Fremsat den 31. marts 2017 af Finn Sørensen (EL), Pelle Dragsted (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19858

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B113/20161_B113_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 31. marts 2017 af Finn Sørensen (EL), Pelle Dragsted (EL), Christian Juhl (EL),
    Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ret til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
    Folketinget pålægger regeringen senest den 31. december 2017 at fremsætte lovforslag om ret til tidlig tilbagetrækning betin-
    get af antal år på arbejdsmarkedet.
    Beslutningsforslag nr. B 113 Folketinget 2016-17
    AX019858
    Bemærkninger til forslaget
    Næsten halvdelen af LO-medlemmerne mener, at de vil få
    vanskeligt ved at blive i deres nuværende job, indtil de kan
    gå på pension. En fjerdedel af 3F᾽s medlemmer har forladt
    arbejdsmarkedet, inden de fylder 60 (»Flere gode år på ar-
    bejdsmarkedet«, LO, november 2016.) En fjerdedel af
    FOA᾽s medlemmer forventer ikke at kunne blive på arbejds-
    markedet, til de fylder 60 (»Kampen om seniorårene«, Lars
    Olsen, FOA, 2015).
    Det hænger selvfølgelig sammen med, at disse grupper
    har et hårdt arbejdsliv, men det forstærkes af det faktum, at
    faglærte og ufaglærte starter på arbejdsmarkedet 7 år tidlige-
    re end akademikerne. Samtidig er der en meget stor forskel
    på levealderen, hvor den fattigste fjerdedel lever næsten 10
    år kortere end den rigeste fjerdedel. Der er derfor et stort øn-
    ske i befolkningen om, at der skabes muligheder for gradvis
    tilbagetrækning og en lavere pensionsalder.
    Men flertallet i Folketinget ser helt anderledes på det.
    Gennem »Velfærdsaftalen« fra 2006 (»Aftale om fremtidens
    velstand og velfærd og investeringer i fremtiden«, Finansmi-
    nisteriet 2006), »Tilbagetrækningsreformen« fra 2011 (»Af-
    tale om en senere tilbagetrækning«, Finansministeriet 2011)
    og de efterfølgende forhøjelser af pensions- og efterlønsal-
    deren har flertallet i Folketinget tilsluttet sig, at folkepen-
    sionsalderen løbende skal sættes i vejret i takt med stignin-
    gen i middellevetiden. Hvis aftalerne efterleves, vil det bety-
    de, at en 30-årig i dag først kan gå på pension, når hun er
    72,5 år. Hvis hun er 18, må hun vente, til hun er 74 år. Den
    siddende regering har oven i købet foreslået at fremrykke
    forhøjelsen af pensionsalderen yderligere.
    Det er helt ude af trit med, hvordan et flertal i befolknin-
    gen ser på det. Målinger viser, at et klart flertal afviser at
    forhøje pensionsalderen, og at ni ud af ti ønsker bedre mu-
    ligheder for tidligere tilbagetrækning (Berlingske Business:
    »Danskerne vender ryggen til Løkkes pensionsplaner«, den
    4. januar 2017). Mere end 210.000 har skrevet under på 3F᾽s
    underskriftindsamling imod højere pensionsalder.
    Protesten mod højere pensionsalder forstærkes af de øvri-
    ge stramninger, som har udhulet trygheden for lønmodtager-
    ne: Udfasning af efterlønsordningen for de grupper, der har
    mest brug for den, stramning af dagpengereglerne og af ad-
    gangen til sygedagpenge og førtidspension, samt kontant-
    hjælpsloft og 225-timersregel.
    På den baggrund foreslår Enhedslisten en omlægning af
    mulighederne for tilbagetrækning, så langturschaufføren,
    pædagogen og mureren skal have ret til lige så mange gode
    seniorår som professoren og direktøren. Tilbagetræk-
    ningsmulighederne skal baseres på et objektivt krav om an-
    tal år på arbejdsmarkedet som den bedste metode til at sikre
    et værdigt seniorliv for de grupper, der kom på arbejdsmar-
    kedet i en tidlig alder. Et udgangspunkt for det videre arbej-
    de med at skabe bedre tilbagetrækningsmuligheder kan være
    Enhedslistens forslag til et godt seniorliv (Enhedslisten:
    »Godt seniorliv til alle«, baggrundsnotat februar 2017).
    Enhedslistens forslag om et godt seniorliv går ud på føl-
    gende: Efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 års medlem-
    skab af A-kassen har man ret til at trække sig tilbage på dag-
    pengesats, indtil man når pensionsalderen (seniortid). Efter
    35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af A-kassen
    har man ret til gå ned i tid, hvor de manglende timer kom-
    penseres med dagpenge (seniorløn). Forslaget koster næsten
    10 mia. kr. ekstra om året, men er fuldt finansieret, bl.a. ved
    fjernelse af fradrag i topskat ved pensionsindbetalinger og
    beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst, jf. for-
    slagets side 27 og 28.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Finn Sørensen (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til tidlig
    tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
    (Beslutningsforslag nr. B 113)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3