Fremsat den 30. marts 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 30. marts 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse
(Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
750 af 21. juni 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 1746 af
27. december 2016 og § 2 i lov nr. 192 af 27. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »øvrige indtægter«:
»under ét, jf. dog stk. 3«.
2. I § 37 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge en institu-
tion at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt
de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansiere-
de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets om-
råde overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsæt-
tes på finansloven. Undervisningsministeren offentliggør de
flerårige investeringsrammer.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. stk. 3.«
3. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Institutionerne skal efter anmodning fra undervis-
ningsministeren indberette investeringsbudgetter og regn-
skabstal, jf. § 37, stk. 3 og 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. I § 42, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
2« til: »stk. 3«.
5. I § 42, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk.
2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2. pkt.«
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 22, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »øvrige indtægter
under ét«: », jf. dog stk. 3«.
2. I § 22 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge en institu-
tion at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt
de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansiere-
de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets om-
råde overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsæt-
tes på finansloven. Undervisningsministeren offentliggør de
flerårige investeringsrammer.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. stk. 3.«
3. I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Institutionerne skal efter anmodning fra undervis-
ningsministeren indberette investeringsbudgetter og regn-
skabstal, jf. § 22, stk. 3 og 4.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 26, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
2« til: »stk. 3«.
5. I § 26, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk.
2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2. pkt.«
Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2016-17
Undervisningsmin., j.nr. 16/02574
CU000077
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1.1. Hjemmel til at tilpasse, udskyde eller standse de
omfattede institutioners investeringer
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.1.2. Indberetning af investeringsbudgetter og regn-
skabstal
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af »Aftale
mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti: Finansloven for 2017 (18. no-
vember 2016)«, hvor et element er indførelse af investe-
ringsrammer på det statslige selvejeområde fra 2018.
Det følger af institutionslovgivningerne på Undervisnings-
ministeriets område, at de statsfinansierede selvejende ud-
dannelsesinstitutioner har fri dispositionsret, dvs. de dispo-
nerer frit inden for deres formål ved anvendelse af tilskud,
indtægter og kapital under ét.
Med lovforslaget foreslås der etableret hjemmel til, at un-
dervisningsministeren kan pålægge de statsfinansierede
selvejende uddannelsesinstitutioner at tilpasse, udskyde eller
standse planlagte investeringer, såfremt de samlede budget-
terede investeringer på ministerområdets statsfinansierede
selvejende institutioner overstiger den flerårige investerings-
ramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Der foreslås
endvidere etableret hjemmel til, at institutionerne på under-
visningsministerens anmodning skal indberette investerings-
budgetter og regnskabstal. Endelig foreslås undervisnings-
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om forvaltnin-
gen af investeringsrammerne, der fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
Lovforslaget om flerårige investeringsrammer gælder nyin-
vesteringer, der omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,
der aktiveres i institutionens balance.
Lovforslaget omfatter de offentlige gymnasier, hf-centre
mv., voksenuddannelsescentre og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, der er selvejende institutioner omfattet af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti har den 18. november 2016 indgået aftale
om finansloven for 2017.
Af aftalen fremgår det, at »der er en aktuel udfordring med
at nedbringe de allerede planlagte offentlige investeringer i
bygninger og anlæg til de finansierede niveauer. Fremadret-
tet er der behov for en bedre styring af de offentlige investe-
ringer, så der ikke planlægges og igangsættes flere infra-
strukturprojekter, bygninger og anlæg, end der er råd til. Der
er i den forbindelse behov for bedre styringsmæssige ram-
mer for investeringer på det statslige selvejeområde. Det
skal sikre, at man undgår en situation, hvor investeringer i
den statslige selvejesektor, som ligger udover det forudsatte,
medfører, at andre offentlige investeringer, herunder fx på
transportområdet, skal reduceres. Regeringen, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er
enige om, at der indføres investeringsrammer på det statsli-
ge selvejeområde fra 2018.«
Det statslige selvejeområde er en del af den offentlige sek-
tor. Investeringerne på området tæller derfor med i den sam-
lede ramme for offentlige investeringer og påvirker de of-
fentlige finanser (faktisk og strukturel saldo) på samme må-
de som offentlige investeringer på andre områder (trans-
portområdet, forsvaret, kommunerne, regionerne m.v.).
Modsat andre større offentlige områder er selvejeområdet
imidlertid ikke omfattet af en reel udgiftspolitisk styring el-
ler prioritering, da de statsfinansierede selvejende uddannel-
sesinstitutioner inden for deres formål disponerer frit over
de statslige tilskud og øvrige indtægter. Det faktiske samle-
de investeringsniveau i sektoren følger af summen af de in-
vesteringsbeslutninger, som træffes decentralt på de enkelte
institutioner. Større investeringer i bygninger og anlæg skal
forelægges Finansudvalget, men denne procedure muliggør
ikke i praksis et centralt overblik over de samlede investe-
ringer og giver ikke mulighed for en tværgående prioritering
af investeringerne.
Der er derfor aktuelt kun begrænsede muligheder for at op-
gøre, følge eller påvirke investeringsniveauet i sektoren, og
de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioners in-
3
vesteringer kan derfor ikke indgå i en tværgående politisk
prioritering af de samlede offentlige investeringer på linje
med de øvrige offentlige områder.
Det forhold, at det samlede investeringsniveau i selvejesek-
toren ikke kan styres centralt, indebærer i sig selv en risiko
for, at det samlede investeringsniveau kommer til at oversti-
ge det finansierede niveau. Den begrænsede mulighed for
politisk prioritering medfører endvidere, at beslutninger i
selvejesektoren om et øget investeringsniveau kan medføre
behov for at nedbringe investeringsniveauet i den resterende
del af den offentlige sektor tilsvarende, hvis rammen til de
samlede offentlige investeringer skal overholdes. De frie
muligheder for at foretage investeringer på selvejeområdet
kan derved medføre en uhensigtsmæssig fordeling af de of-
fentlige investeringer, idet det ikke kan sikres, at investe-
ringerne foretages på områder, hvor behovet er størst, eller
som har særlige politisk fokus på tværs af den offentlige
sektor.
