B 59 - svar på spm. 2 om, hvad den historiske begrundelse er for det offentlige i Danmarks ejerskab, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 30. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 59, forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af Danmarks Økologiske Jordbrugerfond stillet den 3. marts 2017 af Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 2 til B 59
”Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 1 oplyse, hvad den historiske begrundelse er for ejerskabet,
og findes der klausuler på arealerne, som betyder, at ejerskabet skal forblive offentligt fremover?”.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Som det fremgår af
opgørelsen ”Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform 2014” fra Aarhus Universitet, er
Miljø- og Fødevareministeriet den offentlige myndighed, der har det største landbrugsareal, idet dette
udgør 85 pct.af det statsligt ejede landbrugsareal og 44 pct. af det samlede offentlige ejede
landbrugsareal på opgørelsestidspunktet. Besvarelsen nedenfor refererer udelukkende til Miljø- og
Fødevareministeriets arealer.
Med henblik på en effektiv forvaltning er der er løbende sket en samling af de statslige naturarealer,
herunder naturarealerne undergivet landbrugsmæssig aktivitet, under Naturstyrelsen. Ca. 25.000 ha
af naturarealerne udgøres af permanente græsarealer, hvor der foregår en landbrugsmæssig aktivitet i
form af græsning. Det er f.eks. strandenge, overdrev og anden lysåben natur. Disse arealer indgår
generelt som integrerede dele i de større sammenhængende statslige naturområder og drives med
henblik på at varetage de biodiversitetsmæssige interesser samtidig med, at offentligheden som
udgangspunkt har fri og uhindret adgang til arealerne. Som eksempler på sådanne arealer kan nævnes
større sammenhængende strandenge ved Vest Stadil Fjord, overdrevsarealer i Mols Bjerge og Nordby
Bakker på Nordsamsø. Ofte vil der ikke være rent lovgivningsmæssige barrierer for, at staten kan
afhænde sådanne større sammenhængende naturområder, mens der kan være lovgivningsmæssige
barrierer, hvis der f.eks. skal sælges enkeltstående lysåbne arealer i skovene, da de vil være omfattet af
fredskovspligt, eller hvis det kræver udstykning mv. i fredede områder eller indenfor
strandbeskyttelseslinjen mv.
I Landbrugs- og Fiskeristyrelsen erhverves arealer primært i forbindelse med jordfordelinger.
Arealerne anvendes i forbindelse med vådområdeprojekter enten til selve vådområderne eller som
erstatningsjord til de private lodsejere, som indgår i vådområdeprojekterne, og arealbeholdningen er
derfor af en midlertidig karakter. Styrelsen ligger typisk inde med arealerne i 2-3 år, hvorefter
overskydende arealer bliver solgt ved udbud. I 2016 var den midlertidige arealbeholdning på ca. 2.500
ha landbrugsjord og ca. 500 ha anden jord.
Esben Lunde Larsen / Ulla Heiden
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
B 59 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt