse af immaterielle rettigheder (IP-rettigheder)
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017
at tage de nødvendige initiativer til at styrke håndhævelsen
af immaterielle rettigheder (IP-rettigheder) på internettet,
herunder skal indsatsen mod krænkelser af immaterielle ret-
tigheder bl.a. i form af ulovlig fildeling skærpes, og mulig-
hederne for at oprette en særlig taskforce med speciale i at
bekæmpe krænkelser af immaterielle rettigheder på internet-
tet skal undersøges.
Beslutningsforslag nr. B 136 Folketinget 2016-17
AX019886
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en let revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 18, folketingsåret 2013-14, der blev
behandlet i efteråret 2013. Der henvises til www.folketings-
tidende.dk, Folketingstidende 2013-14, sektion A, B 18 som
fremsat og sektion F, møde 32 kl. 10.25.
Mulighederne for og konsekvenserne af at oprette en sær-
lig taskforce med speciale i at bekæmpe krænkelser af ret-
tighedshaveres immaterielle rettigheder (IP-kriminalitet)
skal undersøges nærmere. Undersøgelsen skal afdække, i
hvilket omfang en centralt og nationalt koordinerende task-
force kan bidrage til en mere effektiv bekæmpelse af IP-kri-
minalitet.
Samtidig skal undersøgelsen anvise, hvordan taskforcen
kan etableres i praksis, herunder hvorledes en sådan enhed
kan oprettes inden for rammerne af politiforliget og de gæl-
dende økonomiske vilkår. Det er afgørende, at den nuværen-
de retsforfølgelse af IP-kriminaliteten optimeres, idet reali-
teten i dag er, at rettighedshaverne rammes økonomisk af
IP-kriminaliteten bl.a. på grund af stigende udgifter til over-
vågning og retsforfølgelse i forbindelse hermed. Endvidere
fører krænkelser af IP-rettigheder til en dårligere forbruger-
sikkerhed, mindre innovation og tab af arbejdspladser, hvor-
for der i sidste ende er tale om et generelt samfundsproblem.
I dag er det meget svært at retsforfølge de kriminelle, der
opererer på internettet, fordi vores retssystem er skræddersy-
et til en verden uden et internet – og kun meget langsomt er
ved at tilpasse sig den digitale verden. De digitale kriminelle
udnytter dygtigt alle de åbne flanker, vi har i vores retssy-
stem, og udvikler konstant nye måder og metoder til at be-
nytte internettets kilder til berigelse.
Sandsynligheden for, at den kriminelles handlinger bliver
stoppet eller opdaget, før det er for sent, er forsvindende lil-
le. Og selv om det er blevet opdaget, er sandsynligheden for,
at de kriminelle bliver forhindret i at fortsætte med deres
kriminelle aktiviteter eller straffet, endnu mindre.
Digitale IP-kriminelle tjener mange penge på at distribue-
re indholdsprodukter som film og musik på internettet, men
også møbler, designgenstande og frembringelser til industri-
en bliver kopieret og solgt ulovligt på internettet. Derfor er
den digitale kriminalitet i hastig vækst.
De ulovlige tjenester, der samler populært indhold, til-
trækker millioner af danske brugere, som ved at være på dis-
se platforme udsætter sig for risiko for virus, spyware, iden-
titetstyveri og meget andet. Pengestrømmene bag disse net-
værk er samtidig ifølge Interpol en katalysator for andre al-
vorlige kriminalitetsformer, der udvikles og organiseres på
det lukkede, kriminelle »ulovlige internet«.
Rigsadvokaten har over de seneste år iværksat forskellige
initiativer, der skal styrke retsforfølgelsen af digital IP-kri-
minalitet. Desværre har initiativerne ikke haft en mærkbar
effekt på kriminaliteten, og der er nu et presserende behov
for, at myndighederne udvikler tilgang og rammer for digital
håndhævelse og udfylder den grundlæggende samfundsre-
gulerende funktion ved at være synlige i kommunikationen
med holdninger og handlinger, der vider, at IP-krænkelser er
alvorlige og ulovlige.
Oprettelsen af en taskforce vil klart signalere, at krænkel-
ser af IP-rettigheder er et alvorligt samfundsmæssigt pro-
blem, som medvirker til omfattende organiseret kriminalitet,
som der fra politisk hold ses med stor alvor på. Det er vig-
tigt at markere, at internettet er en del af det eksisterende
samfund og dermed også underlagt det samme norm- og re-
gelsæt, som gælder for resten af samfundet.
Når man som borger derimod oplever, at politi og retsvæ-
sen i større eller mindre grad er ikkefungerende på internet-
tet, ser vi en normalisering af kriminel adfærd og selvjustits,
som er med til at skabe vækst i den organiserede cyberkri-
minalitet.
Folketingets Retsudvalg afholdt den 1. marts 2017 en hø-
ring om krænkelser af ophavsrettigheder på internettet. Hø-
ringens formål var at belyse, hvilke barrierer der gør hånd-
hævelse på internettet svært for politiet og anklagemyndig-
heden, særlig i forbindelse med IP-kriminalitet. På høringen
deltog oplægsholdere fra EU’s Kontor for Intellektuel Ejen-
domsret (EUIPO), Europol, Statsadvokaten for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet (SØIK), Teleindustri-
en, svensk og engelsk politi samt RettighedsAlliancen. Hø-
ringen tydeliggjorde de store udfordringer, der er i forbin-
delse med bekæmpelse af IP-kriminalitet.
