Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Undervisningsudvalget
Christiansborg
30-03-2017
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar ad
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse (Indførelse af investeringsrammer på
selvejeområdet), som er fremsat den 30. marts 2017.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget 2016-17
L 184 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
Marts 2017
Sagsnr.: 202.56M.351
Oversigt over indkomne høringssvar – udkast til forslag til lov om ændring af lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet).
Høringssvar
modtaget ved
fristens udløb
Bemærkninger
Ja Nej
Akademikerne
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler Xi
X
Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks Vejlederforening X X
Dansk Arbejdsgiverforening X X
Dansk Byggeri X X
Dansk Erhverv
Dansk Industri X X
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne X X
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne X X
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasier
Danske Landbrugsskoler
Danske Regioner X X
Danske SOSU-skoler Xi
X
Datatilsynet X X
Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervs-
vejledning
Erhvervsskolelederne i Danmark
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Finanssektorens Arbejdsgiverforening X X
Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene
Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd
(TAT)
FSR – danske revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) X X
Gymnasiernes Bestyrelsesforening X X
Gymnasieskolernes Lærerforening X X
Handelsskolernes Lærerforening
Institut for Menneskerettigheder X X
KL
Landboungdom
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område
Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet
Landsorganisationen i Danmark (LO) X X
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Lederforeningen for VUC
Lederne
Undervisningsudvalget 2016-17
L 184 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
Marts 2017
Sagsnr.: 202.56M.351
Rigsrevisionen X X
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser X X
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU-
rådet)
X X
Rådet for Ungdomsuddannelser
Uddannelsesforbundet
Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark (UUDK) X X
VUC Bestyrelsesforening
i Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler og Danske SOSU-skoler har afgivet fælles høringssvar


Undervisningsudvalget 2016-17
L 184 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
Marts 2017
1
Sagsnr.: 202.56M.351
Høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 16. december 2016 til 26. januar 2017 været i høring hos 45 myn-
digheder og organisationer. Lovudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 19 høringssvar, hvoraf 15 indeholder bemærkninger til lovudkastet. I notatet er med-
taget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En liste med angivelse af, hvem der har afgivet be-
mærkninger er vedlagt.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til:
 Præcisering i bemærkningerne om drøftelse af modeller for tilpasning af investeringsrammer på
tværs af institutionerne med lederforeningerne.
 Præcisering i bemærkningerne om, at nyinvesteringer, som institutionen udgiftsfører i resultatopgø-
relsen og dermed afskriver med det samme, ikke er omfattet af investeringsrammen.
 Præcisering i bemærkningerne om, forventet indberetningsaktivitet.
 Præcisering i bemærkningerne om, at tidsperspektivet i forhold til udmelding af investeringsrammer
følger de årlige finanslove.
 Præcisering i bemærkningerne om, at niveauet for investeringsrammerne fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
Der er herudover foretaget få ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), DA, Rådet for Voksen- og Efter-
uddannelse (VEU-rådet), LO, FTF, DI, Danske SOSU-Skoler, Bestyrelsesforeningen for social- og
sundhedsskolerne (B-SOSU), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), Danske Er-
hvervsskoler og -gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B) og Gymnasiernes Bestyrelsesforening er meget
skeptiske over for lovforslagets intention om indførelse af investeringsrammer og lovforslagets række-
vidde.
REU, VEU-rådet, LO, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, DEG-L, DEG-B, Danske SOSU-skoler og
B-SOSU anfører, at forslaget betyder en stor indskrænkning i den fri dispositionsret og skolerens selv-
eje. Flere af foreningerne er bekymrede for selvejekonstruktionen og mener ikke, at der bør ske ind-
skrænkninger i skolernes selveje. Danske SOSU-skoler og B-SOSU anfører, at der er tale om en fun-
damental forandring af styringsmodellen og dermed en reel udhuling af selvejet. LO finder endvidere,
at det på erhvervsuddannelsesområdet tillige vil betyde, at partssystemet vil blive begrænset.
Undervisningsudvalget 2016-17
L 184 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
Marts 2017
2
Sagsnr.: 202.56M.351
REU, VEU-rådet, LO, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, DEG-L og DEG-B påpeger, at indførelsen
af investeringsrammen vil indskrænke og vanskeliggøre bestyrelsernes selvstændige handlemuligheder,
herunder mulighed for langsigtet planlægning af investeringer. Danske SOSU-skoler og B-SOSU be-
mærker, at der ikke med den indskrænkede handlefrihed ændres på bestyrelsernes ansvarlighed i for-
hold til deres lovgivningsmæssige forpligtelser, hvilke kan være svære eller umulige at overholde, når
handlerummet er dem fritaget.
