Svar på spm. nr. S 939: Hvordan vil ministeren sikre den fortsatte udvikling og spredning af kønsforskningens resultater til en bredt interesseret offentlighed og styrke ligestillingen i Danmark, som ligger som opgaver i KVINFO resultatkontrakt med Kulturministeriet, når man nedlægger institutionen og lægger den sammen med Det Kongelige Bibliotek?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S939 om sikring af kønsforskningens resultater og KVINFO.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S939/svar/1394899/1738774.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 17/01115-2
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
30. marts 2017
Folketingsmedlem Trine Torp (SF) har den 22. marts 2017 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 939, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre den fortsatte udvikling og spredning af kønsforskningens
resultater til en bredt interesseret offentlighed og styrke ligestillingen i Danmark, som
ligger som opgaver i KVINFO resultatkontrakt med Kulturministeriet, når man
nedlægger institutionen og lægger den sammen med Det Kongelige Bibliotek?
Svar:
Jeg nedlægger ikke KVINFO, men lægger den biblioteksopgave, som KVINFO har
varetaget, ind under Det Kgl. Bibliotek, hvor opgaven vil indgå i en stærk
biblioteksfaglig organisation.
Det er ikke min opfattelse, at konsolideringen af Kulturministeriets
forskningsbiblioteker vil være til hinder for den fortsatte forskning i og formidling om
ligestilling. Jeg er sikker på, at køn og ligestilling også fremover vil være genstand for
forskning, debat og formidling.
Det bemærkes, at KVINFO senest havde en rammeaftale med Kulturministeriet for
perioden 2009-2012. Der er herefter ikke indgået aftale med KVINFO, da der iht.
ministeriets resultatstyringspolitik normalt ikke indgås rammeaftaler med
statsinstitutioner, hvis tilskud er under 10 mio. kr.
Mette Bock
2016-17
S 939 endeligt svar
Offentligt