Der har hidtil ikke eksisteret et centralt overblik over de
samlede budgetterede investeringer, da institutionerne ikke
har været pålagt at indberette budgetter. Danmarks Statistik
har opgjort de regnskabsførte investeringer på baggrund af
institutionernes årsrapporter, der ikke giver mulighed for at
opgøre investeringer i præcis overensstemmelse med natio-
nalregnskabets principper.
Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet
og Undervisningsministeriet har derfor i samarbejde med
Danmarks Statistik udviklet en ny metode til opgørelse af
investeringer på selvejeområdet, der bygger på indberet-
ninger fra institutionerne. Den nye opgørelsesmetode vil bi-
drage til at skabe et større overblik over institutionernes rea-
liserede og planlagte investeringsniveauer, hvilket åbner for,
at der kan etableres et nyt styringsprincip, hvor investeringe-
rne på selvejeområdet i højere grad inddrages i de samlede
udgiftspolitiske prioriteringer.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres flerårige inve-
steringsrammer for de statsfinansierede selvejende uddan-
nelsesinstitutioners investeringer fra 2018 og frem. Det nye
styringsprincip indebærer, at der på finansloven fremadrettet
vil blive fastsat et samlet, flerårigt investeringsniveau for de
statsfinansierede selvejende institutioner under Undervis-
ningsministeriet, dvs. offentlige gymnasier, hf-centre, vok-
senuddannelsescentre og institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse.
Undervisningsministeren får med lovforslaget ansvaret for,
at investeringsrammen overholdes, og dermed også pligten
til at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer i
tilfælde af overskridelse af den samlede flerårige investe-
ringsramme. Ministeren kan således prioritere og fastsætte
investeringsrammer på institutionsniveau.
Indførelsen af investeringsrammer omfatter også institutio-
ner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, dvs. uni-
versiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne,
medie- og journalisthøjskolen, de maritime uddannelsesin-
stitutioner og Designskolen Kolding, jf. det af uddannelses-
og forskningsministeren parallelt hermed fremsatte lovfor-
slag.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Investeringsrammer
3.1.1. Hjemmel til at tilpasse, udskyde eller standse de om-
fattede institutioners investeringer
3.1.1.1. Gældende ret
Det følger af § 37 i lov om institutioner for almengymnasia-
le uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 22 i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at institu-
tionerne disponerer frit inden for deres formål ved anvendel-
sen af de samlede statslige tilskud og øvrige indtægter under
ét. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvri-
ge opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overens-
stemmelse med gældende regler og for det antal elever, der
er ydet tilskud for.
Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i efterføl-
gende finansår og kan belåne institutionens aktiver, f.eks.
med henblik på investeringer i ejendom. Ved iværksættelse
af større bygge- og anlægsprojekter skal institutionerne have
Finansudvalgets tilslutning, hvis anlægsprojektet har en to-
taludgift på 60 mio. kr. eller derover. De statsfinansierede
institutioner er dermed underlagt andre styringskrav end fx.
de loftbelagte udgifter i stat, kommuner og regioner.
Institutionernes ret til at disponere frit over institutionens
midler skal ses i lyset af, at uddannelsesinstitutionerne er
selvejende institutioner med bestyrelsen som øverste ledel-
se. Bestyrelserne varetager den overordnede og strategiske
ledelse af institutionerne og skal herunder sikre en effektiv
drift af disse. Bestyrelserne er over for undervisningsmini-
steren ansvarlig for forvaltningen af statslige tilskud m.v.
Bestyrelserne skal forvalte institutionernes midler, så de bli-
ver til størst mulig gavn for institutionernes formål, og er
herunder forpligtet til at vedligeholde institutionens bygnin-
ger på et forsvarligt niveau og at sikre en forsvarlig standard
af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Den en-
kelte institutions leder udøver sine beføjelser på institu-
tionens vegne og under ansvar for institutionens bestyrelse.
Der henvises til §§ 18-21 og 24 i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og §§ 7-10 og 13 i lov om institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse.
Institutionslovenes sanktionsbestemmelser indebærer, at mi-
nisteriet kan give en institution påbud om at ændre en virk-
somhed, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.
Herudover kan ministeriet tilbageholde tilskud, lade tilskud
bortfalde eller kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt lovgiv-
ningen ikke overholdes. Der er hjemmel til, at ministeren
om nødvendigt kan afsætte bestyrelsen. Der henvises til lov
4
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., hvor sanktionsbestemmelserne
fremgår af §§ 50-53 samt § 20 stk. 2 og 3. I lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår sanktionsbe-
stemmelserne af § 29-30 a samt § 10, stk. 2 og 3.
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget omfatter, jf. ovenfor, de offentlige gymnasier,
hf-centre mv., voksenuddannelsescentre og institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, der er selvejende institutioner
omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. eller lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse.
Da investeringer foretaget af disse institutioner efter gæl-
dende regler ikke er underlagt central styring, og da investe-
ringerne tæller med i opgørelsen af de samlede investeringer
på tværs af den offentlige sektor og dermed den strukturelle
saldo, påvirker de selvejende institutioners investeringer rå-
derummet i den offentlige økonomi.
For at sikre en bedre fremadrettet central styring og tværgå-
ende prioritering af de offentlige investeringer foreslås det
med lovforslaget, at de af lovforslaget omfattede institu-
tioners investeringer fra 2018 og frem bliver underlagt cen-
tralt fastsatte flerårige investeringsrammer. Indførelsen af
investeringsrammer indebærer, at der på finansloven frem-
adrettet fastsættes et samlet, flerårigt investeringsniveau for
de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets om-
råde. Niveauet for investeringsrammerne fastsættes således
på de årlige finanslove.