Høringen var en foreløbig kulmination på Rigsadvokatens
initiativer, der blev igangsat i 2013 som svar på gentagne til-
bagevendende evalueringer fra rettighedshaverne på den
manglende IP-håndhævelse i Danmark.
Det samme gjorde sig gældende for det oprindelige beslut-
ningsforslag nr. B 18, folketingsåret 2013-14, som dengang
blev stemt ned med henvisning til netop Rigsadvokatens ini-
tiativer, fordi man ville vente og se, hvilken effekt de ville
få, for derved at vurdere, om initiativerne var tilstrækkelige
til at løse problemet.
Vi kan nu 4 år efter se, at Rigsadvokatens initiativer ikke
har haft den ønskede effekt. Der er nu et endnu mere presse-
rende behov for en mere målrettet, effektiv og kompetent
indsats, f.eks. i form af en taskforce.
Forslagsstillerne vurderer, at den nuværende håndtering af
den digitale kriminalitet vedrørende immaterielle rettigheder
indebærer, at politiet og anklagemyndigheden ofte er uden
de nødvendige kompetencer til at håndtere problemerne. Det
medfører langtrukne sagsforløb eller frafaldne retssager,
uden at der sættes en effektiv stopper for krænkelserne af
ophavsretten.
Forslagsstillerne mener, at den nuværende håndtering af
IP-kriminalitet indeholder følgende problemer:
For det første, at politiet og anklagemyndigheden ikke har
de nødvendige værktøjer og kompetencer til at udføre arbej-
det:
2
– Anklagemyndighedens praksis, der forudsætter dansk ju-
risdiktion og ansvarssubjekt, forhindrer håndhævelse af
IP-kriminalitet.
– Anklagemyndighedens praksis, der forudsætter en dom,
før de kan udtale sig om, hvad der anses som lovligt el-
ler ulovligt på internettet, er en barriere for at guide, vej-
lede og uddanne danske borgere til at blive gode digitale
borgere.
– Anklagemyndighedens praksis, der forudsætter et an-
svarssubjekt, der kan stoppes eller straffes, forhindrer ef-
fektive interventioner i form af obstruktioner, der pri-
mært fokuserer på at obstruere en krænkelse.
– Retssager trækker ud i adskillige år, uden at krænkelser-
ne ophører.
– Fejl og mangler medfører, at sager frafaldes og/eller for-
ældes.
– Flere sager igangsættes ikke, på grund af at arbejdet er
for komplekst og tidskrævende.
For det andet, at byrden vedrørende ophavsrettighedskræn-
kelser i dag ligger hos rettighedshaverne:
– Rettighedshaverne har hverken de økonomiske eller tids-
mæssige ressourcer til at løfte opgaven.
– Virksomheder og kunstnere skaber størst værdi for det
danske samfund, når de bruger deres ressourcer på ud-
vikling og produktion frem for håndhævelse af ophavs-
retten.
Forslagsstillerne mener, at dette kan resultere i:
– En voldsom vækst i IP-kriminalitet, der er blevet en inte-
greret del af cyberkrimineliteten, bl.a. som en nem måde
at finansiere andre former for kriminalitet på f.eks. hvid-
vaskning af penge, terror etc.
– Et stigende økonomisk pres på rettighedshaverne og sti-
gende omkostninger til håndhævelse af ophavsretten
f.eks. i forbindelse med retssager, overvågning m.m.
– At beskyttelsen af rettighedshavernes produkter i praksis
er uden værdi.
Forslagsstillerne efterlyser i stedet en national koordineret
indsats over for IP-kriminalitet, der kan agere nationalt,
uden at der er krav om et ansvarssubjekt, og som er kompe-
tent til at udvikle en praksis med udgangspunkt i den digita-
le virkelighed, i form af f.eks. obstruktionsstrategier, og an-
fører en række fordele herved:
– Det virker effektivt at obstruere den kriminelles forret-
ning ved at ødelægge forretningsgrundlaget.
– Aktuelle såvel som relaterede sager vil kunne imødegås
med større effekt, idet IP-kriminalitet m.v. ofte er en del
af større netværk med forbindelser til organiseret krimi-
nalitet.
– Erfaringer fra udlandet, bl.a. England og Sverige, viser,
at der kan spares ressourcer ved en national koordineret
indsats, idet den nuværende praksis indebærer et stort
ressourceforbrug for de enkelte politikredse, hvad angår
IPR-sager.
– Som en specialiseret enhed vil taskforcen være i stand til
at hjælpe og rådgive de enkelte politikredse.
Forslagsstillerne vurderer, at dette kan bidrage til, at flere
af de kriminelle bagmænd vil opleve det som mindre attrak-
tivt at tjene penge på IP-kriminalitet. Samtidig vil det styrke
fremtidsudsigterne for danske virksomheder og kunstnere
samt andre rettighedshavere i forhold til immaterielle rettig-
heder og overgangen til en digital platform.
Endelig vil en taskforce til bekæmpelse af ophavsrettig-
hedskrænkelser have en betydelig signalværdi i forhold til
samfundets syn på IP-kriminalitet, reducere antallet af for-
ældelsessager og styrke håndterings- og efterforskningsar-
bejde og dermed fremme opklaringsprocenten.
3
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en styrket
håndhævelse af immaterielle rettigheder (IP-rettigheder).
(Beslutningsforslag nr. B 136)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4