KOM (2013) 0535 - svar på spørgsmål 1 om fordele for henholdsvis Danmark og de andre EU-lande ved dansk deltagelse i den kommende Eurojustforordning, fra justitsministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 30. marts 2017
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Dansk deltagelse i den kommende Eurojustforordning
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministe-
riets besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2013) 0535 af 3. marts 2017
vedrørende dansk deltagelse i den kommende Eurojustforordning.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0535 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 KOM (2013 0535), som Fol-
ketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 3. marts 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 30. marts 2017
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Hanne Louise Jensen
Sagsnr.: 2017-0032/06-0084
Dok.: 2244362
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0535 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 KOM (2013) 0535 fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes som opfølgning på samråd i Europaudvalget
om samrådsspørgsmål E den 3. marts 2017 redegøre for forde-
le for henholdsvis Danmark og de andre EU-lande ved dansk
deltagelse i den kommende Eurojustforordning.”
Svar:
Eurojust er anklagemyndighedens pendant til Europol, og samarbejdet i
Eurojust og Europol hænger meget tæt sammen. Hvor Europol varetager
det operationelle, politimæssige samarbejde i straffesager, er Eurojust et
samarbejde mellem de europæiske anklagemyndigheder, der varetager det
retlige samarbejde.
Samarbejdet i Eurojust er således af central betydning for den danske an-
klagemyndigheds arbejde med straffesager om alvorlig grænseoverskri-
dende kriminalitet. Samarbejdet skal sikre, at anklagemyndighedernes ar-
bejde på tværs af grænserne foregår effektivt og smidigt.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Eurojust er et EU-agentur oprettet i 2002 med det formål at
fremme og forbedre koordineringen og samarbejdet mellem de
kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne, når de be-
skæftiger sig med alvorlig grænseoverskridende kriminalitet,
såsom organiseret kriminalitet, korruption, narkotikahandel og
terrorisme.
Eurojust er placeret i Haag i Holland og opfylder sin kerneop-
gave ved at lette gensidig retshjælp i straffesager og fuldbyr-
delse af instrumenter om gensidig anerkendelse, som f.eks. den
europæiske arrestordre og den europæiske konfiskationsordre,
der sikrer gennemførelse af nationale konfiskationsafgørelser i
andre stater. Eurojusts opgave er at øge effektiviteten, når
medlemsstaternes efterforskende og retsforfølgende myndig-
heder (i Danmark i første række politiet og anklagemyndighe-
den) behandler straffesager med grænseoverskridende elemen-
ter.
Formålet med Eurojust er dermed at bidrage til, at straffesager
i medlemsstaterne behandles hurtigt og effektivt og at bistå
med at få bragt eventuelle lovovertrædere for retten inden for
rimelig tid under iagttagelse af alment accepterede retssikker-
hedsgarantier. Eurojust bistår derfor også i praksis med straffe-
3
sager, der vedrører andet end organiseret kriminalitet, f.eks. i
forbindelse med indkaldelser mv. overfor vidner bosiddende i
udlandet, hvor der foreligger særlige vanskeligheder med at få
kontakt til og efterfølgende at få afhørt vidnet (f.eks. via video-
link).
Eurojusts arbejde handler således i vid udstrækning om at løse
udfordringer og praktiske problemer med baggrund bl.a. i de
forskelle, der er og også fremover må forventes at være mel-
lem medlemsstaternes nationale retssystemer.
Aktiviteterne i Eurojust vedrører mest samarbejde mellem de
kompetente nationale myndigheder i medlemsstaterne. Dog
kan Eurojust også samarbejde med lande uden for EU. Dette
samarbejde har stigende betydning, også for Danmark. I de se-
nere år har der gennem Eurojust været etableret samarbejde
med bl.a. Norge, Schweiz, USA, Colombia og Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien i forbindelse med behand-
lingen af danske straffesager.