REU og DA anbefaler, at det, i det omfang, der skal ske en regulering af investeringerne, sker i respekt
for selvejet og i dialog med bestyrelserne. REU og VEU-rådet opfordrer til, at institutionerne inddrages
tæt i det videre arbejde i forhold til udmøntning af metoder, vejledninger etc.
Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at den foreslåede hjemmel til at kræve, at investeringsbud-
getter overholdes, vil medføre et større stående bredskab på skolerne, og at et investeringsloft kan med-
føre væsentlige øgede omkostninger i forbindelse med planlagte investeringer.
Dansk Byggeri anerkender behovet for, at skabe bedre muligheder for politisk prioritering af investe-
ringsomfanget på det statsfinansierede selvejeområde.
FTF mener som udgangspunkt, at det er rimeligt at have redskaber, som gør det muligt at prioritere de
offentlige udgifter inden for udgiftsloftet. FTF anfører, at der dog aktuelt er lang vej igen, før de offent-
lige udgifter overskrider budgetlovens krav vedrørende det faktiske underskud. Forslaget om indberet-
ning bør derfor ikke føre til begrænsninger i institutionernes mulighed for at foretage investeringer.
FTF finder det bekymrende, at uddannelsesinvesteringer, som antydet i aftaleteksten, kan komme til at
vige pladsen til fordel for fx offentlige investeringer på transportområdet. Indførelsen af investerings-
rammer vil for den enkelte institution være en yderligere usikkerhedsskabende faktor – fremover vil
realisering af egne bygge- og investeringsplaner kunne være afhængig af, hvordan andre uddannelsesin-
stitutioner planlægger og disponerer.
DI er enig i nødvendigheden af at sikre en bedre styring af de offentlige investeringer, herunder sikre
overensstemmelse og prioritering mellem offentlige investeringer og finansieringsbehov. DI er indfor-
stået med indførelsen af investeringsrammer, men er dog samtidig bekymret for, om den positive ud-
vikling, som selvejet har bidraget med, kan fastholdes, når der sker en gradvis svækkelse af institutio-
nernes selveje og ansvar til fordel for en mere central og detaljeret statslig styring af institutionernes
økonomi. DI bifalder derfor, at institutionernes frie dispositionsret opretholdes inden for de udmeldte
institutionsspecifikke investeringsrammer. Tilpasning af rammen forudsættes at ske ad frivillighedens
vej i første omgang og derefter på baggrund af en forhandling med institutionerne om prioritering mel-
lem de indmeldte investeringer.
GL støtter ideen om indførelse af en investeringsramme for de selvejende institutioner. Formålet bør
dog ses bredere end et ønske om at kunne begrænse det samlede offentlige investeringsniveau. Politiske
mål bør samtidig kunne forfølges. GL kan kun beklage, at en investeringsramme ikke er pålagt instituti-
onerne de seneste år, hvor niveauet har været bekymrende højt. GL forventer dog, at der tages hensyn
til de institutioner, der fortsat har et bygningsefterslæb efter overgangen til bygningsselveje.
Undervisningsministeriet
Marts 2017
3
Sagsnr.: 202.56M.351
Undervisningsministeriets bemærkninger
Høringssvarene viser et klart billede af, at der opleves at være store institutionelle interesser på spil med
dette lovforslag.
Det følger af institutionslovgivningen, at de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner har fri
dispositionsret inden for deres formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét.
Investeringerne på statsfinansierede selvejende institutioner tæller med i de samlede offentlige investe-
ringer og påvirker den faktiske og strukturelle saldo på samme måde som offentlige investeringer på
andre områder (transportområdet, forsvaret, kommunerne, regionerne m.v.). Som følge af den fri di-
spositionsret er en reel udgiftspolitisk styring eller prioritering af de statsfinansierede selvejende uddan-
nelsesinstitutioners investeringer ikke mulig, idet det faktiske samlede investeringsniveau i sektoren
følger af summen af de investeringsbeslutninger, som træffes decentralt på de enkelte institutioner.
Med lovforslaget etableres alene hjemmel til, at undervisningsministeren kan pålægge de statsfinansiere-
de uddannelsesinstitutioner at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer, såfremt de samlede
budgetterede investeringer på ministerområdet overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsæt-
tes på de årlige finanslove.