Med lovforslaget etableres der hjemmel til, at undervis-
ningsministeren kan pålægge en uddannelsesinstitution at
tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer, hvis
de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansiere-
de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets om-
råde overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsæt-
tes på finansloven. Over for kravet om, at ministeren skal
sikre, at institutionernes samlede investeringer holder sig in-
den for investeringsrammen, står også hensynet til de selv-
ejende institutioners dispositionsfrihed. Det vil derfor ved
udmøntningen af rammen blive tilstræbt, at institutionerne
får den nødvendige fleksibilitet til at kunne foretage såvel
større som mindre investeringer, og at eventuelle indgreb
over for institutionerne i videst mulig omfang begrænses.
Ministeren skal efter forslaget offentliggøre de flerårige in-
vesteringsrammer.
Det er hensigten, at muligheden for at standse en planlagt el-
ler igangsat investering kun vil blive brugt i yderste konse-
kvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en institution
igangsætter et anlægsprojekt, selvom investeringen efter mi-
nisteriets udmelding ligger over den udmeldte ramme. Det
kunne endvidere være tilfældet i en situation, hvor en insti-
tution ikke efterkommer ministeriets udmelding til instituti-
onen om at nedskalere (tilpasse) en given investering.
Med investeringer forstås institutionens samlede investe-
ringer, der gennemføres i et givent år og enten i samme år
eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret på balancen i in-
stitutionens årsregnskab.
Omfattet af investeringsrammen er alene nyinvesteringer.
Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,
der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb
eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,
ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-
ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-
bejder, men også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb
af eksisterende (ikke-nyopført) bygninger, brugt udstyr og
brugt inventar vil ikke indgå som led i de investeringer, der
er omfattet af investeringsrammen, men skal dog inkluderes
i indberetningerne. Dette for at validere oplysningerne i for-
hold til den forskel i definition af investering, der er i regi af
Danmarks Statistik og i årsregnskabsmæssigsammenhæng.
Nyinvesteringer, som institutionen udgiftsfører i resultatop-
gørelsen og dermed afskriver med det samme, er ikke om-
fattet af investeringsrammen.
Det skal desuden opgøres, hvis institutioner modtager ikke-
statslige donationer og lignende, herunder både pengedona-
tioner og donationer i form af aktiver. Det er ikke hensigten,
at private donationer til institutionerne skal indgå i investe-
ringsrammen. De samlede private donationer vil derfor bli-
ver fratrukket i forbindelse med opgørelsen af institutioner-
nes investeringer.
Undervisningsministeriet vil efter en vedtagelse af lovfor-
slaget udarbejde vejledningsmateriale med information til
institutionerne om, hvordan opgørelsen af investeringer
konkret foretages. Formålet med forslaget er således at tilve-
jebringe en mulighed for at følge og tilpasse investeringsni-
veauet i sektoren og pålægge den enkelte institution et konk-
ret investeringsloft.
For at tage hensyn til, at investeringer ofte vedrører anlægs-
projekter, som har en relativ lang tidshorisont, fastlægges in-
vesteringsrammerne årligt på finanslovene for budgetåret og
de tre budgetoverslagsår (BO-år). Rammefastsættelsen kan
tage udgangspunkt i uddannelsesinstitutionernes indberet-
ning af planlagte budgetterede investeringer, idet der dog
ved de årlige rammefastsættelser skal tages særskilt hensyn
til, at investeringer dels oftest har et flerårligt sigt og en læn-
gerevarende beslutningsproces, dels kan opstå som følge af
pludseligt opståede behov. Tidsperspektivet i forhold til ud-
melding af investeringsrammer følger de årlige finanslove.
En hensigtsmæssig forvaltning af investeringsrammerne for-
udsætter, at ministeriet er velinformeret om institutionernes
budgetterede investeringsprojekter. Med forslaget forpligtes
uddannelsesinstitutionerne derfor til efter anmodning fra un-
dervisningsministeren at indsende flerårige investeringsbud-
getter inklusiv prognose for investeringer i det aktuelle år,
som indberettes til Undervisningsministeriet sammen med
5
regnskabstal for det forudgående år, jf. nedenfor under pkt.
3.1.2.
I tilfælde af, at de samlede indberetninger fra institutioner
under Undervisningsministeriet viser et samlet investe-
ringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsram-
me, skal ministeren tage initiativ til at bringe investeringsni-
veauet i overensstemmelse med den ramme, som fastsættes
på finansloven.
Ministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i §
37, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 2, og i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 22, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 2,
kunne fastsætte regler om forvaltningen af den flerårige in-
vesteringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Be-
myndigelsen til undervisningsministeren giver mulighed for
løbende at tilpasse forvaltningen af (dvs. administrationsmo-
dellen for) de flerårige investeringsrammer.
I forhold til administrationen af investeringsrammerne har
Undervisningsministeriet gjort sig følgende foreløbige over-
vejelser:
Det er umiddelbart ministeriets hensigt, at en tilpasningspro-
ces indledes i starten af et kalenderår vedrørende investerin-
ger i det efterfølgende finansår, og at tilpasningen til inve-
steringsrammen vil tage udgangspunkt i en dialog mellem
ministeriet og institutionerne.
Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig frivillig reduktion
ved, at én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse,
udskyde eller standse investeringer budgetteret i det efterføl-
gende år, vil ministeren foretage en prioritering af de ind-
meldte investeringer efter en forhandling med institutioner-
ne.
Prioriteringen vil kunne foretages på baggrund af kriterier
som samfundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de afled-
te omkostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle
foretagne investeringer), en vurdering af alternativomkost-
ninger (f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapa-
citet eller anlæg ved lejemål), projektets økonomiske bære-
dygtighed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på
drift eller energiudgifter), graden af ekstern finansiering
m.v.
Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-
sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-
ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller
realisering af satsninger inden for fagområder med særlig
væsentlig betydning).
Desuden vil regionale hensyn, herunder hensynet til udbuds-
forpligtelsen, kunne indgå som kriterium i prioriteringen.