Hver medlemsstat i EU er repræsenteret ved et nationalt med-
lem og en national desk ved Eurojust. Derudover har en række
ikke EU-lande, som for eksempel Norge, Schweiz og USA fa-
ste repræsentanter knyttet til Eurojust. Eurojust har således en
struktur, der på dette punkt svarer til Europols. Europol og Eu-
rojust sidder ikke i samme bygning, men Eurojust flytter i
2017 ind i en ny bygning meget tæt på Europol.
Eurojust handler i forhold til konkrete, operationelle sager altid
gennem de nationale medlemmer og desks. De nationale med-
lemmer udgør tilsammen Eurojusts kollegium, der primært ta-
ger sig af mere overordnede spørgsmål, herunder navnlig ved-
rørende administration/institutionelle forhold, strategisk plan-
lægning og budget. Eurojust kan som agentur eller gennem
kollegiet ikke træffe beslutninger, der er bindende for med-
lemsstaterne i konkrete, operationelle sager.
2. Det danske medlem i Eurojust er en statsadvokat, der arbej-
der fuld tid i Haag. Den danske desk i Eurojust har også en
stedfortræder og to assistenter for det nationale medlem samt
en sekretær.
Kerneopgaven for den danske desk i Eurojust er – i overens-
stemmelse med det generelle mandat for Eurojust – navnlig at
deltage i bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende krimi-
nalitet. Dette sker ved at yde forskellige former for bistand til
politiet og anklagemyndigheden i Danmark i konkrete, opera-
tionelle straffesager med internationale dimensioner, i det om-
fang sagerne i Danmark eller en anden medlemsstat involverer
retligt samarbejde, som typisk omhandler grænseoverskriden-
de indhentelse af beviser. Det kan f.eks. være, når der skal ran-
4
sages, foretages afhøringer, ske beslaglæggelse eller etableres
telefonaflytninger i udlandet eller eventuelt, når et fælles efter-
forskningshold skal etableres. Den danske desk ved Eurojust
bistår på tilsvarende måde udenlandske anklagere og dommere
med at få bistand fra politiet og anklagemyndigheden i Dan-
mark.
Som anført indebærer samarbejdet gennem Eurojust, at repræ-
sentanter for medlemsstaterne sidder fysisk i samme bygning
og er i hyppig, personlig kontakt med hinanden. De har hver
især omfattende kontaktnet til anklagemyndigheden, domsto-
lene og politiet i deres hjemlande, som de kan gøre brug af
uden yderligere formaliteter. Arbejdssproget i Eurojust er en-
gelsk, og samarbejdet giver mulighed for hurtigt og effektivt at
få bistand i konkrete, operationelle sager (nogle gange endda
inden for få timer). Dette er en forskel i forhold til andet, mere
traditionelt internationalt retligt samarbejde, der stadig som
udgangspunkt bygger på, at der fremsendes skriftlige anmod-
ninger o.l. til andre staters myndigheder, hvorefter man afven-
ter et skriftligt svar fra den anmodede stat og i givet fald en
imødekommelse af anmodningen. Eurojust kan smidiggøre
denne proces og sikre effektiv kommunikation og koordination
mellem de involverede nationale myndigheder. Eurojust har
herudover, som det vil blive beskrevet i det følgende, skabt el-
ler understøttet en række innovative samarbejdsformer.
3. Den danske desk ved Europol varetager det operationelle,
politimæssige samarbejde i forhold til straffesagerne, dvs. i til-
fælde der ikke involverer beslutninger truffet af anklagere og
dommere. Man skal dog have for øje, at det grundlæggende er
de samme straffesager om alvorlig kriminalitet, som Europol
og Eurojust arbejder på, og at det politimæssige og retlige
samarbejde dermed er ”to sider af samme sag”. Der er heller
ikke i praksis skarpe afgrænsninger mellem det retlige og det
politimæssige internationale samarbejde.
Afgrænsningen mellem politimæssigt og retligt samarbejde er
endvidere ikke særlig skarpt særligt set med danske øjne, fordi
politiet og anklagemyndigheden i Danmark arbejder tæt sam-
men i en integreret struktur i politikredsene. Hertil kommer, at
samarbejdet om de konkrete straffesager mellem politi og an-
klager i Danmark ofte kan foregå ganske uformelt.