Det betyder, at der kan etableres et nyt styringsprincip, hvorefter investeringerne på selvejeområdet i
højere grad inddrages i de samlede udgiftspolitiske prioriteringer. Lovforslaget fører ikke i sig selv til
begrænsninger i institutionernes mulighed for at foretage investeringer. Som anført fastsættes niveauet
for investeringsrammerne på de årlige finanslove.
4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag
Investeringsrammen
Rigsrevisionen anbefaler, at det beskrives, hvilke muligheder ministeriet har for omprioritering af inve-
steringsrammen i indeværende finansår, herunder om institutionerne fx kan søge om og få godkendt en
op- eller nedjustering af indeværende års institutionsspecifikke investeringsramme. Rigsrevisionen anfø-
rer, at ministeriet kan overveje, om forventede/faktiske totaludgifter fx på anlægstyper/-projekter og
forventet slutår for flerårige investeringer bør oplyses. Rigsrevisionen foreslår, at det præciseres, at op-
gørelsen foretages i overensstemmelse med de generelle statslige regnskabsregler.
DI finder det væsentligt, at der som beskrevet foretages en grundig og begrundet vurdering af instituti-
onernes individuelle investeringsbehov og -planer, før der træffes beslutning om udmeldelse af en insti-
tutionsspecifik investeringsramme. Det stiller store krav til Undervisningsministeriet at skulle foretage
disse vurderinger.
For Danske Regioner er det vigtigt, at investeringsrammen fastsættes således, at midlerne anvendes,
hvor der er størst behov, herunder behovet for uddannelsesmuligheder i hele landet, og at rammen
administreres i sammenhæng med den øvrige koordinering af ungdomsuddannelserne, herunder kapaci-
tetsfastsættelsen, så man sikrer, at de forskellige styringsværktøjer trækker i samme retning. Danske
Regioner foreslår en række elementer indarbejdet i forbindelse med indførelse af investeringsrammer på
selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder bl.a. at den samlede investeringsramme fordeles
Undervisningsministeriet
Marts 2017
4
Sagsnr.: 202.56M.351
på regionalt niveau gennem en fordelingsnøgle, der sikre mulighed for at foretage anlægsinvesteringer i
hele landet m.v.
DEG-L og Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at der bør etableres en ordning, der sikrer sko-
lerne mod at standse igangsatte projekter (aktstykke). Der bør være mulighed for en slags forhåndsgod-
kendelse for at undgå fordyrelser.
GL finder, at det tydeligt bør fremgå, at en standsning af en planlagt aktivitet kun finder anvendelse i
situationer, hvor ministeren tidligere har rettet henvendelse til den pågældende institution, uden at insti-
tutionen har efterlevet dette.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Ministeriet er enigt i, at der skal udvikles en model for tilpasning af investeringsrammer på tværs af in-
stitutioner. Modeller herfor vil blive drøftet med lederforeningerne.
Der forventes ikke at blive behov for at foretage en regional fordeling af investeringsrammen.
Institutioner, der ønsker at igangsætte større bygningsmæssige nyinvesteringer, som forudsætter Fi-
nansudvalgets tilslutning, skal rette henvendelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet så tidligt som
muligt i processen, så sagsbehandlingen af projektets nødvendighed og økonomiske bæredygtighed kan
påbegyndes, og tidspunktet for igangsættelse af nyinvesteringen kan drøftes.
Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i bemærkningerne om drøftelse af modeller for
tilpasning af investeringsrammer på tværs af institutionerne med lederforeningerne.
Prioriteringshensyn
DI er enig i fremgangsmåden og de beskrevne overordnede prioriteringshensyn af samfundsøkono-
misk, institutionspolitisk og regional karakter, som dog ikke giver meget vejledning i forhold til vægt-
ningen af de forskellige hensyn. DI finder, at hensynene bør suppleres af et hensyn til opretholdelse af
et adækvat uddannelsesmiljø, som lever op til reglerne for uddannelserne, herunder at opretholde kvali-
tet og relevant fagligt udstyr til brug i undervisningssammenhæng. DI anbefaler, at der kun i meget
tvingende tilfælde sker tillpasninger på allerede igangsatte investeringer.
Danske Regioner anfører, at prioriteringen af investeringerne bør tage udgangspunkt i behovet for ud-
dannelser i hele landet og give mulighed for en geografisk balance i investeringerne under hensyntagen
til demografi og søgemønstre. Dette bør endvidere ses i forhold til relevante nationale og regionale stra-
tegier på området, eksempelvis de regionale vækst- og udviklingsstrategier.
