Svar på spm. nr. S 946: Hvad er det for »resultater«, som ministeren efterlyser fra KVINFO i sin kommentar til Politiken torsdag den 23. marts, siden hun overvejer at lukke institutionen og/eller sammenlægge den med Det Kongelige Bibliotek?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på S946 om KVINFO.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S946/svar/1394902/1738780.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 17/01134-2 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 30. marts 2017 Folketingsmedlem Trine Torp (SF) har den 23. marts 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. S 946, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Hvad er det for »resultater«, som ministeren efterlyser fra KVINFO i sin kommentar til Politiken torsdag den 23. marts, siden hun overvejer at lukke institutionen og/eller sammenlægge den med Det Kongelige Bibliotek? Svar: Jeg går ud fra, at der tænkes på min afsluttende bemærkning i mit indlæg i Politiken den 23. marts 2017: ”Væsentligst er ikke institutionerne, men resultaterne”. Udsagnet er udtryk for min helt grundlæggende holdning, at det er indholdet og resultaterne set i borgernes perspektiv, der er afgørende – ikke institutionerne. Som det også fremgår af mit indlæg, lukker jeg ikke KVINFO. Min beslutning om at flytte KVINFOs biblioteksopgave til Det Kgl. Bibliotek er taget som led i den samling af biblioteksopgaverne, der er sket i de seneste år, hvor en række mindre biblioteker – ikke mindst set i lyset af digitaliseringen – er lagt sammen med Det Kgl. Bibliotek. Biblioteksopgaven vil her indgå i en stærk biblioteksfaglig organisation til gavn for borgerne. Mette Bock 2016-17 S 946 endeligt svar Offentligt