I mange andre EU-lande er der derimod ofte en langt højere
grad af opsplitning mellem politi og anklagere og deres funkti-
on i straffeprocessen. Politiet vil ofte høre under indenrigsmi-
nisterierne, hvorimod anklagemyndigheden og domstolene hø-
rer under justitsministerierne. Endvidere medvirker domstolene
i nogle EU-lande på en helt anden og aktiv måde under efter-
forskningen, end det ses i Danmark, navnlig gennem forskelli-
ge varianter af undersøgelsesdommersystemer. Disse forhold
5
forklarer også delvis opbygningen af Europol og Eurojust som
to forskellige institutioner.
4. Ligesom det er tilfældet i Danmark, arbejder politi og ankla-
gere også i Haag tæt sammen om straffesagernes behandling.
Det er set fra et praktisk synspunkt ikke så afgørende, om det
er Europol eller Eurojust, der formidler samarbejde og bistand
i en konkret sag. Det afgørende er, at man kan opnå resultater
til gavn for sagernes behandling, og de bedste resultater opnås
oftest ved, at begge desks arbejder sammen og maksimalt ud-
nytter de forskellige samarbejdsrelationer og muligheder. Dis-
se kan i øvrigt variere ganske meget fra land til land afhængig
af, hvordan de nationale politimyndigheder og retssystemer er
opbygget.
Det anførte indebærer, at samarbejdet formidlet gennem Euro-
just ofte knytter sig til og supplerer det politimæssige samar-
bejde formidlet gennem Europol, og samarbejdet mellem det
nationale medlem for Danmark ved Eurojust og den danske
desk hos Europol indebærer derfor hyppige kontakter og mø-
der.
Af særlig betydning for samarbejdet mellem politi og ankla-
gemyndigheder i forskellige medlemsstater er endvidere mu-
lighederne for hos Eurojust at arrangere forskellige koordine-
ringsaktiviteter rettet mod efterforskningen og en eventuel se-
nere retsforfølgning ved domstolene.
Eurojust arrangerer således årligt et større antal koordine-
ringsmøder og koordineringscentre om konkrete straffesager
mellem forskellige medlemsstaters politipersonale, anklagere
og undersøgelsesdommere og yder økonomisk støtte til rejse-
og hotelomkostninger for deltagerne. Tolkning til og fra for-
skellige sprog er stadig en udpræget nødvendighed i de fleste
sager, og Eurojust arrangerer og betaler for tolkning til møder-
ne. Initiativet til møderne kommer altid fra en eller flere med-
lemsstater og tages af de nationale desks efter drøftelser med
hjemlandets kompetente myndigheder. Der kan være tale om
møder i sager, der involverer to eller tre medlemsstater eller et
meget stort antal stater, herunder også ikke-medlemsstater.
Som et eksempel på de sidste kan nævnes koordineringsmøder
og koordineringscentre om f.eks. omfattende skatte- og moms-
svig eller møderne om de såkaldte ”Panama Papers”.
Herudover støtter Eurojust oprettelsen af fælles efterforsk-
ningshold. Etableringen af holdene sker ofte i tilknytning til
koordineringsmøder eller andre koordineringsaktiviteter. Ini-
tiativet kommer fra en eller flere medlemsstater repræsenteret
ved de nationale desks. Eurojust kan yde økonomisk støtte til
bl.a. rejse- og opholdsomkostninger i forbindelse med efter-
forskningen samt til oversættelse af dokumenter og tolkning.
6
Den danske desk ved Europol er som udgangspunkt meget in-
volveret i disse aktiviteter. Danmark har siden 2008 og til dato
deltaget i 20 fælles efterforskningshold. Navnlig i de seneste år
har denne samarbejdsform fået stigende betydning for Dan-
mark. Således deltog Danmark i 2016 i 5 efterforskningshold,
der blev økonomisk støttet af Eurojust. De fælles efterforsk-
ningshold med dansk deltagelse og støtte fra Eurojust har bl.a.
vedrørt sager om korruption, bestikkelse og hvidvask, røveri
(bl.a. hjemmerøverier), tyverier af biler, terrorisme (3 tilfælde),
narkotika- og bandekriminalitet, menneskesmugling, menne-
skehandel og bedrageri. Danmark har deltaget i fælles efter-
forskningshold med UK, Sverige, Belgien, Tyskland, Frankrig,
Estland, Spanien, Rumænien og Tjekkiet.