Danske SOSU-skoler og B-SOSU anfører, at der er tale om en mulig ministeriel prioritering af instituti-
oner, institutionstyper og investeringstyper, hvilket foreningerne finder yderst problematisk.
GL finder det positivt, at ministeren gives bemyndigelse til at prioritere og fastsætte investeringsrammer
på institutionsniveau, hvor flere af kriterierne for prioriteringen i bemærkningerne er gode. Foreningen
foreslår, at investeringsniveauet samlet og på institutionsniveau ses i sammenhæng med ministerens
øvrige beføjelser ift. kapacitetsbehov, udbudsgodkendelser og tilsyn.
Undervisningsministeriet
Marts 2017
5
Sagsnr.: 202.56M.351
Undervisningsministeriets bemærkninger
Niveauet for investeringsrammerne fastsættes på de årlige finanslove. Rammefastsættelsen forventes i
udgangspunktet at basere sig på de forventede investeringsniveauer på aggregeret niveau. Kun i de til-
fælde, hvor institutionernes samlede investeringer overstiger den politisk fastsatte investeringsramme,
vil der skulle iværksættes en proces, hvorefter der skal kunne foretages en prioritering af institutioner-
nes investeringer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Hvilke investeringer
Rigsrevisionen anbefaler, at der sikres en præcis afgrænsning af, hvilke typer investeringer der er omfat-
tet af investeringsrammen.
REU, VEU-rådet, LO, DEG-L, DEG-B og Gymnasiernes Bestyrelsesforening mener, at der er behov
for en klar definition og afgrænsning af, hvad ”en investering” er i denne sammenhæng. Det er afgø-
rende, at skolerne kan investere i undervisningsudstyr, herunder i forbindelse med ændrede krav til ud-
dannelserne. Det skal sikres, at der er mulighed for investeringer i nødvendigt udstyr. Foreningerne
spørger, ”hvordan kan – og vil – UVM vurdere investeringsbehovet på den enkelte skole (hvad kan og
skal udskydes eller standses?)”. DEG-L, DEG-B og Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at der
bør være gennemsigtighed med forvaltningsreglerne, herunder hvordan salg af bygninger, grund eller
anlæg kan ”modregnes” i nyinvesteringen. DEG-B vil stille krav om høring af retningslinjer, inden de
meldes ud.
Undervisningsministeriets bemærkninger
De investeringer, som er omfattet af investeringsrammen, er alle former for nyinvesteringer, som insti-
tutionen efterfølgende aktiverer på balancen. Det følger heraf, at nyinvesteringer, som institutionen
udgiftsfører i resultatopgørelsen og dermed afskriver med det samme, ikke er omfattet af investerings-
rammen.
Nyinvesteringer omfatter køb af nyt udstyr og inventar samt køb og opførelse af nye aktiver, der aktive-
res i institutionens balance. Det gælder fx køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning samt ombyg-
ninger og renoveringer af eksisterende byggeri for så vidt angår den del af udgiften, der efterfølgende
optages som et aktiv i institutionens balance. Køb af eksisterende (ikke-nyopførte) bygninger, brugt
udstyr og brugt inventar er derimod ikke omfattet af investeringsrammen, men oplysninger herom skal,
jf. bemærkningerne i lovforslaget, dog inkluderes i indberetningerne.
Donationer mv. fra det private indgår som en indtægt i det år, hvor de modtages. Som følge heraf skal
investeringsrammerne korrigeres for donationer mv. fra det private, der er givet med henblik på finan-
siering af de pågældende investeringer. Indtægter fra salg af bygninger, ejendomme og grunde mv. kan
ikke modregnes i investeringsrammen.
Det fremgår af lovforslaget, at dersom institutionernes indberetninger viser, at summen af nyinvesterin-
ger vil overskride den fastsatte investeringsramme, vil ministeriet indlede en dialog med institutionerne
med henblik på at afsøge mulighederne for, om der er en eller flere institutioner, der frivilligt vil kunne
Undervisningsministeriet
Marts 2017
6
Sagsnr.: 202.56M.351
tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer. Kun i de situationer, hvor der ikke kan opnås en
tilstrækkelig frivillig reduktion, vil ministeren efter en forhandling med institutionerne skulle prioritere
blandt de indmeldte investeringer og udmelde en institutionsspecifik investeringsramme til de berørte
institutioner.
Institutionerne bestemmer således selv, hvilke investeringer de vil igangsætte inden for den udmeldte
investeringsramme, så længe den udmeldte institutionsspecifikke investeringsramme ikke overskrides.
Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at det er et udgangspunkt for administrationen af investe-
ringsrammerne, at institutionernes investeringsbudgetter opgøres realistisk ift. de forventede investe-
ringsaktiviteter, idet de aggregerede investeringsrammer fastlægges efter budget- og ikke regnskabstal.
Høringssvarene har givet anledning til præcisering af lovforslagets bemærkninger om, at nyinvesterin-
ger, som institutionen udgiftsfører i resultatopgørelsen og dermed afskriver med det samme, ikke er
omfattet af investeringsrammen.
Tidsperspektivet
DEG-L, DEG-B og Gymnasiernes Bestyrelsesforening er betænkelige ved tidsperspektivet i forhold til
en evt. udmelding af tilpasningsprocenten. En sen udmelding om efterfølgende års tilpasningsprocent
kan være for sen, hvis den først indledes i starten af et kalenderår.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Tidsperspektivet ift. udmelding af investeringsrammer følger, i lighed med takstfastsættelse og øvrige
økonomiske rammevilkår, de årlige finanslove. Endvidere gælder det fortsat, at der skal rettes henven-
delse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet så tidligt som muligt i byggeprocesser, så den almindeli-
ge sagsbehandling af byggeprojekter mv. kan ske på et betryggende og oplyst grundlag.
Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i bemærkningerne om, at tidsperspektivet i for-
hold til udmelding af investeringsrammer følger de årlige finanslove.
Indberetning
REU og DA anfører, at det bør sikres, at indberetningerne til Undervisningsministeriet minimeres, og
at der ikke etableres unødige bureaukratiske procedurer i forbindelse med reguleringen af uddannelses-
institutionernes investeringsramme.
DI finder det afgørende, at der ikke med forslaget indføres unødige bureaukratiske procedure og indbe-
retninger, som går ud over, hvad formålet tilsiger. DI er i den sammenhæng betænkelig ved forslaget
om halvårlige indberetninger af investeringsplaner og foreslår, at dette reduceres til én årlig indberet-
ning til ministeriet.
DEG-L og DEG-B vurderer, at lovforslaget samlet vil øge bureaukratiet for både skoler og Under-
visningsministeriet og dermed fjerne yderligere opmærksomhed fra kerneopgaven.
Danske SOSU-Skoler og B-SOSU anfører, at det er uklart, for hvor mange år ad gangen, der skal ind-
berettes investeringsbudgetter. Social- og sundhedsuddannelserne er underlagt en dimensioneringsafta-
le, hvis tidsmæssige rækkevidde for nuværende er uklar. Dette kan påvirke elevgrundlaget betydeligt
Undervisningsministeriet
Marts 2017
7
Sagsnr.: 202.56M.351
med investeringer til følge. Skolerne bør inddrages i arbejdet vedrørende indberetningerne, inden det
iværksættes for at tilsikre mindst muligt bureaukrati og dobbelthåndtering af regnskabs- og budgetdata
mv. Foreningerne finder endvidere væsentligt, at administrationsmodellen ikke unødigt tilpasses løben-
de af hensyn til at minimere den administrative belastning samt muligheden for kompensation.
GL bemærker, at indberetningerne, udover det konkrete formål, også vil sikre en drøftelse i SU og be-
styrelserne om disse vigtige prioriteringer.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Institutionerne vil skulle indberette regnskabstal for omfanget af investeringer mv. for det foregående
år samt investeringsbudgetter mv. for det indeværende år og de 4 efterfølgende år.
Institutionerne vil forventeligt skulle indberette deres investeringsaktiviteter to gange om året. Vurde-
ringen er på nuværende tidspunkt, at halvårlige indberetninger ikke kan erstattes af en årlig indberet-
ning, da ministeriet skal bruge indberetningerne til at føre løbende tilsyn med udviklingen i institutio-
nernes investeringsbehov med henblik på iværksættelse af rettidig dialog om investeringsrammens stør-
relse og udmøntning.
Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i lovforslagets bemærkninger om forventet indbe-
retningsaktivitet.
Bemyndigelsen
Dansk Byggeri finder det afgørende, at bemyndigelsen forvaltes på en måde, så den ikke bremser nød-
vendige investeringer i fx tidsvarende teknologisk udstyr på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutio-
ner. Hvis uddannelserne skal være relevante for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen må facili-
teterne modsvare udviklingen i branchen.
Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
forvaltningen af investeringsrammerne er meget bredt beskrevet, og det er ikke tydeligt i forslaget,
hvordan hjemlen skal udmøntes.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Niveauet for investeringsrammerne fastsættes på de årlige finanslove. Rammefastsættelsen forventes i
udgangspunktet at basere sig på de forventede samlede investeringsniveauer på aggregeret niveau.
Høringssvarene har givet anledning til en præcisering heraf i lovforslagets bemærkninger.
Kompensation for administration og for merudgifter
FTF foreslår, at uddannelsesinstitutionerne får økonomisk kompensation for de udgifter til administra-
tion m.v., der følger af nye indberetningskrav.
Rigsrevisionen anfører, at omfanget af merudgifter til administration ikke fremgår af bemærkningerne.
Danske SOSU-skoler og B-SOSU finder det problematisk, at der ikke sker en kompensation af den
merudgift, som skolerne pålægges med denne nye opgave, henset til, at skolernes økonomi er presset af
Undervisningsministeriet
Marts 2017
8
Sagsnr.: 202.56M.351
elevtilgangen og omprioriteringsbidraget m.v. Foreningerne er endvidere bekymrede for de manglende
muligheder for kompensation af påførte merudgifter i forhold til planlagte ændrede investeringer.
DEG-L, DEG-B og Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder, at der for skoler, som rammes af inve-
steringsloftet, bør være mulighed for at få refunderet dokumenterede merudgifter.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Undervisningsministeriet er enigt i, at uddannelsesinstitutionerne vil skulle afsætte ressourcer til at ud-
arbejde og indberette investeringsbudgetter. Statsfinansierede selvejende institutioner er imidlertid i
forvejen forpligtet til at udarbejde flerårige vedligeholdelsesplaner samt udøve almindelige økonomisk
administrative processer løbende, fx i forbindelse med driftsbudgetter, regnskabsaflæggelse, byggepro-
jekter mv. Det er på den baggrund Undervisningsministeriets opfattelse, at de udgifter, der vil være til
administration, for så vidt angår disse nye indberetningskrav, er begrænsede.
Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Overgangsbestemmelse
FTF konstaterer, at der ingen overgangsbestemmelser er i lovforslaget. FTF finder, at der som mini-
mum bør fastsættes overgangsregler, som gør, at institutioner, som med udgangspunkt i gældende reg-
ler har planlagt byggeri og andre større investeringer inden for en kortere årrække (2018-2020), får mu-
lighed for at realisere disse planer. FTF finder det helt nødvendigt, at der tages højde for aktuelle og
konkrete bygge- og investeringsplaner.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Af ”Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti: Fi-
nansloven for 2017 (18. november 2016)” fremgår det, at der skal indføres investeringsrammer på det
statslige selvejeområde for 2018. Der er således truffet politisk beslutning om ikrafttrædelsestidspunktet
for ordningen.
Det følger af lovforslaget, at der fastsættes flerårige investeringsrammer. Rammefastsættelsen forventes
i udgangspunktet at bero på institutionernes indmeldte, forventede investeringsniveauer.
Høringssvaret har på ovennævnte baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
5. Øvrige bemærkninger uden for lovforslagets ramme
Bekendtgørelsesopfølgning
Rigsrevisionen gør opmærksom på, at en vedtagelse af lovforslaget vil nødvendiggøre en ændring af
bekendtgørelserne om tilskud og revision, så det sikres, at institutionernes udnyttelse/overholdelse af
investeringsrammen bliver revideret af institutionsrevisor.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Undervisningsministeriet har noteret sig det af Rigsrevisionen anførte og vil tage højde herfor i det om-
fang, at det måtte blive aktuelt med revision af institutionsspecifikke investeringsrammer.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Undervisningsministeriet
Marts 2017
9
Sagsnr.: 202.56M.351
Budgetvejledning m.v.
Rigsrevisionen henleder opmærksomheden på behovet for en ajourføring af budgetvejledningen vedfø-
rende indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet, samt at eventuelle OPP investeringer ikke er
omfattet af lovforslaget. Rigsrevisionen anfører endvidere, at de fornødne bevillingsbestemmelser for
forvaltningen af investeringsrammen bør præciseres på FL 2018.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Budgetvejledningen henhører ressortmæssigt under Finansministeriet. Undervisningsministeriet har på
baggrund af Rigsrevisionens bemærkning henledt Finansministeriets opmærksomhed herpå.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Persondatalov
Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget
beskrevne aktiviteter sker under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om be-
handling af personoplysninger.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Undervisningsministeriet har noteret sig det af Datatilsynet anførte.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.