Fremsat den 30. marts 2017 af Pernille Skipper (EL), Rune Lund (EL), ‌Johanne Schmidt‌‌‑‌‌‌Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)‌

Fremsat den 30. marts 2017 af Pernille Skipper (EL), Rune Lund (EL),
Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udarbejdelse af en ny paragraf i straffeloven vedrørende digitale
sexkrænkelser
Folketinget pålægger regeringen at bede Straffelovrådet om inden udgangen af 2017 at udforme en ny bestemmelse i straffe-
loven, der selvstændigt kriminaliserer digitale sexkrænkelser, og som fremadrettet kategoriserer dette som en seksualforbrydel-
se, og i forbindelse hermed vurdere de juridiske problemstillinger i forhold til kriminalisering af digitale sexkrænkelser.
Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2016-17
AX019855
Bemærkninger til forslaget
Digitale sexkrænkelser – også kaldet hævnporno – er et
relativt nyt begreb i det danske sprog og retssystem. Beteg-
nelsen dækker over deling af kompromitterende billeder af
seksuel karakter, hvad enten der er tale om billeder af en
ekskæreste eller en person, man ikke kender, uden den på-
gældendes samtykke.
Enhedslisten er meget bekymrede for udbredelsen af digi-
tale sexkrænkelser og frygter, at det er en stigende tendens,
som både rammer individer meget hårdt, og som på sigt ret-
færdiggør en nedgørende behandling af særlig unge kvinder
og piger på baggrund af deres køn og seksualitet. Det er be-
kymrende, at man stadig kan møde både voksne og unge,
der mener, at skylden skal placeres hos ofrene, eksempelvis
fordi de har samtykket til at få taget billederne, som så sene-
re bliver delt med andre af en ekskæreste eller lign.
Det kan være ligeså traumatiserende at opleve en digital
krænkelse som et fysisk overgreb, og det risikerer at forføl-
ge ofrene resten af livet. Det kan være særlig voldsomt for
unge, og delingen af billederne sker ofte som et led i omfat-
tende mobning eller nedgørelse – særlig af unge kvinder og
piger. Flere børneorganisationer har også udtrykt bekym-
ring, og bl.a. Red Barnet mener, at det har store konsekven-
ser for de unge.
Omfanget er uklart, men formentlig stigende
Alt tyder på, at antallet af digitale sexkrænkelser har en
stigende tendens. Det understreges af antallet af anmeldel-
ser. I 2014 blev 74 sager anmeldt, i 2015 101, mens der blot
i de 4 første måneder af 2016 blev anmeldt 49 sager. Tallene
dækker kun over de anmeldte sager. Det tyder desværre på,
at der inden for digitale sexkrænkelser ligesom med så man-
ge andre krænkende forbrydelser er et stort mørketal, og at
mange ofre ikke anmelder krænkelserne. Desværre er regi-
streringen også mangelfuld og inkonsekvent, idet digitale
sexkrænkelser ikke har en selvstændig bestemmelse og hel-
ler ingen selvstændige såkaldte gerningskoder i politiets
sagsstyringssystem, POLSAS.
Selvstændig bestemmelse
Efterspørgsel, deling og fotomanipulation af nøgenbilleder
eller andet krænkende materiale befinder sig i dag i en grå-
zone i forhold til lovgivningen, idet digitale sexkrænkelser
ikke har sin egen bestemmelse i straffeloven, men falder un-
der forskellige bestemmelser. Det drejer sig for det første
om § 264 om uberettiget videregivelse af meddelelser eller
billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt
billeder af den pågældende under omstændigheder, der
åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Men digi-
tale sexkrænkelser kan også falde under straffelovens § 232
om blufærdighedskrænkelse eller offentlig forargelse eller
under § 235 om børnepornografi, hvis der er tale om billeder
af en mindreårig person.
Dette kan være meget forvirrende og medvirke til uklar-
hed om retstilstanden. Både for gerningspersoner og for ofre
er der stort behov for, at der er klarhed over, at deling af bil-
leder af seksuel karakter uden samtykke fra personen er
ulovligt – også selvom der oprindelig har været samtykke til
at få billederne taget, når der ikke er samtykke til delingen.
En selvstændig bestemmelse vil gøre lovgivningen langt
mere klar og forståelig, og dermed bliver det også nemmere
at kommunikere konsekvenserne af deling af intime billeder
uden samtykke.
Ved at digitale sexkrænkelser fremadrettet kategoriseres
som seksualforbrydelser med en ny selvstændig bestemmel-
se, sikres en tydeliggørelse af, at deling af nøgenbilleder
uden samtykke er en grov krænkelse af seksuel karakter på
lige fod med andre seksualforbrydelser, og at det altså ikke
udelukkende handler om privatlivets fred.
Samtidigt er vores viden om omfanget af krænkelserne be-
grænset. En selvstændig bestemmelse kan lette arbejdet med
at opgøre omfanget af disse lovovertrædelser.
Desuden kan en klassificering som seksualforbrydelse
skabe sikrere rammer for ofrene, fordi det indebærer, at de
får ret til lukkede døre og navneforbud under retssagen.
Den konkrete udformning af bestemmelsen bør ske af juri-
diske eksperter, hvorfor det foreslås, at Straffelovrådet ind-
drages til at vurdere de juridiske aspekter og udarbejde den
nye bestemmelse.
Behov for yderligere tiltag
Enhedslisten mener, at en selvstændig bestemmelse i
straffeloven er et af flere skridt, der må tages for at forhin-
dre, forebygge og retsforfølge digitale sexkrænkelser. For-
bedret, obligatorisk og normkritisk seksualundervisning,
rådgivning af ofrene og meget andet er også nødvendigt.
Dette forslag er dog et oplagt første skridt, der kan skabe
mere klarhed i loven og bedre beskyttelse af ofrene.
2
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en ny
paragraf i straffeloven vedrørende digitale sexkrænkelser.
(Beslutningsforslag nr. B 109)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3