De nationale medlemmer/desks ved Eurojust yder herudover i
øvrigt bistand i en bred vifte af straffesager og med hensyn til
mange forskellige spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med
behandling af straffesager med grænseoverskridende elemen-
ter. Den danske desk kan således hjælpe med at fremskaffe tid-
ligere straffedomme fra andre stater vedrørende personer, der
retsforfølges i Danmark, eller oplysninger om hvorvidt et for-
hold også er strafbart i en anden stat, og om forholdet i givet
fald er forældet. En del henvendelser via de nationale desks
ved Eurojust vedrører i øvrigt behovet for at få oplysninger,
om hvor langt sagsbehandlingen af f.eks. en retsanmodning er
kommet i den anden stat. Henvendelserne kan tillige indeholde
ønsker om at få koordineret forskellige efterforskningsskridt
og om at få sagsbehandlingen fremskyndet i det anmodede
land.
Eurojust deltager også i det grænseoverskridende samarbejde
med at opspore, beslaglægge og konfiskere udbytte fra strafba-
re handlinger. Samarbejdet gennem de nationale desks ved Eu-
rojust er dermed med til at søge at sikre, at kriminelle ikke får
mulighed for at sikre udbyttet af deres kriminalitet ved, at de,
som det i betydeligt omfang sker, gemmer udbyttet i andre sta-
ter, f.eks. gennem investeringer i fast ejendom, både, luksusbi-
ler eller ved anbringelse af betydelige beløb på bankkonti.
5. Eurojust registrerede i 2016 i alt 2306 nye sager (en del
uformelle henvendelser registreres ikke). Bedrageri, anden be-
rigelseskriminalitet og narkotikakriminalitet var blandt de hyp-
pigst forekommende sagskategorier. Menneskehandel var ho-
vedforbrydelsen i 93 sager, menneskesmugling i 65 sager og
terrorisme i 67 sager. Cybercrime har også stigende betydning
i sagerne. Der blev herudover arrangeret 250 koordinerings-
møder og 10 koordineringscentre. Eurojust støttede i 2016 i alt
148 fælles efterforskningshold.
Danmark var i 2016 enten anmodende eller anmodet medlems-
stat i 144 nye Eurojust-sager og deltog i egentlige koordine-
7
ringsmøder vedrørende 15 sager. Arbejdet på en lang række
ældre sager fortsatte. Danmark deltager i begyndelsen af 2017
fortsat i eller er på vej til at deltage i flere fælles efterforsk-
ningshold oprettet med bistand fra Eurojust. Holdene vedrører
bl.a. menneskesmugling, bedrageri, narkotikakriminalitet og
terrorisme.
6. Som eksempler på sager, hvor Danmark har deltaget i koor-
dinering gennem Eurojust kan nævnes følgende:
Jørgensens Hotel - Terrorisme
Den 10. september 2010 eksploderede en bombe på Jørgensens
Hotel i København. Umiddelbart efter blev en yngre mand an-
holdt. Det stod klart, at manden havde forårsaget sprængnin-
gen, men mandens identitet lod sig ikke umiddelbart klarlæg-
ge. Da det viste sig, at manden havde forbindelse til Belgien,
blev et samarbejde med de belgiske myndigheder indledt, som
bl.a. involverede Eurojust. I den forbindelse blev der mellem
Danmark og Belgien etableret et fælles efterforskningshold
økonomisk støttet af Eurojust. Gerningsmandens identitet blev
fastslået – der var tale om en 23-årig belgisk statsborger med
tjetjensk baggrund bosiddende i Liege – ligesom en række ef-
terforskningsskridt blev foretaget i Belgien og Danmark inden
for rammerne af den aftale, der var indgået om efterforsk-
ningsholdet. Ved Københavns Byrets dom af 31. maj 2011
blev gerningsmanden idømt 12 års fængsel for terrorisme og
overtrædelse af våbenloven samt udvist af Danmark for be-
standig.
