Fremsat den 31. marts 2017 af Torsten Gejl (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Finn Sørensen (EL) og Pelle Dragsted (EL)

Fremsat den 31. marts 2017 af Torsten Gejl (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Finn Sørensen (EL) og Pelle Dragsted (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om førtidspension som en permanent rettighed, der ikke efterfølgende kan
fratages
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag,
der inden udgangen af 2017 skal sikre, at tildeling af førtids-
pension bliver en permanent rettighed, som kommunerne ik-
ke senere kan frakende. Loven skal gælde med tilbagevir-
kende kraft med virkning fra 2003.
Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2016-17
AX019859
Bemærkninger til forslaget
For nogle borgere giver en tilkendelse af førtidspension li-
ge præcis den ro og tryghed, der kan sætte gang i såvel en
fysisk som en psykisk bedring, og med tiden får nogle før-
tidspensionister fysisk og psysisk overskud til at prøve
kræfter med arbejdsmarkedet igen. Det skal der selvfølgelig
være mulighed for.
Derfor kan kommunerne i dag beslutte, at en tilkendt før-
tidspension kan gøres hvilende, hvilket vil sige, at pensions-
udbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pen-
sionsudbetalingen genoptaget ved henvendelse til kommu-
nen.
Det kan for eksempel ske, hvis det viser sig, at forudsæt-
ningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder. Der
skal i så fald ikke søges om og tilkendes pension på ny.
På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)
hjemmeside forklares hensigten med reglen således:
»Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, der har til formål
at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordnin-
gen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelses-
grundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes«
(»Frakendelse og hvilende pension – førtidspension (ny ord-
ning)«, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 9.
december 2016).
Det er en rigtig god hensigt, som forslagsstillerne kun kan
bakke op om. Problemet er bare, at førtidspensionister, der
har fået tilkendt deres pension pr. 1. januar 2003 og fremef-
ter kan få deres førtidspension frakendt igen, hvis kommu-
nen finder, at der er sket en væsentlig forbedring af arbejds-
evnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Den usikkerhed, der dermed er indsat i loven vedrørende
førtidspensioner, der er tildelt førtidspension pr. 1. januar
2003 og frem, har desværre den effekt, at mange førtidspen-
sionister slet ikke tør prøve kræfter med en mere aktiv hver-
dag og herunder beskæftigelse. Især mange højtuddannede
er bange for at få frakendt deres førtidspension ved selv få
timers beskæftigelse, og det kan betyde, at de vælger at ar-
bejde mindre, end de ellers ville have gjort, at arbejde sort
eller slet ikke at arbejde overhovedet.
Lovgivningen giver myndighederne stor fortolkningsfri-
hed med risiko for, at den enkelte bliver behandlet forskel-
ligt, alt efter kommunernes sagsbehandlingspraksis. Dels er
det uklart, hvornår man kan vurderes at have genvundet sin
arbejdsevne, men særlig spørgsmålet om varighed står hen i
det uvisse. Hvornår er arbejdsevnen varigt forbedret? Og
hvornår tjener man nok til at kunne betragtes som selvfor-
sørgende?
Fortolkningsfriheden skaber stor usikkerhed og gør det
svært for mange førtidspensionister at navigere i reglerne og
træffe beslutninger. Derfor er det oplevelsen for mange før-
tidspensionister, at det vil være mest trygt og derfor bedst
blot at lade være med at arbejde.
En eventuel frakendelse af førtidspensionen kræver, at
kommunen starter en længere sagsbehandlingsproces og fø-
rer en omfattende kontrol med førtidspensionisten.
Meget få personer ender i dag med at få frakendt førtids-
pension mod deres vilje, og den økonomiske gevinst for
kommunen udhules af mange omkostninger og et stort og
omfattende bureaukrati. En eventuel frakendelse har således
både store samfundsøkonomiske og menneskelige omkost-
ninger.
For førtidspensionisten vil processen skabe stor usikker-
hed og utryghed. At søge om tilkendelse af førtidspension er
nemlig for mange førtidspensionister forbundet med en lang
og sej tid i det offentlige system, der ifølge 3F᾽s analyse i
gennemsnit tager 3 år og 4 måneder og mange tilfælde læn-
gere, jf. »Lang proces: Kronisk syge venter i snit mere end
tre år på førtidspension«, Avisen.dk den 9. maj 2016. Derfor
er mange mennesker grundlæggende meget bange for at
skulle igennem denne proces igen, hvilket afholder dem fra
at tage et job med risiko for at få frakendt førtidspension og
senere få tilbagefald.
For den store gruppe af førtidspensionister, der har fået til-
kendt førtidspension efter 2003, og som derfor risikerer at få
frakendt deres førtidspension, er bestemmelsen samlet set
kontraproduktiv – flere ville selv have sat deres førtidspensi-
on på hvile, hvis denne bestemmelse i lovgivningen ikke
havde været der. Der er mange, som ønsker at afprøve deres
arbejdsevne, men frygter for deres førtidspension. Uden at
have vished for, at de ikke skal igennem en ny ansøgning,
hvis de igen skulle komme i målgruppen for at få førtidspen-
sion, forsøger de aldrig, og de forlader derfor aldrig frivilligt
deres førtidspension – også selv om de måske har mulighe-
den.
Det er med andre ord en brist i lovgivningen, der sikkert
har haft gode intentioner, men i realiteten har store negative
konsekvenser, både for samfundet og den enkelte borger.
2
Skriftlig fremsættelse
Torsten Gejl (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om førtidspension som en
permanent rettighed, der ikke efterfølgende kan fratages.
(Beslutningsforslag nr. B 114)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3