Undervisningsministeriet vil drøfte modeller for tilpasning
af investeringsrammer på tværs af institutioner med de re-
spektive lederforeninger.
Ministeriet forventer at indkalde oplysninger fra institu-
tionerne til brug for denne prioritering. Institutioner, der ik-
ke har investeringer i de relevante år, eller alene har margi-
nale investeringer, vil ikke indgå i denne proces. Ministeriet
vil i forlængelse af forhandlingerne med de relevante institu-
tioner kunne udmelde resultatet til institutionerne som en in-
stitutionsspecifik investeringsramme. Har en institution ek-
sempelvis ønsket at investere for 25 mio. kr., kan ministeriet
efter forhandling, jf. ovenfor, vurdere, at der kan udskydes
investeringer for 5 mio. kr., og som følge deraf tildele insti-
tutionen en individuel ramme på 20 mio. kr.
Den individuelle ramme vil dog ikke være bundet til de in-
vesteringer, som ministeriet har prioriteret. Det er således
hensigten, at en institution inden for den tildelte institutions-
specifikke ramme kan vælge selv at prioritere investeringer-
ne og således fortsat disponere over, hvilke investeringer der
igangsættes inden for rammen. Forventningen er dog, at der
som oftest kan opnås enighed om, hvilke investeringer som
institutionerne arbejder videre med.
Som anført ovenfor vil bemyndigelsen til ministeren kunne
anvendes til løbende at tilpasse administrationen.
Ved konstatering af en manglende efterlevelse af en afgørel-
se om at tilpasse, udskyde eller helt aflyse dele af institu-
tionens investeringer eller manglende efterlevelse af kravet
om udarbejdelse og indberetning af regnskabstal og investe-
ringsbudgetter, jf. pkt. 3.1.2, vil håndhævelse ske ved brug
af institutionslovens almindelige sanktionsbestemmelser,
dvs. bestemmelser om påbud i § 50, stk. 2, i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v., og § 29, stk. 2, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse samt bestemmelserne om til-
skudsmæssige sanktioner i § 52 i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og § 30 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse.
Institutionen vil således i første omgang modtage et påbud
om efterlevelse. Hvis bestyrelsen ikke overholder et sådant
påbud, vil der kunne iværksættes tilskudsmæssige sank-
tioner i form af tilbageholdelse af tilskud, bortfald af tilskud
eller krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud. I sid-
ste ende vil bestyrelsen kunne afsættes.
3.1.2. Indberetning af investeringsbudgetter og regnskabstal
3.1.2.1. Gældende ret
Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved finansårets
afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatop-
gørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal under-
skrives af bestyrelsen og institutionens leder. Institutionens
årsregnskab indsendes til Undervisningsministeriet. Regn-
6
skabet revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisio-
nen af statens regnskaber. Dette følger af regnskabs- og re-
visionsbestemmelserne i § 42 i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og § 26 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse. Undervisningsministeren har indgået aftale med rigs-
revisor om, at revisionsopgaven på de statsfinansierede selv-
ejende institutioner varetages i et nærmere fastlagt samar-
bejde mellem rigsrevisor og en intern revisor (institutionsre-
visor) en såkaldt § 9-aftale (jf. § 9 i lov om revisionen af sta-
tens regnskaber m.m.).
Institutionens bestyrelse godkender årligt budget og regn-
skab. Dette følger af § 24 i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
og § 7 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Institutionerne er omfattet af de budget- og bevillingsregler,
der er fastsat af Finansministeriet i Budgetvejledningen, og
som vedrører statsfinansierede selvejende institutioner.
Der er i institutionslovene hjemler til at indhente alle oplys-
ninger fra institutionerne om uddannelserne, deltagere i ud-
dannelse, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb
og andre aftaler, institutionernes drift og i øvrigt om besty-
relsernes medlemmer til brug for fastlæggelse af tilskud,
gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og
udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at så-
danne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i
hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til
kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Dette fremgår af §
54 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. og § 31 i lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse. Bestemmelserne om-
handler alene oplysninger, institutionerne i forvejen er i be-
siddelse af.
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at kunne følge udviklingen på området vil der være brug
for oplysninger fra institutionerne, der i dag ikke indberettes
til Undervisningsministeriet.
Der vil med udarbejdelse og indberetning af regnskabstal og
investeringsbudgetter med henblik på forvaltningen af inve-
steringsrammerne være tale om nye oplysninger og derved
en ny opgave, som ligger ud over de indberetninger, som in-
stitutionerne tidligere har været forpligtet til at varetage. Det
er på den baggrund vurderingen, at der bør etableres hjem-
mel i institutionslovene til at pålægge institutionerne at ud-
arbejde og indberette flerårige investeringsbudgetter.
Med henblik på at tilvejebringe det fornødne grundlag for at
kunne forvalte investeringsrammerne, foreslås det derfor, at
der etableres hjemmel til, at undervisningsministeren kan
pålægge institutionerne at indberette investeringsbudgetter
for indeværende år og de efterfølgende 4 år samt regnskabs-
tal. Det forventes, at institutionerne to gange årligt vil blive
pålagt at indberette dette. Det er nødvendigt med indberet-
ninger af hensyn til ministeriets løbende tilsyn med udvik-
lingen i institutionernes investeringsbehov med henblik på
iværksættelse af rettidig dialog om investeringsrammens
størrelse og udmøntning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget medfører merudgifter til administration af in-
vesteringsrammerne for staten, herunder de statsfinansierede
selvejende uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitu-
tionerne vil skulle afsætte ressourcer til at udarbejde og ind-
berette investeringsbudgetter flere gange årligt i forlængelse
af, at de allerede udarbejder flerårige vedligeholdelsespla-
ner. Ligeledes vil ministeriet skulle afsætte ressourcer til at
sikre monitorering af investeringsbudgetter og koordination
af institutionernes budgetjusteringer i tilfælde af overskri-
delse af investeringsrammerne.