Hjemmerøverier i Nordsjælland
I 2011 blev der i Nordsjælland begået flere grove røverier mod
navnlig ældre personer i deres egne hjem. Efterforskning i rø-
verisagerne ledte Nordsjællands Politi på sporet af personer
bosiddende i Danmark og udenlandske statsborgere, der på
baggrund af familierelationer til disse personer kom på besøg i
Danmark. Efterforskningen afdækkede meget omfattende plan-
lagt, organiseret og erhvervsmæssig berigelseskriminalitet, der
udover røverierne omfattende bl.a. tyverier, hæleri og social-
bedrageri. Da der fremkom oplysninger om, at de mistænkte
havde forbindelser til lignende kriminalitet i Tyskland, Slove-
nien og eventuelt Sverige, blev der indkaldt til koordinerings-
møde mellem disse lande og Danmark i Eurojust. De danske
og tyske myndigheder etablerede et fælles efterforskningshold
støttet økonomisk af Eurojust. Ved et hjemmerøveri i Tyskland
var en ældre mand i øvrigt afgået ved døden. I forbindelse med
koordineringsmøder i Eurojust blev sagernes tilrettelæggelse i
Danmark, Tyskland og Slovenien aftalt, herunder spørgsmål
om brug af europæiske arrestordrer. Ved Helsingør Rets dom
af 6. juli 2012 blev fire tiltalte idømt fængsel i henholdsvis 3 år
og 6 måneder, 1 år og 6 måneder, 3 år og 2 år. To af de tiltalte
blev udvist af Danmark for bestandig.
8
Sag om udlevering af en græsk statsborger til strafforfølgning i
Grækenland, der blev hjemvist til fornyet behandling i Justits-
ministeriet (Højesterets dom af 17. december 2012)
De græske myndigheder havde i henhold til en europæisk ar-
restordre anmodet om, at en græsk statsborger blev udleveret
til strafforfølgning i Grækenland for forhold begået i 2004-05.
Det fremgik endvidere af sagen, at den græske statsborger i
2007 var blevet dømt for overtrædelse af checkloven, og at de
samme checkforhold tillige var omfattet af arrestordren, dog
således, at handlingen nu blev henført til en anden straffebe-
stemmelse.
Til brug for vurderingen af dette spørgsmål tilvejebragte det
danske nationale medlem ved Eurojust oplysninger fra sin græ-
ske kollega, hvilke er gengivet i højesteretsdommen.
Højesteret fastslog bl.a. på denne baggrund, at der var tale om
”samme strafbare handling”, hvorfor der ikke kunne ske udle-
vering i dette forhold. Herefter, og da den græske statsborgers
seneste straffeattest kun omfattede domme afsagt indtil 2001,
var sagen ikke tilstrækkeligt oplyst vedrørende de øvrige for-
hold i arrestordren, hvorfor sagen blev hjemvist til Justitsmini-
steriet til fornyet behandling.
Opsporing og konfiskation af meget betydeligt udbytte fra nar-
kotikakriminalitet
Det nationale danske medlem ved Eurojust har igennem flere
år bistået Statsadvokaten for særlig økonomisk og international
kriminalitet med at få fuldbyrdet konfiskation af et meget be-
tydeligt økonomisk udbytte fra bl.a. omfattende indsmuglinger
af hash til Danmark. Hovedmanden er blevet idømt 10 års
fængsel. Udbyttet var navnlig investeret i lejligheder i Portu-
gal, Spanien og Bulgarien. Sagen er endnu ikke endelig afslut-
tet. Det foreløbige resultat af bl.a. samarbejdet med de øvrige
nationale desks ved Eurojust er, at der er tilgået den danske
statskasse ca. 391.000 Euro (svarende til næsten 3 millioner
danske kroner), efter at lejligheder i Spanien og Bulgarien er
blevet solgt, og salgssummerne er blevet delt mellem de invol-
verede stater.