Der sikres en fremadrettet styring og tværgående priorite-
ring af de offentlige investeringer og indføres investerings-
rammer for de selvejende uddannelsesinstitutioner omfattet
af lovforslaget. Dermed skabes mulighed for at pålægge de
enkelte institutioner et investeringsloft, og herunder tilpasse,
udsætte eller helt aflyse planlagte investeringer. Det forven-
tes, at der for institutionerne kan være omkostninger forbun-
det med at tilpasse, udsætte eller helt aflyse planlagte inve-
steringer.
I det omfang investeringsrammerne begrænser de af lovfor-
slaget omfattede selvejende uddannelsesinstitutioners samle-
de investeringer, kan det bidrage til at forbedre den faktiske
og strukturelle saldo for de offentlige finanser på kort sigt.
Ministerierne indhenter i dag ikke budgetter for de selvejen-
de institutioner. Indhentning af investeringsbudgetter vil væ-
re en ny opgave, der vil kræve ressourcer.
Lovforslaget vil ikke indebære økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Såfremt, der måtte
blive tale om, at investeringsrammerne fastsættes på lavere
niveau fremover end det hidtidige investeringsniveau, vil
lovforslaget have negative økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, i det omfang der ikke bliver tilsvarende højere
investeringer på øvrige offentlige områder.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
7
I det omfang investeringsrammer begrænser institutionernes
investeringer, kan det have negative miljømæssige konse-
kvenser, da uddannelsesinstitutionernes bygge- og anlægsin-
vesteringer, herunder energibesparende tiltag efter omstæn-
dighederne mindskes.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december
2016 til den 26. januar 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Besty-
relsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler
og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og
Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Gymnasier, Danske Landbrugsskoler, Dan-
ske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Nati-
onale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning,
Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevor-
ganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forenin-
gen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, For-
eningen af tekniske og administrative tjenestemænd (TAT),
FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Læ-
rerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landbo-
ungdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,
Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslut-
ningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC,
Lederne, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsrettet Vok-
sen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Ungdoms-
uddannelser, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning Danmark (UUDK), VUC Bestyrelsesfor-
ening.
Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Hørings-
portalen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Skaber mulighed for fremadrettet styring
og tværgående prioritering af investerings-
omfanget på det statsfinansierede selveje-
område.
Begrænser institutionernes investe-
ringsmuligheder. De økonomisk negative
konsekvenser heraf afhænger af den fast-
satte ramme.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Større mulighed for centralt at tilpasse og
prioritere investeringsomfanget i den of-
fentlige sektor.
Større indsigt for Undervisningsministeriet
i institutionernes regnskabsførte og budget-
terede investeringsudgifter.
Administrativt bebyrdende for Undervis-
ningsministeriet årligt at skulle sikre, at
de statsfinansierede selvejende institu-
tioners samlede investeringsbudget hol-
des inden for investeringsrammen. Sær-
ligt i det omfang ministeriet skal sagsbe-
handle og prioritere investeringsprojekter
for ca. 230 institutioner.
Administrativt bebyrdende for institu-
tionerne at udarbejde og indberette inve-
steringsbudgetter flere gange årligt og
herudover anvende en ny opgørelsesme-
tode.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Investeringsrammer kan mindske mulig-
hederne for energibesparende tiltag.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
8
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 1. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v., disponerer institutionerne frit
over de samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og
over øvrige indtægter.
Med den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen er der tale
om en teknisk konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 3 i
§ 21 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 37 i lov om institu-
tioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse disponerer offentlige gymnasier, hf-centre og
voksenuddannelsescentre frit inden for deres formål ved an-
vendelse af tilskud, øvrige indtægter og kapital under ét. Det
er dog en betingelse, at institutionerne opfylder de bestem-
melser, der gælder for de enkelte uddannelser og formål, og
gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet
eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institu-
tionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende fi-
nansår til institutions- og undervisningsformål.
Institutionernes investeringer er ikke underlagt samme
styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommune og re-
gioner, og institutionerne kan frit anvende opsparede og lån-
te midler til investeringer, dog med forelæggelse af større
bygge- og anlægsprojekter for Finansudvalget, jf. budgetvej-
ledningen og de særlige bevillingsbestemmelser på finanslo-
ven, og med de begrænsninger for kapitalanbringelse, der
følger af institutionslovgivningen i øvrigt.
Det fremgår af gældende regler, at bestyrelsen er øverste
myndighed, jf. § 20, og skal forvalte institutionens midler
sådan, at de bliver til størst mulig gavn for institutionernes
formål, jf. § 20. Bestyrelsen er overfor undervisningsmini-
steren ansvarlig for institutionens virke, herunder forvaltnin-
gen
Hensigten med lovforslaget og bestemmelsen er at skabe
bedre mulighed for politisk prioritering af investeringsom-
fanget på det statsfinansierede selvejeområde. Niveauet for
investeringsomfanget vil blive fastsat på de årlige finanslo-
ve. På finansloven vil der således fremadrettet blive fastsat
et samlet, flerårigt investeringsniveau (en ramme) for de
statsfinansierede selvejende institutioner under Undervis-
ningsministeriet.
Med henblik på at kunne forvalte den flerårige investe-
ringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås
det at indsætte et nyt stk. 3 i § 37, hvorefter at undervis-
ningsministeren vil kunne pålægge en institution at tilpasse,
udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budget-
terede investeringer for de selvejende institutioner på Un-
dervisningsministeriets område overstiger den flerårige in-
vesteringsramme, der fastsættes på finansloven. Bestemmel-
sen vil dermed give ministeren mulighed for at pålægge den
enkelte institution et konkret investeringsloft. Undervis-
ningsministeren offentliggør de flerårige investeringsram-
mer. Dette vil ske som led i orienteringen af institutionerne i
forbindelse med den almindelige finanslovsproces.
De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge et
gymnasium eller et voksenuddannelsescenter at tilpasse, ud-
skyde eller standse, er samtlige institutionens investeringer,
der gennemføres i et givent år og enten i samme år eller på
et senere tidspunkt bliver aktiveret i institutionens balance.
Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer.
Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,
der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb
eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,
ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-
ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-
bejder, men også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb
af eksisterende (ikke-nyopført) bygninger, brugt udstyr og
brugt inventar vil ikke indgå som led i de investeringer, der
er omfattet af investeringsrammen, men skal dog indberet-
tes.
I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investe-
ringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsram-
me, vil der på Undervisningsministeriets initiativ blive
iværksat en proces med henblik på tilpasning mellem den
udmeldte ramme og de indmeldte investeringsbudgetter.
Efter det foreslåede stk. 4 bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen,
der fastsættes på de årlige finanslove. Bemyndigelsen til un-
dervisningsministeren giver mulighed for løbende at tilpasse
forvaltningen af de flerårige investeringsrammer.
I forhold til forvaltningen af de flerårige investeringsram-
mer har Undervisningsministeriet gjort sig følgende fore-
løbige overvejelser:
Det er umiddelbart ministeriets hensigt, at denne tilpas-
ning først og fremmest vil ske gennem dialog mellem mini-
steriet og institutionerne, hvor institutionerne anmodes om
at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på fri-
villigt at tilpasse, udskyde eller standse investeringsprojek-
ter. En tilpasningsproces vil kunne indledes i starten af et
kalenderår vedrørende investeringer i det efterfølgende år.
En i starten af 2018 indledt tilpasningsproces vil således
kunne påvirke investeringsmulighederne i 2019.
9
Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at
én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udsky-
de eller standse investeringer budgetteret i de efterfølgende
år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institu-
tioner foretage en prioritering af sektorens samlede indmeld-
te investeringer.
Prioriteringen vil skulle ske på baggrund af fastlagte krite-
rier, som dog vil rumme et vist skøn, der udmeldes til insti-
tutionerne.
Der vil bl.a. kunne lægges vægt på kriterier som sam-
fundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de afledte om-
kostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle fore-
tagne investeringer), en vurdering af alternativomkostninger
(f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet el-
ler anlæg ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtig-
hed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på drift el-
ler energiudgifter), graden af ekstern finansiering m.v.
Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-
sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-
ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller
realisering af satsninger inden for fagområder med særlig
væsentlig betydning).
Desuden vil regionale hensyn, herunder hensynet til ud-
budsforpligtelsen, kunne indgå som kriterium i priorite-
ringen.
Det er forventningen, at ministeriet i forlængelse af for-
handlingerne med de relevante institutioner vil kunne ud-
melde resultatet til institutionerne som en institutionsspeci-
fik investeringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil
dog ikke være bundet til de investeringer, som ministeriet
har prioriteret. Det er således hensigten, at en institution in-
den for den tildelte individuelle ramme kan vælge selv at
prioritere investeringerne og således forsat disponere over,
hvilke investeringer der gennemføres inden for rammen.
Som anført ovenfor vil bemyndigelsen til ministeren kun-
ne anvendes til løbende at tilpasse administrationen, så den-
ne bliver så hensigtsmæssig som muligt.
I tilfælde af, at en institution ikke efterlever et givent på-
bud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse in-
stitutionens investeringer, vil reglerne i lov om almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om re-
gulering via tilskud eller indgriben over for institutionens le-
delse kunne finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved finansårets
afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatop-
gørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal under-
skrives af bestyrelsen og institutionens leder. Institutionens
årsregnskab indsendes til Undervisningsministeriet. Regn-
skabet revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisio-
nen af statens regnskaber. Dette følger af regnskabs- og re-
visionsbestemmelserne i § 42 i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.
Der er i institutionslovene hjemler til at indhente alle op-
lysninger fra institutionerne om uddannelserne, deltagere i
uddannelse, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb
og andre aftaler, institutionernes drift og i øvrigt om besty-
relsernes medlemmer til brug for fastlæggelse af tilskud,
gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og
udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at så-
danne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i
hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til
kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Dette fremgår af §
54 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. Bestemmelserne omhand-
ler alene oplysninger, institutionerne i forvejen er i besiddel-
se af.
Der vil med udarbejdelse og indberetning af regnskabstal
og investeringsbudgetter med henblik på forvaltningen af in-
vesteringsrammerne være tale om nye oplysninger og der-
ved en ny opgave, som ligger ud over de indberetninger,
som institutionerne tidligere har været forpligtet til at vareta-
ge.
Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den
årlige investeringsramme og at følge investeringsniveauet
tæt foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 42 i lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., hvorefter institutionerne efter ministerens
anmodning skal indberette investeringsbudgetter og regn-
skabstal.
Det er forventningen, at institutionerne som udgangspunkt
vil blive pålagt to gange årligt at indberette femårige løben-
de investeringsbudgetter til Undervisningsministeriet. Inve-
steringsbudgetterne vil skulle indeholde forventede udgifter
til nybyggeri, inventar, køb af eksisterende byggeri m.v. for-
delt på år. Institutionerne vil som udgangspunkt blive pålagt
samtidig at indberette regnskabstal, der gør status på den
regnskabsmæssige overholdelse af investeringsrammerne.
Regnskabstallene vil skulle indeholde afholdte udgifter til
nybyggeri, inventar, udstyr, køb af eksisterende byggeri
m.v. for regnskabsåret (dvs. det foregående år).
Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer
i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskil-
de. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af
donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder
fra EU, skal indgå i indberetningerne.
Desuden indberettes de samlede donationer til institutio-
nen.
På baggrund af de samlede indberetninger beregner mini-
steriet, hvor meget der skal tælles med under rammen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 3, 1. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
10
men voksenuddannelse m.v., kan undervisningsministeren
og rigsrevisor i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 2 nævnte interne revisor.
Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelsen fra
stk. 2 til stk. 3. Forslaget er en konsekvens af, at der indsæt-
tes et nyt stk. 2 i § 42 i lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 3, 2. pkt. i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., kan rigsrevisor pålægge bestyrelsen
at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisi-
onsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende
måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., ud-
stedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder
pligterne som intern revisor.
Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelsen fra
stk. 2, 2. pkt., til stk. 3, 2. pkt. Forslaget er en konsekvens
af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 42 i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, 1. pkt., i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dispone-
rer institutionerne frit inden for deres formål ved anvendel-
sen af de samlede statslige tilskud efter §§ 15-21 og øvrige
indtægter under ét.
Med den foreslåede justering af bestemmelsen er der tale
om en teknisk konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 3 i
§ 22 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 22 i lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse disponerer institutioner for
erhvervsrettet uddannelse frit inden for deres formål ved an-
vendelse af tilskud, øvrige indtægter og kapital under ét. Det
er dog en betingelse, at institutionerne opfylder de bestem-
melser, der gælder for de enkelte uddannelser og formål, og
gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet
eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institu-
tionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende fi-
nansår til institutions- og undervisningsformål.
Institutionernes investeringer er ikke underlagt samme
styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommune og re-
gioner, og institutionerne kan frit anvende opsparede og lån-
te midler til investeringer, dog med forelæggelse af større
bygge- og anlægsprojekter for Finansudvalget, jf. budgetvej-
ledningen og de særlige bevillingsbestemmelser på finanslo-
ven, og med de begrænsninger for kapitalanbringelse, der
følger af institutionslovgivningen i øvrigt.
Det fremgår af gældende regler, at bestyrelsen er øverste
myndighed, jf. § 7 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, og skal forvalte institutionens midler sådan, at
de bliver til størst mulig gavn for institutionernes formål, jf.
§ 11 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Be-
styrelsen er overfor undervisningsministeren ansvarlig for
institutionens virke, herunder forvaltningen
Hensigten med lovforslaget og bestemmelsen er at skabe
bedre mulighed for politisk prioritering af investeringsom-
fanget på de statsfinansierede selvejeområde. Niveauet for
investeringsomfanget vil blive fastsat på de årlige finanslo-
ve. På finansloven vil der således fremadrettet blive fastsat
et samlet, flerårigt investeringsniveau (en ramme) for de
statsfinansierede selvejende institutioner under Undervis-
ningsministeriet.
Med henblik på at kunne forvalte den flerårige investe-
ringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås
det at indsætte et nyt stk. 3 i § 22, hvorefter undervisnings-
ministeren vil kunne pålægge en institution at tilpasse, ud-
skyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgette-
rede investeringer for de selvejende institutioner på Under-
visningsministeriets område overstiger den flerårige investe-
ringsramme, der fastsættes på finansloven. Bestemmelsen
vil dermed give ministeren mulighed for at pålægge den en-
kelte institution et konkret investeringsloft. Undervisnings-
ministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer.
Dette vil ske som led i orienteringen af institutionerne i for-
bindelse med den almindelige finanslovsproces.
De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge en in-
stitution for erhvervsrettet uddannelse at tilpasse, udskyde
eller standse, er samtlige institutionens investeringer, der
gennemføres i et givent år, og enten i samme år eller på et
senere tidspunkt bliver aktiveret i institutionens balance.
Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer.
Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver,
der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb
eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj,
ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbed-
ringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesar-
bejder, men også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb
af eksisterende (ikke-nyopført) bygninger, brugt udstyr og
brugt inventar vil ikke indgå som led i de investeringer, der
er omfattet af investeringsrammen, men skal dog indberet-
tes.
I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investe-
ringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsram-
11
me, vil der på Undervisningsministeriets initiativ blive
iværksat en proces med henblik på tilpasning mellem den
udmeldte ramme og de indmeldte investeringsbudgetter.
Efter den foreslåede stk. 4 bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen,
der fastsættes på de årlige finanslove. Bemyndigelsen til un-
dervisningsministeren giver mulighed for løbende at tilpasse
forvaltningen af de flerårige investeringsrammer.
I forhold til forvaltningen af de flerårige investeringsram-
mer har Undervisningsministeriet gjort sig følgende fore-
løbige overvejelser:
Det er umiddelbart ministeriets hensigt, at denne tilpas-
ning først og fremmest vil ske gennem dialog mellem mini-
steriet og institutionerne, hvor institutionerne anmodes om
at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på fri-
villigt at tilpasse, udsætte eller standse investeringsprojekter.
En tilpasningsproces vil kunne indledes i starten af et kalen-
derår vedrørende investeringer i det efterfølgende år. En i
starten af 2018 indledt tilpasningsproces vil således kunne
påvirke investeringsmulighederne i 2019.
Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at
én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udsky-
de eller standse investeringer budgetteret i de efterfølgende
år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institu-
tioner foretage en prioritering af sektorens samlede indmeld-
te investeringer.
Prioriteringen vil skulle ske på baggrund af fastlagte krite-
rier, som dog vil rumme et vist skøn, der udmeldes til insti-
tutionerne.
Der vil bl.a. kunne lægges vægt på kriterier som sam-
fundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de afledte om-
kostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle fore-
tagne investeringer), en vurdering af alternativomkostninger
(f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet el-
ler anlæg ved lejemål), projektets økonomiske bæredygtig-
hed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på drift el-
ler energiudgifter), graden af ekstern finansiering m.v.
Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder væ-
sentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realise-
ring af sammenlægninger eller samling af udbudssteder eller
realisering af satsninger inden for fagområder med særlig
væsentlig betydning).
Desuden vil regionale hensyn, herunder hensynet til ud-
budsforpligtelsen, kunne indgå som kriterium i priorite-
ringen.
Det er forventningen, at ministeriet i forlængelse af for-
handlingerne med de relevante institutioner vil kunne ud-
melde resultatet til institutionerne som en institutionsspeci-
fik investeringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil
dog ikke være bundet til de investeringer, som ministeriet
har prioriteret. Det er således hensigten, at en institution in-
den for den tildelte individuelle ramme kan vælge selv at
prioritere investeringerne og således forsat disponere over,
hvilke investeringer der gennemføres inden for rammen.
Som anført ovenfor vil bemyndigelsen til ministeren kun-
ne anvendes til løbende at tilpasse administrationen, så den-
ne bliver så hensigtsmæssig som muligt.
I tilfælde af, at en institution ikke efterlever et givent på-
bud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse in-
stitutionens investeringer, vil reglerne i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse om regulering via tilskud eller
indgriben over for institutionens ledelse kunne finde anven-
delse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved finansårets
afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatop-
gørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal under-
skrives af bestyrelsen og institutionens leder. Institutionens
årsregnskab indsendes til Undervisningsministeriet. Regn-
skabet revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisio-
nen af statens regnskaber. Dette følger af regnskabs- og re-
visionsbestemmelserne i § 26 i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse.
Der er i institutionslovene hjemler til at indhente alle op-
lysninger fra institutionerne om uddannelserne, deltagere i
uddannelse, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb
og andre aftaler, institutionernes drift og i øvrigt om besty-
relsernes medlemmer til brug for fastlæggelse af tilskud,
gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og
udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at så-
danne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i
hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til
kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Dette fremgår af §
31 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Be-
stemmelserne omhandler alene oplysninger, institutionerne i
forvejen er i besiddelse af.
Der vil med udarbejdelse og indberetning af regnskabstal
og investeringsbudgetter med henblik på forvaltningen af in-
vesteringsrammerne være tale om nye oplysninger og der-
ved en ny opgave, som ligger ud over de indberetninger,
som institutionerne tidligere har været forpligtet til at vareta-
ge.
Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den
årlige investeringsramme og at følge investeringsniveauet
tæt foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 26 i lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter institutio-
nerne efter ministerens anmodning skal indberette investe-
ringsbudgetter og regnskabstal.
Det er forventningen, at institutionerne som udgangspunkt
vil blive pålagt to gange årligt at indberette femårige løben-
de investeringsbudgetter til Undervisningsministeriet. Inve-
steringsbudgetterne vil skulle indeholde forventede udgifter
til nybyggeri, inventar, køb af eksisterende byggeri m.v. for-
delt på år. Institutionerne vil som udgangspunkt blive pålagt
samtidig at indberette regnskabstal, der gør status på den
regnskabsmæssige overholdelse af investeringsrammerne.
Regnskabstallene vil skulle indeholde afholdte udgifter til
12
nybyggeri, inventar, udstyr, køb af eksisterende byggeri
m.v. for regnskabsåret (dvs. det foregående år).
Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer
i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskil-
de. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af
donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder
fra EU, skal indgå i indberetningerne.
Desuden indberettes de samlede donationer til institutio-
nen.
På baggrund af de samlede indberetninger beregner mini-
steriet, hvor meget der skal tælles med under rammen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 3, 1. pkt., i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan un-
dervisningsministeren og rigsrevisor i henhold til § 9 i lov
om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisi-
onsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mel-
lem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor.
Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelsen fra
stk. 2 til stk. 3. Forslaget er en konsekvens af, at der indsæt-
tes et nyt stk. 2 i § 26 i lov om institutioner for institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 3, 2. pkt., i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan rigs-
revisor pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revi-
sor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne re-
visor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i
henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision
eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.
Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelsen fra
stk. 2, 2. pkt., til stk. 3, 2. pkt. Forslaget er en konsekvens
af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 26 i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 3
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft
den 1. januar 2018.
Til § 4
Det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre
lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet. Lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse gælder således ikke for Færøerne og Grøn-
land.
Det foreslås derfor, at denne lov heller ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 750
af 21. juni 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016 og § 2 i lov nr. 192 af 27. februar 2017, fore-
tages følgende ændringer:
§ 37. Inden for deres formål disponerer institutionerne frit
over de samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og
over øvrige indtægter. Det er en betingelse, at institutionerne
opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddan-
nelser og formål, og gennemfører den uddannelsesaktivitet,
kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene
er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anven-
delse i følgende finansår til institutions- og undervisnings-
formål.
Stk. 2. ---
1. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »øvrige indtægter«:
»under ét, jf. dog stk. 3«.
2. I § 37 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge en instituti-
on at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt
de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansiere-
de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets om-
råde overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsæt-
tes på finansloven. Undervisningsministeren offentliggør de
flerårige investeringsrammer.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. stk. 3.«
§ 42. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af sta-
tens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i
et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge be-
styrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre den-
ne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfreds-
stillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2.
pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke op-
fylder pligterne som intern revisor.
Stk. 4. ---
3. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Institutionerne skal efter anmodning fra undervis-
ningsministeren indberette investeringsbudgetter og regn-
skabstal, jf. § 37, stk. 3 og 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. I § 42, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
2« til: »stk. 3«.
5. I § 42, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk.
2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2. pkt.«
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016, som ændret ved § 2
i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende æn-
dringer:
14
§ 22. Institutionerne disponerer frit inden for deres formål
ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud efter §§
15-21 og øvrige indtægter under ét. Det er en betingelse, at
institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de
enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den uddan-
nelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet,
som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare
tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og
undervisningsformål.
Stk. 2. ---
1. I § 22, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »øvrige indtægter un-
der ét«: », jf. dog stk. 3«.
2. I § 22 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge en instituti-
on at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt
de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansiere-
de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets om-
råde overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsæt-
tes på finansloven. Undervisningsministeren offentliggør de
flerårige investeringsrammer.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. stk. 3.«
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af sta-
tens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i
et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge be-
styrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre den-
ne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfreds-
stillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2.
pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke op-
fylder pligterne som intern revisor.
Stk. 4-5. ---
3. I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Institutionerne skal efter anmodning fra undervis-
ningsministeren indberette investeringsbudgetter og regn-
skabstal, jf. § 22, stk. 3 og 4.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 26, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
2« til: »stk. 3«.
5. I § 26, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk.
2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2. pkt.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
15