Sag om fremme af terrorvirksomhed. Frakendelse af statsbor-
gerskab (Højesteretsdom af 8. juni 2016)
Tiltalte, der i landsretten var straffet med fire års fængsel for
fremme af terrorvirksomhed, blev i Højesteret frakendt sit dan-
ske statsborgerskab samt dømt til udvisning af Danmark med
indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte var i landsretten dømt for fremme af terrorisme mv.
ved at have ført propaganda til fordel for al-Qaida og tilknytte-
9
de terrorgrupper gennem en lang række opslag på Facebook og
ved mails samt ved at redigere og udgive tre bøger. For Høje-
steret angik sagen kun frakendelse af statsborgerskab og ud-
visning.
Der var under sagens efterforskning og videre behandling gen-
nem Eurojust etableret et fælles efterforskningshold mellem
Danmark og en anden EU-medlemsstat.
Efter en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på
den anden side en frakendelses betydning for tiltalte på grund-
lag af en vurdering af hans forhold, herunder hans tilknytning
til Danmark og det andet land, hvor han er statsborger, hans
aktuelle familiemæssige forhold og hans sprogkundskaber, til-
trådte Højesteret, at han burde frakendes sit danske statsbor-
gerskab.
Højesteret fandt også, at betingelserne i udlændingeloven for at
udvise tiltalte var opfyldt, idet en udvisning ikke vil være i
strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-
tikel 8 om ret til familieliv.
Landsrettens dom om frakendelse af statsborgerskab og udvis-
ning blev derfor stadfæstet.
Operation Hvepsebo
Cirka 95 personer blev den 25. februar 2015 anholdt af Nord-
sjællands Politi i en omfattende aktion ved navn »Hvepsebo«
rettet mod et kriminelt netværk, der har opereret både i Dan-
mark og Rumænien og som ved hjælp af udnyttelse af perso-
ners identiteter har bedraget SKAT, banker, långivere og al-
mindelige handlende for meget betydelige beløb. Et større an-
tal personer blev varetægtsfængslet. 62 forskellige adresser
blev ransaget under aktionen, og cirka 15 af de anholdte mis-
tænkes for menneskehandel, dokumentfalsk og bedrageri. De
anholdte var fortrinsvis rumænske statsborgere, men der er og-
så en mand af syrisk oprindelse, en dansk advokat og en dansk
revisor blandt de anholdte.
Politiaktionen fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster efter
fem måneders intensiv efterforskning og skete i samarbejde
med Udlændingestyrelsen, Center mod Menneskehandel
(CMM), Skat, Rigspolitiet, Statsadvokaten for særlig økono-
misk og international kriminalitet (SØIK) og efter at et samar-
bejde var blevet etableret med rumænsk politi og anklagemyn-
dighed gennem den danske og rumænske desk ved Eurojust.
Der afholdtes koordineringsmøder hos Eurojust i sagen med
deltagelse af danske og rumænske efterforskere og anklagere,
ligesom der blev etableret et fælles efterforskningshold mellem
Danmark og Rumænien med støtte fra Eurojust. Der er allerede
10
faldet dom i byretten i flere sager med langvarige fængsels-
straffe til følge for bl.a. omfattende menneskehandel. Sagerne
verserer nu for landsretten. Der er ydet økonomisk støtte til det
fælles efterforskningshold fra Eurojust svarende til 544.087
DKK.
Bedrageri med tilbagebetaling af udbytteskat
Sagen om bedrageri over for den danske stat (SKAT) med hen-
syn til 12,3 milliarder kroner behandles med omfattende bi-
stand fra Eurojust i form af afholdelse af koordineringsmøder,
videokonferencer samt økonomisk støtte til et fælles efter-
forskningshold.”
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Kommissionen i juli 2013 fremsatte
et forordningsforslag om Eurojust, som har til formål at erstatte det nuvæ-
rende Eurojust med et nyt EU-agentur. Forslaget forhandles fortsat, og det
er således usikkert, hvorledes det nye retsgrundlag for Eurojust vil komme
til at se ud.